Typen afgør behandlingen — og kompression på et arterielt sår gør skade.
Kort fortalt
- Afgør typen først: venøst (crus, siven, pigmentering) eller arterielt (tæer, fod, skarpt afgrænset, kølig hud).
- Ankel/arm-indeks før kompression: 0,8 eller derover er sikkert; under 0,5 kontraindiceret og karkirurg. Ved diabetes: tåtryk.
- Venøst sår: kompression er hjørnestenen, plus gang og elevation. Antibiotika kun ved klinisk infektion, ikke ved kolonisering.
- Akut indlæggelse ved akut iskæmi (de 5 P'er). Biopsi ved manglende heling trods korrekt behandling i 3 måneder.
Diagnose
Kriteriertryk på de fund der passer
Venøst mønster — på crus, uregelmæssig rand, siven, omgivende pigmentering og lipodermatosklerose
Arterielt mønster — på tæer, på fod, skarpt afgrænset, tør og kølig hud
Neuropatisk mønster — under trykpunkt på fodsålen, smertefrit, med hyperkeratose
Smerten lindres ved elevation — taler for venøst
Smerten forværres ved elevation — taler for arterielt
Fodpulse palperede
Ankel/arm-indeks målt
Sårets størrelse over 5 cm²
Varighed over 6 måneder
Tegn på klinisk infektion — rødme, varme, tiltagende smerte, feber
Faldgruber & differentialdiagnoser
Palpér fodpulse FØR kompression. ABI 0,8 eller derover: kompression er sikker. Under 0,5: kontraindiceret, henvis. Over 1,2: mediasklerose, mål tåtryk
Diabetes gør billedet upålideligt: mediasklerose giver falsk høje ankeltryk, og neuropati fjerner smerten — henvis ved tvivl
Prognosen kan estimeres: over 5 cm² OG over 6 måneder giver kun cirka 1/3 sandsynlighed for heling; ingen af delene giver 95%
Bakteriel kolonisering skal ikke behandles — antibiotika kun ved klinisk infektion
Kontaktallergi er hyppig ved langvarig lokalbehandling og kan vedligeholde såret
Manglende heling trods korrekt behandling i 3 måneder: tag biopsi — malignitet i et kronisk sår findes
Diuretika har ingen plads ved venøse bensår uden samtidig hjerteinkompensation
Suppler med
Lokalisation, sårets størrelse og varighed, fodpulse, ankel/arm-indeks og om der er diabetes
Behandling
1 Afgør typen FØRST kompression på et arterielt sår gør skade
Ankel-arm-indeks (ABI)Kronisk nyresygdom →Type 2-diabetes →
Venøst eller arterielt?
Mønstret adskiller dem
Et sår på crus er som regel venøst; et sår på foden eller tæerne er som regel arterielt eller neuropatisk. Blandingssår findes og er hyppige hos ældre.
Ingen af mønstrene er markeret. Typen er uafklaret, og kompression må ikke påbegyndes på formodning — mål ankel-arm-indeks, og overvej neuropatisk eller sjældnere årsag ved atypisk sår.
- Palpér altid fodpulse før kompression. Er de svage eller fraværende, skal der laves distal trykmåling først.
- Ankel/arm-indeks: normalværdi 0,9–1,2. Ved indeks 0,8 eller derover er såret overvejende venøst, og kompression kan anvendes sikkert.
- Ved indeks under 0,5 er alvorlig arteriesygdom den bærende komponent: vedvarende kompression er kontraindiceret, og patienten henvises til karkirurg.
- Ved diabetes eller nyresygdom måles TÅTRYK i stedet — ankeltrykket er falsk forhøjet på grund af mediasklerose. Tåtryk (distal blodtryksmåling) måles på klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling — henvis dertil
- Diabetes gør billedet upålideligt: mediasklerose giver falsk høje ankeltryk, og neuropati fjerner smerten. Patienter med sår og diabetes vurderes ofte for optimistisk — henvis ved tvivl.
Tallene i sammenhæng. Ankel/arm-indeks under 0,9 indikerer et moment af iskæmi. Derimellem — 0,5 til 0,8 — er der tale om blandingssår, hvor kompression er en specialistopgave — det er dét interval, hvor et forkert skøn koster mest. Værdier over 1,2 tyder på mediasklerose og er ikke troværdige; da måles tåtryk.
Fordelingen af sårtyper — hvad du statistisk står med: venøse sår cirka 70 % · arterielle 20 % · diabetiske fodsår (neuropatisk-iskæmiske) 5 % · traumatiske 3–4 % · immunologiske (vaskulitis, pyoderma gangrenosum) 1 % · øvrige under 1 %. Cirka 1 % af befolkningen får et venøst bensår på et tidspunkt i livet.
Fordelingen af sårtyper — hvad du statistisk står med: venøse sår cirka 70 % · arterielle 20 % · diabetiske fodsår (neuropatisk-iskæmiske) 5 % · traumatiske 3–4 % · immunologiske (vaskulitis, pyoderma gangrenosum) 1 % · øvrige under 1 %. Cirka 1 % af befolkningen får et venøst bensår på et tidspunkt i livet.
Kilde: Lægehåndbogen: venøst og arterielt bensår · Dansk Dermatologisk Selskab: ABC for ulcus cruris (2020)
2 Venøst bensår kompression er hele behandlingen
Kompressionsstrømper
- Kompression er hjørnestenen — den reducerer ødem, understøtter venepumpen og fremmer heling. Alt andet er sekundært.
- Kompressionsgrad: klasse II ved smerter, ødem og pigmentering · klasse II eller III ved eksem og bensår · i særlige tilfælde klasse IV, hvor såret ikke heler på klasse III.
- Elevation, gang og aktivering af muskelpumpen — ikke sengeleje. Diuretika har ingen plads, medmindre der samtidig er hjerteinkompensation.
- Sårbehandlingen er sekundær. Der er ikke bevis for, at moderne interaktive bandager heler bedre end traditionelle — vælg dem, der ikke skal skiftes så ofte.
- Gennemsnitlig helingstid er cirka 6 måneder, og 26–29 % får recidiv inden for et år. Vedligeholdelseskompression efter heling er derfor en del af behandlingen.
Prognosen kan estimeres — og det er nyttigt at sige højt. Ud fra sårets størrelse og varighed: er såret større end 5 cm² OG har stået på over 6 måneder, er der kun cirka 1/3 sandsynlighed for opheling. Er kun én betingelse opfyldt, stiger den til 85 %. Er ingen opfyldt, er der 95 % sandsynlighed for opheling med kompression. Det giver både patienten en realistisk forventning og dig et argument for at holde fast i kompressionen.
Hvor trykket skal være størst — en uenighed i kilderne. Standardprincippet er størst tryk ved anklen, aftagende opad; det modvirker det hydrostatiske tryk, som er størst distalt, og det er sådan strømper fremstilles og klassificeres. Danske sårvejledninger angiver subbandagetryk på 40 mmHg ved ankelniveau, gradueret op til 20 mmHg proksimalt, for et rent venøst sår. Bemærk dog: Lægehåndbogen formulerer det omvendt og skriver, at strømper med størst tryk på læggen og mindst ved anklen er lidt mere effektive. Opslaget følger standardprincippet, men uenigheden står her.
Hvor trykket skal være størst — en uenighed i kilderne. Standardprincippet er størst tryk ved anklen, aftagende opad; det modvirker det hydrostatiske tryk, som er størst distalt, og det er sådan strømper fremstilles og klassificeres. Danske sårvejledninger angiver subbandagetryk på 40 mmHg ved ankelniveau, gradueret op til 20 mmHg proksimalt, for et rent venøst sår. Bemærk dog: Lægehåndbogen formulerer det omvendt og skriver, at strømper med størst tryk på læggen og mindst ved anklen er lidt mere effektive. Opslaget følger standardprincippet, men uenigheden står her.
Kilde: Lægehåndbogen: venøst bensår, kronisk venøs insufficiens · Dansk Dermatologisk Selskab: ABC for ulcus cruris (2020)
Henvisning
3 Arterielt bensår karkirurgi er primærbehandlingen
- Kompression er som udgangspunkt kontraindiceret ved betydende arteriel insufficiens.
- Men der er en undtagelse: er der en venøs komponent, kan kompression forsøges — hvis patienten subjektivt tåler det, og ankel- eller tåtryk ikke er under 80 mmHg.
- Alle med arteriel insufficiens og symptomer bør vurderes af karkirurg mhp. revaskularisering — det er dét, der heler såret.
- Akut iskæmi — de 5 P'er: Pain · Pallor · Pulselessness · Paraesthesia · Paralysis. Ved mistanke indlægges patienten akut på karkirurgisk afdeling.
- Optimér samtidig risikofaktorerne: rygestop, statin, trombocythæmmer, blodtryk og diabetesregulering.
Kritisk iskæmi — hvilesmerter, sår eller gangræn med tåtryk under 30 mmHg eller ankeltryk under 50 mmHg — skal straks henvises til karkirurg.
Akut iskæmi er en anden situation end det kroniske arterielle sår. Konsekvensen af for sen henvisning er amputation; derfor akut indlæggelse frem for henvisning.
Mindre arterielle sår hos patienter uden alvorlige risikofaktorer kan hele med konservativ behandling — men tærsklen for henvisning skal være lav, og trykket skal være målt.
Akut iskæmi er en anden situation end det kroniske arterielle sår. Konsekvensen af for sen henvisning er amputation; derfor akut indlæggelse frem for henvisning.
Mindre arterielle sår hos patienter uden alvorlige risikofaktorer kan hele med konservativ behandling — men tærsklen for henvisning skal være lav, og trykket skal være målt.
Kilde: Lægehåndbogen: arterielt bensår · Dansk Dermatologisk Selskab: ABC for ulcus cruris (2020)
4 Når såret ikke heler tænk om igen frem for at fortsætte
- Revurdér diagnosen. Blandingssår, malignitet i et kronisk sår (Marjolin), pyoderma gangrenosum, vaskulit, kalcifylaksi og Martorellsår ved svær hypertension er alle beskrevet.
- Kontaktallergi er hyppig ved langvarig lokalbehandling og kan i sig selv vedligeholde såret — særligt mod salvegrundlag, lanolin og topikale antibiotika.
- Bakteriel kolonisering skal ikke behandles. Antibiotika kun ved klinisk infektion: rødme, varme, tiltagende smerte, feber.
- Tag en biopsi ved atypisk udseende eller manglende heling trods korrekt behandling i 3 måneder.
- Smertebehandling er ofte underprioriteret — to tredjedele har sårsmerter.
Akut indlæggelse på karkirurgisk afdeling ved mistanke om akut iskæmi (de 5 P'er). Karkirurg, straks: kritisk iskæmi — hvilesmerter, sår eller gangræn med tåtryk under 30 mmHg eller ankeltryk under 50 mmHg · ankel/arm-indeks under 0,5. Karkirurgisk vurdering mhp. revaskularisering: alle med arteriel insufficiens og symptomer. Sårambulatorium eller dermatolog: blandingssår med indeks 0,5–0,8, hvor kompression skal doseres · manglende heling trods korrekt behandling i 3 måneder · atypisk sår, hvor biopsi eller anden diagnose kommer på tale.
Marjolinsår — planocellulært karcinom opstået i et kronisk sår — er den vigtigste af de sjældne forklaringer, fordi den ligner et sår, der bare ikke heler. Ved opdrevne, hyperkeratotiske eller let blødende sårrande efter måneder: biopsi.
Kontaktallergien er let at overse, fordi den udvikles undervejs i behandlingen: patienten tålte cremen i starten. Ved tiltagende eksem omkring et sår, der ellers heler pænt, skal lokalbehandlingen mistænkes før noget andet.
Kolonisering mod infektion: alle kroniske sår er koloniserede. Podning uden kliniske infektionstegn giver et svar, man ikke kan bruge — og fører til antibiotika, der hverken heler såret eller ændrer floraen varigt.
Kontaktallergien er let at overse, fordi den udvikles undervejs i behandlingen: patienten tålte cremen i starten. Ved tiltagende eksem omkring et sår, der ellers heler pænt, skal lokalbehandlingen mistænkes før noget andet.
Kolonisering mod infektion: alle kroniske sår er koloniserede. Podning uden kliniske infektionstegn giver et svar, man ikke kan bruge — og fører til antibiotika, der hverken heler såret eller ændrer floraen varigt.
Kilde: Lægehåndbogen: kronisk sår · Dansk Dermatologisk Selskab: ABC for ulcus cruris (2020) · Ugeskrift for Læger
Patientinformation
- Ved venøse sår er kompression hele behandlingen. Gå, brug lægmusklerne og løft benet – sengeleje hjælper ikke.
- Gennemsnitlig helingstid er cirka 6 måneder, og kompressionen fortsætter efter heling for at undgå et nyt sår.
- Ved sår fra dårligt kredsløb er rygestop en del af behandlingen.
- Kom igen ved rødme, varme, tiltagende smerte eller feber – og akut ved pludselig smertende, bleg og følelsesløs fod.
Baggrund
- Fordeling: venøse cirka 70 %, arterielle 20 %, diabetiske fodsår 5 %, traumatiske 3–4 %, immunologiske 1 %.
- Cirka 1 % af befolkningen får et venøst bensår på et tidspunkt i livet, og 26–29 % får recidiv inden for et år.
- Prognose: over 5 cm² og over 6 måneder giver cirka 1/3 sandsynlighed for heling; er ingen af delene opfyldt, 95 %.
Kilder
Kilde: Lægehåndbogen (venøst og arterielt bensår, kronisk venøs insufficiens) · Dansk Dermatologisk Selskab: ABC for ulcus cruris (2020) · Ugeskrift for Lægergennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning