Disse præparater bruges her
1Sertralin 50 mg × 1 — op til 200 mg
Escitalopram 10 mg × 1 — max 10 mg over 65 år
Citalopram 20 mg × 1 — max 20 mg over 65 år
2Venlafaxin 75 mg × 1 (depot)
Mirtazapin 15–45 mg til natten
Duloxetin 60 mg × 1
Vortioxetin 10 mg × 1 (5–20 mg)
3Ingen tredje i praksis — henvis efter to forgæves forsøg
·Perikon — patientens eget
Moclobemid 300–600 mg/døgn — kun i specialistregi
Diagnose
ICD-10 / formel definition
ICD-10 F32/F33. Diagnosen bygger på 3 kernesymptomer og 7 ledsagesymptomer med varighed mindst 2 uger. Sværhedsgrad: let = 2 kerne + 2 ledsage · moderat = 2 kerne + 4 ledsage · svær = alle 3 kerne + mindst 5 ledsage.
Kriterier
Kernesymptomer: nedsat stemningsleje·nedsat lyst og interesse (anhedoni)·nedsat energi·øget trætbarhed
Ledsagesymptomer: nedsat selvtillid·selvbebrejdelser·skyldfølelse·tanker om død·selvmordstanker·koncentrationsbesvær·agitation·hæmning·søvnforstyrrelse·appetit- og vægtændring
Varighed mindst 2 uger·til stede det meste af dagen·næsten hver dag
Sværhedsgraden afgør behandlingen: ved let depression er vågen opmærksomhed og psykologisk behandling førstevalg — ikke medicin
Faldgruber & differentialdiagnoser
Spørg altid direkte om selvmordstanker — det øger ikke risikoen, og spontan angivelse er sjælden. Ved tanker: afklar planer, midler og beskyttende faktorer
Screen for bipolaritet før antidepressiv behandling: tidligere perioder med opstemthed, nedsat søvnbehov, øget aktivitet eller impulsivitet. Antidepressiva alene kan udløse mani
Udeluk somatisk årsag: hypothyreose, anæmi, B12-mangel, søvnapnø, malignitet, demens i tidlig fase. Overvej medicin som årsag (betablokker, steroid, isotretinoin)
Alkohol og andre rusmidler både efterligner og vedligeholder depression — afklar forbruget før behandlingsvalg
Hos ældre præsenterer depression sig ofte somatisk eller som kognitiv svækkelse (pseudodemens) — og omvendt debuterer demens ofte med depressive symptomer
Sorg er ikke depression, men kan udvikle sig til det. Vurder funktionsniveau, selvværd og varighed frem for tristheden i sig selv
Under 18 år: opstart af antidepressiv behandling er en børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægeopgave — almen praksis kan overtage vedligeholdelsen efter konkret aftale. Fra 18 år kan opstart ske i almen praksis
Suppler med
Ved nydebut som minimum: hgb, trombocytter, leukocytter, CRP, glukose/HbA1c, ALAT, basiske fosfataser, kreatinin, Na, K, Ca, TSH og lipidprofil. Suppler med ferritin og B12 ved træthed eller anæmi. EKG anbefales før opstart af SSRI — ved sertralin kan det afvente, hvis der ikke er risikofaktorer for QT-forlængelse
Redskaber — tryk for at åbne
·
Mål og indikation
fuld remission — ikke «lidt bedre»
▾
Mål bedringen, skøn den ikke. Brug MDI eller Hamilton ved kontrollerne — samme skema hver gang, så forløbet kan sammenlignes
Indikation for medicin: typisk depression med MDI ≥26 eller HDRS >20. Ved let depression ikke medicin — undtagen ved recidiverende depression, dystymi eller tidligere sikker effekt af et præparat
Let: samtale · moderat: samtale, overvej medicin · svær: medicin tilbydes altid
·
Somatisk udredning — én gang
TSH, B12, calcium, hæmoglobin — og alkohol
▾
Somatisk udredning først — én gang, ved første episode. Depression og somatisk sygdom ligner hinanden præcis nok til at forveksles: træthed, vægtændring, koncentrationsbesvær og nedsat libido hører til begge. Pakken: hæmoglobin og leukocytter · natrium, kalium og kreatinin · ALAT · TSH · B12 og folat · 25-OH-D-vitamin · HbA1c · lipider · calcium · CRP
De fire med højest udbytte: TSH (hypothyreose er den klassiske efterligner) · B12 (især ved metformin, PPI, veganere og ældre) · calcium (hyperkalcæmi giver træthed, obstipation og nedtrykthed) · hæmoglobin. Lipider og HbA1c er ikke differentialdiagnostiske — de er med, fordi den metaboliske risiko er forhøjet ved depression og ved den medicin der følger
Spørg om alkohol og rusmidler — og overvej urinscreening. Alkoholoverforbrug er både differentialdiagnose, komorbiditet og vedligeholdende faktor, og det er den hyppigste grund til at en velvalgt behandling ikke virker. Gennemgå også medicinlisten: betablokkere, systemisk steroid, isotretinoin, interferon og hormonel kontraception kan alle bidrage
CT/MR af cerebrum ved første episode hos den ældre — særligt ved debut efter 60-årsalderen uden tidligere psykiatrisk sygdom, ved kognitive klager, personlighedsændring, hovedpine eller fokale neurologiske fund. Sen førstegangsdepression er en rødt flag-præsentation — den kan være debutsymptom på demens, cerebrovaskulær sygdom eller sjældnere en proces
Men én gang er nok. Gentagen somatisk udredning ved hver forværring udskyder behandlingen og bekræfter patientens egen mistænksomhed mod diagnosen. Er pakken taget og normal, er næste skridt psykiatrisk — ikke endnu en blodprøve
·
Kontrol, remission og varighed
samtale inden 1–2 uger · 6–12 måneder efter remission
▾
Kontrol: opfølgende samtale inden for 1–2 uger efter opstart, derefter hyppigt i startfasen — fx hver 14. dag, til tilstanden er stabil
Ingen bedring på måldosis efter 2–4 uger → tjek adhærens, overvej dosisøgning, revurder diagnosen. Fortsat ingen effekt efter yderligere 2–4 uger → skift klasse eller henvis. Halvdelen responderer først efter 8 uger eller mere
Remission — udgangen, ikke kun indgangen. Du har indgangsgrænsen (MDI ≥26 / HDRS >20). Fuld remission defineres konventionelt som HAM-D₁₇ ≤ 7, altså et symptomniveau på højde med en ikke-deprimeret. Uden en udgangsdefinition bliver «bedre» til målet — og delvis respons er den stærkeste enkeltprædiktor for tilbagefald
Brug samme skema hele vejen. MDI har ikke en tilsvarende veletableret remissionsgrænse, så brug ændringen fra udgangsværdien plus funktionsniveauet: er patienten tilbage på arbejde, sover og spiser normalt, og er anhedonien væk? Restsymptomer — typisk søvn, energi og koncentration — skal noteres, ikke afrundes væk
Varighed: fortsæt samme dosis i 6–12 måneder efter remission ved første episode. Ved recidiverende, svær eller psykotisk depression fortsættes forebyggende behandling i flere år — evidensen for tilbagefaldsforebyggelse er sikker op til 2 år
Behandling ud over 2 år: revurdér indikationen mindst én gang årligt. Seponering sker ved langsom aftrapning, aldrig brat — se udtrapningsværktøjet nedenfor
Alder: opstart hos 18–25-årige må siden oktober 2024 foregå i almen praksis. Under 18 år er opstart en børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægeopgave; almen praksis kan overtage vedligeholdelsen efter aftale med speciallægen
·
Uden medicin
tilbydes alle — ved let depression er det behandlingen
▾
Samtaleterapi i klinikken (ydelse 6101) eller henvisning til psykolog med overenskomst — vær opmærksom på egenbetaling og ventetid. Grundformerne ligger i kortene længere nede
Internetpsykiatrien — gratis, kort ventetid, til let til moderat depression hos voksne over 18 år. Ikke egnet ved høj selvmordsrisiko, bipolar lidelse, psykose, misbrug, ubehandlet PTSD/OCD, personlighedsforstyrrelse, belastningsreaktion eller anden igangværende psykologbehandling
Lysbehandling er førstevalg ved vinterdepression: 10.000 lux i mindst 30 min. dagligt, om morgenen, i 1–2 uger. Kan kombineres med medicin og samtaleterapi
Standardbehandling
1
1. valg
SSRI — sertralin er sædvanligt førstevalg
▾
SertralinEscitalopramCitalopram
sertralin vælges oftest: bred erfaring, få interaktioner, kan bruges ved hjertesygdom og er blandt de foretrukne i graviditet og ved amning
start sertralin 50 mg — kan øges med 50 mg ad gangen med mindst en uges mellemrum, max 200 mg/døgn
fuld effekt først efter 4–6 uger — vurder ikke behandlingen for tidligt. Opfølgende samtale inden for 1–2 uger efter opstart er et krav i Sundhedsstyrelsens vejledning: bivirkninger, selvmordstanker og adhærens
ved let depression er vågen opmærksomhed og psykologisk behandling førstevalg — ikke medicin
EKG anbefales før opstart, igen 1–2 uger efter behandlingsstart og ved dosisøgning på ≥50 %. Ved sertralin, duloxetin og mirtazapin kan baseline-EKG dog afvente, hvis der ikke er risikofaktorer for QT-forlængelse
Over 65 år halveres dosisloftet for citalopram (max 20 mg) og escitalopram (max 10 mg)
Basislisten 2026: sertralin er førstevalg — citalopram og escitalopram er det ikke (dosisloft og EKG-krav). Andetvalg er venlafaxin, eller mirtazapin ved søvnproblemer, kvalme eller seksuelle bivirkninger. Tricyklika er specialistpræparater
2
2. valg
utilstrækkelig effekt → skift klasse
▾
DuloxetinVenlafaxinMirtazapinVortioxetin (Brintellix)
tjek adhærens, dosis og varighed FØR du skifter — utilstrækkelig dosis i for kort tid er den hyppigste årsag til "terapisvigt"
duloxetin er et almindeligt næste skridt, særligt ved samtidig smertetilstand · mirtazapin ved udtalt søvnbesvær eller vægttab · venlafaxin ved manglende effekt af SSRI
brug Skift-værktøjet nedenfor til krydstitrering og faldgruber
revurder diagnosen ved skift: bipolaritet, misbrug, somatisk årsag og psykosocial belastning overses ofte
opstart af TCA og MAO-hæmmer er en opgave for en læge ansat i psykiatrien — moclobemid ligger derfor kun i skifteværktøjet nedenfor, ikke i rækken her
·
Det patienten tager selv
spørg aktivt — det nævnes sjældent spontant
▾
Perikon (Modigen)
perikon er en kraftig CYP3A4- og P-glykoprotein-induktor og nedsætter effekten af blandt andet p-piller, DOAK og warfarin — spørg til det FØR du konkluderer behandlingssvigt
kombination med SSRI/SNRI giver risiko for serotonergt syndrom
dette er ikke en anbefaling — kortet står her fordi patienten ofte allerede tager midlet
3
3. valg
terapiresistens — mindst 2 adækvate forsøg
▾
henvis til psykiatri ved manglende effekt af to præparater i tilstrækkelig dosis og varighed — Sundhedsstyrelsens vejledning siger, at lægen skal konferere med psykiatrien efter to forgæves forsøg
Henvis også ved: bipolar lidelse (mani eller hypomani nogensinde) · mistanke om psykotiske symptomer · selvmordsfare · svær depression · gravide, ammende og kvinder med graviditetsønske og tilbagevendende depression
Indlæggelse overvejes ved: stor selvmordsfare · psykotiske symptomer · komplicerende somatisk sygdom · svigtende egenomsorg. Ved svær selvmordsfare kontaktes psykiatrisk afdeling samme dag mhp. akut indlæggelse, om nødvendigt uden samtykke
rTMS (repetitiv transkraniel magnetstimulation) er et ambulant, non-invasivt tilbud ved terapiresistent depression uden behov for anæstesi
ECT er den mest effektive behandling ved svær depression — og er førstevalg ved psykotiske symptomer, katatoni, høj selvmordsrisiko, føde- og væskevægring eller behov for hurtig effekt
augmentation (fx lithium eller antipsykotikum) hører ligeledes i psykiatrisk regi
revurder altid diagnosen før terapiresistens konkluderes — bipolar depression, udiagnosticeret misbrug, personlighedsforstyrrelse, søvnapnø og hypothyreose ligner terapiresistens
·
Kun i specialistregi
står her, fordi patienten kan komme i behandling med det
▾
Moclobemid
opstart af MAO-hæmmer og TCA er en opgave for en læge ansat i psykiatrien eller en læge med særlige kompetencer — den fortsatte behandling kan overtages i almen praksis efter aftale
kortet er tilgængeligt her, så dosis og faldgruber kan slås op på en patient der allerede er i behandling, og så skifteværktøjet nedenfor kan bruges
·
Skift antidepressiva
krydstitrering eller washout — vælg parret
▾
·
Seponering
seponeringssymptom eller recidiv? — MDI afgør det · udtrapningsplan
▾
Mål MDI undervejs i udtrapningen — det er dét, der skiller recidiv fra seponeringssymptomer. De to ligner hinanden, og forveksles de, ender patienten enten på medicin i årevis uden indikation eller uden medicin midt i et recidiv
Seponeringssymptomer: begynder inden for få dage efter en dosisreduktion, varer oftest op til 2 uger, og er prægede af svimmelhed, «elektriske stød», influenzafølelse og søvnforstyrrelse. De forsvinder inden for et døgn, hvis dosis genoptages — det er den mest anvendelige test. MDI ændrer sig ikke væsentligt
Recidiv: bygges op over uger, ikke dage, og rammer kernesymptomerne — nedtrykthed, anhedoni, håbløshed, skyldfølelse. MDI stiger. Ved recidiv genoptages den dosis, der gav remission, og udtrapningen udsættes — den forkortes ikke bare
PsykoedukationAdfærdsaktiveringKognitiv terapi — grundelementerFysisk aktivitet som behandlingStøttende samtaleVurdering af selvmordsrisiko
Vurdering af selvmordsrisiko
Spørg — og spørg konkret
At spørge om selvmordstanker øger ikke risikoen. Det er en af de bedst dokumenterede myter at aflive
Trap op: 'Har du følt, at livet ikke var værd at leve?' → 'Har du tænkt på at gøre en ende på det?' → 'Har du tænkt på hvordan?' → 'Har du gjort noget forberedende?' → 'Hvad har holdt dig tilbage?'
Det sidste spørgsmål er lige så vigtigt som de andre — det afdækker beskyttende faktorer og er i sig selv terapeutisk
Spørg om tidligere forsøg: den stærkeste enkeltstående risikomarkør
Det der flytter risikoen op
Konkrete planer og forberedelser · tilgængelige midler · håbløshed (stærkere prædiktor end tristhed)
Tidligere selvmordsforsøg · selvmord i familien
Aktuel psykisk lidelse: depression, misbrug, psykose, personlighedsforstyrrelse · alkoholpåvirkning her og nu
Akut tab eller krænkelse: skilsmisse, fyring, afsløring, retssag · ældre mand, der bor alene
Nyligt udskrevet fra psykiatrisk afdeling — den første tid efter udskrivelse er højrisiko
Det der beskytter
Ansvar for børn eller dyr · stærke relationer · religiøs eller moralsk overbevisning imod
Fremtidsplaner og aftaler · behandlingskontakt patienten har tillid til
Evne til at fortælle om tankerne — patienter der taler om det, er lettere at hjælpe end dem der tier
Håndtering
| Tanker uden plan | Behandl grundlidelsen · tæt opfølgning med konkret aftale om næste kontakt · inddrag pårørende med samtykke · sikkerhedsplan |
| Plan eller forberedelser | Samme dag: psykiatrisk vurdering. Lad ikke patienten gå uden aftalt plan og kontakt |
| Akut, høj risiko | Patienten må ikke være alene. Akut psykiatrisk vurdering; ved manglende samvirke overvej indlæggelsesgrundlag efter psykiatriloven |
Sikkerhedsplan — lav den sammen med patienten, skriftligt
1. Advarselstegn patienten selv kan genkende
2. Hvad patienten kan gøre alene, der har hjulpet før
3. Hvem der kan kontaktes — navn og nummer
4. Professionelle kontakter og akutnumre, skrevet ned
5. Reducér adgang til midler sammen med pårørende — dette er en af de mest effektive enkeltinterventioner
Aftal at planen tages frem før krisen topper; giv den med hjem på papir
Husk
Dokumentér vurderingen: hvad du spurgte om, hvad patienten svarede, din vurdering og planen
Såkaldte 'no-suicide contracts' har ingen dokumenteret effekt — brug sikkerhedsplan i stedet
Følg op aktivt: ring hvis patienten udebliver. Manglende fremmøde er et faresignal, ikke et fravalg
KildeSundhedsstyrelsen · DSAM · Dansk Psykiatrisk Selskab · tjekket
Altid: vurder kardial risiko og tag EKG før opstart af SSRI (kan afvente ved sertralin uden QT-risikofaktorer) · opfølgende samtale inden for 1–2 uger · informér om effekt efter 4–6 uger og forbigående initiale bivirkninger · følg unge tæt for øget suicidalrisiko tidligt i forløbet · fortsæt 6–12 mdr. efter remission · nedtrap altid ved seponering.
Kilde: SST vejledning om psykofarmaka (VEJ 9697, 2024) · Lægehåndbogen 2026 · Basislisten · psykofarmakadatabasen.dk · pro.medicin.dkgennemgået mod kilde 2026-08-18 — afventer gennemlæsning