Praksis-opslagAlle opslagÅbn i appen →
Værktøjer · Værktøjer & journal

Antikolinerg belastning

Åbn «Antikolinerg belastning» i Praksis-opslag →
Tekstudgave til søgning og læsning. Præparatkort, beregnere, tjeklister med journaltekst og krydslinks virker i appen. Til sundhedsprofessionelle — ikke patientinformation.
1 De centrale bivirkninger de forveksles med kognitiv svækkelse
  • Svimmelhed, faldtendens, hukommelsesbesvær, konfusion, sedation og delirsymptomer.
  • Hos en ældre tilskrives de let demens eller alder, og medicinlisten bliver aldrig mistænkt.
  • Risikoen er størst hos skrøbelige ældre og hos personer med demens.
  • Det er derfor, kortet findes: at få medicinlisten mistænkt overhovedet.
Symptomerne ligner alderdom og demens, og det er hele problemet: der er en nærliggende forklaring, og den er forkert.

Anledningen til at tænke på det er en ændring — en ældre, der er blevet mere konfus, falder mere eller har tabt appetitten inden for de seneste uger til måneder.

Hos den demente er effekten både størst og sværest at opdage, fordi patienten ikke selv kan rapportere den, se trin 9.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Antikolinerge lægemidler (2019, kilderne gennemgået 2023) · Rationel Farmakoterapi 11/2017
2 De perifere bivirkninger dem patienten selv nævner
  • Mundtørhed, kvalme, obstipation, urinretention, akkommodationsbesvær, palpitationer og ortostatisk hypotension.
  • Mundtørhed og obstipation fører ofte til ny medicin oveni frem for til en gennemgang af den eksisterende.
  • De er lettere at få frem end de centrale, fordi patienten selv mærker dem.
  • Spørg til dem aktivt.
Mundtørhed og obstipation fører ofte til ny medicin oveni frem for til en gennemgang af den eksisterende — det er den konkrete skade.

Mundtørhed og obstipation er en overset årsagskæde til nedsat appetit og vægttab, se trin 3.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Antikolinerge lægemidler (2019) · Rationel Farmakoterapi 11/2017
3 Hvornår skal du tænke på det fald, delir, forvirring — og vægttab
  • Ved fald, delir og nyopstået forvirring.
  • Ved nedsat appetit og vægttab, hvor mundtørhed og obstipation er en overset årsagskæde.
  • Ved enhver ny kognitiv ændring hos en ældre med flere præparater.
  • Gennemgangen er hurtig og står på trin 5.
Årsagskæden fra mundtørhed og obstipation til nedsat appetit og vægttab overses — den er værd at have med, når en ældre taber sig.

Fald, delir og nyopstået forvirring er anledningerne — de bør føre til en gennemgang af medicinlisten.

Delirium har sit eget opslag, og den antikolinerge belastning er dér en af de hyppigste udløsende faktorer.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Antikolinerge lægemidler (2019) · DSAM: Den ældre skrøbelige patient
4 Tærsklen samlet belastning på mindst 3 point
  • Sundhedsstyrelsens liste inddeler lægemidlerne i tre kategorier: 1 = lille til moderat antikolinerg effekt · 2 = stærk · 3 = meget stærk.
  • En samlet belastning på mindst 3 point regnes som potentielt klinisk relevant.
  • Tærsklen nås hurtigere, end man tror: mirtazapin (kategori 1) og fesoterodin (kategori 2) giver tilsammen 3 point.
  • Men summen er ikke en måling, se trin 10.
Tærsklen nås hurtigere, end man tror — mirtazapin (kategori 1) og fesoterodin (kategori 2) giver tilsammen 3 point.

Det væsentlige er de samtidige bidrag, ikke det enkelte præparat: to svage midler kan veje mere end ét stærkt.

Forbeholdene mod tallet står på de sidste trin og bør læses sammen med tærsklen, ellers bliver den brugt som et resultat.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Antikolinerge lægemidler (2019, kilderne gennemgået 2023)
5 Gennemgå medicinlisten de hyppigste bidragydere
Naturlægemidler & kosttilskud
Antikolinerge lægemidler i listen
Hvilke antikolinerge lægemidler tager patienten?
Kryds af hvad der findes på listen. Flere samtidige bidrag er det væsentlige — ikke det enkelte præparat.
Ingen af de hyppige bidragydere fundet — men listen er ikke udtømmende. Slå den fulde liste op hos Sundhedsstyrelsen (Antikolinerge lægemidler, 2019, kilderne gennemgået 2023) hvis mistanken består.
  • Tricykliske antidepressiva og paroxetin — den SSRI med klart mest antikolinerg effekt.
  • Urologiske spasmolytika — oxybutynin, tolterodin, solifenacin, darifenacin.
  • Ældre antihistaminer — promethazin, hydroxyzin, dimenhydrinat, clemastin.
  • Antipsykotika, antiparkinsonmidler, antiemetika og spasmolytika mod mavesmerter.
  • Flere samtidige bidrag er det væsentlige — ikke det enkelte præparat.
Paroxetin skiller sig ud blandt SSRI og er værd at kende ved navn: de øvrige bidrager kun lidt, hvilket gør et skift til et andet SSRI til en enkel løsning.

Ved demens frarådes urologiske spasmolytika med antikolinerg virkning helt — det er den mest kategoriske anbefaling på hele kortet.

Listen er ikke udtømmende; slå den fulde liste op hos Sundhedsstyrelsen, hvis mistanken består efter gennemgangen.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Antikolinerge lægemidler (2019, kilderne gennemgået 2023) · NKR demens og medicin
6 Er der stadig indikation? det enkleste greb
  • Mange antikolinerge lægemidler er startet på en indikation, der ikke længere består.
  • Det enkleste greb er at spørge, hvorfor præparatet blev startet, og om grunden stadig gælder.
  • Spørgsmålet kan stilles til patienten, de pårørende og journalen.
  • En seponering på den konto kræver ingen afvejning — der er ingen gevinst at give afkald på.
Et præparat uden aktuel indikation kan fjernes uden at veje noget mod noget — det er det enkleste greb.

Journalen giver ofte svaret — hvornår og hvorfor blev det startet, og af hvem.

Er indikationen der stadig, går vejen til trin 7 og 8: skift eller dosisreduktion frem for seponering.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Antikolinerge lægemidler (2019) · DSAM: Den ældre skrøbelige patient
7 Skift til et alternativ med lavere belastning
  • Ved overaktiv blære er både solifenacin og tolterodin antikolinerge; mirabegron er det ikke og er 2. valg.
  • Effekten af alle tre er beskeden — omkring 0,6 færre vandladninger i døgnet mod placebo.
  • Det er i sig selv et argument for at genoverveje behandlingen hos den skrøbelige.
  • Ved paroxetin er skift til et andet SSRI en enkel løsning, se trin 5.
Effekttallet ved overaktiv blære er værd at kende, fordi det ændrer afvejningen: en beskeden gevinst mod en reel kognitiv og faldrelateret risiko hos den skrøbelige.

Mirabegron er ikke antikolinergt og bidrager derfor ikke til den samlede belastning; det er 2. valg ved overaktiv blære.

Skiftet er ofte lettere end seponeringen og en god første handling, når indikationen består.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Antikolinerge lægemidler (2019) · pro.medicin.dk
8 Halvér dosis og trap ud frem for at stoppe brat
  • Hvor præparatet ikke kan undværes, er dosisreduktion et reelt alternativ til seponering.
  • Vær tilbageholdende med de stærkest antikolinerge midler til skrøbelige patienter.
  • Ved generende bivirkninger: forsøg altid udtrapning frem for brat seponering.
Hvor præparatet ikke kan undværes, er dosisreduktion et reelt alternativ til seponering — overvej at halvere dosis hos den skrøbelige.

Udskift om muligt til et alternativ med lavere antikolinerg effekt, og vær tilbageholdende med de stærkest antikolinerge midler til skrøbelige patienter.

Planlæg opfølgningen samtidig, se trin 9 — uden den opdages hverken gevinsten eller en eventuel forværring.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Antikolinerge lægemidler (2019) · DSAM: Den ældre skrøbelige patient
9 Følg op — og involvér omgivelserne ved demens kan patienten ikke selv rapportere
  • Ved demens kan patienten ikke selv rapportere ændringen efter seponering.
  • Aftal opfølgning med pårørende eller plejepersonale, ellers opdages effekten ikke.
  • Spørg til det konkrete: er hun mere vågen, falder hun mindre, spiser hun bedre?
  • Uden opfølgning opdages effekten ikke.
Opfølgningen er dét, der gør medicingennemgangen til mere end en engangshandling: uden en registreret gevinst er der ingen, der ved, at ændringen var rigtig.

De pårørende og plejepersonalet ser forskellen dagligt og er derfor den rette kilde — spørg til konkrete forhold frem for til, om det går bedre.

Notér både ændringen og resultatet i journalen, så præparatet ikke genordineres af den næste.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Antikolinerge lægemidler (2019) · NKR demens og medicin
10 Summen er ikke en måling kilderne advarer selv
  • Beregningen af samlet belastning tager ikke højde for dosis og forudsætter en simpel additiv effekt, som der ikke er evidens for.
  • Et tal er en indikator, ikke et resultat.
  • Tærsklen på 3 point er en anledning til at se nærmere, ikke en behandlingsindikation.
  • Det kliniske skøn bærer beslutningen, se trin 12.
Advarslen kommer fra kilden selv og er derfor ikke et forbehold, man kan vælge fra: listen er lavet for at rejse mistanken, ikke for at afgøre sagen.

Beregningen tager ikke højde for dosis — samme præparat i høj og lav dosis tæller ens i summen.

Den additive antagelse er heller ikke underbygget, og to kategori 1-præparater er ikke nødvendigvis det samme som ét kategori 2.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Antikolinerge lægemidler (2019, kilderne gennemgået 2023)
11 Placeringerne kan virke besynderlige laboratoriemåling er ikke klinisk virkning
  • Sundhedsstyrelsen fremhæver selv, at quetiapin scorer lavere end loratadin, hvilket ikke stemmer med klinisk erfaring.
  • Laboratoriemålt antikolinerg effekt kan ikke uden videre overføres til klinisk virkning.
  • Placeringen i listen er derfor et udgangspunkt, ikke en rangorden af klinisk betydning.
  • Kend eksemplet — det gør det lettere at bruge listen med det rette forbehold.
Laboratoriemålt antikolinerg effekt kan ikke uden videre overføres til klinisk virkning — det er dét, quetiapin-eksemplet viser.

Kliniske erfaringer og laboratoriedata trækker her i hver sin retning, og listen skal derfor bruges sammen med det, man ser hos patienten.

Det ændrer ikke listens værdi, men den måde, den bruges på — se trin 12.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Antikolinerge lægemidler (2019, kilderne gennemgået 2023)
12 Brug den til at rejse mistanken ikke til at afgøre sagen
  • Værdien ligger i at få medicinlisten mistænkt overhovedet, når en ældre patient bliver konfus, falder eller taber appetitten.
  • Beslutningen om seponering hviler på det kliniske skøn.
  • Handlingerne står ovenfor: indikation, skift, dosisreduktion.
  • Og opfølgningen på trin 9 er dét, der afgør, om ændringen var rigtig.
Det er kortets egentlige formål: at flytte medicinlisten fra at være baggrund til at være en mistænkt, når en ældre ændrer sig.

Sammenholdt med de to foregående forbehold giver det en brugbar arbejdsdeling: listen finder kandidaterne, klinikken vælger.

IRF ophørte 1. januar 2025; udgivelserne ligger fortsat på sst.dk, og listen er derfor stadig tilgængelig.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Antikolinerge lægemidler (2019, kilderne gennemgået 2023) · Rationel Farmakoterapi 11/2017 · DSAM: Den ældre skrøbelige patient
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Antikolinerge lægemidler (2019, kilderne gennemgået 2023) · Rationel Farmakoterapi 11/2017 · DSAM: Den ældre skrøbelige patient · NKR demens og medicin. IRF ophørte 1. januar 2025; udgivelserne ligger fortsat på sst.dkgennemgået mod kilde 2026-08-18 — afventer gennemlæsning