Praksis-opslagAlle opslagÅbn i appen →
Tværgående · Psykiatri & afhængighed

ADHD

Åbn «ADHD» i Praksis-opslag →
Tekstudgave til søgning og læsning. Præparatkort, beregnere, tjeklister med journaltekst og krydslinks virker i appen. Til sundhedsprofessionelle — ikke patientinformation.
Disse præparater bruges her
1Methylphenidat
Lisdexamfetamin
Atomoxetin
Diagnose

Diagnose

ICD-10 / formel definition
ICD-10 F90 (hyperkinetisk forstyrrelse) kræver både opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitet/impulsivitet. DSM-5 tillader også en overvejende uopmærksom præsentation, som ICD-10 rummer dårligt — en hyppig kilde til forvirring.
Kriterier
Debut før 12-årsalderen
Varighed mindst 6 måneder
Funktionsnedsættelse i mindst to forskellige sammenhænge (fx hjem og skole/arbejde)
Anden forklarende tilstand udelukket
Faldgruber & differentialdiagnoser
Diagnosen stilles i specialistregi — almen praksis' rolle er at rejse mistanken kvalificeret og henvise
Differentialdiagnoser der ofte overses: søvnforstyrrelse (herunder søvnapnø), angst, depression, misbrug, hørenedsættelse, jernmangel, hyperthyreose
Voksne med nydebuterede symptomer har ikke ADHD — kravet om debut i barndommen er absolut. Overvej i stedet stress, depression eller misbrug
Komorbiditet er reglen: indlæringsvanskeligheder, angst, misbrug, personlighedsforstyrrelse
Suppler med
Indhent oplysninger om barndommen (skoleudtalelser, forældre). Screen for søvn, misbrug og stemningslidelse. Blodprøver: TSH, hgb, ferritin
Redskaber — tryk for at åbne
1 Mistanke → henvis kun den diagnosticerende klinik starter medicinen ▾
  • Almen praksis: mistanke → henvis. Børne- eller voksenpsykiatri stiller diagnosen og starter behandlingen.
  • Medicinrådet 2025: opstart uden forudgående specialistdiagnostik er en afvigelse fra god klinisk praksis — kun den diagnosticerende klinik starter medicinen.
  • Det gælder også, når diagnosen forekommer oplagt, og når patienten selv er sikker.
  • Praksis' rolle kommer senere — ved overgangen på trin 7.
Henvis til børne- og ungdomspsykiatri eller voksenpsykiatri ved mistanke om ADHD. Diagnosen stilles og behandlingen startes dér — opstart uden forudgående specialistdiagnostik er efter Medicinrådets vejledning fra 2025 en afvigelse fra god klinisk praksis. Anfør hvilke kernesymptomer der ses og i hvilke sammenhænge — hjemme, i skole eller på arbejde, i fritiden — hvornår symptomerne debuterede, hvordan de påvirker funktionen konkret, hvad skole, arbejdsplads eller pårørende beskriver, hvad der er forsøgt af ikke-farmakologiske tiltag, komorbid psykisk sygdom, misbrug hos patienten eller i hjemmet, samt somatisk anamnese med vægt på kardiel sygdom i familien — funktionspåvirkningen i flere sammenhænge og debuttidspunktet er de to, modtageren først kigger efter. Anfør også, om der er misbrugsrisiko — det ændrer præparatvalget, se trin 4.
Uddyb
Formuleringen i vejledningen er klar og værd at kende ordret: kun den diagnosticerende klinik starter medicinen.

De ikke-farmakologiske tiltag på trin 2 kommer først og kan sættes i gang, mens der ventes på psykiatrien.

Beskriv funktionspåvirkningen i de forskellige sammenhænge — hjemme, i skole eller på arbejde, i fritiden.
Kilde: Medicinrådet: Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af ADHD (17.12.2025) · Sundhedsstyrelsen
2 Ikke-farmakologisk indsats er førstevalg ikke et supplement ▾
  • Hos børn og unge er ikke-farmakologisk indsats altid førstevalg; medicin kommer først ved utilstrækkelig effekt heraf.
  • Hos voksne skal det overvejes før eller sammen med medicin.
  • Psykoedukation, struktur i hverdagen, forældretræning og skole- eller arbejdspladstiltag hører til dét trin.
  • Det er ofte almen praksis, der skal minde om, at trinnet findes.
Uddyb
Rækkefølgen er ikke en formalitet: ikke-farmakologisk indsats er førstevalg, ikke et supplement.

Almen praksis' rolle her er påmindelsen: er der taget fat i skolen, er der tilbudt forældretræning, er arbejdspladsen involveret?

Hos voksne er formuleringen blødere — «før eller sammen med» — men indholdet det samme: medicinen alene er ikke behandlingen.
Kilde: Medicinrådet: Behandlingsvejledning ADHD (17.12.2025)
3 1. valg: methylphenidat både børn og voksne — billigste depotpræparat ▾
Methylphenidat (Ritalin)Lisdexamfetamin (Elvanse)Atomoxetin (Strattera)
  • 1. valg, både børn og voksne: methylphenidat — billigste depotpræparat.
  • Rækkefølgen er specialistens, men du skal kende den, når du fornyer recepter.
  • Undtagelsen fra 1. valg står på trin 4 og handler om misbrugsrisiko og effektudsving.
  • 2. og 3. valg står på trin 5.
Uddyb
«Billigste depotpræparat» er en del af anbefalingen og ikke en tilføjelse.

Kendskabet til rækkefølgen er nødvendigt ved receptfornyelsen, hvor du skal kunne se, om patienten står på noget, der forudsætter en begrundelse — og om den begrundelse fremgår.
Kilde: Medicinrådet: Behandlingsvejledning ADHD (17.12.2025)
4 Når atomoxetin er 1. valg misbrugsrisiko og følsomhed for effektudsving ▾
  • Atomoxetin er 1. valg ved misbrugsrisiko hos patient eller pårørende.
  • Og ved øget følsomhed over for effektudsving — for eksempel samtidig autisme, angst eller OCD hos børn.
  • Misbrugsrisikoen omfatter hjemmet, ikke kun patienten selv.
  • Det er en oplysning, der hører i henvisningen, se trin 1.
Uddyb
Risikoen gælder også pårørende: misbrugsrisiko i hjemmet er i sig selv en indikation for atomoxetin, selv om patienten ikke selv har et misbrug.

Følsomheden for effektudsving er den anden indikation — for eksempel ved samtidig autisme, angst eller OCD hos børn.
Kilde: Medicinrådet: Behandlingsvejledning ADHD (17.12.2025)
5 2. og 3. valg efter mindst 6 ugers forsøg hos voksne ▾
  • 2. valg ved utilstrækkelig effekt eller bivirkninger — hos voksne efter mindst 6 ugers forsøg.
  • 2. valg: atomoxetin, dexamfetamin eller lisdexamfetamin.
  • 3. valg: guanfacin, alene eller sammen med centralstimulerende.
  • Skift af præparat er specialistens beslutning, også når patienten er overgået til almen praksis, se trin 10.
Uddyb
Seksugersgrænsen gælder hos voksne — 2. valg kommer først efter mindst 6 ugers forsøg.

De tre 2.-valgspræparater står sidestillet — atomoxetin, dexamfetamin og lisdexamfetamin.

Guanfacin er 3. valg og kan gives alene eller sammen med centralstimulerende.
Kilde: Medicinrådet: Behandlingsvejledning ADHD (17.12.2025)
6 Kontrollerede stoffer kørekort- og udleveringsregler gælder ▾
  • De centralstimulerende er kontrollerede stoffer — kørekortregler og udleveringsregler gælder.
  • Tag kørekortspørgsmålet op aktivt, som ved anden behandling med kørselsrelevante præparater.
  • Udleveringsreglerne gælder ved hver receptfornyelse.
  • Det gør receptfornyelsen til den naturlige anledning til kontrollerne på trin 8.
Uddyb
Receptfornyelsen er en anledning til at spørge til effekt, bivirkninger og funktion — kontrollerne på trin 8.

Kørekortspørgsmålet skal tages op af lægen — kørekortreglerne gælder.

Misbrugspotentialet er ikke kun patientens. Spørg til, hvordan medicinen opbevares, særligt i hjem med teenagere eller med kendt misbrug, se trin 4.
Kilde: Medicinrådet: Behandlingsvejledning ADHD (17.12.2025) · Sundhedsstyrelsen
7 Overgangen til almen praksis 3 måneder for voksne, 6 for børn ▾
  • Voksne: stabil effekt og acceptable bivirkninger på uændret dosis i mindst 3 måneder, uden dosisjusteringer og uden akutte eller opsøgende indsatser op til overgangen.
  • Børn og unge: stabil i mindst 6 måneder uden behov for tæt opfølgning.
  • Beslutningen tages af børnepsykiateren i samarbejde med og med samtykke fra egen læge og forudsætter en regional aftale.
  • Kan du ikke leve op til kontrolkravene nedenfor, så sig nej til overgangen frem for ja til en opgave, du ikke kan løfte.
Uddyb
For første gang findes der kriterier for overgangen, og de er værd at kende, fordi de gør det muligt at sige fra på et grundlag frem for på en fornemmelse.

Samtykkekravet er et redskab. Overgangen forudsætter egen læges samtykke — en patient kan altså ikke bare udskrives til praksis uden aftale.

«Uden akutte eller opsøgende indsatser op til overgangen» er et selvstændigt kriterium og gælder ud over dosisstabiliteten: en patient, der har haft brug for akut kontakt, opfylder ikke betingelsen.
Kilde: Medicinrådet: ADHD hos voksne — opfølgning i almen praksis (2025)
8 Kontrollerne hvad, og hvor tit ▾
  • Mindst hver 6. måned: blodtryk, puls og vægt — og højde ved hver kontrol hos børn og unge.
  • Mindst én gang årligt: effekt, bivirkninger, og hvordan kernesymptomerne påvirker arbejde, skole, fritid og relationer.
  • Kan du ikke leve op til kontrolkravene, så sig nej til overgangen, se trin 7.
Uddyb
Mindst én gang årligt vurderes effekt, bivirkninger og funktion.

Stil spørgsmålet konkret og på tværs af domæner, som vejledningen gør: arbejde, skole, fritid og relationer.

Højde måles ved hver kontrol hos børn og unge, sammen med blodtryk, puls og vægt mindst hver 6. måned.
Kilde: Medicinrådet: Behandlingsvejledning ADHD (17.12.2025)
9 EKG anbefales ikke rutinemæssigt kardiel vurdering er anamnese og undersøgelse ▾
  • EKG anbefales ikke rutinemæssigt alene på grund af ADHD-medicin.
  • Kardiel vurdering før opstart er anamnese og objektiv undersøgelse, ikke EKG hos den raske.
  • Er der noget i anamnesen, er det en indikation — det er rutinen, der frarådes.
Uddyb
EKG anbefales ikke rutinemæssigt alene på grund af ADHD-medicin. Kardiel vurdering før opstart er anamnese og objektiv undersøgelse, ikke EKG hos den raske.

Blodtryk og puls skal derimod måles jævnligt, se trin 8 — det er den kardiovaskulære monitorering, vejledningen faktisk beder om.
Kilde: Medicinrådet: Behandlingsvejledning ADHD (17.12.2025)
10 Hvornår tilbage til psykiatrien manglende effekt, præparatskift, ny komorbiditet ▾
  • Børn og unge: når der fortsat ikke er relevant effekt trods forsøg med mindst to forskellige lægemidler — så skal diagnosen og de sociale forhold revurderes, ikke dosis.
  • Voksne: ved manglende effekt revurderes behandling og indikation.
  • Ved behov for præparatskift, ved ny komorbiditet eller ved misbrug henvises tilbage.
  • Fortsat ordination sker efter specialistens plan — dosisændringer ud over planen er psykiatriens.
Uddyb
«Diagnosen og de sociale forhold, ikke dosis» er vejledningens formulering. Manglende effekt af to præparater er ikke et argument for et tredje eller for en højere dosis, men for at se på, om billedet er rigtigt forstået.

Grænsen for praksis er klar: fortsat ordination efter planen, ja — ændringer ud over planen, nej. Det gør tilbagehenvisningen til den rigtige handling frem for en opgivelse.
Kilde: Medicinrådet: Behandlingsvejledning ADHD (17.12.2025)
Kilde: Medicinrådet: Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af ADHD (17.12.2025) — børn/unge, voksne og «opfølgning i almen praksis» · Sundhedsstyrelsengennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning