Praksis-opslagAlle opslagÅbn i appen →
Kirurgi · Gynækologi

Klimakterie & HRT

Åbn «Klimakterie & HRT» i Praksis-opslag →
Tekstudgave til søgning og læsning. Præparatkort, beregnere, tjeklister med journaltekst og krydslinks virker i appen. Til sundhedsprofessionelle — ikke patientinformation.
Klinisk diagnose hos kvinder over 45 år med typiske symptomer — hormonmålinger er ikke nødvendige og kan vildlede.
ICD-10 N95.1
Disse præparater bruges her
1Vaginal østrogen, initialt dgl. i 2–3 uger, derefter vedligehold × 2 ugtl
Prasteron, vagitorier 6,5 mg vaginalt dagligt ved sengetid
2Estradiol gel 0,5–1,5 mg dagligt (1–2,5 g gel)
3Medroxyprogesteron 10 mg 12 dage/md. (cyklisk) eller 5 mg dgl. (kontinuerligt)
Mikroniseret progesteron 200 mg 12 dage/md. (cyklisk) eller 100 mg dgl.
Hormonspiral 52 mg, levonorgestrel 52 mg, frigives ~20 µg/døgn initialt
Østrogen + gestagen
4Fezolinetant 45 mg dagligt
Elinzanetant 120 mg dagligt VED SENGETID
Venlafaxin, start 75 mg, mål 75–225 mg × 1 dgl
Gabapentin 300 mg til natten, optrappes til 900 mg
Tibolon 2,5 mg dgl
Risikotal til samtalenFlow — klimakteriet og MHT
Kort fortalt
  • Klinisk diagnose over 45 år med hedeture og nattesved — mål ikke FSH. Menopause er 12 måneders amenoré, i gennemsnit ca. 51 år.
  • Livsstil først i 3 måneder. Urogenitale gener: lokal østrogen — eneste kontraindikation er igangværende aromatasehæmmer.
  • Systemisk: transdermalt som udgangspunkt, fx plaster 25 µg/døgn. Gestagen er obligatorisk ved bevaret livmoder.
  • Debut før 40 år er præmatur ovarieinsufficiens og hører i specialistregi. Postmenopausal blødning skal altid udredes.

Diagnose

Kriterier
  • Menopause defineres retrospektivt som 12 måneders amenoré uden anden årsag. Gennemsnitsalder i Danmark ca. 51 år
  • Vasomotoriske symptomer: hedeture, nattesved
  • Uregelmæssig cyklus i perimenopausen, søvnforstyrrelse, humørsvingninger, koncentrationsbesvær
  • Genitourinære symptomer: tørhed, dyspareuni, urgency, recidiverende UVI
Faldgruber og differentialdiagnoser
  • De vasomotoriske symptomer er de mest karakteristiske og de bedst behandlelige — de genitourinære kommer typisk senere og forsvinder ikke spontant
  • Mål ikke FSH hos kvinder over 45 år — værdierne svinger kraftigt i perimenopausen og ændrer ikke behandlingen
  • Blødningsforstyrrelser skal vurderes selvstændigt: postmenopausal blødning er malignitetssuspekt indtil andet er vist og skal altid udredes
  • Debut før 40 år er præmatur ovarieinsufficiens — anden tilstand, kræver udredning og som udgangspunkt hormonbehandling frem til normal menopausealder
  • Symptomer tilskrives ofte fejlagtigt overgangsalderen: udeluk hypothyreose, anæmi, depression og søvnapnø
  • Genitourinære symptomer responderer på lokal østrogen selv hos kvinder der ikke kan eller vil have systemisk behandling
Undersøgelser
  • Ved atypisk billede: TSH, hgb, ferritin. Ved blødningsforstyrrelse: gynækologisk vurdering. FSH kun ved mistanke om præmatur ovarieinsufficiens
Kræftpakke — livmoder

Behandling

1 Livsstil førstevalg — afprøves i 3 måneder først
  • Sig at klimakteriet er en naturlig proces. Kvinder med en negativ forventning får sværere gener, og mange oplever øget livskvalitet postmenopausalt.
  • Det, der faktisk virker: fysisk aktivitet, middelhavskost, søvnhygiejne med kølige omgivelser, mindre koffein og alkohol, stressreduktion, rygeophør.
  • Det, der provokerer hedeture: varme omgivelser, kaffe, alkohol, stress og stærkt krydret mad.
  • Kognitiv behandling virker på søvn og angst — den danske app Hvil tilbyder kognitiv selvbehandling gratis.
  • Alternativ behandling har ikke dokumenteret effekt — hverken yoga, akupunktur, E-vitamin, omega-3, diæt eller fytoøstrogener.
Fysisk aktivitet er den, der gør mest ved siden af hedeturene: bedre søvn, bevaret muskelmasse og forebyggelse af osteoporose. Den er værd at sælge på det, ikke kun på hedeturene.

Hvorfor de alternative behandlinger er svære at afvise helt: placeboeffekten på hedeture er op mod 60 %, hvilket både vanskeliggør forskningen og forklarer, hvorfor mange oplever effekt. Mange har glæde af den selvomsorg, det udtrykker — det behøver ikke modsiges, så længe hun ved, at effekten ikke er dokumenteret.
Kilde: Lægehåndbogen (opdateret 08.05.2026)
2 Lokal østrogen urogenitale gener — nærmest uden begrænsninger
Vaginal østrogen (Vagifem)Prasteron vagitorier (Intrarosa)Bækkenbund: doseringen
  • Den eneste kontraindikation er igangværende aromatasehæmmer mod brystkræft. Ellers kan den startes i alle aldre og fortsætte livslangt — ingen negative langtidseffekter er påvist.
  • Der skal IKKE gives gestagen — lokalbehandlingen påvirker ikke endometriet og øger ikke risikoen for brystkræft.
  • Systemisk MHT dækker ikke altid lokalt — lokal østrogen oveni er ikke dobbeltbehandling.
  • Vælg formulering efter kvinden: vaginaltabletter 10 µg to gange ugentligt · østradiolring der ligger i 3 måneder · creme og vagitorier med det svagere østriol · prasteron-vagitorier.
  • Hormonfrit virker næsten lige så godt: hyaluronsyreholdig fugtgiver og god glidecreme ved samleje.
Ringen er en fordel hos ældre og bevægelseshæmmede — den skal kun håndteres fire gange om året. Prasteron har muligvis kraftigere effekt på vulva end de øvrige.

CO2-laser frarådes. Behandlingen er ikke bedre end placebo efter 12 måneder, og der er rapporteret kroniske smerter, dyspareuni og arvæv.

Hyaluronsyreholdige fugtgivere er i randomiserede studier næsten lige så effektive som lokal østrogen, og de er et reelt valg for den kvinde, der ikke ønsker hormon overhovedet.
Kilde: Lægehåndbogen (opdateret 08.05.2026) · DSOG: Menopausal hormonterapi (2026)
3 Systemisk østrogen generende hedeture — transdermalt som udgangspunkt
Estradiol systemisk (Estradot (plaster))
  • Transdermalt foretrækkes. Plaster, gel og spray påvirker ikke koagulationsfaktorerne; peroral behandling fordobler risikoen for venøs trombose.
  • Særligt transdermalt ved overvægt, diabetes, migræne og kardiovaskulær risiko.
  • Start lavt og vurder efter 2–3 måneder: plaster 25 µg/døgn, ét pump gel eller ét pust spray dagligt. Peroralt 0,5–1 mg er nogenlunde ækvivalent.
  • Der tages IKKE blodprøver for at monitorere effekten — s-østradiol måles ikke ved normal menopausealder. Juster efter symptomer, mindste effektive dosis.
  • P-piller hører ikke til i klimakteriet (langt mere østrogen, tromboserisiko) — og MHT er ikke prævention: ovulation kan forekomme.
Østrogentesten ved diffuse symptomer. Ved uklare gener, der kunne skyldes overgangsalderen — led- og knoglesmerter, søvnforstyrrelser, moderat førstegangsdepression — kan man give transdermal østradiol i moderat dosis i 3 måneder. Ved effekt fortsættes, og gestagen tillægges, hvis hun har livmoder. Det er en behandlingstest, ikke en diagnostisk prøve, og den skal aftales som sådan.

Præventionsbehovet vurderes særskilt. Sandsynligheden for en levedygtig graviditet er meget lille, men den er ikke nul, og MHT dækker ikke.
Kilde: Lægehåndbogen (opdateret 08.05.2026)
4 Dosis i praksis gel, spray og plaster — og fælderne
Estradiol systemisk (Estradot (plaster))
  • Estrogel: ét pump = 0,75 mg estradiol. Ved klimakterielle gener typisk 0,5–1,5 mg dagligt (1–2,5 g gel); ved substitution efter præmatur menopause 1,5–3,0 mg, altså 2–4 pump.
  • Lenzetto (kutanspray): ét pust = 1,53 mg. Højst 3 pust dagligt (4,59 mg). Ét pust ligger allerede i den øvre ende af det typiske interval.
  • Vil du titrere fint, så vælg gel — sprayens mindste trin er større end gelens.
  • Plaster: 25 µg/døgn, skiftes 2 gange ugentligt. Sig skiftedagene højt — det er den hyppigste grund til svingende effekt.
  • Gel og spray skal tørre før påklædning, og undgå hudkontakt med andre — især børn — indtil det er tørt.
De to fælder ved ny emballage: første pump fra en ny gelpumpe bør kasseres — den giver mindre end den planlagte dosis; og en ny spraybeholder klargøres med 3 pust i låget. Gør man ingen af delene, får hun for lidt i starten af hver pakning, og effekten svinger uden grund.

Regnestykket bag gelen: 1 g gel indeholder 0,6 mg estradiol.

Spray påføres den ene underarm — ikke i ansigtet, på mammae, omkring introitus eller på irriteret hud.
Kilde: pro.medicin.dk: Estrogel (1 pump = 0,75 mg; 2–4 pump ved substitution) og Lenzetto (1 spraydosis = 1,53 mg; højst 3 dgl. = 4,59 mg) · Basisliste Nordjylland, gynækologi: plaster 25 µg/døgn × 2 ugentligt
5 Gestagen OBLIGATORISK ved bevaret livmoder
Medroxyprogesteron (Provera)Mikroniseret progesteron (Utrogestan)Hormonspiral 52 mg (Mirena)Østrogen + gestagen (Kliogest)
  • Bevaret livmoder og systemisk østrogen kræver gestagen. Det er ikke til forhandling — uden beskyttes endometriet ikke mod den proliferative effekt, og risikoen er endometriecancer.
  • Uden livmoder: østrogen alene. Laveste risikoprofil, også for brystkræft, og kan bruges i mindst 7 år hos en rask kvinde i 50'erne.
  • CYKLISK ved perimenopause og tidlig menopause (egen hormonproduktion): gestagen 12 dage om måneden, blødning efter gestagenperioden. Vælg ÉT: medroxyprogesteron 10 mg · mikroniseret progesteron 200 mg · flerfasepræparat.
  • KONTINUERLIGT først når menstruationerne er ophørt — ellers blødningsforstyrrelser. Vælg ÉT: medroxyprogesteron 5 mg dagligt · mikroniseret progesteron 100 mg dagligt · hormonspiral.
  • Hormonspiral: kun Mirena eller Levosert. Lavdosisspiraler beskytter ikke endometriet tilstrækkeligt.
DSOG (2026) er neutral på præparattypen: der er ikke evidens nok til at foretrække hverken mikroniseret progesteron eller syntetisk gestagen med hensyn til brystkræftrisiko — opslaget sagde tidligere, at DSOG anbefalede de syntetiske; det gør guidelinen ikke længere. Det, der flytter risikoen, er regimet: sekventiel (cyklisk) gestagen foretrækkes frem for kontinuerlig hos kvinder med bevaret livmoder uden endometriose, altså ikke kun af hensyn til blødningsmønstret. Østrogen plus hormonspiral svarer risikomæssigt til østrogen plus kontinuerligt systemisk gestagen.

Mikroniseret progesteron foretrækkes ved søvnproblemer (100–200 mg til natten forkorter indsovningen) og ved gestagenbivirkninger. Risikoen ved langtidsbehandling med kontinuerlig 100 mg er ikke kendt — hun informeres og henvender sig ved enhver blødning.

Tilskudsfælden: Utrogestan fik klausuleret tilskud 27.10.2025, men klausulen gælder kun kvinder i peroral østrogen (Estrofem) eller transdermal gel/spray. Vælger du plaster, får hun ikke tilskud til Utrogestan. Sig det ved præparatvalget, ikke ved apoteket.
Kilde: DSOG: Menopausal hormonterapi, revideret guideline (2.2.2026) · Lægemiddelstyrelsen: Utrogestan får generelt klausuleret tilskud (27.10.2025)
6 Når østrogen ikke kan bruges kontraindikation, bivirkning eller kvindens ønske
Fezolinetant (Veoza)Elinzanetant (Lynkuet)VenlafaxinGabapentinTibolon
  • To NK-antagonister, to klausuler (17. august 2026): VEOZA (fezolinetant) ved naturlig menopause, hvor MHT er kontraindiceret eller gav uacceptable bivirkninger · LYNKUET (elinzanetant) ved endokrin terapi for brystkræft.
  • Fezolinetant (neurokinin-3-receptorantagonist) kræver levermonitorering før og under behandling — alvorlig lægemiddelinduceret leverskade er set. Virker KUN på hedeture, ikke på slimhinder eller knogler.
  • SSRI og SNRI kan forsøges: paroxetin 7,5 mg dagligt havde effekt i to studier. Effekten er beskednere end østrogens.
  • Gabapentin ved natlige hedeture: start 300 mg til natten og optrap til 900 mg, som er slutdosis.
  • Tibolon har østrogen-, gestagen- og androgen virkning i ét og kræver ikke separat gestagen — kun efter mindst 12 måneders postmenopause og ikke over 60 år.
Husk «tilskud» på recepten ved begge NK-antagonister — vælges det forkerte præparat til gruppen, ydes der intet tilskud. Fezolinetants effekt på hedeture er sammenlignelig med østrogens, og leverfunktionen monitoreres efter Lægemiddelstyrelsens vejledning.

Tibolon kan overvejes ved gestagenbivirkninger eller nedsat libido.

Transdermal testosteron ved nedsat lyst — nyt i DSOG 2026, men off-label. Kan tilbydes ved hypoaktiv seksuel lystforstyrrelse (HSDD), når systemisk og vaginal østrogen ikke er nok. Dosis omkring 5 mg transdermalt dagligt — en tiendedel af mandedosis; der findes intet godkendt kvindepræparat i Danmark, så det bør som udgangspunkt startes i specialistregi. S-testosteron måles (LC-MS/MS) efter 3 måneder og derefter hver 6.–12. måned, med det præmenopausale referenceområde som mål. Bivirkninger: akne, uønsket hårvækst, hårtab. Langtidsrisikoen for hjerte-kar og cancer er ikke afklaret — det skal hun vide.

Ved søvnproblemer virker mikroniseret progesteron 100–200 mg et par timer før sengetid beroligende og forbedrer både indsovning og søvneffektivitet.
Kilde: DSOG: Menopausal hormonterapi, revideret guideline (2.2.2026) · Lægemiddelstyrelsen

Opfølgning

7 Kontrol og varighed 5 år er det tal, samtalen tager udgangspunkt i
  • Årlig kontrol: indikation og kontraindikationer, blodtryk, gynækologisk undersøgelse. Cytologi og mammografi følger screeningsprogrammet — ingen ekstra mammografi.
  • Typisk 2–5 år i mindste effektive dosis. Klimakterielle gener varer i gennemsnit 2–5 år.
  • DSOG 2026: informér om øget brystkræftrisiko ved kombinationsbehandling ud over 5 år. Ren østrogenbehandling kan bruges i mindst 7 år.
  • Opstart efter 60 år: østrogen + gestagen nej — østrogen alene ja, altså kun hos hysterektomeret. Efter 65 år frarådes al systemisk opstart. Lokal østrogen kan startes i enhver alder.
  • Seponering direkte eller ved udtrapning — det er usikkert, om langsom udtrapning hjælper. Mange får symptomer igen; prøv da en lavere dosis end før.
Hvorfor grænserne ligger, hvor de gør. Kombinationsbehandling startes ikke efter 60 år eller mere end 10 år efter menopausen — det er den, der øger risikoen for myokardieinfarkt og hjertedød de første år efter opstart. Østrogen alene til hysterektomerede kan derimod startes efter 60 uden øget kardiovaskulær risiko. Den hårde grænse er 65 år, og begrundelsen dér er demensrisikoen. Alt dette gælder OPSTART: igangværende behandling kan fortsættes efter individuel vurdering.

Blødning under behandling udredes på samme indikation som ellers. Blødning mere end 4 måneder efter start på et kontinuerligt præparat skal føre til henvisning. Rutinemæssig ultralydsscreening af endometriet er derimod ikke indiceret ved forventet blødningsmønster.
Kilde: DSOG: Menopausal hormonterapi, revideret guideline (2.2.2026) · Lægehåndbogen

Henvisning

8 Hvornår det ikke hører i praksis og hvornår hun netop ikke skal henvises
  • Menopause før 40 år er en anden tilstand. Klimakterium præcox rammer 1–2 % og kræver udredning og som udgangspunkt behandling frem til normal menopausealder — substitution, ikke MHT, og i højere dosis.
  • Under 45 år: udred anden årsag først — ved menostasi og klimakterielle symptomer måles hCG, prolaktin og TSH.
  • Kvinder over 45 år med klimakterielle symptomer og udsættende blødninger skal IKKE henvises — det er det forventede forløb.
Gynækologisk vurdering ved: langvarige eller kraftige blødninger hos kvinder over 45 år (transvaginal ultralyd og endometriebiopsi) · blødning mere end 4 måneder efter start på et kontinuerligt præparat · risikofaktorer for endometriehyperplasi (tidligere anovulation, PMOS, metabolisk syndrom) · gener, der ikke kan behandles i praksis. Menopause før 40 år hører i specialistregi.
Hvorfor 40-årsgrænsen er skarp: ved præmatur ovarieinsufficiens er behandlingen substitution, ikke symptomlindring — derfor højere dosis, og derfor frem til normal menopausealder, hvor man først dér tager stilling til, om det skal fortsætte som MHT.

Og modsat: uregelmæssige og udsættende blødninger hos en kvinde over 45 med klimakterielle symptomer er det forventede forløb. Henvises hun alligevel, bliver hun undersøgt for noget, hun ikke fejler — og ventetiden forsinker den behandling, hun faktisk skal have.
Kilde: Lægehåndbogen (opdateret 08.05.2026) · DSOG (2026)

Patientinformation

  • Klimakteriet er en naturlig proces, og generne varer i gennemsnit 2–5 år.
  • Fysisk aktivitet, middelhavskost, kølige omgivelser, mindre koffein og alkohol, stressreduktion og rygeophør hjælper. Alternativ behandling har ikke dokumenteret effekt.
  • Hormonbehandling er ikke prævention — ægløsning kan forekomme.
  • Kombinationsbehandling med østrogen og gestagen ud over 5 år giver øget risiko for brystkræft.

Baggrund

  • Menopause defineres retrospektivt som 12 måneders amenoré uden anden årsag; gennemsnitsalder i Danmark ca. 51 år.
  • Vasomotoriske symptomer er mest karakteristiske og bedst behandlelige; de genitourinære kommer senere og forsvinder ikke spontant.
  • Klimakterium præcox — menopause før 40 år — rammer 1–2 %.

Kilder

Kilde: Lægehåndbogen (opdateret 08.05.2026) · DSOG: Guideline vedrørende Menopausal Hormon Terapi (2026) · Lægemiddelstyrelsen · pro.medicin.dkgennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning