Praksis-opslagAlle opslagÅbn i appen →
Medicin · Hud

Impetigo

Åbn «Impetigo» i Praksis-opslag →
Tekstudgave til søgning og læsning. Præparatkort, beregnere, tjeklister med journaltekst og krydslinks virker i appen. Til sundhedsprofessionelle — ikke patientinformation.
Disse præparater bruges her
1Fusidinsyre creme Lokalt × 2–3 dgl., højst 7 dage
2Dicloxacillin 1 g × 4 i 5–7 dage
Diagnose

Diagnose

ICD-10 / formel definition
ICD-10 L01. Klinisk diagnose. Overfladisk bakteriel hudinfektion, oftest Staphylococcus aureus.
Kriterier
Honninggule skorper på erytematøs bund·klassisk omkring næse og mund
Bulløs form: slappe blærer der brister og efterlader en kollaret rand·typisk hos små børn
Meget smitsom ved direkte kontakt; ofte flere tilfælde i familie eller institution
Almentilstanden er upåvirket
Faldgruber & differentialdiagnoser
Feber og påvirket almentilstand taler for dybere infektion — cellulit eller erysipelas frem for impetigo
Impetiginiseret eksem er hyppigere end primær impetigo — behandl den underliggende hudsygdom, ellers kommer det igen
Recidiverende impetigo: overvej nasal stafylokokbærertilstand i familien og scabies eller eksem som indgangsport
Udbredt, bulløs eller almenpåvirket: overvej systemisk behandling frem for lokal
Feber, smerte ude af proportion, hurtig progression eller hudmarmorering hører ikke til impetigo — tænk cellulit eller nekrotiserende infektion
God håndhygiejne og korte negle er en reel del af behandlingen; barnet kan gå i institution når læsionerne er tørre eller dækkede
Suppler med
Klinisk diagnose. Podning ved recidiv, terapisvigt, udbredt sygdom eller udbrud i institution
Sagt til patienten — tryk for at føje til notatet
HygiejneInstitutionSkole
1 Lokaliseret impetigo antiseptisk behandling er FØRSTEVALG ▾
Fusidinsyre creme (Fucidin)Barnet i institution — hvornår må det komme igen? →
  • Daglig vask med chlorhexidinsæbe 4 % × 3 dagligt (Region Midtjylland 2025); pro.medicin.dk angiver desuden chlorhexidincreme 1 %.
  • Antibiotikavejledningen anbefaler ligeledes sæbebade, eventuelt med klorhexidinsæbe — netop for at begrænse resistensudvikling.
  • Fusidinsyrecreme 2 % × 2–3 dagligt er ANDETVALG ved behandlingssvigt — ikke førstevalg.
  • Mupirocin bør ikke anvendes på selve læsionerne — det skal reserveres til bærerbehandling i næsen, så følsomheden bevares dér. Se trin 3.
  • Hygiejne og smitteafbrydelse: god håndhygiejne · håndklæder, sengetøj og kropstøj vaskes ved mindst 60 °C · skorper blødes op og fjernes før applikation, så midlet når huden.
Uddyb
Hvorfor antiseptisk før antibiotisk: ætiologien er forudsigelig, tilstanden er overfladisk, og resistensudviklingen mod både fusidinsyre og mupirocin er reel og dokumenteret. Sæbebehandling virker mekanisk og selekterer ikke.

Om mupirocin-forbeholdet: det gælder læsionsbehandlingen. Ved recidiverende impetigo er næsebærertilstand ofte selve årsagen, og der er mupirocin netop behandlingen — se trin 3. Det er ikke en modsigelse, men to forskellige indikationer.

Brug af fucidinsyre begrænses af samme grund som mupirocin.
Kilde: Infektioner i almen praksis, Region Midtjylland 2025 · Antibiotikavejledning for primærsektoren · pro.medicin.dk
2 Udbredt eller bulløs peroral behandling — og dybden afgør dosis ▾
Dicloxacillin
  • Voksne: dicloxacillin 1 g × 4 i 5–7 dage. Børn fra 20 kg: dicloxacillin kapsler 50 mg/kg/døgn fordelt på 4 doser i 5–7 dage · under 20 kg: flucloxacillin oral opløsning i samme dosering.
  • Penicillinallergi: voksne roxithromycin 150 mg × 2 · børn clarithromycin 15 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser — begge i 5–7 dage. Samme børnedosis som ved otitis og tonsillitis.
  • Peroral behandling ved udbredt sygdom, bulløs impetigo eller manglende effekt af antiseptisk behandling — ikke ved få og afgrænsede læsioner.
  • Ved tegn på DYBERE infektion med cellulitis: voksne dicloxacillin 1000 mg × 3 i 7 dage · børn dicloxacillin 50 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 7 dage, eller clarithromycin 15 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser i 7 dage.
  • Paronychion: milde tilfælde behandles med daglig sæbebehandling × 3 — det er hele behandlingen. Ved hurtig udvikling med rødme, hævelse og eventuelt lymfangitis behandles som impetigo.
Uddyb
Bemærk forskellen mellem de to dicloxacillin-regimer. Ved udbredt overfladisk impetigo doserer Antibiotikavejledningen på 4 daglige doser i 5–7 dage; ved cellulitis angiver Region Midtjylland 2025 3 doser i 7 dage. Samme præparat, forskellig indikation: det er dybden, ikke udbredelsen, der afgør.

Bulløs impetigo er en egen entitet, ikke en svær variant: toksinmedieret, af eksfoliativt toksin fra Staphylococcus aureus — ikke af selve vævsinvasionen. Store, bløde bullae på rød, ødematøs bund, som brister let og efterlader et fugtigt, rødt område med kravelignende rand — modsat den klassiske impetigos honninggule skorper. Hyppigst hos spædbørn og småbørn — ansigt, truncus, hudfolder. Meget smitsom, kan optræde epidemisk i institutioner — spørg, om der er andre tilfælde i børnehaven, og meld tilbage dertil. Peroral antibiotika er som regel indiceret, også ved få elementer.

Rødt flag: staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS). Samme toksin, systemisk spredning: udbredt rødme, feber, hud der løsner ved let tryk (Nikolskys tegn), smertefuld hud. Akut indlæggelse. Tænk på det ved bulløs impetigo hos barn med feber.

Bedres et paronychion ikke eller går det i absces, skal der DRÆNES — trin 3.
Kilde: Infektioner i almen praksis, Region Midtjylland 2025 · Antibiotikavejledning for primærsektoren · Lægehåndbogen: Impetigo og Staphylococcal scalded skin syndrome · SSI
3 Recidiv og de særlige billeder næsebærertilstand, absces og eksembarnet ▾
Barnet i institution — hvornår må det komme igen? →
  • Ved recidiv: tænk næsebærertilstand — ofte reservoiret, og læsionsbehandling alene løser det ikke. Eradikation: mupirocin næsalve 2 % i begge næsebor 2–3 gange dagligt i 5 dage.
  • Samtidig daglig helkropsvask med klorhexidinsæbe 4 % i samme periode. Ved familiær bærertilstand behandles hele husstanden samtidigt — ellers smitter man hinanden tilbage. Håndklæder og sengetøj dagligt ved mindst 60 °C.
  • Abscesser bør ALTID behandles med incision og drænage. Samtidig antibiotika er normalt IKKE nødvendig — den fluktuerende, ømme absces bliver ikke bedre af en recept.
  • Barnet med atopisk eksem præsenterer sig anderledes: ikke som afgrænsede elementer, men som en forværring af eksemet — pludselig næsende, væskende hud med gullige skorper, ofte udbredt.
  • Prøver til klinisk mikrobiologi sendes KUN ved recidiverende infektion eller behandlingssvigt, fordi ætiologien er forudsigelig og diagnosen stilles klinisk. MRSA-overvejelse ved recidiv.
Akut indlæggelse ved staphylococcal scalded skin syndrome — udbredt rødme, feber, hud der løsner ved let tryk (Nikolskys tegn), smertefuld hud (trin 2). Samme dag ved mistanke om eczema herpeticum: monomorfe, udstansede vesikler og eroderinger, feber, påvirket barn — det kræver antiviral behandling, ikke antibiotika. Dermatologisk vurdering ved recidiverende impetigo trods eradikation af bærertilstand, ved MRSA, og ved svær eller behandlingsrefraktær sygdom. Drænage af absces — i praksis eller kirurgisk regi efter størrelse og lokalisation; antibiotika kun ved udtalt omgivende cellulitis, almenpåvirkning eller immunsuppression, og da som supplement, ikke i stedet for.
Uddyb
Institution og skole — to forskellige regler. Børn med impetigo må først komme i institution, når sårene er tørret ind og skorperne er faldet af; sårene kan smitte, selvom behandlingen er startet — det er dét, forældrene oftest misforstår. Skolebørn kan bedre overholde renlighed i form af håndhygiejne og må derfor komme i skole med impetigo, hvis sårene kan tildækkes og ikke er meget udbredte. Forskellen er ikke smitsomheden, men barnets evne til at håndtere den.

Om eksembarnet: børn med atopisk eksem er koloniseret med S. aureus i langt højere grad end andre, og barrieren er brudt i forvejen. Det er dét, der får infektionen til at blive behandlet som eksemforværring — med mere steroid og mere creme, mens den breder sig. Mistænk sekundær infektion, når et velkendt eksem pludselig bliver væskende og skorpet, eller ikke svarer på vanlig behandling. Ved sekundær infektion behandles både infektionen og eksemet — steroidet skal ikke pauseres. Se børneeksemkortet.

Det er her mupirocin hører hjemme — i næsen ved bærertilstand, ikke på læsionerne.
Kilde: Infektioner i almen praksis, Region Midtjylland 2025 · Antibiotikavejledning for primærsektoren (impetigo og furunkulose — husk bærertilstand ved recidiv) · Lægehåndbogen: Impetigo og Atopisk eksem hos børn · pro.medicin.dk: mupirocin · SSI: stafylokokbærertilstand · paediatri.dk
Kilde: Antibiotikavejledning · DSAM · Lægehåndbogengennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning