Hos børn er opgaven ikke at behandle temperaturen, men at skelne det selvlimiterende virale fra den alvorlige bakterielle infektion.
Kort fortalt
- Vurder barnet, ikke tallet: almentilstand, respiration, cirkulation, hydrering. Feber er 38,0 °C eller derover målt rektalt.
- Find fokus: otoskopi, svælg og urin. Feber uden fokus hos et lille barn skal altid udløse urinprøve.
- Antipyretika ved ubehag, vægtbaseret — ikke for at sænke tallet. Forebygger ikke feberkramper.
- Akut vurdering under 3 mdr. med feber, ved purpura hos påvirket barn, nakkestivhed, sløvhed, dehydrering eller kompleks feberkrampe.
Diagnose
Kriterier
- Feber = temperatur ≥38,0 °C målt rektalt (guldstandard hos små børn)
- Vurder barnet, ikke tallet — temperaturens højde forudsiger dårligt alvorlig sygdom
- Systematisk vurdering: almentilstand, respiration, cirkulation, hydrering, hudfarve, bevidsthedsniveau og aktivitetsniveau
- Vurder barnet igen efter antipyretika — et barn der kvikker op er beroligende, et der forbliver sløvt er bekymrende
Faldgruber og differentialdiagnoser
- Alder under 3 måneder med feber ≥38 °C skal altid vurderes akut — symptomerne er uspecifikke og risikoen for alvorlig bakteriel infektion er høj
- Alarmsymptomer: petekkier der ikke svinder ved tryk, nakkestivhed, spændt fontanelle, kramper, gråt eller marmoreret hudpræg, forlænget kapillærrespons, takypnø, sløvhed eller utrøsteligt skrig
- Nedsat vandladning og manglende tåreproduktion er tidlige og pålidelige tegn på dehydrering
- Feber uden fokus efter grundig undersøgelse hos et lille barn skal altid udløse urinprøve — UVI er det hyppigst oversete fokus
- Enkle feberkramper er skræmmende, men godartede — informer forældrene grundigt
Undersøgelser
- Grundig objektiv undersøgelse med afklædt barn (udslæt, respirationsfrekvens, kapillærrespons). Urinprøve ved feber uden fokus. CRP kan vildlede tidligt i forløbet
Behandling
1 Behandl ubehag, ikke tallet antipyretika efter vægt — behandl ubehag, ikke tallet
Paracetamol (Pamol)IbuprofenNaproxen (Bonyl)Mikstur: ml pr. døgn
- Feber i sig selv er ikke farlig — det er almentilstanden og væskeindtaget, der betyder noget.
- Antipyretika gives ved ubehag, ikke for at bringe et tal ned.
- Doseringen er vægtbaseret — brug beregneren i kortet frem for at skønne.
- Sikr væskeindtaget; det er dét, forældrene skal holde øje med.
Behandl ubehag, ikke tallet — almentilstand og væskeindtag betyder mere end tallet på termometeret.
Beregneren i kortet giver den vægtbaserede dosis frem for et skøn.
Væskeindtaget er den observation, forældrene kan gøre selv, og den er mere pålidelig end termometeret.
Beregneren i kortet giver den vægtbaserede dosis frem for et skøn.
Væskeindtaget er den observation, forældrene kan gøre selv, og den er mere pålidelig end termometeret.
Kilde: DSAM · paediatri.dk · Lægehåndbogen: Feber hos børn
2 Find fokus otoskopi, svælg, urin
Akut otitis media →Tonsillitis / faryngitis →UVI hos barn →De klassiske børnesygdomme →
- Find infektionsfokus — otoskopi, svælg og urin er de tre, der giver mest.
- Er fokus fundet, afgør det behandlingen: otitis og tonsillitis har hver sin indikationsliste.
- UVI hos barn har sin egen tærskel for henvisning, se det opslag.
- Feber uden fokus hos det lille barn er en anden situation, se sidste trin.
Find infektionsfokus — otoskopi, svælg og urin.
Er fokus fundet, afgør det behandlingen: otitis og tonsillitis har hver sin indikationsliste, og UVI hos barn har sin egen tærskel for henvisning.
Findes der intet fokus, er alderen afgørende for, hvad der skal ske, se de sidste trin.
Er fokus fundet, afgør det behandlingen: otitis og tonsillitis har hver sin indikationsliste, og UVI hos barn har sin egen tærskel for henvisning.
Findes der intet fokus, er alderen afgørende for, hvad der skal ske, se de sidste trin.
Kilde: DSAM · paediatri.dk · Lægehåndbogen: Feber hos børn
3 Feberkramper 6 mdr.–5 år, hyppigst 12–18 mdr.
Diazepam rektalt (anfald) (Stesolid)Midazolam buccalt (anfald) (Buccolam)Akut i praksis →
- Feberkramper rammer 2–5 % af børn før 5 år og er ti gange hyppigere end epilepsi i aldersgruppen.
- Aldersvinduet er 6 mdr.–5 år, hyppigst 12–18 mdr.
- Uden for vinduet skal diagnosen betvivles — kramper med feber under 6 mdr. eller over 5 år er noget andet, indtil det modsatte er vist.
- Det, konsultationen består af, er ikke behandling — det er det, du siger bagefter.
Hyppigheden er værd at kende, fordi den er forældrenes første spørgsmål i forklædning: er det epilepsi?
Aldersvinduet er ikke en formalitet — det er dét, der adskiller den banale tilstand fra den, der skal udredes.
Selve anfaldet er som regel ovre, når barnet når frem; resten af konsultationen er samtalen, se de følgende trin.
Aldersvinduet er ikke en formalitet — det er dét, der adskiller den banale tilstand fra den, der skal udredes.
Selve anfaldet er som regel ovre, når barnet når frem; resten af konsultationen er samtalen, se de følgende trin.
Kilde: Lægehåndbogen: Feberkramper · paediatri.dk
4 Simpel eller kompleks skellet afgør alt det videre
- Simpel: generaliseret tonisk-klonisk, under 15 minutter, kun ét anfald i samme døgn, og barnet er neurologisk normalt efter.
- Kompleks: fokale træk · varighed over 15 minutter · eller flere anfald inden for 24 timer.
- Over 80 % er simple.
- Skriv eksplicit i journalen hvilken type det var — det er dét, den næste læge har brug for.
Konsekvensen er forskellig for hver af de to — prognose, henvisning og det, forældrene skal have at vide, følger direkte af skellet.
De fire kriterier for det simple anfald bør gennemgås og skrives eksplicit i journalen — det er dét, den næste læge har brug for.
De kliniske definitioner er internationalt konsensusbaserede; andelen «over 80 % simple» varierer mellem opgørelser.
De fire kriterier for det simple anfald bør gennemgås og skrives eksplicit i journalen — det er dét, den næste læge har brug for.
De kliniske definitioner er internationalt konsensusbaserede; andelen «over 80 % simple» varierer mellem opgørelser.
Kilde: Lægehåndbogen: Feberkramper · paediatri.dk
5 De to sætninger, der bærer samtalen epilepsirisiko og antipyretika
- Simple feberkramper øger ikke risikoen for epilepsi ud over baggrundsbefolkningens — 1–2 %, altså det samme som alle andre børn.
- Ved komplekse feberkramper er tallet 5–10 %.
- Antipyretika forebygger IKKE nye anfald — paracetamol og ibuprofen gør barnet veltilpas, men forhindrer ikke kramperne.
- Siges det ikke, doserer forældrene forgæves ved hver eneste infektion i årevis, med skyldfølelse når anfaldet alligevel kommer.
Epilepsispørgsmålet er dét, forældrene i virkeligheden spørger om, også når de spørger om noget andet.
At antipyretika ikke forebygger, er kontraintuitivt og skal siges direkte frem for antydes.
Recidiv: 15–70 % inden for to år — spændet er bredt, fordi det afhænger stærkt af risikofaktorerne, og det er højest ved debut under 12 mdr. Sig størrelsesordenen ærligt frem for et falsk præcist tal.
At antipyretika ikke forebygger, er kontraintuitivt og skal siges direkte frem for antydes.
Recidiv: 15–70 % inden for to år — spændet er bredt, fordi det afhænger stærkt af risikofaktorerne, og det er højest ved debut under 12 mdr. Sig størrelsesordenen ærligt frem for et falsk præcist tal.
Kilde: Lægehåndbogen: Feberkramper — febernedsættende behandling forebygger ikke nye episoder · paediatri.dk. Bemærk: recidiv- og epilepsitallene stammer fra internationale kohorter; de danske kilder angiver ikke selvstændige tal
6 Anfaldsbehandling anfald over 5 minutter behandles
- Anfald over 5 minutter behandles: diazepam rektalt efter vægt eller midazolam buccalt efter alder.
- De fleste feberkramper er ovre inden da, og de fleste børn skal derfor ikke have noget med hjem.
- Ved tidligere langvarige anfald udleveres anfaldsmedicin til hjemmet med mundtlig OG skriftlig instruktion.
- Instruktionen skal indeholde, at der gives én dosis, og at der ringes 112, hvis anfaldet ikke er stoppet efter 10 minutter.
Tidsgrænserne hører med til instruktionen — både for hvornår der gives, og for hvornår der ringes.
At de fleste ikke skal have medicin med hjem er værd at sige, så udleveringen ikke bliver et rutinepunkt.
Skriftlig instruktion er ikke overflødig; ingen husker en mundtlig doseringsvejledning, mens deres barn kramper.
At de fleste ikke skal have medicin med hjem er værd at sige, så udleveringen ikke bliver et rutinepunkt.
Skriftlig instruktion er ikke overflødig; ingen husker en mundtlig doseringsvejledning, mens deres barn kramper.
Kilde: Lægehåndbogen: Feberkramper · Buccolam produktresumé
7 Førstehjælpen forældrene skal kunne og hvad de ikke skal gøre
- Løsn stramt tøj og læg barnet i sideleje.
- Læg ikke noget i munden, og hold ikke fast.
- Se på uret — varigheden er den oplysning, der betyder mest bagefter.
- Ring 112, hvis anfaldet ikke er stoppet efter 10 minutter.
Se på uret — varigheden er dét, klassifikationen i simpel eller kompleks hviler på, se trin 4.
Sidelejet beskytter luftvejen og er det eneste aktive, der skal gøres.
Sidelejet beskytter luftvejen og er det eneste aktive, der skal gøres.
Kilde: Lægehåndbogen: Feberkramper · paediatri.dk
8 Petekkier størrelse og udbredelse afgør hastegraden
- Petekkier er ikke ét udelt rødt flag — definitorisk er de ikke-glassprøvepositive elementer under 2 mm; over 2 mm kaldes purpura.
- Purpura hos et påvirket barn med feber og forlænget kapillærrespons forudsiger bedst invasiv meningokoksygdom.
- Petekkier alene i vena cava superior-gebetet efter hoste eller opkastning er mekaniske — over papillærlinjen, i ansigt, hals og øvre thorax.
- Tvivlen går altid til barnet, se sidste trin.
I Wells' materiale på 233 børn med ikke-glassprøvepositivt udslæt havde ingen af børnene med udslæt begrænset til dette område meningokokinfektion. Det er den viden, der gør det forsvarligt ikke at sende hvert eneste barn med små petekkier på halsen af sted.
Er barnet påvirket, er udslættet tiltagende, eller når det ud over området, behandles som meningokoksygdom — benzylpenicillin og 112 — uanset elementernes størrelse.
Ikke alle med invasiv meningokoksygdom har udslæt, og fraværet af udslæt beroliger derfor ikke.
Er barnet påvirket, er udslættet tiltagende, eller når det ud over området, behandles som meningokoksygdom — benzylpenicillin og 112 — uanset elementernes størrelse.
Ikke alle med invasiv meningokoksygdom har udslæt, og fraværet af udslæt beroliger derfor ikke.
Kilde: Wells LC et al., Arch Dis Child 2001;85:218–22 · Lægehåndbogen: Meningokoksygdom · NICE NG143: Fever in under 5s
Henvisning
9 AKUT VURDERING alderen er selv en indikation
Barnet i institution — hvornår må det komme igen? →
- Spædbarn under 3 mdr. med feber → akut — og feber er her 38,0 °C eller derover målt rektalt.
- Ved den alder er tallet selv indikationen, uanset hvor upåvirket barnet ser ud.
- Nakkestivhed, sløvhed eller irritabilitet, respirationsbesvær, dehydrering.
- Langvarig feber eller hurtig forværring.
- Kompleks førstegangskrampe eller alder under 12 mdr.
Henvis akut ved feber hos spædbarn under 3 mdr., ved nakkestivhed, sløvhed eller irritabilitet, respirationsbesvær, dehydrering, ved purpura eller tiltagende petekkier hos et påvirket barn, og ved langvarig feber eller hurtig forværring. Ved feberkramper henvises akut ved kompleks førstegangskrampe, alder under 12 mdr., påvirket almentilstand eller manglende opvågning, mistanke om CNS-infektion — feberkramper udelukker ikke meningitis — og ved anfald hos barn i antibiotisk behandling, som kan maskere meningitis. Ved simpel førstegangskrampe hos et upåvirket barn kan henvisning ske alene for forældrenes skyld; det er en legitim indikation og værd at skrive i henvisningen — de har lige set deres barn krampe og troet, det døde. Anfør barnets alder og vægt, temperatur og hvordan den er målt, varighed af feberen, fokus eller fraværet af fokus, almentilstand mellem febertoppene, væskeindtag og diurese, udslættets karakter, størrelse og udbredelse, samt ved kramper anfaldets varighed, om det var generaliseret eller fokalt, antallet af anfald i døgnet og barnets neurologiske tilstand efter — alderen, almentilstanden og anfaldets varighed og karakter er dem, modtageren først kigger efter.
Aldersgrænsen på 3 mdr. er absolut — tallet er selv indikationen, uanset hvor upåvirket barnet ser ud.
Feberkramper udelukker ikke meningitis — det er den fejl, man frygter, og den undgås ved at vurdere barnet, ikke anfaldet.
Henvisning for forældrenes skyld er legitim: en vurdering på børneafdelingen samme dag kan være det, der gør, at de tør lægge barnet i seng om aftenen.
Feberkramper udelukker ikke meningitis — det er den fejl, man frygter, og den undgås ved at vurdere barnet, ikke anfaldet.
Henvisning for forældrenes skyld er legitim: en vurdering på børneafdelingen samme dag kan være det, der gør, at de tør lægge barnet i seng om aftenen.
Kilde: Lægehåndbogen: Feberkramper · paediatri.dk · DSAM
Patientinformation
- Feber i sig selv er ikke farlig — barnets almentilstand og væskeindtag betyder mere end tallet på termometeret.
- Febernedsættende medicin gør barnet mere veltilpas, men forebygger ikke nye feberkramper.
- Ved kramper: løsn stramt tøj, læg barnet i sideleje, læg intet i munden, hold ikke fast, og se på uret. Ring 112, hvis anfaldet ikke er stoppet efter 10 minutter.
- Kom igen ved sløvhed, utrøstelighed, nakkestivhed, udslæt der ikke kan trykkes væk, vejrtrækningsbesvær eller manglende væskeindtag.
NotatDet sagte trykkes ind under «Sagt til patienten» i Notat.
Baggrund
- Feberkramper rammer 2–5 % af børn før 5 år, hyppigst ved 12–18 mdr.; de fleste er simple.
- Simple feberkramper øger ikke epilepsirisikoen ud over baggrundsbefolkningens 1–2 %; ved komplekse er den 5–10 %.
- UVI er det hyppigst oversete fokus ved feber uden fokus.
Kilder
Kilde: DSAM · paediatri.dk · Lægehåndbogengennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning