Disse præparater bruges her
1Ibuprofen 400 mg × 3 efter behov, kortest muligt
Morfin
Metoclopramid
Diagnose
ICD-10 / formel definition
ICD-10 K80. Diagnosen bæres af den klassiske anfaldsanamnese + UL — korrelationen mellem symptomer og sten er svag, så begge skal være der.
Kriterier
Smerter i epigastriet, smerter under højre kurvatur
Varighed over 30 minutter — gradvist stigende, derefter konstante i 1–6 timer
Udstråling til ryggen, udstråling til højre skulderblad
Optræder om natten, optræder efter måltid
Ledsagende kvalme
Opkastning
Motorisk uro under anfaldet
Tidligere lignende anfald
Sten påvist ved ultralyd (fastende ≥6 timer)
Faldgruber & differentialdiagnoser
Under 30 minutter taler imod galdesten · over 6 timer taler for komplikation — varigheden skiller i begge ender
Feber, ikterus eller smerter >6 timer flytter diagnosen til kolecystitis, koledokussten, kolangitis eller pankreatitis — se tjeklisten
Dyspepsi alene skyldes sjældent galdesten, heller ikke når UL viser sten — operation fjerner ikke gener, der aldrig kom fra galdeblæren
Normale levertal og normal UL udelukker ikke sygdommen — prøverne er ofte normale mellem anfald
Differentialdiagnoser: ulcus, pankreatitis, nyresten, basal pneumoni/pleurit, AKS — inferiort AMI kan efterligne galdestensanfald
Suppler med
Anfaldsanamnese med varighed · temperatur · ALAT, basisk fosfatase, bilirubin, amylase/lipase · UL abdomen fastende · urinstix (nyresten som differentialdiagnose)
Forhøjede levertal
Hvad «levertal» dækker
ALAT, basisk fosfatase, GGT, bilirubin, albumin og INR omtales samlet som levertal — men de måler tre forskellige ting
ALAT er levercelleskade · basisk fosfatase og GGT er kolestase · albumin, INR og bilirubin er leverens funktion
Kun de sidste tre siger noget om, hvor godt leveren fungerer. En ALAT på 300 med normal INR og albumin er noget helt andet end en ALAT på 80 med lav albumin og forlænget INR
Mønsteret først
| ALAT dominerer | Hepatocellulært mønster: fedtlever, alkohol, viral hepatitis, lægemidler, autoimmun hepatitis, hæmokromatose, cøliaki |
| Basisk fosfatase dominerer | Kolestatisk mønster: galdesten, striktur, malignitet, primær biliær kolangitis, lægemidler |
| Basisk fosfatase forhøjet, GGT normal | Kilden er formentlig ikke leveren — tænk knogle, tarm eller graviditet |
| GGT alene forhøjet | Uspecifikt. Alkohol og enzyminducerende lægemidler er hyppigst; en isoleret GGT-stigning uden andre afvigelser fører sjældent til en diagnose |
| ASAT højere end ALAT | Taler for alkohol — eller for at kilden er muskel og ikke lever |
Er det overhovedet leveren?
ALAT og især ASAT stiger ved muskelskade — hård træning, kramper, rabdomyolyse og myopati. Mål kreatinkinase før leverudredning ved ALAT-stigning uden andre holdepunkter
Basisk fosfatase stiger ved knoglevækst, frakturheling og graviditet fra omkring 20. uge. Børn og unge har op til fire gange voksenniveauet — det er normalt
Basisk fosfatase har en halveringstid på cirka en uge og kan derfor være forhøjet længe efter en galdevejsobstruktion er afhjulpet
Et fedt- eller proteinrigt måltid kan hæve basisk fosfatase postprandialt med 25–50 U/l — gentag fastende ved let forhøjede værdier
Lægemiddelinduceret leverpåvirkning
Gennemgå medicinlisten inkl. håndkøb og kosttilskud før anden udredning — det er en af de hyppigste årsager og den letteste at afhjælpe
Seponér potentielt hepatotoksiske lægemidler ved basisk fosfatase over 2 gange øvre normalgrænse eller ALAT over 3–5 gange øvre normalgrænse — også uden symptomer
Ved methotrexat, valproat, nitrofurantoin og metyldopa seponeres, hvis enzymerne har været forhøjede i mere end 3–6 måneder, uanset forhøjelsens størrelse
Ved lavere værdier uden symptomer kan behandlingen som hovedregel fortsætte med regelmæssig kontrol
Henvis hvis påvirkningen ikke normaliseres helt efter seponering, ved meget udtalt påvirkning eller ved usikker diagnose. Opret CAVE når værdierne normaliseres efter seponering
Det der haster
Ikterus med forlænget INR — akut leversvigt til akut indlæggelse
Ikterus med feber og smerter i højre hypokondrium — kolangitis, akut indlæggelse
Smertefri ikterus hos den ældre — tænk malign obstruktion og brug pakkeforløb
Faldende albumin og stigende INR er syntesesvigt og et andet ærinde end en isoleret enzymstigning
KildeLægehåndbogen: Levertal, ALAT, Basisk fosfatase og Leverskader, medikamentinduceret · pro.medicin.dk · tjekket
1
Anfaldet
genkend det typiske forløb
▾
- Smerter i epigastriet eller under højre kurvatur med udstråling til ryggen eller højre skulderblad.
- Gradvist stigende over 30–60 minutter, derefter konstante i 1–6 timer, og langsomt aftagende.
- Ofte om natten eller efter et fedtrigt måltid, ledsaget af kvalme og motorisk uro.
- Den motoriske uro er karakteristisk — patienten kan ikke ligge stille, modsat ved peritoneal irritation.
Uddyb
Tidsforløbet er det, der gør anamnesen brugbar, og det er værd at spørge til i tre led: hvor lang tid tog det at komme op, hvor længe var det på toppen, og hvordan gik det væk.
Udstrålingen til højre skulderblad er klassisk og bliver ofte fortalt som «det sad i ryggen» — spørg efter den.
Varigheden er diagnostisk i begge ender, se trin 2.
Udstrålingen til højre skulderblad er klassisk og bliver ofte fortalt som «det sad i ryggen» — spørg efter den.
Varigheden er diagnostisk i begge ender, se trin 2.
Kilde: Lægehåndbogen: Galdestenssygdom · Ugeskriftet: Hvad er galdestenssmerter? (2018)
2
Varigheden er diagnostisk
i begge ender — under 30 minutter og over 6 timer
▾
- Under 30 minutter taler IMOD galdesten.
- Over 6 timer taler for en komplikation, oftest akut kolecystitis.
- Et ukompliceret anfald klinger af inden for højst 12–18 timer.
- Konstante smerter i flere døgn taler imod galdesten.
- Dyspepsi, luft og uspecifikt ubehag alene skyldes sjældent stenene, selv når der findes nogle på skanningen.
Uddyb
De to grænser bruges til hver sin beslutning: den nedre til at lade være med at kalde det galdesten, den øvre til at sende patienten ind.
De konstante smerter over døgn er den hyppigste fejlkilde — de bliver tilskrevet stenene, patienten opereres, og generne fortsætter, se trin 10.
Nattens anfald efter et fedtrigt måltid er så karakteristisk, at fraværet af det mønster bør give eftertanke.
De konstante smerter over døgn er den hyppigste fejlkilde — de bliver tilskrevet stenene, patienten opereres, og generne fortsætter, se trin 10.
Nattens anfald efter et fedtrigt måltid er så karakteristisk, at fraværet af det mønster bør give eftertanke.
Kilde: Lægehåndbogen: Galdestenssygdom · Ugeskriftet (2018)
3
Smertebehandlingen
NSAID er førstevalg mod anfaldssmerten
▾
IbuprofenMorfinMetoclopramid (Primperan)
- NSAID er førstevalg mod anfaldssmerten — klassisk diclofenac som suppositorie eller intramuskulært, alternativt peroralt NSAID.
- Suppler med paracetamol.
- Antiemetikum ved behov.
- Opioid, hvis NSAID ikke slår til.
- I ventetiden på operation: NSAID ved anfald, og instruks om alarmsymptomerne på trin 4.
Uddyb
NSAID før opioid er rækkefølgen, og den er ikke kun en generel smertetrappe: NSAID har en særlig plads ved galdekolik.
Suppositoriet eller den intramuskulære indgift er valgt, fordi patienten ofte kaster op og ikke kan holde på en tablet.
Instruktionen om alarmsymptomer er en del af behandlingen, når patienten sendes hjem efter et afklinget anfald.
Suppositoriet eller den intramuskulære indgift er valgt, fordi patienten ofte kaster op og ikke kan holde på en tablet.
Instruktionen om alarmsymptomer er en del af behandlingen, når patienten sendes hjem efter et afklinget anfald.
Kilde: Lægehåndbogen: Galdestenssygdom · sundhed.dk forløbsbeskrivelse: Galdesten
4
Er anfaldet kompliceret?
komplikationerne — feber, ikterus, pancreas
▾
Forhøjede levertal →
- Årlig risiko for komplikation ved symptomatiske sten er 0,5–3 % — det er komplikationerne, der er farlige, ikke anfaldet.
- Smerter ud over 6 timer, feber eller påvirket almentilstand.
- Ikterus, mørk urin eller kitfarvet afføring — sten i de dybe galdeveje; obstruktiv ikterus skal altid behandles.
- Charcots triade — feber, ikterus og smerter under højre kurvatur — er kolangitis: akut og livstruende.
- Gravid, ældre eller immunsupprimeret med anfald: lav tærskel.
Kolecystitis, koledokussten, kolangitis og galdestenspankreatitis er indlæggelser. Indlæg akut ved ét punkt i tjeklisten — smerter ud over 6 timer, feber eller påvirket almentilstand, ikterus, mørk urin eller kitfarvet afføring, Charcots triade, vedvarende epigastriesmerter med udstråling til ryggen og opkastninger, gentagne opkastninger med udspilet abdomen, eller anfald hos gravid, ældre eller immunsupprimeret. Tag ALAT, basisk fosfatase, bilirubin og amylase eller lipase med, hvis det ikke forsinker — men send patienten, ikke prøverne, først. Det ukomplicerede anfald, der er klinget af, kan udredes ambulant, se trin 5, og recidiverende anfald henvises til elektiv laparoskopisk kolecystektomi. Anfør anfaldets varighed og forløb, temperatur, ikterus og urin- og afføringsfarve, tidligere anfald, samt eventuelle blodprøvesvar med tidspunkt — varigheden og ikterus er de to, modtageren først kigger efter.
Uddyb
Charcots triade er den, der ikke må afventes. Kolangitis er en akut, livstruende tilstand, og de tre elementer optræder sjældent alle sammen tydeligt — to af dem hos en påvirket patient er nok.
«Send patienten, ikke prøverne, først» er den praktiske hovedregel: blodprøverne kan tages på hospitalet, og ventetiden på svar er tabt tid.
Den lave tærskel hos gravide, ældre og immunsupprimerede skyldes, at det klassiske billede ofte er afsvækket hos netop dem.
«Send patienten, ikke prøverne, først» er den praktiske hovedregel: blodprøverne kan tages på hospitalet, og ventetiden på svar er tabt tid.
Den lave tærskel hos gravide, ældre og immunsupprimerede skyldes, at det klassiske billede ofte er afsvækket hos netop dem.
Kilde: Lægehåndbogen: Kolecystitis, akut · sundhed.dk forløbsbeskrivelse: Galdesten · EASL 2016
5
Blodprøver og ultralyd
efter anfaldet — det kroniske spor
▾
- ALAT, basisk fosfatase, bilirubin og amylase eller lipase — normale mellem anfald ved ukompliceret sygdom.
- Forhøjede galdetal peger på sten i dybe galdeveje.
- Ultralyd af abdomen er undersøgelsen — den finder sten i galdeblæren i cirka 95 % af tilfældene; patienten skal være fastende cirka 6 timer.
- Sensitiviteten for sten i de dybe galdeveje er markant lavere — dér kræves MRCP eller endoskopisk ultralyd, hvilket er en sygehusopgave.
- En normal ultralyd udelukker ikke galdesten.
Uddyb
Normale galdetal mellem anfald er forventeligt og udelukker ikke sygdommen — de er informative, når de er forhøjede, ikke når de er normale.
Fastekravet på seks timer er værd at nævne ved bestilling, ellers kommer patienten forgæves.
Forskellen på sensitiviteten i galdeblæren og i de dybe galdeveje er grunden til, at en normal ultralyd hos en patient med ikterus ikke afslutter sagen.
Fastekravet på seks timer er værd at nævne ved bestilling, ellers kommer patienten forgæves.
Forskellen på sensitiviteten i galdeblæren og i de dybe galdeveje er grunden til, at en normal ultralyd hos en patient med ikterus ikke afslutter sagen.
Kilde: Lægehåndbogen: Galdestenssygdom · sundhed.dk forløbsbeskrivelse: Galdesten
6
Operationsindikationen
anamnesen bærer den — ikke fundet alene
▾
- Korrelationen mellem typiske smerter og påviste sten er svag.
- Det er kombinationen af den klassiske anamnese og fundet, der bærer operationsindikationen.
- Recidiverende anfald: henvis til elektiv laparoskopisk kolecystektomi.
- Rekonvalescensen er 2–3 dage uden restriktioner, og der er normalt ingen opfølgning efter ukompliceret operation.
- I ventetiden: NSAID ved anfald og instruks om alarmsymptomerne fra trin 4.
Uddyb
Den svage korrelation er hele kortets omdrejningspunkt. Sten er så almindelige, at fundet af dem ikke i sig selv forklarer symptomer — anamnesen skal bære indikationen.
Rekonvalescenstallet er værd at have parat, fordi patienten typisk forventer længere og derfor udsætter beslutningen.
Fraværet af rutinemæssig opfølgning efter ukompliceret operation er også en oplysning til patienten — der er ikke en kontrol, hun skal vente på.
Rekonvalescenstallet er værd at have parat, fordi patienten typisk forventer længere og derfor udsætter beslutningen.
Fraværet af rutinemæssig opfølgning efter ukompliceret operation er også en oplysning til patienten — der er ikke en kontrol, hun skal vente på.
Kilde: Lægehåndbogen: Galdestenssygdom · sundhed.dk forløbsbeskrivelse · EASL 2016
7
Efter operationen
det, der ikke forsvinder med galdeblæren
▾
- Cirka 10 % af patienter med akut kolecystitis har samtidig en koledokussten.
- Er der lagt aflastende ERCP-stent, følger sygehuset op efter cirka 3 måneder.
- En del patienter har fortsat dyspeptiske gener efter kolecystektomi — netop derfor er dyspepsi alene aldrig operationsindikation.
- Løs, hyppig afføring efter operationen er hyppig og oftest forbigående.
- Ved vedvarende galdesyre-diarré kan colestyramin forsøges.
Uddyb
De fortsatte dyspeptiske gener er den vigtigste oplysning på trinnet, fordi de er forudsigelige: de gener, der ikke kom fra galdeblæren, forsvinder ikke med den.
Galdesyre-diarréen er hyppig og underdiagnosticeret, og den responderer godt på colestyramin — det er en let gevinst hos den, der har levet med den i årevis.
ERCP-stenten har en opfølgning, sygehuset ejer, men det er værd at kende tidshorisonten, når patienten spørger.
Galdesyre-diarréen er hyppig og underdiagnosticeret, og den responderer godt på colestyramin — det er en let gevinst hos den, der har levet med den i årevis.
ERCP-stenten har en opfølgning, sygehuset ejer, men det er værd at kende tidshorisonten, når patienten spørger.
Kilde: Lægehåndbogen: Galdestenssygdom · sundhed.dk forløbsbeskrivelse: Galdesten
8
Tilfældigt fundne sten
en tilstand — ikke en sygdom
▾
- Asymptomatiske galdesten skal hverken behandles eller kontrolleres.
- Omkring 300.000 danskere har galdesten; langt de fleste får aldrig symptomer, og kun få tusinde opereres årligt.
- Sig det med de ord: en tilstand, ikke en sygdom.
- Fortæl i stedet, hvad et anfald føles som — se trin 1 — og hvornår der skal søges læge.
- Det er den eneste «kontrol», fundet kræver.
Uddyb
Formuleringen betyder noget. Et fund, der præsenteres som en sygdom, bliver til en bekymring, patienten bærer rundt på i årevis — og ofte til en operation, der ikke var indiceret.
Forholdet mellem 300.000 og «få tusinde opereres årligt» er den bedste måde at gøre risikoen konkret på.
Undtagelserne står på trin 9, og de er få — men de skal sendes videre, ikke beroliges væk.
Forholdet mellem 300.000 og «få tusinde opereres årligt» er den bedste måde at gøre risikoen konkret på.
Undtagelserne står på trin 9, og de er få — men de skal sendes videre, ikke beroliges væk.
Kilde: Lægehåndbogen: Galdestenssygdom · EASL 2016
9
De få undtagelser
hvor operation alligevel overvejes
▾
- Porcelænsgaldeblære — forkalket væg, associeret med malignitet.
- Galdeblærepolypper på 10 mm eller derover.
- Udvalgte med hæmolytisk sygdom.
- Det er specialistvurderinger — opgaven i praksis er at sende fundet videre med den rette mærkat, ikke at berolige det væk.
Uddyb
De tre undtagelser står i skanningssvaret, ikke i anamnesen — det er derfor, de bliver overset, når svaret læses som «galdesten, ingen aktion».
Størrelsesgrænsen for polypper er den, der oftest skal slås op, og den er værd at kende, når svaret nævner en polyp uden at kommentere den.
Profylaktisk kolecystektomi er en specialistbeslutning, men henvisningen er vores — og den skal indeholde det konkrete fund.
Størrelsesgrænsen for polypper er den, der oftest skal slås op, og den er værd at kende, når svaret nævner en polyp uden at kommentere den.
Profylaktisk kolecystektomi er en specialistbeslutning, men henvisningen er vores — og den skal indeholde det konkrete fund.
Kilde: EASL 2016 · Lægehåndbogen: Galdestenssygdom
10
Dyspepsi-fælden
stenene får skylden, og generne fortsætter
▾
- Dyspepsi plus tilfældige sten er fælden: stenene får skylden, patienten opereres — og generne fortsætter.
- Fordi de aldrig kom fra galdeblæren.
- Kræv den klassiske anfaldsanamnese, før stenene tillægges betydning.
- En del patienter har fortsat dyspeptiske gener efter kolecystektomi, se trin 7.
Uddyb
Fælden er let at falde i, fordi begge dele er almindelige: dyspepsi er hyppigt, galdesten er hyppige, og de optræder derfor ofte hos samme person uden at hænge sammen.
Anfaldsanamnesen på trin 1 og 2 er filteret — tidsforløbet, udstrålingen og den motoriske uro. Uden dem er der ikke tale om galdestenssmerter.
Det er også en samtale om forventninger: patienten, der har fået at vide, at hun har galdesten, forventer, at en operation løser generne.
Anfaldsanamnesen på trin 1 og 2 er filteret — tidsforløbet, udstrålingen og den motoriske uro. Uden dem er der ikke tale om galdestenssmerter.
Det er også en samtale om forventninger: patienten, der har fået at vide, at hun har galdesten, forventer, at en operation løser generne.
Kilde: Lægehåndbogen: Galdestenssygdom · Ugeskriftet: Hvad er galdestenssmerter? (2018)
Kilde: Lægehåndbogen: Galdestenssygdom og Kolecystitis, akut · Ugeskriftet: Hvad er galdestenssmerter? (2018) · sundhed.dk forløbsbeskrivelse: Galdesten · EASL 2016gennemgået mod kilde 2026-08-19 — afventer gennemlæsning