Praksis-opslagAlle opslagÅbn i appen →
Kirurgi · Øjne

Det røde øje

Åbn «Det røde øje» i Praksis-opslag →
Tekstudgave til søgning og læsning. Præparatkort, beregnere, tjeklister med journaltekst og krydslinks virker i appen. Til sundhedsprofessionelle — ikke patientinformation.
DiagnoseFlow — det røde øje

Diagnose

ICD-10 / formel definition
ICD-10 H57.9. Rødt øje er et symptom, ikke en diagnose — opslaget fører frem til hvilken tilstand det er.
Kriterier
Normalt syn, ingen ægte smerte, ingen lysskyhed — taler for overfladisk og godartet årsag
Nedsat visus på det røde øje
Ægte smerte frem for svie og grusfornemmelse
Udtalt lysskyhed
Ciliær (cirkumkorneal) injektion frem for konjunktival
Pupillen middeldilateret og lysstiv — som ved akut glaukom
Pupillen lille, evt. kantet af synekier — som ved iridocyklit
Epiteldefekt ved fluorescein, dendritisk mønster — som ved herpes
Epiteldefekt ved fluorescein, infiltrat — som ved bakteriel keratit
Kontaktlinsebruger
Kemisk ætsning eller mistanke om perforerende traume
Faldgruber & differentialdiagnoser
Normal visus taler stærkt imod en akut synstruende tilstand — men mål den, den kan ikke vurderes ved at se på øjet
Akut glaukom præsenterer sig ofte som kvalme og opkastning med hovedpine, og øjet overses. Palpér begge øjne: det syge føles stenhårdt
Steroid-øjendråber må ikke gives før keratit er udelukket — de forværrer både herpes og bakteriel infektion
Akut glaukom og iridocyklit skal skelnes, fordi behandlingen af den ene er kontraindiceret ved den anden
Op til 1–4% af alle konsultationer er rødt øje, og langt de fleste er konjunktivitis — men det er de få der bærer risikoen
Suppler med
Notér visus på begge øjne, sidighed, smertekarakter og kontaktlinsebrug — det er dét øjenlægen spørger til ved henvisning
1 Fire spørgsmål først de skiller det ufarlige fra det synstruende ▾
  • Nedsat syn? Normal visus taler stærkt imod en akut synstruende tilstand — mål den, gæt ikke.
  • Ægte smerte frem for irritation? Svie og grusfornemmelse hører til konjunktivitis; borende eller intens smerte gør ikke.
  • Udtalt lysskyhed? Peger mod keratit eller iridocyklit.
  • Ensidigt? Keratit, iridocyklit og akut glaukom er næsten altid ensidige.
  • Kontaktlinsebruger med øjensmerter: keratit, indtil andet er vist — henvis, og seponér linserne.
Uddyb
Rødt øje udgør 1–4 % af konsultationerne og skyldes oftest konjunktivitis. De fire spørgsmål er dem, der adskiller den fra det synstruende.

Visus er det ene, der ikke må gættes. Den tager et minut at måle og er den stærkeste enkeltoplysning på hele kortet.

Kontaktlinsebrugeren er en selvstændig gruppe, fordi tærsklen for keratit er så meget lavere — se trin 6.
Kilde: Lægehåndbogen · DSAM akuthåndbog
2 Undersøgelsen vend øjenlåget og farv med fluorescein ▾
  • Vend altid øjenlåget.
  • Farv med fluorescein ved smerte, fremmedlegemefornemmelse eller kontaktlinser.
  • Mål visus på hvert øje for sig.
  • De tre undersøgelser tager få minutter og afgør, hvilken halvdel af kortet patienten hører til.
Uddyb
Everteringen af øvre øjenlåg er den undersøgelse, der oftest springes over, og den finder det fremmedlegeme, der forklarer alt — se trin 10.

Fluorescein er billigt og hurtigt, og et dendritisk mønster ændrer hele behandlingen: steroid er da direkte skadeligt.

Injektionsmønsteret på trin 3 kan ses uden hjælpemidler og siger, hvor betændelsen sidder.
Kilde: Lægehåndbogen · DSAM akuthåndbog
3 Injektionsmønsteret det siger, hvor betændelsen sidder ▾
  • Konjunktival injektion: mest udtalt i nedre omslagsfold, ofte begge øjne — overfladisk og fredeligt.
  • Ciliær injektion: kraftigst omkring hornhinderanden, altså cirkumkorneal, og ensidig.
  • Den peger mod iridocyklit eller keratit.
  • Sektorformet rødme i sklera med borende smerte og palpationsømhed er skleritis.
Uddyb
Forskellen mellem de to injektionsmønstre kan ses med det blotte øje, når man ved, hvad man leder efter: er rødmen tættest ved randen af hornhinden eller nede i omslagsfolden?

Den cirkumkorneale injektion er et alarmfund på linje med de fire spørgsmål på trin 1.

Skleritis skelnes fra episklerit på smerten — se trin 8.
Kilde: Lægehåndbogen
4 Akut glaukom rødt, stenhårdt øje og kvalme ▾
Rødt øje hos barn →
  • Hurtigt indsættende ensidig smerte med nedsat syn, ofte regnbuesyn.
  • Almenpåvirkning med kvalme og opkastning, der kan lede tanken helt væk fra øjet.
  • Debuterer typisk om aftenen eller i mørke, hvor pupillen er middeldilateret.
  • Fund: uklar cornea, middeldilateret og lysstiv pupil, og et øje, der ved palpation føles stenhårdt sammenlignet med det raske.
  • Kan give varigt synstab inden for få timer.
Uddyb
Kvalmen er den, der sender patienten forkert hen — billedet kan ligne en gastroenteritis eller en migræne, og øjet bliver ikke undersøgt.

Palpationen gennem øjenlåget er en brugbar bedside-undersøgelse: sammenlign de to øjne med pegefingrene.

Må ikke forveksles med iridocyklit, se trin 5: behandlingen af den ene er kontraindiceret ved den anden.
Kilde: Lægehåndbogen · DSAM akuthåndbog
5 Iridocyklit lille pupil og udtalt lysskyhed ▾
  • Ensidig smerte, udtalt fotofobi og sløret syn med ciliær injektion.
  • Pupillen er lille og lysreagerende, eventuelt kantet af synekier.
  • Trykket er normalt.
  • Ofte forbundet med reumatologisk sygdom — Bechterew, reaktiv artrit, juvenil idiopatisk artrit, Crohn, colitis ulcerosa, sarkoidose.
  • Må ikke forveksles med akut glaukom: behandlingen af den ene er kontraindiceret ved den anden.
Uddyb
Pupilstørrelsen er det, der skiller de to: lille ved iridocyklit, middeldilateret og lysstiv ved akut glaukom. Det er en observation, der kan gøres uden udstyr.

Den reumatologiske sammenhæng er værd at spørge til, både fordi den støtter diagnosen, og fordi en førstegangs iridocyklit kan være debutsymptom.

Alle tre tilstande på trin 4 til 6 er ensidige, smertefulde og synstruende og skal ses af øjenlæge akut — også i vagttid.
Kilde: Lægehåndbogen
6 Keratit fluorescein, kontaktlinser — og aldrig steroid ▾
  • Ensidig kraftig smerte, fremmedlegemefornemmelse, fotofobi og tåreflåd.
  • Fluorescein viser epiteldefekt: grenformet, dendritisk mønster taler for herpes simplex.
  • Infiltrat eller hypopyon taler for bakteriel keratit.
  • Kontaktlinsebrugere har pseudomonas-keratit, indtil andet er vist.
  • Steroid-øjendråber må ikke gives på mistanke om keratit — de forværrer herpes og bakteriel infektion.
Akut glaukom, iridocyklit og keratit er alle ensidige, smertefulde og synstruende, og alle tre skal ses af øjenlæge akut — også i vagttid. Akut glaukom kan give varigt synstab inden for få timer. Kontaktlinsebrugere med øjensmerter behandles som keratit, indtil andet er vist: henvis og seponér linserne. Skleritis henvises også — konstant borende smerte, smerte ved øjenbevægelse og palpationsøm sektorformet rødme, ofte led i systemisk reumatologisk sygdom. Ved kemisk ætsning skylles først i mindst 15–20 minutter, derefter akut henvisning, og ved mistanke om perforerende læsion lægges et let skjold uden tryk, og patienten sendes akut på øjenafdeling — se trin 9. Anfør visus på hvert øje, om der er ægte smerte, lysskyhed og ensidighed, pupillens størrelse og lysreaktion, injektionsmønster, fluoresceinfund, kontaktlinsebrug, og eventuel reumatologisk sygdom — visus og pupillen er de to, modtageren først kigger efter.
Uddyb
Steroidforbuddet er kortets vigtigste behandlingsregel. En dendritisk keratit, der får steroid, kan ende med varigt synstab — og steroid-øjendråber er let tilgængelige i mange klinikker.

Kontaktlinsebrugeren skal seponere linserne med det samme og tage dem med til øjenlægen; etuiet og væsken er relevante for dyrkningen.

Skleritis hører også videre og adskilles fra episklerit på smerten, se trin 8.
Kilde: Lægehåndbogen · DSAM akuthåndbog
7 Det, der kan ses an normal visus, ingen ægte smerte ▾
Konjunktivitis →
  • Konjunktivitis: svie og grusfornemmelse, normalt syn, ofte bilateral spredning.
  • Se det selvstændige opslag for viral, bakteriel og allergisk.
  • Subkonjunktival blødning ser dramatisk ud og er ufarlig: skarpt afgrænset blodansamling, der respekterer konjunktivas grænser, ensidig, uden smerte og med normalt syn.
  • Ingen behandling; svinder over 1–2 uger.
  • Mål blodtrykket og spørg til antikoagulantia ved gentagne episoder.
Uddyb
Den subkonjunktivale blødning er den, patienten bliver mest forskrækket over, og den, der kræver mindst — en enkelt beroligende forklaring og en tidshorisont.

Gentagne episoder er en anden sag og bør føre til blodtryksmåling og en kig på antikoagulationsbehandlingen.

Grænsen mod konjunktiva er det diagnostiske: blødningen stopper brat ved limbus og går ikke ind over hornhinden.
Kilde: Lægehåndbogen
8 Tørre øjne, blefarit og episklerit de kroniske og de recidiverende ▾
  • Tørre øjne: svie og fremmedlegemefornemmelse, værst sidst på dagen — tåresubstitution.
  • Blefarit: skorper og rødme ved vippekanten — varme omslag og lågrandshygiejne.
  • Episklerit: sektorformet rødme, let ubehag, normalt syn, ofte recidiverende og selvlimiterende.
  • Adskilles fra skleritis ved, at smerten er beskeden.
  • Uerkendt Graves' orbitopati bør overvejes ved kronisk røde øjne uden anden forklaring.
Uddyb
Smerten er det eneste, der skiller episklerit fra skleritis i konsultationen, og forskellen betyder alt: den ene ses an, den anden henvises.

Blefaritbehandlingen er mekanisk, ikke medicinsk, og den skal gentages dagligt i uger, før den virker — sig det, ellers stopper patienten.

Graves' orbitopati bliver overset, fordi de røde øjne er kroniske og udvikler sig langsomt; spørg til stofskiftesymptomer.
Kilde: Lægehåndbogen
9 Traume og kemi det ene sted, du behandler FØR du undersøger ▾
  • Kemisk ætsning: skyl straks og længe — mindst 15–20 minutter med rindende vand eller isoton NaCl, før alt andet.
  • Alkalier trænger dybere end syrer. Henvis akut efter skylning.
  • Fremmedlegeme: fluorescein, vend øjenlåget, fjern overfladisk legeme.
  • Henvis ved rustring, dybt eller centralt beliggende legeme.
  • Mistanke om perforerende læsion: rør ikke øjet, læg let skjold på, intet tryk — akut øjenafdeling.
Uddyb
Skylningen går forud for alt, også for anamnesen — det er det ene sted på kortet, hvor behandlingen kommer før undersøgelsen.

Alkalier er farligere end syrer, fordi de forsæber vævet og trænger videre ind; rengøringsmidler og cement er de hyppige.

Ved perforationsmistanke gør trykket skaden værre — også et almindeligt øjenforbind kan være for meget. Et skjold, ikke en bandage.
Kilde: Lægehåndbogen · DSAM akuthåndbog
10 Fremmedlegeme: undersøgelsen everter øjenlåget, især fornix inferior ▾
  • Symptomerne er smerte, lysfølsomhed, fremmedlegemefornemmelse og tåreflåd efter et relevant traume — metalslibning, træspåner, vind.
  • Fluorescein afdækker epitelskaden og bruges til Seidels test, hvor væskelækage betyder penetrerende læsion.
  • Undersøgelsen kræver ofte dråbeanæstesi med oxybuprocain.
  • Everter øjenlågene, især fornix inferior — glas og savsmuld er svære at få øje på.
  • Et fremmedlegeme under øvre øjenlåg giver lineære ridser på cornea, som forråder det.
Uddyb
De lineære ridser er et af de fund, der peger direkte videre: ses de, sidder der noget under øjenlåget, uanset hvad den første inspektion viste.

Seidels test er enkel og bør laves, når traumemekanismen kunne have været penetrerende — metal mod metal frem for vind og støv.

Ved mindste mistanke om penetrering: røntgen af orbita, og fjern ikke noget selv, se trin 11.
Kilde: Lægehåndbogen: Cornealt eller conjunktivalt fremmedlegeme (rev. 31.10.2024)
11 Fjernelse i praksis og de fire situationer, hvor du lader være ▾
  • Med erfaring kan fremmedlegemet fjernes i lokalanæstesi med god belysning, med skarp ske eller kanyle.
  • Lad være ved metalring eller rust — det er en specialistopgave.
  • Lad være ved mistanke om penetrerende læsion.
  • Lad være ved centralt beliggende legeme foran pupillen — risiko for iatrogen erosion midt i synsaksen.
  • Lad være hos kontaktlinsebrugere — øget komplikationsrisiko.
Uddyb
De fire undtagelser har hver sin begrundelse, og de er alle kendte, før man går i gang: se på lokalisationen, spørg til linserne, og vurdér mekanismen.

Den centrale placering er den, der fristes mest til, fordi legemet er let at se — men et ar midt i synsaksen koster synsstyrke permanent.

God belysning og lup er en forudsætning; uden dem hører opgaven ikke til i konsultationen.
Kilde: Lægehåndbogen: Cornealt eller conjunktivalt fremmedlegeme (2024)
12 Efterbehandlingen og det ene, der aldrig må gives med hjem ▾
  • Efter fjernelse: chloramfenikolsalve og øjenklap, som skal immobilisere øjenlågene.
  • Bandagen bliver på til næste morgen, derefter kan chloramfenikoldråber fortsættes nogle dage.
  • Kontrol efter få dage, hvis der er uklart væv tilbage.
  • «Ikke medgive lokalbedøvende dråber til patienten» — de forsinker ophelingen og maskerer ny skade.
  • Det er den fejl, patienten selv beder om, fordi dråben i konsultationen virkede så godt.
Uddyb
Øjenklappen skal immobilisere øjenlågene, ikke bare dække øjet — det er blinken, der river epitelet op igen.

Anmodningen om bedøvende dråber kommer næsten altid, og et nej uden forklaring virker urimeligt. Sig begrundelsen: de forsinker ophelingen og skjuler, hvis der sker noget nyt.

Kontrollen efter få dage gælder det uklare væv — en ren, helet erosion behøver ikke ses igen.
Kilde: Lægehåndbogen: Cornealt eller conjunktivalt fremmedlegeme (2024)
Kilde: Lægehåndbogen · DSAM akuthåndboggennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning