Klimakterie & HRT

Fysisk aktivitet er den, der gør mest ved siden af hedeturene: bedre søvn, bevaret muskelmasse og forebyggelse af osteoporose. Den er værd at sælge på det, ikke kun på hedeturene.

Hvorfor de alternative behandlinger er svære at afvise helt: placeboeffekten på hedeture er op mod 60 %, hvilket både vanskeliggør forskningen og forklarer, hvorfor mange oplever effekt. Mange har glæde af den selvomsorg, det udtrykker — det behøver ikke modsiges, så længe hun ved, at effekten ikke er dokumenteret.

Ringen er en fordel hos ældre og bevægelseshæmmede — den skal kun håndteres fire gange om året. Prasteron har muligvis kraftigere effekt på vulva end de øvrige.

CO2-laser frarådes. Behandlingen er ikke bedre end placebo efter 12 måneder, og der er rapporteret kroniske smerter, dyspareuni og arvæv.

Hyaluronsyreholdige fugtgivere er i randomiserede studier næsten lige så effektive som lokal østrogen, og de er et reelt valg for den kvinde, der ikke ønsker hormon overhovedet.

Østrogentesten ved diffuse symptomer. Ved uklare gener, der kunne skyldes overgangsalderen — led- og knoglesmerter, søvnforstyrrelser, moderat førstegangsdepression — kan man give transdermal østradiol i moderat dosis i 3 måneder. Ved effekt fortsættes, og gestagen tillægges, hvis hun har livmoder. Det er en behandlingstest, ikke en diagnostisk prøve, og den skal aftales som sådan.

Præventionsbehovet vurderes særskilt. Sandsynligheden for en levedygtig graviditet er meget lille, men den er ikke nul, og MHT dækker ikke.

De to fælder ved ny emballage: første pump fra en ny gelpumpe bør kasseres — den giver mindre end den planlagte dosis; og en ny spraybeholder klargøres med 3 pust i låget. Gør man ingen af delene, får hun for lidt i starten af hver pakning, og effekten svinger uden grund.

Regnestykket bag gelen: 1 g gel indeholder 0,6 mg estradiol.

Spray påføres den ene underarm — ikke i ansigtet, på mammae, omkring introitus eller på irriteret hud.

DSOG (2026) er neutral på præparattypen: der er ikke evidens nok til at foretrække hverken mikroniseret progesteron eller syntetisk gestagen med hensyn til brystkræftrisiko — opslaget sagde tidligere, at DSOG anbefalede de syntetiske; det gør guidelinen ikke længere. Det, der flytter risikoen, er regimet: sekventiel (cyklisk) gestagen foretrækkes frem for kontinuerlig hos kvinder med bevaret livmoder uden endometriose, altså ikke kun af hensyn til blødningsmønstret. Østrogen plus hormonspiral svarer risikomæssigt til østrogen plus kontinuerligt systemisk gestagen.

Mikroniseret progesteron foretrækkes ved søvnproblemer (100–200 mg til natten forkorter indsovningen) og ved gestagenbivirkninger. Risikoen ved langtidsbehandling med kontinuerlig 100 mg er ikke kendt — hun informeres og henvender sig ved enhver blødning.

Tilskudsfælden: Utrogestan fik klausuleret tilskud 27.10.2025, men klausulen gælder kun kvinder i peroral østrogen (Estrofem) eller transdermal gel/spray. Vælger du plaster, får hun ikke tilskud til Utrogestan. Sig det ved præparatvalget, ikke ved apoteket.

Husk «tilskud» på recepten ved begge NK-antagonister — vælges det forkerte præparat til gruppen, ydes der intet tilskud. Fezolinetants effekt på hedeture er sammenlignelig med østrogens, og leverfunktionen monitoreres efter Lægemiddelstyrelsens vejledning.

Tibolon kan overvejes ved gestagenbivirkninger eller nedsat libido.

Transdermal testosteron ved nedsat lyst — nyt i DSOG 2026, men off-label. Kan tilbydes ved hypoaktiv seksuel lystforstyrrelse (HSDD), når systemisk og vaginal østrogen ikke er nok. Dosis omkring 5 mg transdermalt dagligt — en tiendedel af mandedosis; der findes intet godkendt kvindepræparat i Danmark, så det bør som udgangspunkt startes i specialistregi. S-testosteron måles (LC-MS/MS) efter 3 måneder og derefter hver 6.–12. måned, med det præmenopausale referenceområde som mål. Bivirkninger: akne, uønsket hårvækst, hårtab. Langtidsrisikoen for hjerte-kar og cancer er ikke afklaret — det skal hun vide.

Ved søvnproblemer virker mikroniseret progesteron 100–200 mg et par timer før sengetid beroligende og forbedrer både indsovning og søvneffektivitet.

Hvorfor grænserne ligger, hvor de gør. Kombinationsbehandling startes ikke efter 60 år eller mere end 10 år efter menopausen — det er den, der øger risikoen for myokardieinfarkt og hjertedød de første år efter opstart. Østrogen alene til hysterektomerede kan derimod startes efter 60 uden øget kardiovaskulær risiko. Den hårde grænse er 65 år, og begrundelsen dér er demensrisikoen. Alt dette gælder OPSTART: igangværende behandling kan fortsættes efter individuel vurdering.

Blødning under behandling udredes på samme indikation som ellers. Blødning mere end 4 måneder efter start på et kontinuerligt præparat skal føre til henvisning. Rutinemæssig ultralydsscreening af endometriet er derimod ikke indiceret ved forventet blødningsmønster.

Hvorfor 40-årsgrænsen er skarp: ved præmatur ovarieinsufficiens er behandlingen substitution, ikke symptomlindring — derfor højere dosis, og derfor frem til normal menopausealder, hvor man først dér tager stilling til, om det skal fortsætte som MHT.

Og modsat: uregelmæssige og udsættende blødninger hos en kvinde over 45 med klimakterielle symptomer er det forventede forløb. Henvises hun alligevel, bliver hun undersøgt for noget, hun ikke fejler — og ventetiden forsinker den behandling, hun faktisk skal have.