Praksis-opslagAlle opslagÅbn i appen →
Medicin · Nyrer & urinveje

Urininkontinens hos kvinder

Åbn «Urininkontinens hos kvinder» i Praksis-opslag →
Tekstudgave til søgning og læsning. Præparatkort, beregnere, tjeklister med journaltekst og krydslinks virker i appen. Til sundhedsprofessionelle — ikke patientinformation.
Typen afgøres af anamnesen — skemaet og stresstesten bekræfter den.
ICD-10 N39.3 stressinkontinens · N39.4 anden specificeret urininkontinens (urgency)
Disse præparater bruges her
1Duloxetin 60 mg × 1 dgl
2Solifenacin 5 mg × 1 dgl., kan øges til 10 mg × 1
Mirabegron 50 mg × 1 dgl
Kort fortalt
  • Spørg aktivt: cirka hver femte kvinde på 40–60 år har ugentlig inkontinens, og hun bringer det sjældent op. Typen afgøres af anamnesen.
  • Udredning: væske- og vandladningsskema i mindst 3 døgn, stresstest, urinstiks, residualurin og gynækologisk undersøgelse.
  • Stress: superviseret bækkenbundstræning i mindst 3 måneder. Urgency: solifenacin eller mirabegron — seponér uden effekt efter 4 uger.
  • Røde flag udredes før behandling: hæmaturi uden infektion, smerter, recidiverende UVI, neurologiske symptomer. Ellers henvis efter 3–6 måneder.

Diagnose

Kriterier
  • Lækage ved fysisk anstrengelse — hoste, nys, løft, løb — uden forudgående trang
  • Pludselig bydende vandladningstrang, som hun ikke kan nå at reagere på
  • Både trangbetinget og anstrengelsesudløst lækage — blandingsinkontinens
  • Vandladningsfrekvens og natlig vandladning registreret i væske- og vandladningsskema over mindst 3 døgn
  • Positiv stresstest — synlig lækage synkront med hoste ved fyldt blære
  • Vaginal atrofi ved gynækologisk undersøgelse
  • Prolaps ved gynækologisk undersøgelse
  • Residualurin målt med ultralyd
  • Urinstiks: ingen infektion, intet blod, ingen glukose
Faldgruber og differentialdiagnoser
  • Hun spørger ikke selv — hver femte kvinde på 40–60 år har ugentlig inkontinens, og mange tror, det hører med til at have født
  • Blandingsinkontinens udgør 30 % — behandl den dominerende gene først frem for at vælge type på et gæt
  • Hæmaturi uden infektion, smerter, recidiverende UVI eller neurologiske symptomer udredes FØR der startes behandling
  • Medicin og obstipation er de to hyppigste bidrag, man kan fjerne samme dag: diuretika, alfablokkere, sedativa
  • Bækkenbundstræning uden palpation af teknikken fejler ofte — en stor del kniber forkert; NKR kræver mindst to individuelle vurderinger
  • Effekten af antimuskarin eller mirabegron vurderes efter 4 uger — virker den ikke, seponeres den
Undersøgelser
  • Væske- og vandladningsskema i mindst 3 døgn · urinstiks ± dyrkning · residualurin · gynækologisk undersøgelse med vurdering af atrofi, prolaps og knibefunktion · medicingennemgang

Behandling

1 Spørg — hun gør det ikke selv hver femte kvinde på 40–60 år har det ugentligt
Klimakterie & HRT →Ældre, polyfarmaci & fald →Overvægt →
  • Over 15 % af kvinder på 40–60 år oplever ugentlig inkontinens, og blandt danske kvinder i samme alder har cirka hver femte urininkontinens mindst ugentligt.
  • Lækker det, når du hoster, nyser, løfter eller løber? Stressinkontinens er lækage udløst af fysisk aktivitet uden samtidig blæremuskelkontraktion.
  • Kommer der pludselig en trang, du ikke kan nå at reagere på? Urgency er en pludselig opstået, stærk bydende vandladningstrang og en del af overaktiv blære (OAB), som kan være våd eller tør.
  • Begge dele giver blandingsinkontinens — den hyppigste form hos kvinder over 50. Behandl den dominerende gene først.
  • Spørgsmålene stiller sig ikke selv: kvinden bringer det sjældent op, og mange tror, det hører med til at have født eller til at blive ældre.
Fordelingen af typerne: ren urgency-inkontinens udgør 10–15 % af tilfældene, blandingsinkontinens 30 %, og resten er stressinkontinens.

Prævalensen efter vaginal fødsel er ca. 15 %, efter kejsersnit under 10 %. Andre risikofaktorer: multiparitet, overvægt, kronisk hoste og postmenopausal østrogenmangel.

De tre spørgsmål tager under et minut og kan lægges ind i en konsultation om noget helt andet — det er som regel den eneste måde, emnet kommer op på. Et enkelt spørgsmål ved årskontrollen hos kvinder over 40 finder flere end nogen henvisningsvej.
Kilde: Lægehåndbogen: Stressinkontinens hos kvinder (rev. 15.05.2026) · Urgency-inkontinens hos kvinder (rev. 31.10.2023)
2 Udredningen i praksis skema, stresstest, stiks, residualurin, gynækologi
Inkontinensmateriale & kateterCystitis →
  • Væske- og vandladningsskema i mindst 3 døgn. Det er både diagnostik og behandling: det viser mængder, frekvens, natlig vandladning og sammenhængen mellem indtag og lækage, og patienten ser selv mønsteret.
  • Stresstest med fyldt blære, host liggende og stående. Ved stressinkontinens er testen positiv hos 80–90 %. Kommer lækagen forsinket og i en større portion, taler det for urgency.
  • Urinstiks udelukker infektion og fanger blod og glukose; dyrkning på indikation.
  • Residualurin med ultralyd ved mistanke om tømningsbesvær — betydelig residualurin ændrer både diagnose og behandling.
  • Gynækologisk undersøgelse: atrofi, prolaps og en vurdering af, om hun overhovedet kan knibe korrekt. Det sidste afgør, om bækkenbundstræning kan lykkes uden supervision — det kan den sjældent.
Hvorfor skemaet skal være på mindst tre døgn: et enkelt døgn fanger ikke variationen mellem hverdag og fridag, og det er netop forskellen mellem dem, der viser, hvad der udløser lækagen. Tre døgn er også kort nok til, at det bliver udfyldt.

Palpationen under den gynækologiske undersøgelse er ikke en formalitet. En stor del kniber forkert — typisk med mavemuskler og balder i stedet for bækkenbunden — og hos dem er usuperviseret træning uden effekt, hvilket senere fejltolkes som manglende effekt af behandlingen.

Stresstesten udføres med fyldt blære, fordi en tom blære giver falsk negativt resultat.
Kilde: Lægehåndbogen: Stressinkontinens hos kvinder (2026) · Urgency-inkontinens hos kvinder (2023)
3 Medicinlisten, maven og de røde flag to oversete bidrag — og det, der ikke kan vente
Antikolinerg belastning →Hæmaturi →
  • Gennemgå diuretika, alfablokkere og sedativa. De kan alene forklare en forværring og er lettere at ændre end bækkenbunden.
  • Behandl obstipation. Det er det andet hyppige bidrag, og det er det, patienten selv sjældent kobler til vandladningen.
  • Røde flag, der ikke skal gennem konservativ behandling først: hæmaturi uden infektion · smerter · recidiverende urinvejsinfektion · neurologiske symptomer · betydelig residualurin · symptomgivende prolaps.
  • Ved disse går udredningen forud for behandlingen — et behandlingsforsøg forsinker kun.
Neurologiske symptomer ved inkontinens skal have en forklaring: multipel sklerose og rygmarvspåvirkning debuterer begge med blæreforstyrrelser, og hos den yngre kvinde med nyopståede vandladningssymptomer og andre neurologiske klager er det den mistanke, der ikke må parkeres bag tre måneders bækkenbundstræning.

Hæmaturi uden infektion udredes efter kræftpakken for blærekræft, uanset at inkontinensen forklarer symptomet bedre.

Alfablokkere hos kvinder ordineres sjældent på blæreindikation, men optræder som blodtryksbehandling og glemmes i gennemgangen af listen.
Kilde: Lægehåndbogen: Urgency-inkontinens hos kvinder (2023) · Stressinkontinens hos kvinder (2026)
4 Stressinkontinens: bækkenbunden superviseret, intensiv og mindst tre måneder
Bækkenbund: doseringenOvervægt →Rygestop →
  • Superviseret bækkenbundstræning i mindst 3 måneder er behandlingen, og omkring halvdelen opnår væsentlig symptomlindring. Effekten kræver, at træningen fortsætter.
  • Formen er konkret: mindst to individuelle vurderinger med palpation af knibeteknikken, og selvtræning 3–4 gange ugentligt, gerne dagligt. Henvis til fysioterapeut — palpationen er pointen.
  • Vægttab ved overvægt har veldokumenteret effekt, og rygestop med astmabehandling fjerner hosten, som er selve udløseren.
  • Regelmæssige vandladningsvaner (200–300 ml) og ca. 1,5 l væske fordelt over dagen — ikke mindre; koncentreret urin irriterer blæren.
Kilderne vægter træningen forskelligt. Lægehåndbogen skriver, at træningen bør være superviseret, intensiv og vare mindst tre måneder, og at omkring halvdelen opnår væsentlig symptomlindring. Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje er mere forsigtig — «overvej superviseret bækkenbundstræning», svag anbefaling, lav evidenskvalitet — men er til gengæld konkret om formen, som er gengivet i punkterne.

Vægttabsanbefalingen er i retningslinjen en svag anbefaling om vægttabsprogram til svært overvægtige kvinder med stressinkontinens.

Sig de tre måneder højt ved første konsultation. Forventningen om effekt efter fjorten dage er den hyppigste grund til, at træningen opgives, før den er afprøvet.
Kilde: Lægehåndbogen: Stressinkontinens hos kvinder (2026) · Sundhedsstyrelsen: NKR for urininkontinens hos kvinder (2020), quick guide
5 Stressinkontinens: hvad der kan lægges til lokalt østrogen, ring eller tampon, duloxetin
DuloxetinKlimakterie & HRT →
  • Lokal vaginal østrogen til postmenopausale kvinder med atrofisymptomer.
  • Inkontinensring eller -tampon er en reel behandlingsmulighed og undervurderet: den virker fra dag ét, kan bruges situationsbestemt til løb eller arbejde, og gør ventetiden på træningens effekt til at holde ud.
  • Duloxetin kan overvejes hos udvalgte patienter uden tilstrækkelig effekt af konservativ behandling. Bivirkningerne — især kvalme — er grunden til, at den ikke er førstevalg.
Hvem tager stilling til hvad. Lægehåndbogen nævner duloxetin til udvalgte; Sundhedsstyrelsens retningslinje tager ikke stilling til stoffet. Inkontinensring og -tampon er i retningslinjen en svag anbefaling, altså en mulighed, der skal tilbydes og ikke kun nævnes.

Ringen er værd at tage frem tidligt, netop fordi den ikke konkurrerer med bækkenbundstræningen: den løser problemet i de situationer, hvor lækagen betyder mest, mens træningen får de måneder, den skal have. For en del kvinder er det forskellen på at blive i træningen og at opgive den.

Lokalt østrogen er sjældent behandling af selve inkontinensen, men behandler atrofien, som forværrer symptomerne og gør undersøgelsen ubehagelig.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: NKR for urininkontinens hos kvinder (2020) · Lægehåndbogen: Stressinkontinens hos kvinder (2026)
6 Urgency og overaktiv blære blæretræning og ét lægemiddel — vurdér efter 4 uger
SolifenacinMirabegron (Betmiga)Bækkenbund: doseringenAntikolinerg belastning →Ældre, polyfarmaci & fald →
  • Blæretræning som eneste behandling anbefales kun efter nøje overvejelse — effekten er usikker. Den kan overvejes som supplement til den farmakologiske behandling, og den koster ingenting.
  • Væske- og koffeinjustering, vægttab og rygestop er stadig dét, man starter med, sammen med blæretræningen.
  • Beta3-agonist eller antimuskarinergt middel ved urgency-inkontinens; Basislisten peger på solifenacin og mirabegron. Effekten er moderat.
  • Effekten vurderes efter 4 uger — virker midlet ikke der, skal det seponeres frem for at fortsætte i det uendelige.
  • Mundtørhed rammer ca. 40 % af de antimuskarinbehandlede, og hos ældre tæller den antikolinerge belastning med. Se det opslag, før du lægger endnu et middel oveni.
Vaginalt østrogen ved urgency: retningslinjen anbefaler det ikke rutinemæssigt som tillæg til farmakologisk behandling, men det kan overvejes ved samtidige urogenitale gener — tørhed, dyspareuni, recidiverende urinvejsinfektion. Der er ofte grund nok i sig selv.

Firugersreglen er den vigtigste sætning på trinnet. Antimuskarinerge midler og beta3-agonister ender ofte på medicinlisten i årevis hos patienter, der aldrig fik effekt — og hos den ældre er prisen for det en antikolinerg belastning, der viser sig som kognitiv sløring og fald.

Både beta3-agonist og antimuskarinergt middel er svage anbefalinger i retningslinjen. Valget mellem dem afgøres i praksis af bivirkningsprofilen frem for af effekten.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: NKR for urininkontinens hos kvinder (2020) · Lægehåndbogen: Urgency-inkontinens hos kvinder (2023) · Medicinrådet: Basislisten 2026

Henvisning

7 Hvornår videre 3–6 måneder uden effekt — eller et rødt flag straks
  • Kirurgi er retningslinjens eneste stærke anbefaling: tilbyd retropubisk midturethral slynge (MUS-RP) frem for transobturator. Slyngen er et spændingsfrit bånd under urinrøret.
  • Bækkenbundstræning skal have været forsøgt før en eventuel operation, og svært overvægtige tilbydes operation på samme vilkår som normalvægtige.
  • Ved svær urgency uden effekt af de to trin ovenfor: botulinumtoksin-injektion i blæren eller sakral neuromodulation. Begge dele er specialistbehandling.
  • Periuretrale injektioner er mindre invasive og mindre effektive end slyngen.
Henvis til gynækologisk eller urologisk vurdering ved manglende effekt af 3–6 måneders konservativ behandling · uklar diagnose eller samtidig prolaps · overvejelse om kirurgi · mistanke om vandladningsdysfunktion eller betydelig residualurin. AKUT udredning uden forudgående behandlingsforsøg ved hæmaturi uden infektion, mistanke om neurologisk sygdom eller mistanke om cancer. Anfør typen og hvordan den er afgrænset, hvad væske- og vandladningsskemaet viste, resultatet af stresstest og residualurin, gynækologisk fund, hvilken behandling der er gennemført og hvor længe, og hvad effekten var — «har trænet bækkenbund» uden varighed og supervision er ikke et behandlingsforsøg, modtageren kan bygge på.
Slyngen er retningslinjens eneste stærke anbefaling — «tilbyd retropubisk midturethral slynge frem for transobturator», stærk anbefaling, opdateret i 2019 — den bygger på, at MUS-RP har den højeste evidens blandt de kirurgiske muligheder.

Hvorfor træningen skal komme først: ikke kun fordi den kan gøre operationen overflødig, men fordi en bækkenbund, der ikke kan aktiveres, giver et dårligere resultat af operationen.

Sakral neuromodulation hedder også sakral neurostimulation; det er samme behandling.

Henvisningsgrundlaget ved urgency er manglende effekt efter 3–6 måneder — eller mistanke om underliggende neurologisk sygdom eller cancer, som ikke skal vente på et behandlingsforsøg.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: NKR for urininkontinens hos kvinder (2020, MUS-anbefalingen opdateret 2019) · Lægehåndbogen: Urgency-inkontinens hos kvinder (2023)

Patientinformation

  • Inkontinens er hyppigt og kan behandles — det er ikke en uundgåelig del af at blive ældre eller at have født.
  • Bækkenbundstræningen skal være vejledt af fysioterapeut og vare mindst tre måneder; omkring halvdelen opnår væsentlig bedring.
  • Et væske- og vandladningsskema over mindst tre døgn udfyldes før næste konsultation.
  • En inkontinensring eller -tampon virker fra dag ét og kan bruges i situationer som løb eller arbejde.
NotatDet sagte trykkes ind under «Sagt til patienten» i Notat.

Baggrund

  • Fordeling: ren urgency-inkontinens 10–15 %, blandingsinkontinens 30 %, resten stressinkontinens.
  • Risikofaktorer: vaginal fødsel (ca. 15 %, efter kejsersnit under 10 %), multiparitet, overvægt, kronisk hoste og postmenopausal østrogenmangel.

Kilder

Kilde: Lægehåndbogen: Stressinkontinens hos kvinder (rev. 15.05.2026) · Urgency-inkontinens hos kvinder (rev. 31.10.2023) · Sundhedsstyrelsen: NKR for urininkontinens hos kvinder (2020) · Medicinrådet: Basislisten 2026gennemgået mod kilde 2026-09-05 — afventer gennemlæsning