1 Vurdér skrøbeligheden først den ændrer alle andre beslutninger
Tegn på skrøbelighed
Skrøbelighed er et kontinuum, ikke en ja/nej-diagnose
Graden af skrøbelighed afgør hvad der er den rigtige behandling — ikke alderen. Clinical Frailty Scale er en struktureret måde at sætte tal på.
Ingen træk markeret. Patienten fremstår robust, og alderen alene ændrer ikke behandlingsmålene. Skrøbelighed udvikler sig gradvist — vurdér igen ved næste indlæggelse eller funktionstab.
- Behandlingsmål ændrer sig med skrøbelighed og forventet restlevetid. Ved kort restlevetid er symptomlindring det primære formål, og forebyggende behandling giver sjældent gevinst inden for den tid, der er tilbage.
- Aldersgrænser er dårlige beslutningsregler. Biologisk alder og funktionsniveau vejer tungere end fødselsdatoen — både for behandlingsmål og for henvisning.
- De skrøbeligste får ikke organspecifikke symptomer. En lungebetændelse giver ikke nødvendigvis hoste eller åndenød — sygdom viser sig som konfusion, fald, funktionstab, nedsat appetit eller «bare ikke sig selv».
- Et pludseligt funktionstab hos en skrøbelig patient skal undersøges som et symptom, ikke tolkes som alderdom.
- To 84-årige kan kræve helt forskellig håndtering — samme diagnoser, samme blodprøver, samme lange medicinliste, men forskellig plan.
Hvorfor skrøbeligheden kommer før medicinen: den er forudsætningen for en meningsfuld medicingennemgang, ikke en tilføjelse til den. Uden en vurdering af, hvad der er formålet med behandlingen, bliver gennemgangen en teknisk øvelse i doser.
De to 84-årige: én går til bridge og vandgymnastik, handler selv og laver mad. Én bor i ældrebolig, færdes med rollator og får hjælp til bad. De kan have identiske journaler — det er dét, skrøbelighedsvurderingen skal fange.
Om de manglende organsymptomer: det gør diagnosen sværere og forsinker den. Derfor er tærsklen for at undersøge et pludseligt funktionstab lavere hos den skrøbelige end hos den robuste, ikke højere.
De to 84-årige: én går til bridge og vandgymnastik, handler selv og laver mad. Én bor i ældrebolig, færdes med rollator og får hjælp til bad. De kan have identiske journaler — det er dét, skrøbelighedsvurderingen skal fange.
Om de manglende organsymptomer: det gør diagnosen sværere og forsinker den. Derfor er tærsklen for at undersøge et pludseligt funktionstab lavere hos den skrøbelige end hos den robuste, ikke højere.
Kilde: DSAM: Den ældre skrøbelige patient (2023) · Clinical Frailty Scale · Lægehåndbogen
2 Medicingennemgangen knyt hvert præparat til en aktuel indikation
Antikolinerg belastning →Kronisk nyresygdom →
- Metoden: gennemgå alle lægemidler og knyt hvert enkelt til en aktuel sygdom eller et symptom. Er indikationen livsvigtig, symptomlindrende eller forebyggende — og er den stadig til stede?
- Hvornår: ved årsstatus, ved opsøgende hjemmebesøg, inden elektive henvisninger, ved flytning til plejehjem, og efter indlæggelse.
- Spørg til håndkøbsmedicin, naturlægemidler og kosttilskud — de nævnes sjældent spontant.
- Ved enhver opstart af nyt lægemiddel bør der sættes en slutdato, og det bør samtidig overvejes, om noget skal seponeres.
- Polyfarmaci defineres oftest som 5 eller flere lægemidler, hyperpolyfarmaci som 10 eller flere.
Vær særligt opmærksom på: patienter hvis medicindispensering er kompleks (dosispakket medicin, administration ved sygeplejerske eller SOSU-assistent, plejehjem eller bosted) · patienter med kronisk nedsat nyre- eller leverfunktion, hvor lægemidler og metabolitter kan akkumulere.
Strukturér gennemgangen i tre dele: forberedelse · selve gennemgangen · opfølgning. Forberedelse og opfølgning kan uddelegeres til praksispersonalet, mens gennemgangen og målsætningen skal varetages af lægen. Ajourfør FMK — jo oftere det tjekkes, jo mindre er afstanden mellem det, patienten faktisk tager, og det, vi tror.
Værktøjer der findes: Seponeringslisten (Sundhedsstyrelsen og Medicinrådet) med konkrete anbefalinger per præparatgruppe · STOPP/START fra Dansk Geriatrisk Selskab · interaktionsdatabasen.dk · Sundhedsstyrelsens liste over antikolinerge lægemidler med alternativer. Ved konkrete lægemiddelspørgsmål kan MedicinInfo kontaktes — også med patientdata for én patient.
Strukturér gennemgangen i tre dele: forberedelse · selve gennemgangen · opfølgning. Forberedelse og opfølgning kan uddelegeres til praksispersonalet, mens gennemgangen og målsætningen skal varetages af lægen. Ajourfør FMK — jo oftere det tjekkes, jo mindre er afstanden mellem det, patienten faktisk tager, og det, vi tror.
Værktøjer der findes: Seponeringslisten (Sundhedsstyrelsen og Medicinrådet) med konkrete anbefalinger per præparatgruppe · STOPP/START fra Dansk Geriatrisk Selskab · interaktionsdatabasen.dk · Sundhedsstyrelsens liste over antikolinerge lægemidler med alternativer. Ved konkrete lægemiddelspørgsmål kan MedicinInfo kontaktes — også med patientdata for én patient.
Kilde: DSAM: Afmedicinering — en systematisk tilgang (2025) · Medicinrådet og regionerne: Seponeringslisten (opdateres årligt) · STOPP/START, Dansk Geriatrisk Selskab
3 Sådan seponerer man én ting ad gangen, og med en aftale
- Lav kun om på én eller få ting ad gangen — ellers kan man ikke se, hvad der virkede, og patienten mister tilliden, hvis noget forværres.
- Ved AKUT sygdom kan, skal og bør meget medicin pauseres — særligt antihypertensiva, diuretika, metformin og NSAID ved dehydrering, feber eller diarré. Aftal med patient og hjemmepleje, hvornår det genoptages.
- Pas på antipsykotika hos mennesker med demens — effekten er beskeden, og risikoen for fald, apopleksi og død er reel.
- Spørg dig selv: er jeg ved at løse et pædagogisk problem med medicin? Uro, søvnbesvær og råben på et plejehjem har sjældent en farmakologisk løsning.
- Seponér hvor indikationen mangler eller er forældet, hvor effekten er tvivlsom, eller hvor forholdet mellem effekt og bivirkninger er ugunstigt.
Aftalen er halvdelen af behandlingen. Læg en plan sammen med patienten: hvad stopper vi, hvad kan man forvente, hvad gør vi, hvis det bliver værre, og hvornår taler vi sammen igen. Inddrag pårørende og plejepersonale — særligt hvor medicinen dispenseres af andre. En seponering uden aftale og opfølgning bliver oftest lavet om igen ved næste kontakt et andet sted i systemet.
Trap ud frem for at stoppe brat ved benzodiazepiner og z-stoffer, antidepressiva, opioider, betablokkere, protonpumpehæmmere og binyrebarkhormon. Ved tvivl: langsommere end du tror er nødvendigt, og med aftalte kontaktpunkter undervejs.
Vær ærlig om evidensen. Systematisk medicingennemgang har ikke overbevisende vist at nedsætte dødelighed eller indlæggelser eller forbedre livskvalitet — der er dog en mulig effekt på faldfrekvensen. Studierne er heterogene, og plejehjemsbeboere og demente er ofte udeladt. Det gør ikke gennemgangen forkert, men det bør dæmpe forventningen om, at den i sig selv ændrer forløbet, og flytte fokus mod de præparater, hvor skaden er konkret.
Trap ud frem for at stoppe brat ved benzodiazepiner og z-stoffer, antidepressiva, opioider, betablokkere, protonpumpehæmmere og binyrebarkhormon. Ved tvivl: langsommere end du tror er nødvendigt, og med aftalte kontaktpunkter undervejs.
Vær ærlig om evidensen. Systematisk medicingennemgang har ikke overbevisende vist at nedsætte dødelighed eller indlæggelser eller forbedre livskvalitet — der er dog en mulig effekt på faldfrekvensen. Studierne er heterogene, og plejehjemsbeboere og demente er ofte udeladt. Det gør ikke gennemgangen forkert, men det bør dæmpe forventningen om, at den i sig selv ændrer forløbet, og flytte fokus mod de præparater, hvor skaden er konkret.
Kilde: DSAM: Afmedicinering — en systematisk tilgang (2025) · Seponeringslisten · Ugeskrift for Læger
4 Fald det symptom der oftest har en behandlelig årsag
GanghjælpemidlerHjælpemidler — §112 vs §113Faldtræning: dosis og tests
Faldudredning
Gennemgå systematisk efter et fald
Fald er sjældent én årsag. Hvert punkt kan behandles, og gevinsten ligger i at finde flere små frem for én stor.
Ingen punkter gennemgået endnu. Listen gennemgås systematisk efter ethvert fald — også når patienten selv bagatelliserer det, da faldet ofte først nævnes hvis der spørges direkte.
- Spørg aktivt om fald ved årskontrollen — patienten fortæller det sjældent selv, fordi det opleves som et nederlag.
- Fald er ofte det første tegn på infektion, dehydrering, anæmi, arytmi eller begyndende demens — undersøg for det akutte, før du konkluderer «faldtendens».
- Det er balancetræningen, der virker — ikke styrketræningen alene. Cochrane 2019 (108 studier): balance- og funktionsøvelser giver 24 % færre fald, multikomponent træning 34 %.
- Dosis: mindst 3 gange ugentligt, progressivt, i mindst 12 uger — og fortsat derefter, for gevinsten forsvinder, når træningen ophører.
- Egen læge kan IKKE henvise efter sundhedslovens § 140 — genoptræningsplanen kan kun laves på sygehuset. Brug servicelovens § 86 via kommunens visitator.
Styrketræning alene og gangtræning alene er udokumenterede — ikke modbevist, men uden grundlag. Programmer, der både udfordrede balancen og gav over 3 timer om ugen, reducerede fald med 39 %. Sig det konkrete videre til kommunen eller fysioterapeuten: «balanceudfordrende træning, mindst tre gange om ugen, progressiv, mindst 12 uger» flytter mere end «faldforebyggende træning».
Vejene der virker fra praksis: servicelovens § 86 stk. 1 — genoptræning ved sygdom uden forudgående indlæggelse, kontakt kommunens visitator · § 86 stk. 2 — vedligeholdende træning ved kronisk nedsat funktionsevne · sundhedslovens § 140a — vederlagsfri fysioterapi · § 119 — kommunal forebyggelse: faldrådgivning, balance- og styrkehold, seniorkurser. Vurdér desuden behov for hjælpemidler efter § 112 og ganghjælpemiddel i korrekt højde.
Faldklinik: typisk 65 år eller derover og mindst ét af — bevidsthedstab ved faldet, daglige gang- eller balanceproblemer, mere end ét fald det seneste år, eller svimmelhed.
Vejene der virker fra praksis: servicelovens § 86 stk. 1 — genoptræning ved sygdom uden forudgående indlæggelse, kontakt kommunens visitator · § 86 stk. 2 — vedligeholdende træning ved kronisk nedsat funktionsevne · sundhedslovens § 140a — vederlagsfri fysioterapi · § 119 — kommunal forebyggelse: faldrådgivning, balance- og styrkehold, seniorkurser. Vurdér desuden behov for hjælpemidler efter § 112 og ganghjælpemiddel i korrekt højde.
Faldklinik: typisk 65 år eller derover og mindst ét af — bevidsthedstab ved faldet, daglige gang- eller balanceproblemer, mere end ét fald det seneste år, eller svimmelhed.
Kilde: Sherrington et al., Cochrane 2019 · World Falls Guidelines 2022 · Sundhedsloven §§ 140, 140a og 119 · serviceloven §§ 86 og 112 · regionale forløbsbeskrivelser
Kilde: DSAM: Den ældre skrøbelige patient (2023) og Afmedicinering — en systematisk tilgang (2025) · Medicinrådet og regionerne: Seponeringslisten (opdateres årligt) · STOPP/START · Lægehåndbogen · Ugeskrift for Lægergennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning