Svimmelhed er et symptom — tidsforløb og udløsende faktorer fører frem til diagnosen, ikke patientens beskrivelse af fornemmelsen.
Kort fortalt
- Spørg til tidsforløbet, ikke fornemmelsen: akut vedvarende, episodisk udløst eller episodisk spontan — varighed og udløser afgør.
- BPPV overses systematisk: lav tærskel for Dix-Hallpike, Epleys manøvre er behandlingen. Mål altid ortostatisk blodtryk.
- Akut vedvarende svimmelhed med ét centralt tegn er cerebellart stroke, til andet er vist. Normal head impulse-test er alarmerende.
- ØNH ved ensidig hørenedsættelse eller tinnitus med svimmelhed, sudden deafness (hurtigt) og refraktær eller recidiverende BPPV.
Diagnose
Kriterier
- Akut vedvarende — pludselig debut, konstant over dage
- Episodisk udløst — anfald klart provokeret af stillingsændring
- Episodisk spontan — anfald uden udløsende faktor
- Varighed sekunder til minutter
- Varighed timer
- Varighed dage
- Ledsagende hørepåvirkning: høretab, tinnitus, trykken for øret
- Positiv Dix-Hallpike
- Spontan nystagmus
- Ortostatisk blodtryksfald — systolisk fald på mindst 20 mmHg (eller til under 90 mmHg)
- Centrale tegn afkræftet: kan gå uden støtte, ingen fokale udfald, ingen retningsskiftende nystagmus
Faldgruber og differentialdiagnoser
- Spørg ikke hvordan det føles — spørg hvor længe det varer og hvad der udløser det. Patientens ordvalg skiller ikke diagnoserne
- 93% af svimmelhed i almen praksis er BPPV, og den overses hyppigt — lav tærskel for Dix-Hallpike
- En NORMAL hoved-impuls-test ved akut vedvarende svimmelhed er alarmerende og peger mod central årsag — det er kontraintuitivt
- HINTS+ gælder kun ved igangværende akut svimmelhed MED spontan nystagmus. Brugt ved episodisk svimmelhed eller uden nystagmus giver den falsk tryghed — og ét patologisk element er nok til at mistænke central årsag
- Kan patienten ikke gå uden støtte, er det centralt indtil andet er vist — ved perifer årsag er gang som regel mulig
- Svimmelhed uden andre neurologiske tegn skyldes sjældent neurologisk sygdom — men netop de tilfælde ser godartede ud i starten
- Overvej POTS hos den unge kvinde med svimmelhed i oprejst stilling og NORMALT ortostatisk blodtryk — pulsen stiger, blodtrykket falder ikke. Kriteriet er mindst 30 slag/min hos voksne, men mindst 40 hos 12-19-årige. Symptombilledet fejltolkes ofte som angst
- Ensidig hørenedsættelse eller tinnitus sammen med svimmelhed skal til ØNH — det er præsentationen ved vestibularisschwannom, hvor svimmelheden ofte er det mindst påfaldende
Undersøgelser
- Tidsforløb, udløsende faktor, varighed, hørepåvirkning, ortostatisk BT, nystagmus og gangfunktion — i den rækkefølge
Behandling
1 Tidsforløbet er nøglen ikke hvordan det føles — hvornår og hvor længe
BPPV →
- Spørg ikke, hvordan det føles. Patientens ordvalg skiller ikke diagnoserne. Spørg: hvor længe varer det, hvad udløser det, og hvor mange gange har det været?
- Akut vedvarende: pludselig debut, kontinuerlig over et døgn, dage til uger — vestibulær neuritis eller cerebellart stroke.
- Episodisk udløst: anfald klart provokeret af stillingsændring — BPPV eller ortostatisme.
- Episodisk spontan: varigheden afgør — minutter peger mod arytmi eller TCI, timer mod Menière, dage mod vestibulær migræne.
- Episodisk kan ligne akut ved første anfald — udred som akut, indtil et mønster af stereotype episoder er bekræftet.
Akut vedvarende (AVS) ledsages typisk af kvalme, opkastning, usikker gang og hovedbevægelsesintolerans. Episodisk spontan (s-EVS): sekunder er oftest uspecifikt.
BPPV er den hyppigste enkeltårsag — men tallene spænder vidt. Lægehåndbogens symptomartikel angiver, at 93 % af svimmelhed i almen praksis skyldes BPPV, mens samme kildes BPPV-artikel citerer amerikanske tal på ca. 20 % af vertigo; andre danske kilder siger ca. 25 %, og hos ældre tilskrives kun ca. 15 % vestibulære årsager overhovedet. Tag spændet som udtryk for definitions- og populationsforskelle. Budskabet holder uanset: BPPV overses systematisk — lav Dix-Hallpike med lav tærskel.
BPPV er den hyppigste enkeltårsag — men tallene spænder vidt. Lægehåndbogens symptomartikel angiver, at 93 % af svimmelhed i almen praksis skyldes BPPV, mens samme kildes BPPV-artikel citerer amerikanske tal på ca. 20 % af vertigo; andre danske kilder siger ca. 25 %, og hos ældre tilskrives kun ca. 15 % vestibulære årsager overhovedet. Tag spændet som udtryk for definitions- og populationsforskelle. Budskabet holder uanset: BPPV overses systematisk — lav Dix-Hallpike med lav tærskel.
Kilde: Ugeskrift for Læger: Den episodisk svimle patient (2025) · Lægehåndbogen: Svimmelhed og BPPV
3 De perifere årsager tre diagnoser dækker næsten alt
BPPV →Migræne →
- BPPV: sekunder til minutter, klart provokeret af hovedbevægelse eller vending i sengen, intet høretab. Dix-Hallpike er diagnostisk, Epleys manøvre er behandlingen.
- Vestibulær neuritis: akut, kraftig, konstant over dage, ofte efter luftvejsinfektion — ensrettet horisontal nystagmus, positiv hoved-impuls-test, negativ skew og intet høretab.
- Menière: anfald over timer med fluktuerende perceptivt høretab, tinnitus og trykken for øret. Diagnosen kræver audiometri.
- Vestibulær migræne er hyppigere end den diagnosticeres: timer til dage, ofte uden hovedpine under anfaldet, men med migrænehistorik og lys- eller lydfølsomhed.
Ved vestibulær neuritis med høretab skal man tænke labyrintit eller central årsag i stedet — høretabet er det, der flytter diagnosen.
Behandlingen af vestibulær neuritis: kortvarig antiemetika de første døgn, derefter tidlig mobilisering og vestibulær træning. Længerevarende sedativa forsinker kompensationen og er den hyppigste behandlingsfejl. Henvis subakut til ØNH mhp. bekræftelse af diagnosen, instruktion i rehabiliteringsøvelser og stillingtagen til kortikosteroid.
Behandlingen af vestibulær neuritis: kortvarig antiemetika de første døgn, derefter tidlig mobilisering og vestibulær træning. Længerevarende sedativa forsinker kompensationen og er den hyppigste behandlingsfejl. Henvis subakut til ØNH mhp. bekræftelse af diagnosen, instruktion i rehabiliteringsøvelser og stillingtagen til kortikosteroid.
Kilde: Lægehåndbogen · DSOHH: Menières sygdom
4 Alt det, der ikke sidder i øret og som er nemt at glemme
POTS →Ældre, polyfarmaci & fald →
- Ortostatisk hypotension og antihypertensiv behandling — den hyppigste ikke-vestibulære årsag, og den letteste at behandle.
- POTS hos den unge kvinde: pulsen stiger kraftigt, men blodtrykket falder ikke. Måler man kun blodtrykket, ser undersøgelsen normal ud.
- Medicin: sedativa, antikolinergika, opioider, aminoglykosider, antiepileptika, alkohol.
- Kardielt og metabolisk: arytmi ved episoder på minutter uden udløser · anæmi · dehydrering · hypoglykæmi · elektrolytforstyrrelse.
- Nedsat syn og polyneuropati hos ældre — svimmelheden er reelt et balanceproblem, og faldrisikoen er det egentlige problem.
POTS-kriteriet er aldersafhængigt, og det er den fælde, der koster diagnoser hos teenagere: voksne skal stige mindst 30 slag/min eller til mindst 120 slag/min · unge 12–19 år mindst 40 slag/min, fordi de har et kraftigere fysiologisk respons — voksengrænsen overdiagnosticerer dem. Målt inden for 10 minutter i stående stilling, med betydelig ortostatisk intolerans, uden anden åbenlys årsag, og med symptomer i mindst 3 måneder. Praktisk: lad patienten ligge 5–10 minutter, mål puls og BT, lad hende rejse sig og mål igen efter 1, 3, 5 og 10 minutter. Debuterer ofte efter virusinfektion, graviditet, vækstspurt eller sengeleje; forværres af varme, menstruation, dehydrering og langvarig stående stilling. Symptombilledet — hjertebanken, ørhed, træthed og koncentrationsbesvær hos en ung kvinde — fejltolkes ofte som angst.
Vedvarende uspecifik svimmelhed over 3 måneder: persisterende postural-perceptuel svimmelhed (tidligere kronisk subjektiv svimmelhed) opstår ofte EFTER en akut vestibulær episode og vedligeholdes af opmærksomhed på symptomet og undgåelsesadfærd. Behandlingen er vestibulær træning, gradueret eksponering og eventuelt SSRI — ikke flere skanninger.
Vedvarende uspecifik svimmelhed over 3 måneder: persisterende postural-perceptuel svimmelhed (tidligere kronisk subjektiv svimmelhed) opstår ofte EFTER en akut vestibulær episode og vedligeholdes af opmærksomhed på symptomet og undgåelsesadfærd. Behandlingen er vestibulær træning, gradueret eksponering og eventuelt SSRI — ikke flere skanninger.
Kilde: Ugeskrift for Læger: Postural ortostatisk takykardi-syndrom (2019) · Lægehåndbogen
Henvisning
2 Udeluk det centrale det er få — men de er stroke
Apopleksi & TCI — opfølgning →
Centrale alarmtegn
Ét positivt punkt betyder akut henvisning
Svimmelhed uden andre neurologiske tegn skyldes meget sjældent neurologisk sygdom — men de tilfælde hvor den gør, ser i starten godartede ud.
Ingen centrale alarmtegn. Det udelukker ikke central årsag — de tilfælde der er centrale, ser godartede ud i starten. HINTS+ kan supplere, men kun ved akut vedvarende svimmelhed med spontan nystagmus, og undersøgelsen kræver øvelse.
- Akut vedvarende svimmelhed med ét centralt tegn er cerebellart stroke, til andet er vist — henvis akut.
- HINTS+ bruges KUN ved igangværende symptomer med spontan nystagmus. Uden nystagmus giver den falsk tryghed.
- Én normal head impulse-test er det alarmerende fund — en korrektionssakkade taler for perifer årsag.
- Mål altid ortostatisk blodtryk — fald på mindst 20 mmHg systolisk, eller til under 90, ved overgang til stående.
HINTS+ har fire elementer. Head Impulse: korrektionssakkade taler for perifer årsag; normal test uden sakkade er alarmerende. Nystagmus: retningsskiftende eller vertikal taler altid for central; ved perifer årsag intensiveres den ved blik mod den raske side (Alexanders lov). Test of Skew: vertikal refiksationssakkade ved alternerende afdækning taler for central. + hørelse testet med knitrende fingre. Ét patologisk element er nok til at mistænke central årsag.
HINTS+ er mere følsom end MR i de første to døgn: inden for de første 48 timer har HINTS højere sensitivitet for iskæmisk apopleksi i bagre kredsløb (96–100 %) end MR-skanning (72–87 %). En normal tidlig skanning kan altså give falsk tryghed. CT kan ikke udelukke central årsag — den bruges til at udelukke blødning, hvorefter MR er den relevante undersøgelse. Metoden forudsætter, at patienten kan medvirke, og har en vis interobservatørvariabilitet.
HINTS+ er mere følsom end MR i de første to døgn: inden for de første 48 timer har HINTS højere sensitivitet for iskæmisk apopleksi i bagre kredsløb (96–100 %) end MR-skanning (72–87 %). En normal tidlig skanning kan altså give falsk tryghed. CT kan ikke udelukke central årsag — den bruges til at udelukke blødning, hvorefter MR er den relevante undersøgelse. Metoden forudsætter, at patienten kan medvirke, og har en vis interobservatørvariabilitet.
Kilde: Ugeskrift for Læger: HINTS til diagnostik af akut svimle patienter og Akut vestibulær svimmelhed (2025)
5 Hvornår til ØNH øret hører til hos dem, der kan se ind i det
- Ensidig hørenedsættelse, ensidig tinnitus eller perifer facialisparese sammen med svimmelhed — mistanke om vestibularisschwannom.
- Pludselig betydelig hørenedsættelse (sudden deafness) er tidskritisk og skal hurtigt videre.
- Behandlingsrefraktær eller recidiverende BPPV er en selvstændig henvisningsgrund — kun ØNH kan henvise til reponeringsstol.
- Det, du IKKE behøver sende til ØNH: BPPV der responderer på Epley (færdigbehandlet hos dig) · ortostatisme og medicinudløst svimmelhed (medicingennemgang, ikke ørelidelse) · persisterende postural-perceptuel svimmelhed.
ØNH: ensidig hørenedsættelse, ensidig tinnitus eller facialisparese med svimmelhed · pludselig betydelig hørenedsættelse, sudden deafness (hurtigt) · mistanke om Menière (kræver audiometri, dokumenteret under eller tæt på et anfald) · mistanke om vestibulær neuritis, vestibularisneuritis (subakut) · otologiske fund som kronisk otit, kolesteatom, trommehindeperforation eller svimmelhed efter øreoperation eller hovedtraume · uafklaret svimmelhed efter basisudredning, dvs. centrale tegn afkræftet og ortostatisk BT, medicin og kardiel årsag gennemgået. Centrale alarmtegn hører ikke her — de går akut til neurologisk vurdering, ikke til ØNH — se trin 2.
Hvorfor refraktær BPPV skal videre: ca. 80 % sidder i den posteriore buegang, men horisontal og anterior BPPV kræver andre manøvrer, og lokalisationen kræver fuld otoneurologisk undersøgelse. Dertil kan kun ØNH henvise til reponeringsstol — den mekaniske drejestol, der kan behandle det, håndmanøvrer ikke løser. Henvis også ved komorbiditet, der forhindrer manøvren: nakkelidelse, svær kyfose, tidligere halskirurgi.
Og modsat: en ny specialistvurdering uden nyt fund bekræfter patientens bekymring frem for at lindre den. POTS-mistanke hører i kardiologisk eller autonomt regi, ikke hos ØNH.
Og modsat: en ny specialistvurdering uden nyt fund bekræfter patientens bekymring frem for at lindre den. POTS-mistanke hører i kardiologisk eller autonomt regi, ikke hos ØNH.
Kilde: Lægehåndbogen: Benign paroksystisk positionel vertigo
Patientinformation
- Ved vestibulær neuritis hjælper tidlig mobilisering og vestibulær træning, mens længerevarende beroligende medicin forsinker bedringen.
- Ved vedvarende svimmelhed efter et akut anfald er behandlingen vestibulær træning og gradvis eksponering, ikke flere skanninger.
Baggrund
- Tidsforløbet sorterer: akut vedvarende er vestibulær neuritis eller cerebellart stroke; episodisk udløst BPPV eller ortostatisme; episodisk spontan arytmi/TCI (minutter), Menière (timer) eller vestibulær migræne (dage).
- Hyppigste ikke-vestibulære årsag er ortostatisk hypotension og antihypertensiv behandling. Dertil medicin, arytmi, anæmi, dehydrering og hypoglykæmi.
- BPPV er den hyppigste enkeltårsag, men andelen varierer meget mellem kilderne.
Kilder
Kilde: Ugeskrift for Læger: Akut vestibulær svimmelhed (2025), HINTS til diagnostik af akut svimle patienter og Den episodisk svimle patient · Lægehåndbogen · Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi: Menières sygdomgennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning