Praksis-opslagAlle opslagÅbn i appen →
Tværgående · Psykiatri & afhængighed

Psykose — mistanke og henvisning

Åbn «Psykose — mistanke og henvisning» i Praksis-opslag →
Tekstudgave til søgning og læsning. Præparatkort, beregnere, tjeklister med journaltekst og krydslinks virker i appen. Til sundhedsprofessionelle — ikke patientinformation.
Diagnose

Diagnose

ICD-10 / formel definition
ICD-10 F20–F29 skizofreni, skizotypi og andre psykoser · F23 akut forbigående psykose · F1x.5 stofudløst psykose · F30–F32 med psykotiske symptomer. Diagnosen stilles i psykiatrien — din opgave er mistanken, udelukkelsen af det organiske og henvisningen.
Kriterier
Vrangforestillinger·forfølgelse·påvirkning·storhed·jalousi; fastholdes trods modargumenter
Hallucinationer·oftest hørelse (kommenterende eller diskuterende stemmer)
Tankeforstyrrelser·springende·usammenhængende tale·neologismer·tankeblokering
Funktionsfald·social tilbagetrækning·affladet affekt·prodromet·ofte måneder før
Manglende sygdomsindsigt — patienten kommer sjældent selv; pårørendes bekymring er et fund
Faldgruber & differentialdiagnoser
Delir (svingende bevidsthed, desorientering, synshallucinationer, ældre, infektion, medicin) er somatisk — akut medicinsk vurdering, ikke psykiatri
Rus/abstinens: cannabis, amfetamin, kokain, alkohol — stofscreening; psykosen kan alligevel være primær
Mani med psykotiske symptomer og svær depression med psykotiske symptomer — behandles anderledes, henvises samme sted
Organisk: temporallapsepilepsi, encefalitis (feber, hovedpine, kramper), tumor, steroid, hypothyreose, B12 — somatisk undersøgelse og blodprøver før eller parallelt med henvisningen
Selvmordsrisiko er højest tidligt i forløbet — vurder altid
Suppler med
Somatisk undersøgelse, BT/puls/temperatur; Hb, leukocytter, CRP, elektrolytter, kreatinin, levertal, glukose, TSH, B12, calcium; urin-stofscreening; EKG; MR/CT ved fokale fund. Selvmordsrisikovurdering. Henvis: mistanke om debuterende psykose (OPUS 18–35) — akut ved fare, svært funktionstab eller manglende egenomsorg
Redskaber — tryk for at åbne
1 Prodromalsymptomerne funktionsfald og tilbagetrækning kommer først ▾
Depression →Bipolar lidelse — genkendelse →ADHD →
  • Markant social isolation og tilbagetrækning, mangel på initiativ, interesse eller energi.
  • Markant svigt i sociale roller — studie, arbejde, hjem — og markant underlig og utilpasset adfærd.
  • Affladet eller usædvanlig affekt · vag eller omstændelig tale.
  • Underlige religiøse opfattelser eller magisk tænkning · usædvanlige perceptuelle oplevelser, for eksempel gentagne illusioner.
  • Debutalder i Danmark: cirka 21–22 år, typisk 18–30.
Uddyb
Det er ofte forældre, skole eller kæreste, der bringer patienten — lyt til dem. Prodromalfasen er kendetegnet ved, at den unge selv ikke oplever noget som forkert, mens omgivelserne kan datere forandringen ret præcist.

Funktionsfaldet er det mest brugbare enkeltspørgsmål: hvad kunne han for et år siden, som han ikke kan nu? Det skiller den begyndende psykose fra den almindelige ungdomsvending.

Prodromalsymptomerne er uspecifikke hver for sig — det er kombinationen og forløbet over uger til måneder, der betyder noget.
Kilde: Lægehåndbogen: Skizofreni (rev. 31.05.2024)
2 De psykotiske symptomer og hvordan du spørger til dem ▾
  • Vrangforestillinger — forfølgelse, påvirkning, storhed.
  • Hallucinationer, oftest hørelse.
  • Tankeforstyrrelser — springende, usammenhængende tale — og manglende sygdomsindsigt.
  • Argumentér ikke mod vrangforestillingerne — spørg til dem, roligt og konkret.
Uddyb
Argumentationen er den hyppigste fejl i konsultationen, og den koster kontakten: patienten oplever, at lægen er blevet en del af det, han er bange for.

Spørg konkret i stedet: hvor længe har du hørt dem, hvad siger de, kommenterer de det, du gør, taler de om dig eller til dig? Det giver både information og en oplevelse af at blive taget alvorligt.

Den manglende sygdomsindsigt er ikke modvilje og skal ikke behandles som sådan — den er et symptom og en af grundene til, at tvang overhovedet findes som mulighed, se trin 8.
Kilde: Lægehåndbogen: Skizofreni (2024)
3 Differentialdiagnoserne rus, delir, affektiv lidelse, organisk ▾
  • Stofudløst psykose — cannabis, amfetamin, kokain — og akut intoksikation.
  • Affektiv lidelse: mani, depression med psykotiske symptomer, blandingstilstand · akut forbigående psykose.
  • Delir — «tegn på alvorlig CNS-dysfunktion» — må ikke forveksles med primær psykiatrisk lidelse.
  • Svingende bevidsthed, desorientering, ældre, infektion, medicin (opioider, steroid, antikolinergika) peger på delir.
  • Organisk: temporallapsepilepsi, encefalitis, tumor, demens, Korsakoff · medicinudløst (glukokortikoid, dopaminerge midler).
Uddyb
Delir er den vigtigste at holde fra psykosen, fordi den kræver en somatisk udredning her og nu og en anden afdeling. Svingende bevidsthedsniveau er det, der adskiller — psykosen har klar bevidsthed.

Hypothyreose og B12-mangel står ikke eksplicit i Lægehåndbogens liste, men indgår i sædvanlig somatisk udelukkelse.

Rusmidler skal der spørges konkret til — ikke «bruger du stoffer?», men hvad, hvor meget, hvornår sidst. Cannabis er den hyppigste, og den bliver sjældent nævnt spontant.
Kilde: Lægehåndbogen: Skizofreni (2024) · Akutte og forbigående psykoser (rev. 19.05.2026) · Forvirringstilstand, uro, akut (rev. 19.05.2026)
4 Anamnesen det, der skal med, før du henviser ▾
  • Debut og forløb — hvornår begyndte forandringen, og hvordan har den udviklet sig.
  • Rusmidler: spørg konkret — cannabis, amfetamin, kokain, nye stoffer.
  • Medicin, familiær psykisk sygdom, søvn og traumer.
  • Selvmordstanker og farlighed — se trin 6.
  • Inddrag pårørende, når patienten samtykker; de kan datere forløbet, hvor patienten ikke kan.
Uddyb
Forløbet er den oplysning, modtageren har mest brug for, og den, der er sværest at rekonstruere senere. En henvisning med «tiltagende gennem det seneste halve år, tydeligt funktionsfald siden januar» er værd langt mere end en symptomliste.

Søvnen er både symptom og risikofaktor og den, der oftest forværres først. Den er også et af de få steder, hvor der kan gøres noget med det samme.

Familieanamnesen flytter sandsynligheden mærkbart og bliver ofte ikke spurgt til i den akutte situation.
Kilde: Lægehåndbogen: Skizofreni (2024) · Akutte og forbigående psykoser (2026)
5 Prøverne det somatiske må ikke forsinke henvisningen ▾
  • Somatisk undersøgelse er essentiel, og rutineprøver «som Hb, CRP, kreatinin, blodglucose, leverfunktion» tages plus målrettede prøver for organisk årsag.
  • I praksis suppleres med leukocytter, elektrolytter, TSH, B12, calcium og urin-stofscreening.
  • Den udvidede liste er klinisk sædvane, ikke ordret vejledningstekst.
  • EKG — også fordi antipsykotika kræver det.
  • Billeddiagnostik ved relevante kliniske fund, oftest MR; CT/EEG/lumbalpunktur hører typisk til under indlæggelse.
Uddyb
Rækkefølgen er det væsentlige: prøverne tages, men de venter ikke på henvisningen. Er der akutkriterier på trin 7, sendes patienten af sted, og prøverne tages, hvor han lander.

Urin-stofscreeningen er den, der oftest ændrer billedet, og den, patienten oftest ikke har fortalt om på forhånd.

EKG'et har en dobbelt begrundelse: det er en del af den somatiske udelukkelse, og det er en forudsætning for den behandling, psykiatrien skal starte — så det sparer tid i begge ender.
Kilde: Lægehåndbogen: Akutte og forbigående psykoser (2026) · Skizofreni (2024) · SST: Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne (VEJ 9697, 10.09.2024)
6 Selvmordsrisikoen højest tidligt i forløbet ▾
  • Selvmordsrisiko vurderes altid.
  • Skizofreni er en højrisikogruppe med en livstidsrisiko på cirka 5–6,5 %.
  • Risikoen er højest tidligt i forløbet — altså netop dér, hvor patienten sidder hos os.
  • Suicidalfarlige patienter indlægges akut.
Uddyb
At risikoen er højest tidligt er den oplysning, der ændrer noget i almen praksis: den nydiagnosticerede eller endnu ikke diagnosticerede unge er i den farligste fase, ikke den langtidsbehandlede.

Brug opslaget om selvmordsrisikovurdering til den strukturerede del af samtalen frem for at improvisere spørgsmålene.

Fare for sig selv er også manglende egenomsorg — den, der er holdt op med at spise og drikke, er akut, uanset om han har selvmordstanker.
Kilde: Lægehåndbogen: Skizofreni (2024)
7 Henvis — OPUS eller akut diagnostik og opstart er psykiatriens opgave ▾
Selvmordsrisikovurdering →Antipsykotika — somatisk opfølgning →
  • Fare for sig selv eller andre · svært nedsat funktionsniveau · samtidig rusmiddelproblematik · akut forbigående psykose · katatoni, svær agitation eller mistanke om delir er akutkriterierne.
  • Ét kryds betyder akut vurdering samme dag — brug tjeklisten i chiprækken.
  • Ingen akutkriterier: subakut henvisning via central visitation med angivelse af mistanke om psykose. Udredningsret 30 dage.
  • Aftal genkontakt inden for få dage, inddrag pårørende, og giv patient og familie et nummer at ringe til, hvis det forværres.
  • Sedativa bør om muligt undgås før hospitalsvurderingen.
Sundhedsstyrelsen (psykofarmakavejledningen 2024): «Behandling af debuterende psykoser, mistanke om psykoselidelser og andre alvorlige og længerevarende tilstande er en opgave for en læge ansat i psykiatrien eller en læge med særlige kompetencer.» Diagnostik og initial behandling foretages i den sygehusbaserede psykiatri — egen læge starter altså ikke antipsykotika ved førstegangspsykose, heller ikke «bare lidt» til at bygge bro. AKUT ved ét kryds i tjeklisten: ring til psykiatrisk akutmodtagelse, akutteam eller vagthavende psykiater; ved fare og manglende samarbejde: tvang, se trin 9. SUBAKUT uden akutkriterier: henvis via central visitation, skriv «mistanke om debuterende psykose» tydeligt. Anfør debut og forløb, funktionsniveau før og nu, de konkrete symptomer med eksempler, rusmiddelanamnese, selvmordsvurdering og farlighed, somatiske prøvesvar og EKG, samt hvem der har observeret forandringen — funktionsfaldet og farlighedsvurderingen er de to, modtageren først kigger efter.
Uddyb
OPUS' målgruppe er 18–35 år med første psykoseepisode (F20–F29), varighed i udgangspunktet 2 år, og «kriterierne bør være fleksible». Aldersgrænser varierer regionalt — Region Sjælland 14–35 år, også skizotypi fra 2025.

Skriv «mistanke om debuterende psykose» tydeligt i henvisningen; det er dét, der udløser pakkeforløbet. Udredningsret 30 dage gælder som i resten af sundhedsloven.

Hvad du IKKE gør: starter olanzapin eller risperidon «til at tage toppen af» — ingen dansk vejledning til almen praksis anbefaler det, og det slører den psykiatriske vurdering. Ved akut agitation er svaret hospitalsvurdering, ikke sedation i praksis.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Beskrivelse af forløb for voksne med psykoselidelser (2024) · SST: Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne (2024) · SST: Ret til hurtig udredning og behandling (2025)
8 Efter opstart i psykiatrien den somatiske opfølgning er vores ▾
  • Du overtager den somatiske opfølgning, når behandlingen er startet.
  • EKG og vægt — før, 3 mdr., årligt.
  • Glukose og lipider ved vægtøgning.
  • Se opslaget om antipsykotika for intervaller og grænser.
Uddyb
Det er den del af forløbet, der har den længste tidshorisont, og den, der løber videre, længe efter at den psykiatriske kontakt er afsluttet.

Vægten før opstart er den måling, der oftest mangler. Uden den kan man ikke se, hvor meget der er kommet på, og så bliver den metaboliske opfølgning en skønssag.

Delingen af opgaven bør aftales eksplicit med den psykiatriske afdeling ved udskrivelsen, ellers falder den mellem to stole.
Kilde: SST: Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne (2024) · Lægehåndbogen: Skizofreni (2024)
9 Tvang — røde og gule papirer når patienten ikke vil, og det ikke kan vente ▾
Kørekort & helbredskrav →
  • Grundbetingelsen: patienten er sindssyg eller i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve.
  • Farlighedskriteriet — «røde papirer»: nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre. Lægeundersøgelsen skal være foretaget inden for 24 timer før indlæggelsen.
  • Behandlingskriteriet — «gule papirer»: udsigten til helbredelse eller væsentlig bedring forringes væsentligt uden indlæggelse. Erklæringen er gyldig i 7 dage.
  • Du skal selv have undersøgt patienten, have forsøgt frivillig indlæggelse, have informeret patienten om tvangen — og må ikke være ansat på den modtagende afdeling.
  • Ring til politiet (114 — 112 ved akut fare) og til modtagende psykiatriske afdeling; bliv hos patienten eller sørg for, at nogen gør.
Uddyb
Kun ét af de to kriterier skal være opfyldt ud over grundbetingelsen — det er den hyppigste misforståelse.

Erklæringen skrives i lægmandssprog med konkrete eksempler på de psykotiske symptomer og på faren. Den kan udfærdiges af praktiserende læge, vagtlæge eller psykiatrisk udrykningslæge, og den skrives på den regionale blanket — gem en kopi.

Ved røde papirer tilkaldes politiet og transporterer straks; ved gule sendes erklæringen til politiet, der effektuerer. Det er forskellen på de to i praksis.
Kilde: Lægehåndbogen: Tvangsindlæggelse (rev. 04.04.2024) · Region Hovedstaden: Tvangsindlæggelser, forløbsbeskrivelse
10 Kørekortet kørselsforbud i den akutte fase ▾
  • Lægen bør udstede kørselsforbud ved psykisk lidelse, der kan påvirke køreevnen (STPS VEJ 10150/2022, afsnit 7.1).
  • Gruppe 1 kan ikke anbefales ved skizofreni, anden psykose eller bipolar lidelse, hvis de ikke er stabile, eller hvis der er betydende bivirkninger fra medicinen.
  • Krav: stabilt behandlet, uden betydende symptomer, sygdomsindsigt og aktuel speciallægeudtalelse fra psykiatri.
  • Tidsbegrænsning 2 år for gruppe 1, 1 år for gruppe 2. Gruppe 2 «sædvanligvis ikke» ved alvorlig psykisk lidelse.
  • Ved dokumenteret stabilitet over flere år kan gyldighedsperioden nu forlænges.
Uddyb
Kørselsforbuddet er en af de få konkrete handlinger, der ligger hos os i den akutte fase, og den bliver ofte glemt i det, der ellers foregår.

Speciallægeudtalelsen er en forudsætning for at få kørekortet igen, ikke noget, almen praksis kan erstatte — det er værd at sige tidligt, så patienten ved, hvad vejen tilbage kræver.

Stabilitetskravet gælder både sygdommen og medicinen: betydende bivirkninger tæller på linje med symptomer.
Kilde: STPS VEJ 10150/2022, afsnit 7.1 · Lægehåndbogen: Kørekortvejledning (2025)
Redskaber — tryk for at åbne
Kilde: Lægehåndbogen: Skizofreni · Akutte og forbigående psykoser · Tvangsindlæggelse · Sundhedsstyrelsen: Forløbsbeskrivelse psykoselidelser (2024) · SST: Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne (2024) · STPS: Kørekortvejledning (2022)gennemgået mod kilde 2026-09-02 — afventer gennemlæsning