1
Hovedreglen
barnet skal være rask — ikke bare symptomfrit
▾
- Rask betyder feberfri og upåvirket almentilstand. Sundhedsstyrelsens definition: barnet skal kunne deltage i de aktiviteter, det plejer, uden at kræve særlig omsorg og pasning.
- Det skal kunne lege ude og tage med på udflugt. Symptomfrihed alene er ikke nok.
- Feber er 38 °C eller derover, målt rektalt. Barnet holdes hjemme ved feber og ved svækket almentilstand — altså hvis det er uoplagt, slapt og virker sygt.
- Overvej en ekstra dag hjemme. Kommer barnet i institution uden at være helt rask, har det nedsat modstandskraft og større risiko for komplikationer — Sundhedsstyrelsen foreslår mindst én dag efter feberfrihed.
Uddyb
Definitionen er brugbar, netop fordi den er funktionel. «Kan det lege ude og tage med på udflugt» er et spørgsmål, forældrene selv kan svare på, og det er sværere at tale sig fra end en temperatur.
Den ekstra dag er et forslag, ikke en regel — men den er værd at nævne, fordi den ofte er det, der forhindrer det næste sygefravær.
Rektal måling er det, grænsen på 38 °C refererer til; øremålinger og pandetermometre ligger typisk lavere og kan give et falsk negativt svar.
Den ekstra dag er et forslag, ikke en regel — men den er værd at nævne, fordi den ofte er det, der forhindrer det næste sygefravær.
Rektal måling er det, grænsen på 38 °C refererer til; øremålinger og pandetermometre ligger typisk lavere og kan give et falsk negativt svar.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Smitsomme sygdomme hos børn og unge (7. udg.) · Patienthåndbogen
2
Hvem bestemmer
lægen rådgiver — institutionen og forældrene beslutter
▾
- Det er institutionen og forældrene, der træffer beslutningen. Lægen rådgiver.
- Kun ved alvorlige smitsomme sygdomme træffer embedslægen afgørelsen.
- Paracetamol gør ikke barnet rask. Et febernedsættende middel om morgenen fjerner symptomet, ikke sygdommen eller smitsomheden.
- Det er værd at sige direkte til forældre, der er pressede på pasning — det er en reel konflikt og ikke en manglende forståelse.
- Ved tvivl er det aftalen mellem forældre, institution og læge, der gælder — ikke en fast regel.
Uddyb
Rollefordelingen er værd at gøre klar tidligt i samtalen. Forældre kommer ofte for at få en «erklæring», og den findes ikke: du kan rådgive om smitsomhed og om, hvad Sundhedsstyrelsen siger, men det er institutionen, der afgør, om barnet må komme.
Informér altid forældrene om, hvad de skal fortælle institutionen — de skal kunne gengive det uden lægens ord. En besked, der kun giver mening for en fagperson, bliver ikke leveret.
Flere sygdomme er anmeldelsespligtige; listerne står i vejledningen (trin 8).
Informér altid forældrene om, hvad de skal fortælle institutionen — de skal kunne gengive det uden lægens ord. En besked, der kun giver mening for en fagperson, bliver ikke leveret.
Flere sygdomme er anmeldelsespligtige; listerne står i vejledningen (trin 8).
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Smitsomme sygdomme hos børn og unge (7. udg.) · Patienthåndbogen
3
Undtagelserne
her må barnet gerne komme trods vis smitterisiko
▾
- Lussingesyge, hånd-fod-mund-syge, forkølelsessår og vandvorter: barnet må gerne komme i institution, forudsat at det er rask og almentilstanden er upåvirket.
- Smitterisikoen er der, men den kan ikke undgås ved udelukkelse, fordi smitten typisk sker, før symptomerne bryder ud.
- Det er argumentet, forældrene skal have med — ikke at sygdommene ikke smitter.
Uddyb
Logikken er den samme for alle fire: når smittevinduet ligger før udslættet, flytter en hjemsendelse ikke noget for de andre børn — den koster kun barnets dagtilbud og forældrenes arbejdsdag.
Lussingesyge (erythema infectiosum) er den, hvor spørgsmålet oftest kommer, fordi udslættet er iøjnefaldende og navnet lyder alvorligt. Barnet er ikke smitsomt, når kinderne er røde.
Gravide i institutionen er et selvstændigt spørgsmål ved lussingesyge og skoldkopper og afklares med den enkeltes egen læge.
Lussingesyge (erythema infectiosum) er den, hvor spørgsmålet oftest kommer, fordi udslættet er iøjnefaldende og navnet lyder alvorligt. Barnet er ikke smitsomt, når kinderne er røde.
Gravide i institutionen er et selvstændigt spørgsmål ved lussingesyge og skoldkopper og afklares med den enkeltes egen læge.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Smitsomme sygdomme hos børn og unge (7. udg.)
4
Øjenbetændelse
mild må komme — svær ikke
▾
Konjunktivitis →
- Mild øjenbetændelse: barnet må gerne komme. Det er en hyppig kilde til unødig hjemsendelse.
- Barnet må derimod ikke komme ved konjunktivitis plus ét af følgende: stærkt pusflåd · tydelig lysskyhed · påvirket almentilstand.
- Og det må komme igen, når der har været behandlet i mindst 2 døgn og symptomerne er forsvundet — også selv om behandlingen skal fortsætte.
- Den sidste halvsætning er den, forældrene spørger om: kuren behøver ikke være færdig.
Uddyb
Den milde konjunktivitis er nok den hyppigste unødvendige hjemsendelse i danske daginstitutioner, og reglen er værd at kunne citere, fordi forældrene skal bruge den over for institutionen.
De tre kriterier for at holde barnet hjemme er lette at huske, netop fordi de handler om, hvor sygt øjet og barnet ser ud — ikke om hvilket agens der er tale om.
To døgns behandling plus symptomfrihed er to betingelser, ikke én: begge skal være opfyldt.
De tre kriterier for at holde barnet hjemme er lette at huske, netop fordi de handler om, hvor sygt øjet og barnet ser ud — ikke om hvilket agens der er tale om.
To døgns behandling plus symptomfrihed er to betingelser, ikke én: begge skal være opfyldt.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, gengivet i Infektioner i almen praksis, Region Midtjylland 2025
5
Diarré og opkastning
to symptomfrie døgn — ikke to fra debut
▾
Gastroenteritis & dehydrering →
- Hovedreglen: barnet kan komme igen, når der ikke længere er feber, og afføringen er normal — og når det spiser, drikker og leger normalt.
- Norovirus: 2 dage hjemme efter at diarré og opkast er ophørt.
- Det er to symptomfrie døgn oveni, ikke to døgn fra symptomdebut — og det er dér, misforståelsen typisk opstår.
- Fem agens har særlige raskmeldingsregler, hvor symptomfrihed ikke er nok: Salmonella Typhi · Salmonella Paratyphi · Shigella · enteroinvasiv E. coli (EIEC) · HUS-associeret STEC.
- Slå reglerne op, og sig det tidligt til forældrene — de er længere end forventet.
Uddyb
Misforståelsen om de to døgn er værd at forebygge aktivt: sig «to dage efter, at det sidste opkast og den sidste diarré er overstået», ikke «to dage». Forskellen er typisk tre-fire dage i praksis.
De fem agens optræder sjældent, men når de gør, er reglerne strengere og længere — og en forkert besked tidligt i forløbet skal så rettes bagefter.
Barnet skal spise, drikke og lege normalt, ikke bare have normal afføring. Det er hovedreglen fra trin 1 anvendt på maven.
De fem agens optræder sjældent, men når de gør, er reglerne strengere og længere — og en forkert besked tidligt i forløbet skal så rettes bagefter.
Barnet skal spise, drikke og lege normalt, ikke bare have normal afføring. Det er hovedreglen fra trin 1 anvendt på maven.
Kilde: Infektioner i almen praksis, Region Midtjylland 2025 · Sundhedsstyrelsen: Smitsomme sygdomme hos børn og unge (7. udg.)
6
Hud og hår
impetigo, skoldkopper, hovedlus, fnat
▾
Impetigo →Hovedlus →Fnat (scabies) →
- Impetigo (børnesår): hjemme, indtil sårene er tørre og skorperne faldet af — eller til behandling har virket. Det er en af de klareste udelukkelsesgrunde, da smitten er direkte kontaktsmitte.
- Skoldkopper: barnet er smitsomt fra før udslættet til alle blærer er tørret ind til skorper.
- Hovedlus: barnet kan komme i institution efter påbegyndt behandling — udelukkelse er ikke nødvendig.
- Fnat: barnet kan komme igen dagen efter påbegyndt behandling. Hele husstanden skal behandles samtidig, og institutionen orienteres, så samtidig behandling af kontakter kan koordineres.
- Kløen ved fnat fortsætter i op til 6 uger efter effektiv behandling og er ikke tegn på fortsat smitsomhed.
Uddyb
Fnat-kløen skal siges til både forældre og institution — ellers holdes barnet hjemme i ugevis uden grund, og det er en af de længste unødvendige udelukkelser, der forekommer.
Skoldkopper adskiller sig ved, at smitten begynder før udslættet: barnet har allerede smittet, når diagnosen stilles, og udelukkelsen handler om at begrænse resten.
Hovedlus kræver ikke en dag hjemme, kun at behandlingen er påbegyndt. Det er værd at sige tydeligt, fordi praksis i institutionerne varierer.
Skoldkopper adskiller sig ved, at smitten begynder før udslættet: barnet har allerede smittet, når diagnosen stilles, og udelukkelsen handler om at begrænse resten.
Hovedlus kræver ikke en dag hjemme, kun at behandlingen er påbegyndt. Det er værd at sige tydeligt, fordi praksis i institutionerne varierer.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Smitsomme sygdomme hos børn og unge (7. udg.) · Infektioner i almen praksis, Region Midtjylland 2025
7
Skarlagensfeber
2 dage på penicillin — og feberfri
▾
Skarlagensfeber →
- Barnet må komme igen 2 dage efter opstartet penicillinbehandling — forudsat at der ikke længere er feber.
- Feberbetingelsen er den, der oftest glemmes, og den er en selvstændig betingelse ud over de to døgn.
- Svaret er hverken «når kuren er færdig» eller «når udslættet er væk».
- Uden behandling er barnet smitsomt betydeligt længere — det er et af de steder, hvor antibiotika har en smitteforebyggende begrundelse ud over den kliniske.
- Samme regel gælder anden streptokok-halsbetændelse.
Uddyb
Reglen er værd at kende præcist, fordi forældrene altid spørger, og fordi de to udbredte forkerte svar begge fører til unødigt fravær: penicillinkuren varer længere, og udslættet skaller i ugevis.
Den smitteforebyggende begrundelse for penicillin er en af de få tilbage ved halsbetændelse, og den hører med i samtalen om, hvorfor behandlingen gives.
Feberbetingelsen følger hovedreglen fra trin 1: barnet skal være rask, ikke blot have taget to dages medicin.
Den smitteforebyggende begrundelse for penicillin er en af de få tilbage ved halsbetændelse, og den hører med i samtalen om, hvorfor behandlingen gives.
Feberbetingelsen følger hovedreglen fra trin 1: barnet skal være rask, ikke blot have taget to dages medicin.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Smitsomme sygdomme hos børn og unge (7. udg.)
8
Slå det op
vejledningen dækker alle sygdomme
▾
- Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse i daginstitutioner og skoler indeholder en udførlig gennemgang sygdom for sygdom.
- Det er det materiale, institutionerne selv arbejder efter — sst.dk.
- Mange kommuner har oversat vejledningen, blandt andet til arabisk, engelsk, tigrinya og somali. Værd at kende, når sproget er en barriere i konsultationen.
- Flere sygdomme er anmeldelsespligtige — se listerne i vejledningen.
Uddyb
At henvise til institutionens eget materiale flytter samtalen fra en uenighed mellem forældre og pædagog til en fælles kilde. Det er ofte mere effektivt end en udtalelse fra lægen.
Oversættelserne findes hos flere kommuner og er værd at finde frem, når forældrene skal videreformidle en regel, de ikke selv har fået præcist.
Anmeldelsespligten er lægens, ikke institutionens, og listerne står samme sted.
Oversættelserne findes hos flere kommuner og er værd at finde frem, når forældrene skal videreformidle en regel, de ikke selv har fået præcist.
Anmeldelsespligten er lægens, ikke institutionens, og listerne står samme sted.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Smitsomme sygdomme hos børn og unge (7. udg.), sst.dk
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Smitsomme sygdomme hos børn og unge (7. udg.) · Patienthåndbogengennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning