Defineret som P-Na under 135 mmol/l, når pseudo- og translokationshyponatriæmi er udelukket.
Kort fortalt
- Akut indlæggelse ved ændret bevidsthed uanset P-Na, ved nyopstået P-Na under 125 mmol/l eller hurtigt fald over dage.
- Medicinlisten først: thiazider, SSRI, venlafaxin, antiepileptika, PPI m.fl. Væskestatus — hypo-, eu- eller hypervolæm — styrer behandlingen.
- Behandl årsagen: seponér det udløsende lægemiddel. Maks. stigning 8 mmol/l per 24 timer; thiazidudløst giver cave thiazid i journal og FMK.
- SIADH er altid sekundær: væskerestriktion er førstevalg. Henvis ved behandlingssvigt eller uforklaret årsag — tænk malignitet, særligt lunge.
Diagnose
Kriteriertryk på de fund der passer
P-Na 130–134 — let
P-Na 125–129 — moderat
P-Na under 125 — svær
Ændret bevidsthed·kramper·muskelrigiditet
Uspecifikke symptomer: træthed·konfusion·hovedpine·gangforstyrrelse·øget faldtendens
Asymptomatisk — tilfældigt påvist
Hypovolæm — dehydrering, opkastning, diarré, diuretika
Euvolæm — SIADH, hypothyreose, binyrebarkinsufficiens, polydipsi
Hypervolæm — hjerteinsufficiens, leverinsufficiens, nyreinsufficiens
Udløsende lægemiddel identificeret
Faldgruber & differentialdiagnoser
Ændret bevidsthed plus hyponatriæmi er akut uanset natriumværdi og uanset hvor længe det har stået på
Nyopstået P-Na under 125 bør vurderes akut i hospitalsregi, også uden symptomer
Thiazidudløst hyponatriæmi giver cave thiazid — risikoen for gentagelse er høj, og det skal stå i journalen
Seponering kan give overkorrektion — kontrollér natrium tæt de første dage efter
Udeluk pseudohyponatriæmi ved svær hyperlipidæmi eller paraproteinæmi: falsk lavt natrium med normal P-osmolalitet
Væskeråd til ældre kan gøre skade. Småtspisende ældre i diuretikabehandling tåler ikke nødvendigvis store væskemængder
Uforklaret SIADH: tænk malignitet, særligt lunge, samt CNS- og lungesygdom
Suppler med
Natriumværdi og hastighed af fald, symptomer, væskestatus, komplet medicinliste og TSH — plus P-osmolalitet ved uklar årsag
Behandling
2 Find årsagen medicinen, væskestatus og fem grupper
Korrigér natrium for glukose
— indtast målt natrium og blodglukose —
Korrektionen bruges ved blodglukose over 12 mmol/l. Er det korrigerede natrium normalt, er der tale om translokationshyponatriæmi — behandl hyperglykæmien, ikke natriumtallet. Ved svær hyperglykæmi er tilstanden akut uanset natriumtallet. Formel: P-Na + 0,4 × (glukose − 5).
- Medicinlisten først: thiazider, aldosteronantagonister, loop-diuretika, SSRI og venlafaxin, tricykliske, antiepileptika og PPI.
- SSRI hos ældre giver det typisk inden for de første uger efter opstart — mål natrium ved opstart.
- Væskestatus styrer behandlingen: hypovolæm, euvolæm eller hypervolæm. Fejlklassifikation er den hyppigste fejl.
- Blodprøver: natrium, kalium, kreatinin, karbamid, glukose, TSH, ALAT, CRP, lipidstatus og P-osmolalitet — plus U-natrium og U-osmolalitet, som adskiller årsagerne.
- Er det ægte hyponatriæmi? Pseudohyponatriæmi har normal P-osmolalitet; ved glukose over 12 korrigeres for translokation.
Årsagsfordelingen (ældre dansk materiale): SIADH ca. 22 % · overhydrering ved hjerte-, nyre- eller leverinsufficiens ca. 23 % · thiazidbehandling ca. 20 % · dehydrering ca. 17 % · loop-diuretika ca. 8 %. Medicin og hjerte-nyre-lever forklarer altså de fleste tilfælde. Cirka 4 % af akut indlagte medicinske patienter har P-natrium under 130.
Væskestatus: hypovolæm — dehydrering, opkastning, diarré, diuretika; tørre slimhinder, ortostatisme, stigende karbamid. Euvolæm — SIADH, hypothyreose, binyrebarkinsufficiens, polydipsi. Hypervolæm — hjerte-, lever- eller nyreinsufficiens; ødemer, halsvenestase, ascites.
Pseudohyponatriæmi ved svær hyperlipidæmi eller paraproteinæmi (myelomatose, MGUS, lymfom, leukæmi, amyloidose) er en målefejl med normal P-osmolalitet — natrium skal ikke korrigeres, og den optræder ikke ved direkte ion-selektive metoder. Translokation ved hyperglykæmi: P-natrium falder ca. 0,4 mmol/l per 1 mmol/l stigning i glukose; ved glukose over 12: P-Na(korr) = P-Na(målt) + 0,4 × (glukose − 5). Her behandles hyperglykæmien.
Væskestatus: hypovolæm — dehydrering, opkastning, diarré, diuretika; tørre slimhinder, ortostatisme, stigende karbamid. Euvolæm — SIADH, hypothyreose, binyrebarkinsufficiens, polydipsi. Hypervolæm — hjerte-, lever- eller nyreinsufficiens; ødemer, halsvenestase, ascites.
Pseudohyponatriæmi ved svær hyperlipidæmi eller paraproteinæmi (myelomatose, MGUS, lymfom, leukæmi, amyloidose) er en målefejl med normal P-osmolalitet — natrium skal ikke korrigeres, og den optræder ikke ved direkte ion-selektive metoder. Translokation ved hyperglykæmi: P-natrium falder ca. 0,4 mmol/l per 1 mmol/l stigning i glukose; ved glukose over 12: P-Na(korr) = P-Na(målt) + 0,4 × (glukose − 5). Her behandles hyperglykæmien.
Kilde: DES NBV: Hyponatriæmi (2025) · Lægehåndbogen
3 SIADH fire kriterier — og altid en årsag bagved
- Kriterierne: P-osmolalitet under 275 mmol/kg · euvolæmi · U-osmolalitet over 100 mmol/kg · U-natrium over 30 mmol/l.
- U-natrium er også forhøjet ved diuretika og kan ligge under 30 hos småtspisende — tallet står ikke alene.
- SIADH er altid sekundær: cancer, medicin, CNS-lidelse, lungesygdom eller stress. Udredning af årsagen er det centrale.
- Væskerestriktion er førstevalg, men sjældent nok — der kræves ofte under 1 liter i døgnet. Salttilskud er ikke indiceret.
Kriterierne gælder først, når andre årsager er udelukket (translokation, binyrebarkinsufficiens, svært myxødem). Manglende stigning i P-natrium efter isoton NaCl taler for SIADH; ved svær SIADH vil isoton NaCl endda sænke natrium yderligere.
Årsagerne: cancer (lunge, gastrointestinal, urogenital, ØNH, lymfom, CNS) · medicin (antiepileptika, SSRI, venlafaxin, TCA, opioider, NSAID, PPI, amiodaron, desmopressin, kemoterapi, MDMA) · CNS-lidelser (infektion, blødning, apopleksi, traume, sklerose) · lungelidelser (KOL, astma, pneumoni, absces) · stress (smerte, kvalme, perioperativt, udholdenhedstræning).
Er U-Na + U-K delt med P-Na over 1, er væskerestriktion ikke realistisk — så virker den ikke, uanset hvor disciplineret patienten er. Ved manglende effekt og ubehandlelig årsag kan tolvaptan forsøges, men kun i hospitalsregi og aldrig kombineret med væskerestriktion.
Årsagerne: cancer (lunge, gastrointestinal, urogenital, ØNH, lymfom, CNS) · medicin (antiepileptika, SSRI, venlafaxin, TCA, opioider, NSAID, PPI, amiodaron, desmopressin, kemoterapi, MDMA) · CNS-lidelser (infektion, blødning, apopleksi, traume, sklerose) · lungelidelser (KOL, astma, pneumoni, absces) · stress (smerte, kvalme, perioperativt, udholdenhedstræning).
Er U-Na + U-K delt med P-Na over 1, er væskerestriktion ikke realistisk — så virker den ikke, uanset hvor disciplineret patienten er. Ved manglende effekt og ubehandlelig årsag kan tolvaptan forsøges, men kun i hospitalsregi og aldrig kombineret med væskerestriktion.
Kilde: DES NBV: Hyponatriæmi (2025)
4 Behandling i praksis kun de lette — og pas på overkorrektion
- Behandl årsagen. Seponér eller udskift det udløsende lægemiddel, korrigér dehydrering, optimér hjerte-, lever- og nyrebehandling.
- Thiazidudløst: seponér og skift. Patienten er fremover cave thiazid — skriv det i journalen og på FMK.
- Maksimal stigning 8 mmol/l per 24 timer — og 6 mmol/l ved udgangs-natrium under 115, leversygdom, malnutrition, alkoholisme eller svær hypokaliæmi.
- Væskeråd til ældre med omtanke: småtspisende i diuretikabehandling tåler ikke nødvendigvis at drikke mere.
Seponering kan i sig selv give overkorrektion. Fjernes årsagen — lægemidlet eller hypovolæmien — supprimeres den forhøjede ADH, og der kommer vanddiurese. Kontrollér natrium tæt de første dage.
Særlig risiko for hurtig stigning: dehydrering, binyrebarkinsufficiens, desmopressinbehandling, polydipsi og forbigående SIADH-årsager (postoperativt, kvalme, smerte, infektion).
Osmotisk demyeliniseringssyndrom debuterer klassisk 2–6 dage senere med dysartri, dysfagi, pareser, konfusion eller kramper — og er ofte varig.
Særlig risiko for hurtig stigning: dehydrering, binyrebarkinsufficiens, desmopressinbehandling, polydipsi og forbigående SIADH-årsager (postoperativt, kvalme, smerte, infektion).
Osmotisk demyeliniseringssyndrom debuterer klassisk 2–6 dage senere med dysartri, dysfagi, pareser, konfusion eller kramper — og er ofte varig.
Kilde: DES NBV: Hyponatriæmi (2025)
Henvisning
1 Akut — det der ikke må afvente symptomer, eller natrium under 125
Hvornår akut indlæggelse?
Ét punkt er nok
Symptomer ved hyponatriæmi skal altid vurderes som potentielt alvorlige. De kan være udtryk for cerebralt ødem.
Ingen akutte kriterier. Gå videre til trin 2 og find årsagen — vurdér volumenstatus, medicin og P-osmolalitet, før der ændres på noget.
- Ændret bevidsthed sammen med hyponatriæmi er cerebralt ødem, til andet er vist — ring 112 eller indlæg akut.
- Nyopstået P-Na under 125 mmol/l indlægges, også uden symptomer. Det samme gælder et hurtigt fald over dage frem for uger.
- Hyperton NaCl hører ikke i praksis. Korrektionshastigheden afgøres i hospitalsregi.
Risikoen ved den symptomatiske hyponatriæmi er hjerneødem, forhøjet intrakranielt tryk og død. Akut behandling er hyperton NaCl som bolus med tæt monitorering — det gøres ikke i praksis.
For hurtig korrektion er farlig i sig selv og kan give osmotisk demyelinisering. Det er den anden grund til, at den symptomatiske patient hører på hospitalet.
For hurtig korrektion er farlig i sig selv og kan give osmotisk demyelinisering. Det er den anden grund til, at den symptomatiske patient hører på hospitalet.
Kilde: DES NBV: Hyponatriæmi (4. revision, oktober 2025) · DASAIM: Hyponatriæmivejledning
5 Opfølgning kontrol, og hvornår årsagen skal søges andetsteds
Ældre, polyfarmaci & fald →Kronisk nyresygdom →
- Kontrollér natrium ved opstart og dosisøgning af diuretika, SSRI og antiepileptika hos ældre — og ved enhver forværring af grundsygdommen.
- Revurder indikationen for diuretika jævnligt — dosis og indikation skal ikke stå uændret i årevis.
- Desmopressin mod nykturi er en overset kilde: mål natrium før opstart, kort efter og ved dosisøgning.
- Low solute intake: øl-potomani, tea-and-toast hos ældre, anoreksi og kakeksi. Behandlingen er ernæring, ikke væskerestriktion alene.
Ambulant udredning ved behandlingssvigt, eller når den udløsende årsag ikke kan findes — så alvorlig sygdom ikke overses. Uforklaret SIADH kræver eftertanke: malignitet (særligt lunge), CNS-lidelse, lungesygdom og lægemidler er de klassiske årsager. Akut indlæggelse: se trin 1.
Desmopressin ordineret mod natlig vandladning kan sammen med øget væskeindtag give betydelig og symptomgivende hyponatriæmi. Korrektion hos en patient i desmopressinbehandling indebærer stor risiko for overkorrektion og skal monitoreres tæt.
Low solute intake: nyrerne kan ikke udskille rent vand. Ved stærkt nedsat protein- og saltindtag falder evnen til at skille sig af med vand, og der opstår hyponatriæmi ved helt almindeligt væskeindtag.
Low solute intake: nyrerne kan ikke udskille rent vand. Ved stærkt nedsat protein- og saltindtag falder evnen til at skille sig af med vand, og der opstår hyponatriæmi ved helt almindeligt væskeindtag.
Kilde: DES NBV: Hyponatriæmi (2025) · Lægehåndbogen
Patientinformation
- Er natriummanglen udløst af vanddrivende thiazid, skal den medicin undgås fremover.
- Ældre, der spiser lidt og får vanddrivende medicin, skal ikke nødvendigvis drikke mere.
- Natrium kontrolleres tæt de første dage, efter at den udløsende medicin er stoppet.
Baggrund
- Definition: P-Na under 135 mmol/l — let 130–134, moderat 125–129, svær under 125.
- Årsager (ældre dansk materiale): overhydrering ved hjerte-, nyre- eller leverinsufficiens ca. 23 %, SIADH ca. 22 %, thiazid ca. 20 %, dehydrering ca. 17 %.
- Pseudohyponatriæmi ved svær hyperlipidæmi eller paraproteinæmi har normal P-osmolalitet; ved hyperglykæmi falder P-Na ved translokation.
Kilder
Kilde: Dansk Endokrinologisk Selskab NBV: Hyponatriæmi (4. revision, oktober 2025) · DASAIM: Hyponatriæmivejledning · Lægehåndbogengennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning