Kort fortalt
- Klinisk diagnose: igangsætningssmerter, lindring ved bevægelse, forværring ved belastning og kort morgenstivhed. Røntgen skal ikke afventes.
- Grundbehandling i alle led: information, superviseret træning (GLA:D for hofte og knæ), vægttab og aflastning.
- Smertestillende: paracetamol først, NSAID kortest muligt, topikal NSAID til hånd og knæ. Opioider bør undgås.
- Ortopæd efter dokumenteret konservativ behandling ved betydelige smerter, natsmerter, kontrakturer eller funktionstab. Reumatolog ved inflammation.
Behandling
1 Diagnosen er klinisk smertetriaden — og røntgen, der ikke skal afventes
- Belastningsrelaterede smerter med smertetriaden: igangsætningssmerter, lindring ved bevægelse, forværring ved øget belastning. Kort morgenstivhed, der går over ved aktivitet.
- Fund: nedsat bevægelighed, ledlinjeømhed, hævelse, krepitation — og i hånden knogleknuder.
- Røntgen bekræfter, men er ikke nødvendig for at starte behandling — forandringerne kommer sent, og er der uoverensstemmelse mellem klinik og røntgen, er klinikken afgørende.
- MR har ingen plads i diagnostikken af knæartrose.
- Blodprøver kun for at udelukke inflammatorisk ledsygdom eller infektion — urinsyregigt bekræftes bedst ved ledvæske med krystalmikroskopi.
Røntgen bestilles, når svaret ændrer noget: før alloplastik, når konservativ behandling svigter, og i hånden når artrodese overvejes. Knæ: stående optagelse i 30° fleksion; tommel: Betts projektion.
Differentialdiagnoserne er de inflammatoriske: reumatoid artritis, psoriasisartrit (fingre), urinsyregigt — og i hoften trochantært smertesyndrom, iskias og metastaser, se «Hoftesmerter».
Natlige smerter og hvilesmerter er fremskreden sygdom og hører til henvisningskriterierne, se trin 10.
DRS' NBV (2022) stiller diagnosen på tre kliniske kriterier: alder over 45 år, aktivitetsrelaterede ledsmerter og ingen eller under 30 minutters morgenstivhed. Røntgenforandringer er så almindelige, at alle over 60 år har dem i et eller flere led — derfor undlades røntgen ved milde, tidlige symptomer.
Differentialdiagnoserne er de inflammatoriske: reumatoid artritis, psoriasisartrit (fingre), urinsyregigt — og i hoften trochantært smertesyndrom, iskias og metastaser, se «Hoftesmerter».
Natlige smerter og hvilesmerter er fremskreden sygdom og hører til henvisningskriterierne, se trin 10.
DRS' NBV (2022) stiller diagnosen på tre kliniske kriterier: alder over 45 år, aktivitetsrelaterede ledsmerter og ingen eller under 30 minutters morgenstivhed. Røntgenforandringer er så almindelige, at alle over 60 år har dem i et eller flere led — derfor undlades røntgen ved milde, tidlige symptomer.
Kilde: pro.medicin.dk: Osteoartrose (rev. 15.08.2025) · Lægehåndbogen: Artrose, hofte (rev. 23.09.2024), Artrose, knæ (rev. 31.01.2025), Heberdens knuder (rev. 29.01.2024) · DRS NBV Artrose (2.9.2022)
2 Grundbehandlingen — ens for alle led information, træning, vægttab, aflastning
Knæartrose →
- Information om, at det er en ufarlig, svingende tilstand, der oftest kan holdes i ro uden operation.
- Superviseret træning er første trin — for hofte og knæ er GLA:D den strukturerede vej: 2 gange uddannelse og mindst 12 træningsgange. Effekten er der uanset røntgenfund.
- Vægttab ved overvægt — knæ: mindst 5 % ved BMI over 25. Vægttab og styrke før en operation forbedrer resultatet.
- Aflastning og hjælpemidler: stok i modsat hånd, ortose til tommelen, fast eller vuggesål til foden.
- Cykling og svømning frem for langvarig stående belastning og tunge løft.
Træningen skal være superviseret og progressiv — neuromuskulær/funktionel træning og styrketræning med mindst 60 % af maksimal belastning er det, Lægehåndbogen anbefaler for hoften; se knækortet for, hvad GLA:D-forløbet består af, og hvad årsrapporten viser.
Henvisningen til fysioterapi eller GLA:D kræver ikke røntgen.
Akupunktur: ingen eller minimal dokumenteret effekt.
DRS' NBV (2022): træning mindst 2 gange om ugen i 8–12 uger, og den symptomlindrende effekt er sammenlignelig med NSAID. Sundhedsstyrelsens NKR for hofteartrose (samlet udgave, opdateret 2021) giver svage anbefalinger for superviseret neuromuskulær træning, superviseret styrketræning og patientuddannelse kombineret med træning, manuel terapi kun som supplement, og vægttab ved overvægt som god praksis.
Henvisningen til fysioterapi eller GLA:D kræver ikke røntgen.
Akupunktur: ingen eller minimal dokumenteret effekt.
DRS' NBV (2022): træning mindst 2 gange om ugen i 8–12 uger, og den symptomlindrende effekt er sammenlignelig med NSAID. Sundhedsstyrelsens NKR for hofteartrose (samlet udgave, opdateret 2021) giver svage anbefalinger for superviseret neuromuskulær træning, superviseret styrketræning og patientuddannelse kombineret med træning, manuel terapi kun som supplement, og vægttab ved overvægt som god praksis.
Kilde: Lægehåndbogen: Artrose, hofte (rev. 23.09.2024), Artrose, knæ (rev. 31.01.2025) · pro.medicin.dk: Osteoartrose (rev. 15.08.2025) · DRS NBV Artrose (2.9.2022) · SST: NKR Hofteartrose — ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA (2021)
3 Smertestillende paracetamol først, NSAID kortest muligt, ingen opioider
Paracetamol (Pamol)IbuprofenNaproxen (Bonyl)Diclofenac gel (Voltaren gel)
- Paracetamol 1 g × 3–4 i 1–4 uger ved smertefulde perioder — det svage analgetikum, der prøves først.
- NSAID giver lidt bedre smertelindring end paracetamol — kortest mulige periode, stop efter 1 uge uden væsentlig effekt, intermitterende hos ældre. Ulcus, blødning, hjerte og nyre; overvej PPI.
- Topikal NSAID til hånd og knæ: korttidseffekt omkring 4 uger ved tommelartrose; ved knæ muligvis samme effekt som tabletter med lokale bivirkninger.
- Opioider bør undgås — morfika bør ikke anvendes, tramadol undgås; højst kortvarigt, fx i ventetiden på operation.
- Glukosamin: ingen dokumenteret effekt. Hyaluronsyre: ingen dokumenteret klinisk betydende effekt — se Uddyb.
Kilderne er ikke enige om hyaluronsyre: pro.medicin.dk (DRS) skriver, at der ikke er dokumenteret behandlingseffekt; Lægehåndbogens knækort beskriver, at effekten varierer, gives ugentligt i 3–5 uger og seponeres uden effekt efter 3 injektioner. Kortet følger pro.medicin.dk og nævner uenigheden.
Paracetamoldosis er skrevet forskelligt i Lægehåndbogens kort: 1 g × 4 ved hofte, 1 g × 3 ved tommel — begge i 1–4 uger.
DRS' NBV (2022) lægger sig på pro.medicin.dk's side: hyaluronsyres effekt er «nok sammenlignelig med saltvandsinjektioner» og anbefales ikke, og blodpladerigt plasma (PRP) har ikke vist evidensbaseret effekt. Paracetamol er kun netop statistisk bedre end placebo; peroral NSAID helst i under 14 dage ad gangen.
Paracetamoldosis er skrevet forskelligt i Lægehåndbogens kort: 1 g × 4 ved hofte, 1 g × 3 ved tommel — begge i 1–4 uger.
DRS' NBV (2022) lægger sig på pro.medicin.dk's side: hyaluronsyres effekt er «nok sammenlignelig med saltvandsinjektioner» og anbefales ikke, og blodpladerigt plasma (PRP) har ikke vist evidensbaseret effekt. Paracetamol er kun netop statistisk bedre end placebo; peroral NSAID helst i under 14 dage ad gangen.
Kilde: Lægehåndbogen: Artrose, hofte (rev. 23.09.2024), Artrose, knæ (rev. 31.01.2025), Artrose, tommelfinger (rev. 25.07.2023) · pro.medicin.dk: Osteoartrose (rev. 15.08.2025) · DRS NBV Artrose (2.9.2022)
4 Steroidinjektionen få ugers effekt — til opblussen, ikke som vedligehold
Glukokortikoid til lokal injektion (Depo-Medrol)
- Effekten af intraartikulært glukokortikoid er i bedste fald kortvarig — få uger; brug den til en inflammatorisk opblussen, ikke som fast behandling.
- Methylprednisolon 4–80 mg efter leddets størrelse og lidelsens sværhedsgrad — tommelens rodled 10 mg (0,25 ml af 40 mg/ml).
- Ikke ved infektion i eller nær leddet. Undgå gentagelser i ankel; begræns antallet generelt.
- Diabetes: blodsukkeret kan stige i dagene efter.
Tommelens rodled er undtagelsen, hvor effekten kan holde i måneder — Lægehåndbogen: god effekt i måneder, hvis artrosen ikke er svær. I knæet er langtidseffekten udokumenteret, og i fingrenes yderled er injektionen vanskelig på grund af det trange rum.
Aseptisk teknik, og ikke i senen — pro.medicin.dk: ved injektion omkring senehæfte, i synovialskede eller bursa må læsion af sener undgås.
Aseptisk teknik, og ikke i senen — pro.medicin.dk: ved injektion omkring senehæfte, i synovialskede eller bursa må læsion af sener undgås.
Kilde: pro.medicin.dk: Osteoartrose (rev. 15.08.2025), Depo-Medrol (rev. 01.07.2026) · Lægehåndbogen: Artrose, tommelfinger (rev. 25.07.2023), Artrose, knæ (rev. 31.01.2025), Artrose, ankel (rev. 30.06.2022)
5 Fingrene — Heberden og Bouchard den hyppigste artrose: yderled (DIP) og mellemled (PIP)
- Heberdens knuder er knogleudvækster ved fingrenes yderled, Bouchards ved mellemleddene — den hyppigste form for artrose, hyppigst hos kvinder, med tydelig arvelighed.
- Udviklingsfasen gør ondt: ledsmerter, morgenstivhed, rødme, varme og hævelse — få millimeter store, hårde knuder ud for yderleddene. Senere deformitet med mindre inflammation.
- Behandling: information om, at knuderne er ufarlige, paracetamol, topikal NSAID, NSAID ved opblussen, aflastning — steroidinjektion er vanskelig i det trange rum.
- Røntgen kun, når smerterne er så store, at artrodese overvejes. Simpel fjernelse af knuderne har stor recidivrate — kosmetisk fjernelse frarådes.
- Tænk på psoriasisartrit, urinsyregigt og infektion, når et led er rødt og hævet.
Prognosen er god: smerterne er størst i udviklingsfasen, og knuderne er ufarlige bindevævsdannelser uden komplikationer.
Henvisning kun, når konservativ behandling svigter og der er betydelige smerter — så er operationen en artrodese, ikke en fjernelse af knuden.
Henvisning kun, når konservativ behandling svigter og der er betydelige smerter — så er operationen en artrodese, ikke en fjernelse af knuden.
Kilde: Lægehåndbogen: Heberdens knuder (rev. 29.01.2024)
6 Tommelens rodled — rhizartrose skruelåget og kluden: den midaldrende kvindes tommel
- Artrose i CMC-1-leddet — meget hyppig; typisk en midaldrende kvinde, 2–6 gange hyppigere hos kvinder, omkring 25 % af postmenopausale kvinder i nogle befolkninger.
- Smerter ved tommelroden ved belastning — åbning af skruelåg, vridning af klud — senere hvilesmerter, svagt pincetgreb, stivhed.
- Fund: hævelse og ømhed over leddet; ekstension med samtidig adduktion gør ondt, krepitation, med tiden dorsal subluksation og Z-deformitet af tommelen.
- Behandling: ortose, der støtter leddet (først om natten og ved belastning), ergonomi, paracetamol 1 g × 3 i 1–4 uger, topikal NSAID (ca. 4 uger), NSAID i smerteperioder.
- Steroid 10 mg intraartikulært — god effekt i måneder, hvis artrosen ikke er svær; ledlinjen palperes dorsalt mellem metakarp og karpalknogle.
Røntgen i Betts projektion bekræfter — smal ledspalte er brusktab. Typiske symptomer med normalt røntgen kan være traumatisk synovit efter belastning, som ligner.
Henvis ved vedvarende smerter, selvom de daglige aktiviteter mindskes — når ortose og medicin ikke rækker. Kirurgien er artrodese (den yngre, der skal have et stærkt greb), trapeziumresektion med interposition (god smertelindring hos 80–85 %, 6–12 måneders rehabilitering) eller alloplastik (hurtigere, bedre greb, nyere implantater holder bedre).
Henvis ved vedvarende smerter, selvom de daglige aktiviteter mindskes — når ortose og medicin ikke rækker. Kirurgien er artrodese (den yngre, der skal have et stærkt greb), trapeziumresektion med interposition (god smertelindring hos 80–85 %, 6–12 måneders rehabilitering) eller alloplastik (hurtigere, bedre greb, nyere implantater holder bedre).
Kilde: Lægehåndbogen: Artrose, tommelfinger (rev. 25.07.2023)
7 Hoften lyske, nedsat indadrotation — 90 % af de ældres hoftesmerter
Hoftesmerter →
- Gradvis smerte i lysken, evt. lateralt på låret og ned mod knæet — knæsmerter kan være det eneste symptom. 90 % af patienter over 65 år med hoftesmerter har artrose i hofteleddet.
- Tidlige fund: smerte og nedsat passiv bevægelighed, især indadrotation; gluteal- og quadricepsatrofi; 20 % er bilaterale — undersøg begge hofter.
- Natlige, progredierende smerter er fremskreden sygdom. Kontrakturer i fleksion, adduktion og udadrotation giver funktionel benforkortelse.
- Træning anbefales som første trin — sammen med vægttab, stok i modsat hånd, paracetamol 1 g × 4 i 1–4 uger, NSAID kort. Morfika bør ikke anvendes; tramadol undgås.
- Røntgenfundene kommer sent — klinikken er afgørende.
Henvisning til ortopædkirurg: utilstrækkelig effekt af træning, vægttab og analgetika, udtalte natlige smerter, kontrakturer, funktionsnedsættelse i dagligdagen — og den unge patient. Henvisningen skal dokumentere den konservative behandling, der er forsøgt.
Protesen: omkring 12.000 hofteproteser om året i Danmark (2018), ca. 10 % revisioner; over 90 % overlever 10 år, og 80 % har en smertefri, velfungerende hofte 10 år efter primæroperationen. Rygestop, vægttab og styrke før operationen forbedrer resultatet.
Differentialdiagnoser: trochantært smertesyndrom, iskias, piriformis, metastaser — se «Hoftesmerter» for undersøgelsen.
Protesen: omkring 12.000 hofteproteser om året i Danmark (2018), ca. 10 % revisioner; over 90 % overlever 10 år, og 80 % har en smertefri, velfungerende hofte 10 år efter primæroperationen. Rygestop, vægttab og styrke før operationen forbedrer resultatet.
Differentialdiagnoser: trochantært smertesyndrom, iskias, piriformis, metastaser — se «Hoftesmerter» for undersøgelsen.
Kilde: Lægehåndbogen: Artrose, hofte (rev. 23.09.2024)
8 Knæet GLA:D, vægttab, indlægssål — og ingen artroskopi
Knæartrose →
- Klassisk belastningssmerte med hævelse, nedsat bevægelighed og ledlinjeømhed — diagnosen stilles klinisk; røntgen stående i 30° fleksion før alloplastik, eller når konservativ behandling svigter.
- Træning og vægttab er dokumenteret effektive — mindst 5 % vægttab ved BMI over 25. GLA:D-tallene står på knækortet.
- Indlægssål ved ensidig artrose: medial artrose → pronationssål med lateralt løft; lateral → supinationssål med medialt løft. Individuelle ortoser anbefales ikke generelt.
- Artroskopi til debridering eller skylning kan ikke anbefales — kun ved klinisk oplagte mekaniske symptomer (aflåsning) eller menisklæsion.
- Steroidinjektion giver få ugers lindring ved opblussen; langtidseffekten er usikker.
Henvisning til knæalloplastik: svære smerter med betydelig begrænsning i dagligdagen eller nedsat gangdistance, søvnforstyrrende smerter eller nedsat arbejdsevne, utilstrækkelig effekt af konservativ behandling i mindst 6 måneder — og røntgendokumenteret betydelig artrose.
Prognose: svingende forløb; over halvdelen med dokumenteret artrose får forværring inden for 10 år.
Patellofemoral artrose og den degenerative menisk har egne afsnit på knækortet.
Prognose: svingende forløb; over halvdelen med dokumenteret artrose får forværring inden for 10 år.
Patellofemoral artrose og den degenerative menisk har egne afsnit på knækortet.
Kilde: Lægehåndbogen: Artrose, knæ (rev. 31.01.2025)
9 Fod og ankel hallux rigidus og den posttraumatiske ankel — skoen er kuren
Hallux valgus →
- Hallux rigidus: stivhed og smerter ved afsæt, nedsat dorsalfleksion i storetåens grundled og en hård, dorsal osteofyt — udvikles over år. Røntgen stående, AP og side.
- Behandling: sko med fast sål eller vuggesål, indlæg — omkring 50 % opnår lindring konservativt. Kirurgi: cheilektomi tidligt (ca. 90 % tilfredshed), artrodese sent.
- Ankelartrose er sjældnere end knæ og hofte og næsten altid sekundær — efter tibia- og malleolfrakturer, talusnekrose eller kronisk instabilitet; oftest ensidig.
- Ankel: sko med vuggesål og ankelstøtte, vægttab, paracetamol eller NSAID, steroidinjektion uden gentagelser.
- Henvis ankel ved hvile- eller natsmerter eller kontraktur, der hæmmer gangen — artrodese eller protese (nyere proteser har forholdsvis høj løsningsrisiko).
Hallux rigidus graderes 0–4 (Coughlin og Shurnas) på røntgen: osteofytter, ledspalteindsnævring, subkondral sklerose.
Anklen progredierer normalt med perioder med forværring — det er de sekundære former, der dominerer, og primær ankelartrose er sjælden.
Hallux valgus er ikke artrose — knysten har sit eget kort.
Anklen progredierer normalt med perioder med forværring — det er de sekundære former, der dominerer, og primær ankelartrose er sjælden.
Hallux valgus er ikke artrose — knysten har sit eget kort.
Kilde: Lægehåndbogen: Hallux rigidus (rev. 06.10.2025), Artrose, ankel (rev. 30.06.2022)
Henvisning
10 Hvornår videre dokumenteret konservativ behandling, natsmerter, funktion
Ortopædiske undersøgelser →
- Ortopædkirurgisk vurdering, når konservativ behandling er forsøgt og dokumenteret — træning, vægttab, analgetika — og patienten stadig har betydelige smerter, natsmerter, kontrakturer eller funktionstab i dagligdagen.
- Knæ: mindst 6 måneders konservativ behandling og røntgendokumenteret betydelig artrose.
- Hånd: vedvarende smerter trods ortose, aflastning og medicin — artrodese, trapeziumresektion eller alloplastik.
- Fod og ankel: hvile-/natsmerter, kontraktur, eller når skoen ikke rækker.
- Reumatolog, ikke ortopæd, ved mistanke om inflammatorisk artrit — rødme, varme, langvarig morgenstivhed, mange led.
Henvis til ortopædkirurgisk vurdering, når konservativ behandling er forsøgt og dokumenteret, og patienten stadig har betydelige smerter, natlige smerter, kontrakturer eller funktionsnedsættelse i dagligdagen — knæ efter mindst 6 måneder og med røntgen, hofte med dokumentation for træning og analgetika, hånd når ortose og medicin ikke rækker. Henvisningen skal indeholde, hvad der er forsøgt og hvor længe, røntgenbeskrivelsen, vægt og rygning, og patientens funktionsniveau. Ved mistanke om inflammatorisk ledsygdom går henvisningen til reumatologisk afdeling.
«Dokumenteret» er ordet, der afgør, om henvisningen bliver taget — Lægehåndbogens hoftekort skriver direkte, at henvisningen skal indeholde dokumentation for forsøgt konservativ behandling med svage analgetika og træning.
Den unge patient med svær artrose hører også til henvisningskriterierne på hoften — ikke fordi protesen holder længere hos de unge, men fordi alternativet er dårligt.
Protesers holdbarhed: de fleste hofteproteser er klinisk løse efter 15–20 år, gennemsnitlig revision 2,5 % efter 5 år.
Den unge patient med svær artrose hører også til henvisningskriterierne på hoften — ikke fordi protesen holder længere hos de unge, men fordi alternativet er dårligt.
Protesers holdbarhed: de fleste hofteproteser er klinisk løse efter 15–20 år, gennemsnitlig revision 2,5 % efter 5 år.
Kilde: Lægehåndbogen: Artrose, hofte (rev. 23.09.2024), Artrose, knæ (rev. 31.01.2025), Artrose, tommelfinger (rev. 25.07.2023), Artrose, ankel (rev. 30.06.2022)
Patientinformation
- Slidgigt er en ufarlig, svingende tilstand, der oftest kan holdes i ro uden operation.
- Superviseret træning virker uanset røntgenfund. Vægttab ved overvægt hører med, og vægttab og styrke før en operation forbedrer resultatet.
- Cykling og svømning er bedre end langvarig stående belastning og tunge løft, og stok i modsat hånd kan aflaste.
- Heberdens knuder i fingrene er ufarlige, og smerterne er størst i udviklingsfasen.
Baggrund
- Røntgenforandringer er almindelige: alle over 60 år har dem i et eller flere led, og forandringerne kommer sent.
- Heberden og Bouchard er den hyppigste artroseform, hyppigst hos kvinder og med tydelig arvelighed.
- 90 % af patienter over 65 år med hoftesmerter har hofteartrose; ankelartrose er næsten altid sekundær.
Kilder
Kilde: Lægehåndbogen: Artrose, hofte · Artrose, knæ · Artrose, tommelfinger · Heberdens knuder · Hallux rigidus · Artrose, ankel · pro.medicin.dk: Osteoartrose (DRS) og Depo-Medrol · DRS NBV Artrose (2022) · SST NKR Hofteartrose (2021)gennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning