Pludseligt synstab

Inddelingen er Lægehåndbogens, og den er værd at følge slavisk, fordi den lægger de akutte diagnoser i én ende og de gradvise i den anden — uden at man skal kunne oftalmoskopere sig frem til dem.

Debuthastigheden er det stærkeste af de tre. «Det kom på sekunder» peger på centralarterieokklusion (trin 3), «over dage» på nethindeløsning eller opticusneuritis.

Smertespørgsmålet skiller den store gruppe: de fleste af de synstruende akutte tilstande er smertefri, og det er netop derfor, de bliver undervurderet i telefonen.

Swinging flashlight-testen er hele RAPD-undersøgelsen, og den kræver kun en lygte og et halvmørkt rum. Den kan laves på en patient, der ikke kan samarbejde om synsfeltet.

Synsfeltprøven ved konfrontation er grov, men brugbar — den finder de homonyme defekter, som er dem, der ændrer diagnosen fra en øjensygdom til en apopleksi.

CRP/SR bestilles på mistanken, ikke rutinemæssigt; en normal værdi udelukker ikke arteritis temporalis hos en patient med typiske symptomer.

Efterforløbet er lige så vigtigt som det akutte. Arteritis temporalis skal udelukkes, carotis undersøges, ekkokardiografi ved mistanke om kardiel emboli, og risikofaktorerne behandles.

Amaurosis fugax er advarslen, der kom først, og den bliver typisk fortalt som noget, der «gik over af sig selv». Spørg til den — den ændrer hastigheden.

«Ufortøvet» skal tages bogstaveligt: det er en telefonopringning og en taxa, ikke en henvisning.

Aldersgrænsen over 50 er indgangen, men det er kombinationen af symptomer, der bærer mistanken — hovedpinen alene gør det ikke.

Forbeholdet om ultralyd er reelt: vaskulær ultralyd mister følsomhed kort efter steroidstart, og derfor er der regionale forskelle på, hvem der ordinerer. Ved truet syn viger det hensyn dog for behandlingen.

Amaurosis fugax hos en ældre med hovedpine er arteritis temporalis, til andet er vist — det er den forbindelse, der oftest ikke bliver gjort.

Forvarslerne er det, der giver tid. Patienten, der ringer om lysglimt og nye flyvende myg uden synstab, har stadig et intakt syn — og det er dér, henvisningen redder mest.

Journalfrasen på kortet dækker netop den instruktion: kontakt straks ved nyt synstab, gardin for synsfeltet, lysglimt eller pludselig tiltagende antal flyvende myg.

Glaslegemeblødningen hos diabetikeren er den, hvor øjenlægekontrollen bagefter betyder mest — den er et tegn på proliferativ retinopati.

Alderen og kønnet er en del af mønstret, og de er samtidig grunden til, at tilstanden ofte bliver bagatelliseret i telefonen: en ung kvinde med sløret syn på det ene øje lyder ikke akut.

Centralskotomet findes med en enkel synsfeltsprøve og gør billedet tydeligt — hun kan se kanterne, men ikke det, hun kigger direkte på.

MS-mistanken skal med i henvisningen, fordi den bestemmer, hvilken specialafdeling der reelt skal se hende bagefter.

Den enkle manøvre afgør det: hold en hånd for det ene øje ad gangen og bed patienten sige, hvad han ser. Er udfaldet det samme på begge øjne, er det ikke øjet.

Debut på minutter hører til her frem for ved de oftalmologiske årsager, og de ledsagende neurologiske tegn skal der spørges aktivt til — de bliver ikke nævnt spontant af en patient, der er optaget af synet.

Apopleksikortet i chiprækken har tidsvinduet og resten af den akutte håndtering.

Palpation af bulbus gennem øjenlåget er en brugbar bedside-undersøgelse: det ene øje føles stenhårdt sammenlignet med det andet.

Halo-synet — ringe omkring lyskilder — er det symptom, patienten selv beskriver, hvis der spørges til det, og det er ret specifikt.

Hovedpinen kan dominere billedet fuldstændigt, og derfor står hovedpinekortet i chiprækken: den ensidige hovedpine med kvalme hos en ældre skal have kigget på øjet.

Metamorfopsien er det ene symptom, der gør den gradvise gruppe akut. Våd AMD behandles med injektioner, og effekten afhænger af, hvor hurtigt behandlingen kommer i gang — derfor hører den ikke til i den gradvise kategori i praksis.

Amsler-kortet kan gives med hjem til den, der er i risiko, netop for at fange forvrængningen tidligt.

Kørekortet er den administrative konsekvens, og den bliver ofte glemt, fordi den ikke er en behandling — men den ligger hos os.