Klinisk diagnose. Overfladisk bakteriel hudinfektion, oftest Staphylococcus aureus.
Kort fortalt
- Honninggule skorper omkring næse og mund, oftest S. aureus; bulløs form hos små børn. Almentilstanden er upåvirket.
- Antiseptisk førstevalg: chlorhexidinsæbe 4 % × 3 dagligt. Fusidinsyrecreme er andetvalg ved svigt; mupirocin ikke på læsionerne.
- Udbredt eller bulløs: dicloxacillin 1 g × 4 i 5–7 dage til voksne. Ved recidiv: tænk næsebærertilstand, og behandl hele husstanden.
- Feber eller påvirkning taler for cellulitis eller nekrotiserende infektion. SSSS med Nikolskys tegn: akut indlæggelse.
Diagnose
Kriterier
- Honninggule skorper på erytematøs bund, klassisk omkring næse og mund
- Bulløs form: slappe blærer der brister og efterlader en kollaret rand — typisk hos små børn
- Meget smitsom ved direkte kontakt; ofte flere tilfælde i familie eller institution
- Almentilstanden er upåvirket
Faldgruber og differentialdiagnoser
- Feber og påvirket almentilstand taler for dybere infektion — cellulit eller erysipelas frem for impetigo
- Impetiginiseret eksem er hyppigere end primær impetigo — behandl den underliggende hudsygdom, ellers kommer det igen
- Recidiverende impetigo: overvej nasal stafylokokbærertilstand i familien og scabies eller eksem som indgangsport
- Udbredt, bulløs eller almenpåvirket: overvej systemisk behandling frem for lokal
- Feber, smerte ude af proportion, hurtig progression eller hudmarmorering hører ikke til impetigo — tænk cellulit eller nekrotiserende infektion
- God håndhygiejne og korte negle er en reel del af behandlingen; barnet må først komme i institution, når sårene er tørret ind og skorperne faldet af — skolebørn, når sårene kan tildækkes og behandling er startet
Undersøgelser
- Klinisk diagnose. Podning ved recidiv, terapisvigt, udbredt sygdom eller udbrud i institution
Behandling
1 Lokaliseret impetigo antiseptisk behandling er FØRSTEVALG
Fusidinsyre creme (Fucidin)Barnet i institution — hvornår må det komme igen? →
- Daglig vask med chlorhexidinsæbe 4 % × 3 dagligt (Region Midtjylland 2025); pro.medicin.dk angiver desuden chlorhexidincreme 1 %.
- Antibiotikavejledningen anbefaler ligeledes sæbebade, eventuelt med klorhexidinsæbe — netop for at begrænse resistensudvikling.
- Fusidinsyrecreme 2 % × 2–3 dagligt er ANDETVALG ved behandlingssvigt — ikke førstevalg.
- Mupirocin bør ikke anvendes på selve læsionerne — det skal reserveres til bærerbehandling i næsen, så følsomheden bevares dér. Se trin 3.
- Hygiejne og smitteafbrydelse: god håndhygiejne · håndklæder, sengetøj og kropstøj vaskes ved mindst 60 °C · skorper blødes op og fjernes før applikation, så midlet når huden.
Hvorfor antiseptisk før antibiotisk: ætiologien er forudsigelig, tilstanden er overfladisk, og resistensudviklingen mod både fusidinsyre og mupirocin er reel og dokumenteret. Sæbebehandling virker mekanisk og selekterer ikke.
Om mupirocin-forbeholdet: det gælder læsionsbehandlingen. Ved recidiverende impetigo er næsebærertilstand ofte selve årsagen, og der er mupirocin netop behandlingen — se trin 3. Det er ikke en modsigelse, men to forskellige indikationer.
Brug af fucidinsyre begrænses af samme grund som mupirocin.
Om mupirocin-forbeholdet: det gælder læsionsbehandlingen. Ved recidiverende impetigo er næsebærertilstand ofte selve årsagen, og der er mupirocin netop behandlingen — se trin 3. Det er ikke en modsigelse, men to forskellige indikationer.
Brug af fucidinsyre begrænses af samme grund som mupirocin.
Kilde: Infektioner i almen praksis, Region Midtjylland 2025 · Antibiotikavejledning for primærsektoren · pro.medicin.dk
2 Udbredt eller bulløs peroral behandling — og dybden afgør dosis
Dicloxacillin
- Voksne: dicloxacillin 1 g × 4 i 5–7 dage. Børn fra 20 kg: dicloxacillin kapsler 50 mg/kg/døgn fordelt på 4 doser i 5–7 dage · under 20 kg: flucloxacillin oral opløsning i samme dosering.
- Penicillinallergi: voksne roxithromycin 150 mg × 2 · børn clarithromycin 15 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser — begge i 5–7 dage. Samme børnedosis som ved otitis og tonsillitis.
- Peroral behandling ved udbredt sygdom, bulløs impetigo eller manglende effekt af antiseptisk behandling — ikke ved få og afgrænsede læsioner.
- Ved tegn på DYBERE infektion med cellulitis: voksne dicloxacillin 1000 mg × 3 i 7 dage · børn dicloxacillin 50 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 7 dage, eller clarithromycin 15 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser i 7 dage.
- Paronychion: milde tilfælde behandles med daglig sæbebehandling × 3 — det er hele behandlingen. Ved hurtig udvikling med rødme, hævelse og eventuelt lymfangitis behandles som impetigo.
Bemærk forskellen mellem de to dicloxacillin-regimer. Ved udbredt overfladisk impetigo doserer Antibiotikavejledningen på 4 daglige doser i 5–7 dage; ved cellulitis angiver Region Midtjylland 2025 3 doser i 7 dage. Samme præparat, forskellig indikation: det er dybden, ikke udbredelsen, der afgør.
Bulløs impetigo er en egen entitet, ikke en svær variant: toksinmedieret, af eksfoliativt toksin fra Staphylococcus aureus — ikke af selve vævsinvasionen. Store, bløde bullae på rød, ødematøs bund, som brister let og efterlader et fugtigt, rødt område med kravelignende rand — modsat den klassiske impetigos honninggule skorper. Hyppigst hos spædbørn og småbørn — ansigt, truncus, hudfolder. Meget smitsom, kan optræde epidemisk i institutioner — spørg, om der er andre tilfælde i børnehaven, og meld tilbage dertil. Peroral antibiotika er som regel indiceret, også ved få elementer.
Rødt flag: staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS). Samme toksin, systemisk spredning: udbredt rødme, feber, hud der løsner ved let tryk (Nikolskys tegn), smertefuld hud. Akut indlæggelse. Tænk på det ved bulløs impetigo hos barn med feber.
Bedres et paronychion ikke eller går det i absces, skal der DRÆNES — trin 3.
Bulløs impetigo er en egen entitet, ikke en svær variant: toksinmedieret, af eksfoliativt toksin fra Staphylococcus aureus — ikke af selve vævsinvasionen. Store, bløde bullae på rød, ødematøs bund, som brister let og efterlader et fugtigt, rødt område med kravelignende rand — modsat den klassiske impetigos honninggule skorper. Hyppigst hos spædbørn og småbørn — ansigt, truncus, hudfolder. Meget smitsom, kan optræde epidemisk i institutioner — spørg, om der er andre tilfælde i børnehaven, og meld tilbage dertil. Peroral antibiotika er som regel indiceret, også ved få elementer.
Rødt flag: staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS). Samme toksin, systemisk spredning: udbredt rødme, feber, hud der løsner ved let tryk (Nikolskys tegn), smertefuld hud. Akut indlæggelse. Tænk på det ved bulløs impetigo hos barn med feber.
Bedres et paronychion ikke eller går det i absces, skal der DRÆNES — trin 3.
Kilde: Infektioner i almen praksis, Region Midtjylland 2025 · Antibiotikavejledning for primærsektoren · Lægehåndbogen: Impetigo og Staphylococcal scalded skin syndrome · SSI
Henvisning
3 Recidiv og de særlige billeder næsebærertilstand, absces og eksembarnet
Barnet i institution — hvornår må det komme igen? →
- Ved recidiv: tænk næsebærertilstand — ofte reservoiret, og læsionsbehandling alene løser det ikke. Eradikation: mupirocin næsalve 2 % i begge næsebor 2–3 gange dagligt i 5 dage.
- Samtidig daglig helkropsvask med klorhexidinsæbe 4 % i samme periode. Ved familiær bærertilstand behandles hele husstanden samtidigt — ellers smitter man hinanden tilbage. Håndklæder og sengetøj dagligt ved mindst 60 °C.
- Abscesser bør ALTID behandles med incision og drænage. Samtidig antibiotika er normalt IKKE nødvendig — den fluktuerende, ømme absces bliver ikke bedre af en recept.
- Barnet med atopisk eksem præsenterer sig anderledes: ikke som afgrænsede elementer, men som en forværring af eksemet — pludselig næsende, væskende hud med gullige skorper, ofte udbredt.
- Prøver til klinisk mikrobiologi sendes KUN ved recidiverende infektion eller behandlingssvigt, fordi ætiologien er forudsigelig og diagnosen stilles klinisk. MRSA-overvejelse ved recidiv.
Akut indlæggelse ved staphylococcal scalded skin syndrome — udbredt rødme, feber, hud der løsner ved let tryk (Nikolskys tegn), smertefuld hud (trin 2). Samme dag ved mistanke om eczema herpeticum: monomorfe, udstansede vesikler og eroderinger, feber, påvirket barn — det kræver antiviral behandling, ikke antibiotika. Dermatologisk vurdering ved recidiverende impetigo trods eradikation af bærertilstand, ved MRSA, og ved svær eller behandlingsrefraktær sygdom. Drænage af absces — i praksis eller kirurgisk regi efter størrelse og lokalisation; antibiotika kun ved udtalt omgivende cellulitis, almenpåvirkning eller immunsuppression, og da som supplement, ikke i stedet for.
Institution og skole — to forskellige regler. Børn med impetigo må først komme i institution, når sårene er tørret ind og skorperne er faldet af; sårene kan smitte, selvom behandlingen er startet — det er dét, forældrene oftest misforstår. Skolebørn kan bedre overholde renlighed i form af håndhygiejne og må derfor komme i skole med impetigo, hvis sårene kan tildækkes og ikke er meget udbredte. Forskellen er ikke smitsomheden, men barnets evne til at håndtere den.
Om eksembarnet: børn med atopisk eksem er koloniseret med S. aureus i langt højere grad end andre, og barrieren er brudt i forvejen. Det er dét, der får infektionen til at blive behandlet som eksemforværring — med mere steroid og mere creme, mens den breder sig. Mistænk sekundær infektion, når et velkendt eksem pludselig bliver væskende og skorpet, eller ikke svarer på vanlig behandling. Ved sekundær infektion behandles både infektionen og eksemet — steroidet skal ikke pauseres. Se børneeksemkortet.
Det er her mupirocin hører hjemme — i næsen ved bærertilstand, ikke på læsionerne.
Om eksembarnet: børn med atopisk eksem er koloniseret med S. aureus i langt højere grad end andre, og barrieren er brudt i forvejen. Det er dét, der får infektionen til at blive behandlet som eksemforværring — med mere steroid og mere creme, mens den breder sig. Mistænk sekundær infektion, når et velkendt eksem pludselig bliver væskende og skorpet, eller ikke svarer på vanlig behandling. Ved sekundær infektion behandles både infektionen og eksemet — steroidet skal ikke pauseres. Se børneeksemkortet.
Det er her mupirocin hører hjemme — i næsen ved bærertilstand, ikke på læsionerne.
Kilde: Infektioner i almen praksis, Region Midtjylland 2025 · Antibiotikavejledning for primærsektoren (impetigo og furunkulose — husk bærertilstand ved recidiv) · Lægehåndbogen: Impetigo og Atopisk eksem hos børn · pro.medicin.dk: mupirocin · SSI: stafylokokbærertilstand · paediatri.dk
Patientinformation
- God håndhygiejne; håndklæder, sengetøj og kropstøj vaskes ved mindst 60 grader.
- Skorperne blødes op og fjernes, før behandlingen påføres.
- Børn må først komme i institution, når sårene er tørret ind og skorperne er faldet af — sårene kan smitte, selvom behandlingen er startet.
- Skolebørn må komme i skole, hvis sårene kan tildækkes, ikke er meget udbredte, og behandlingen er startet.
NotatDet sagte trykkes ind under «Sagt til patienten» i Notat.
Baggrund
- Overfladisk bakteriel hudinfektion, oftest Staphylococcus aureus; meget smitsom ved direkte kontakt.
- Impetiginiseret eksem er hyppigere end primær impetigo — behandl den underliggende hudsygdom.
- Bulløs impetigo er toksinmedieret (eksfoliativt toksin fra S. aureus) og hyppigst hos spædbørn og småbørn.
Kilder
Kilde: Antibiotikavejledning · DSAM · Lægehåndbogengennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning