Antikolinerg belastning

Symptomerne ligner alderdom og demens, og det er hele problemet: der er en nærliggende forklaring, og den er forkert.

Anledningen til at tænke på det er en ændring — en ældre, der er blevet mere konfus, falder mere eller har tabt appetitten inden for de seneste uger til måneder.

Hos den demente er effekten både størst og sværest at opdage, fordi patienten ikke selv kan rapportere den, se trin 9.

Mundtørhed og obstipation fører ofte til ny medicin oveni frem for til en gennemgang af den eksisterende — det er den konkrete skade.

Mundtørhed og obstipation er en overset årsagskæde til nedsat appetit og vægttab, se trin 3.

Årsagskæden fra mundtørhed og obstipation til nedsat appetit og vægttab overses — den er værd at have med, når en ældre taber sig.

Fald, delir og nyopstået forvirring er anledningerne — de bør føre til en gennemgang af medicinlisten.

Delirium har sit eget opslag, og den antikolinerge belastning er dér en af de hyppigste udløsende faktorer.

Tærsklen nås hurtigere, end man tror — mirtazapin (kategori 1) og fesoterodin (kategori 2) giver tilsammen 3 point.

Det væsentlige er de samtidige bidrag, ikke det enkelte præparat: to svage midler kan veje mere end ét stærkt.

Forbeholdene mod tallet står på de sidste trin og bør læses sammen med tærsklen, ellers bliver den brugt som et resultat.

Paroxetin skiller sig ud blandt SSRI og er værd at kende ved navn: de øvrige bidrager kun lidt, hvilket gør et skift til et andet SSRI til en enkel løsning.

Ved demens frarådes urologiske spasmolytika med antikolinerg virkning helt — det er den mest kategoriske anbefaling på hele kortet.

Listen er ikke udtømmende; slå den fulde liste op hos Sundhedsstyrelsen, hvis mistanken består efter gennemgangen.

Et præparat uden aktuel indikation kan fjernes uden at veje noget mod noget — det er det enkleste greb.

Journalen giver ofte svaret — hvornår og hvorfor blev det startet, og af hvem.

Er indikationen der stadig, går vejen til trin 7 og 8: skift eller dosisreduktion frem for seponering.

Effekttallet ved overaktiv blære er værd at kende, fordi det ændrer afvejningen: en beskeden gevinst mod en reel kognitiv og faldrelateret risiko hos den skrøbelige.

Mirabegron er ikke antikolinergt og bidrager derfor ikke til den samlede belastning; det er 2. valg ved overaktiv blære.

Skiftet er ofte lettere end seponeringen og en god første handling, når indikationen består.

Hvor præparatet ikke kan undværes, er dosisreduktion et reelt alternativ til seponering — overvej at halvere dosis hos den skrøbelige.

Udskift om muligt til et alternativ med lavere antikolinerg effekt, og vær tilbageholdende med de stærkest antikolinerge midler til skrøbelige patienter.

Planlæg opfølgningen samtidig, se trin 9 — uden den opdages hverken gevinsten eller en eventuel forværring.

Opfølgningen er dét, der gør medicingennemgangen til mere end en engangshandling: uden en registreret gevinst er der ingen, der ved, at ændringen var rigtig.

De pårørende og plejepersonalet ser forskellen dagligt og er derfor den rette kilde — spørg til konkrete forhold frem for til, om det går bedre.

Notér både ændringen og resultatet i journalen, så præparatet ikke genordineres af den næste.

Advarslen kommer fra kilden selv og er derfor ikke et forbehold, man kan vælge fra: listen er lavet for at rejse mistanken, ikke for at afgøre sagen.

Beregningen tager ikke højde for dosis — samme præparat i høj og lav dosis tæller ens i summen.

Den additive antagelse er heller ikke underbygget, og to kategori 1-præparater er ikke nødvendigvis det samme som ét kategori 2.

Laboratoriemålt antikolinerg effekt kan ikke uden videre overføres til klinisk virkning — det er dét, quetiapin-eksemplet viser.

Kliniske erfaringer og laboratoriedata trækker her i hver sin retning, og listen skal derfor bruges sammen med det, man ser hos patienten.

Det ændrer ikke listens værdi, men den måde, den bruges på — se trin 12.

Det er kortets egentlige formål: at flytte medicinlisten fra at være baggrund til at være en mistænkt, når en ældre ændrer sig.

Sammenholdt med de to foregående forbehold giver det en brugbar arbejdsdeling: listen finder kandidaterne, klinikken vælger.

IRF ophørte 1. januar 2025; udgivelserne ligger fortsat på sst.dk, og listen er derfor stadig tilgængelig.