Ældre, polyfarmaci & fald

Hvorfor skrøbeligheden kommer før medicinen: den er forudsætningen for en meningsfuld medicingennemgang, ikke en tilføjelse til den. Uden en vurdering af, hvad der er formålet med behandlingen, bliver gennemgangen en teknisk øvelse i doser.

De to 84-årige: én går til bridge og vandgymnastik, handler selv og laver mad. Én bor i ældrebolig, færdes med rollator og får hjælp til bad. De kan have identiske journaler — det er dét, skrøbelighedsvurderingen skal fange.

Om de manglende organsymptomer: det gør diagnosen sværere og forsinker den. Derfor er tærsklen for at undersøge et pludseligt funktionstab lavere hos den skrøbelige end hos den robuste, ikke højere.

Vær særligt opmærksom på: patienter hvis medicindispensering er kompleks (dosispakket medicin, administration ved sygeplejerske eller SOSU-assistent, plejehjem eller bosted) · patienter med kronisk nedsat nyre- eller leverfunktion, hvor lægemidler og metabolitter kan akkumulere.

Strukturér gennemgangen i tre dele: forberedelse · selve gennemgangen · opfølgning. Forberedelse og opfølgning kan uddelegeres til praksispersonalet, mens gennemgangen og målsætningen skal varetages af lægen. Ajourfør FMK — jo oftere det tjekkes, jo mindre er afstanden mellem det, patienten faktisk tager, og det, vi tror.

Værktøjer der findes: Seponeringslisten (Sundhedsstyrelsen og Medicinrådet) med konkrete anbefalinger per præparatgruppe · STOPP/START fra Dansk Geriatrisk Selskab · interaktionsdatabasen.dk · Sundhedsstyrelsens liste over antikolinerge lægemidler med alternativer. Ved konkrete lægemiddelspørgsmål kan MedicinInfo kontaktes — også med patientdata for én patient.

Aftalen er halvdelen af behandlingen. Læg en plan sammen med patienten: hvad stopper vi, hvad kan man forvente, hvad gør vi, hvis det bliver værre, og hvornår taler vi sammen igen. Inddrag pårørende og plejepersonale — særligt hvor medicinen dispenseres af andre. En seponering uden aftale og opfølgning bliver oftest lavet om igen ved næste kontakt et andet sted i systemet.

Trap ud frem for at stoppe brat ved benzodiazepiner og z-stoffer, antidepressiva, opioider, betablokkere, protonpumpehæmmere og binyrebarkhormon. Ved tvivl: langsommere end du tror er nødvendigt, og med aftalte kontaktpunkter undervejs.

Vær ærlig om evidensen. Systematisk medicingennemgang har ikke overbevisende vist at nedsætte dødelighed eller indlæggelser eller forbedre livskvalitet — der er dog en mulig effekt på faldfrekvensen. Studierne er heterogene, og plejehjemsbeboere og demente er ofte udeladt. Det gør ikke gennemgangen forkert, men det bør dæmpe forventningen om, at den i sig selv ændrer forløbet, og flytte fokus mod de præparater, hvor skaden er konkret.

Styrketræning alene og gangtræning alene er udokumenterede — ikke modbevist, men uden grundlag. Programmer, der både udfordrede balancen og gav over 3 timer om ugen, reducerede fald med 39 %. Sig det konkrete videre til kommunen eller fysioterapeuten: «balanceudfordrende træning, mindst tre gange om ugen, progressiv, mindst 12 uger» flytter mere end «faldforebyggende træning».

Vejene der virker fra praksis: servicelovens § 86 stk. 1 — genoptræning ved sygdom uden forudgående indlæggelse, kontakt kommunens visitator · § 86 stk. 2 — vedligeholdende træning ved kronisk nedsat funktionsevne · sundhedslovens § 140a — vederlagsfri fysioterapi · § 119 — kommunal forebyggelse: faldrådgivning, balance- og styrkehold, seniorkurser. Vurdér desuden behov for hjælpemidler efter § 112 og ganghjælpemiddel i korrekt højde.

Faldklinik: typisk 65 år eller derover og mindst ét af — bevidsthedstab ved faldet, daglige gang- eller balanceproblemer, mere end ét fald det seneste år, eller svimmelhed.