Diagnose
Diagnose
ICD-10 / formel definition
Skellet mellem traumatisk og atraumatisk afgør hele planen — den atraumatiske skal have træning, ikke kirurgi.
Kriterier
Recidiverende luksation af samme led
Traumatisk førstegangsluksation med betydende energi
Atraumatisk luksation·habituel luksation·leddet smutter ved dagligdags bevægelser
Hypermobilitet i øvrige led
Reponeret spontant·reponeret af behandler
Røntgen taget før og efter reposition
Faldgruber & differentialdiagnoser
Den atraumatiske luksation er et stabilitetsproblem — svaret er langvarig træning, og kirurgi er sjældent løsningen
Røntgen før reposition ved knæskal: et osteokondralt fragment er akut ortopædkirurgi, ikke genoptræning
Alderen ved første skulderluksation forudsiger recidivrisikoen bedre end noget andet enkeltforhold
Suppler med
Notér led, side, antal episoder, alder ved første luksation, mekanisme og hypermobilitet (Beighton). Røntgen på indikation
1
Den vigtigste skillelinje
traumatisk eller atraumatisk
▾
Hypermobilitet & Ehlers-Danlos →
- Traumatisk luksation med recidiv er et strukturelt problem — læsion af labrum, ledbånd eller knogle — og har ofte et kirurgisk svar.
- Atraumatisk eller habituel luksation (leddet «smutter» uden nævneværdigt traume, evt. i flere retninger eller begge sider) er et stabilitetsproblem — svaret er langvarig træning, ikke kirurgi.
- Undersøg altid for generaliseret hypermobilitet.
- Spørg til alle led, ikke kun det aktuelle — recidiverende luksationer i flere led peger på hypermobilitet eller bindevævssygdom og ændrer hele planen.
- Efter hvert nyt recidiv: notér mekanisme (traume vs. dagligdags bevægelse), retning og selvreponering — det er dét mønster, ortopædkirurgen skal bruge.
Uddyb
Hvorfor skillelinjen kommer først: de to tilstande ligner hinanden i journalen — «skulderen går af led igen» — men de har modsatte behandlinger. Opereres den atraumatiske, bliver resultatet dårligere end ved traumatisk instabilitet; trænes den traumatiske, vokser knogletabet for hvert recidiv.
Uanset hvilket led — luksationer flere steder på én gang er sjældent leddene, der hver især er problemet. Da hører patienten til i en vurdering af generaliseret hypermobilitet eller bindevævssygdom, ikke i en ledspecifik plan.
Uanset hvilket led — luksationer flere steder på én gang er sjældent leddene, der hver især er problemet. Da hører patienten til i en vurdering af generaliseret hypermobilitet eller bindevævssygdom, ikke i en ledspecifik plan.
Kilde: Lægehåndbogen: Skulderluksation, Patellaluksation · Ortopædkirurgisk selskabs vejledninger
2
Skulder
alder afgør risikoen — og planen
▾
Skuldersmerter →
- Forreste luksation udgør langt de fleste. Recidivrisikoen er stærkt aldersafhængig: meget høj hos unge under 20–25 år, lav hos +40-årige.
- Hos +40-årige er problemet i stedet rotatorcuff-ruptur, som skal eftersøges aktivt ved fortsatte smerter eller kraftnedsættelse.
- Førstegangs, traumatisk: reposition og røntgen før og efter, kort aflastning i slynge — dage til højst et par uger — og derefter tidlig, styret fysioterapi. Langvarig immobilisering forbedrer ikke recidivrisikoen.
- Recidiverende hos den unge og aktive: henvis til ortopædkirurgisk vurdering. Ventetid koster her — hvert recidiv kan øge knogletabet.
- Apprehension- og relokationstest bekræfter forreste instabilitet i ambulatoriet.
Uddyb
Recidivrisikoen hos de unge angives i litteraturen op mod to tredjedele eller mere hos under 20–25-årige. Artroskopisk labrumstabilisering (Bankart) er standard; ved knogletab eller recidiv efter Bankart vælges knogleprocedure (Latarjet).
Bagerste luksation — den der overses. Ses klassisk efter krampeanfald og elektrisk stød og kan se næsten normal ud på et enkelt AP-billede. Fikseret indadrotation med ophævet udadrotation er nøglefundet. Bed om aksillær- eller Y-optagelse ved mistanke — og tænk på den hos patienten, der «forstuvede skulderen» under et krampeanfald.
Habituel og multidirektionel instabilitet: den unge, ofte hypermobile patient, hvis skulder smutter ved dagligdags bevægelser. Behandlingen er struktureret stabiliserende træning i mindst 3–6 måneder med fokus på scapula og rotatorcuff; kirurgi er tilbageholdende og har dårligere resultater end ved traumatisk instabilitet. Viljestyret («party trick»-)luksation skal afdramatiseres og AF-trænes — aldrig opereres primært.
Bagerste luksation — den der overses. Ses klassisk efter krampeanfald og elektrisk stød og kan se næsten normal ud på et enkelt AP-billede. Fikseret indadrotation med ophævet udadrotation er nøglefundet. Bed om aksillær- eller Y-optagelse ved mistanke — og tænk på den hos patienten, der «forstuvede skulderen» under et krampeanfald.
Habituel og multidirektionel instabilitet: den unge, ofte hypermobile patient, hvis skulder smutter ved dagligdags bevægelser. Behandlingen er struktureret stabiliserende træning i mindst 3–6 måneder med fokus på scapula og rotatorcuff; kirurgi er tilbageholdende og har dårligere resultater end ved traumatisk instabilitet. Viljestyret («party trick»-)luksation skal afdramatiseres og AF-trænes — aldrig opereres primært.
Kilde: Lægehåndbogen: Skulderluksation · Ortopædkirurgisk selskabs vejledninger
3
Knæskal
førstegang konservativ — recidiv til vurdering
▾
- Førstegangs lateral patellaluksation behandles konservativt: reposition (ofte sket spontant), kort aflastning, derefter progressiv quadriceps- og VMO-træning med genoptræningsplan.
- Recidivrisikoen efter førstegang er i størrelsesordenen en tredjedel — højere hos de yngste.
- MEN røntgen først: et osteokondralt fragment eller aflåst led er akut ortopædkirurgi, ikke genoptræning. Hæmartron taler for betydelig skade.
- Recidiverende patellaluksation: henvis til ortopædkirurgisk vurdering mhp. MPFL-rekonstruktion, evt. suppleret efter anatomien.
- Risikofaktorerne der driver recidiv: ung alder, patella alta, trochleadysplasi, generaliseret hypermobilitet og familiær disposition.
Uddyb
Jo flere risikofaktorer, desto lavere tærskel for henvisning — hos den unge med patella alta og trochleadysplasi er andet tilfælde ofte nok, hvor man ellers ville have set tiden an.
Om røntgen før genoptræning: det osteokondrale fragment er den fejl, der koster mest, fordi genoptræning på et løst legeme både gør ondt og gør skade. Hæmartron er det kliniske fund, der bør udløse billeddiagnostik, også når leddet er reponeret og ser roligt ud.
Om røntgen før genoptræning: det osteokondrale fragment er den fejl, der koster mest, fordi genoptræning på et løst legeme både gør ondt og gør skade. Hæmartron er det kliniske fund, der bør udløse billeddiagnostik, også når leddet er reponeret og ser roligt ud.
Kilde: Lægehåndbogen: Patellaluksation · Ortopædkirurgisk selskabs vejledninger
4
Finger og kæbe
reposition, røntgen — og hvornår videre
▾
- PIP-led (dorsal luksation): reposition med træk og let fleksion, altid røntgen efter (avulsionsfraktur ved volarpladen), stabilitetstest i side- og strakt/bøjet stilling.
- Herefter buddy-taping 2–3 uger med tidlig aktiv bevægelse — langvarig immobilisering giver stive fingre.
- Kæbe: reposition med tommelfingrene på de nederste kindtænder og tryk nedad-bagud (beskyt fingrene).
- Recidiverende kæbeledsluksation henvises til tandlæge eller kæbekirurg — mulighederne spænder fra træning og bidskinne til kirurgi.
- Instruér patienten i at undgå ekstremt gab og i, hvad der skal ske ved næste episode.
Ortopædkirurgisk vurdering: recidiverende forreste skulderluksation hos den unge og aktive (Bankart, ved knogletab Latarjet) — ventetid koster, fordi hvert recidiv kan øge knogletabet · recidiverende patellaluksation mhp. MPFL-rekonstruktion, med lav tærskel allerede efter andet tilfælde ved flere risikofaktorer. Akut ortopædkirurgi: osteokondralt fragment eller aflåst knæ efter patellaluksation. Håndkirurgisk vurdering: irreponibel luksation, ustabilt led efter reposition, større avulsionsfragment eller recidiverende instabilitet i PIP-leddet. Tandlæge eller kæbekirurg: recidiverende kæbeledsluksation. Vurdering for generaliseret hypermobilitet ved luksationer i flere led — se trin 1.
Uddyb
Hvorfor buddy-taping og ikke skinne: PIP-leddet stivner hurtigt, og de fleste dorsale luksationer er stabile efter reposition. To til tre uger med bevægelse giver et bedre slutresultat end langvarig immobilisering — også når fingeren er hævet og øm.
Om kæbeleddet: første episode kan reponeres i praksis, men patienten skal vide, hvad der udløste den, og hvad man gør næste gang. Recidiverende luksation er ikke en akutopgave, men den hører ikke i praksis at behandle.
Om kæbeleddet: første episode kan reponeres i praksis, men patienten skal vide, hvad der udløste den, og hvad man gør næste gang. Recidiverende luksation er ikke en akutopgave, men den hører ikke i praksis at behandle.
Kilde: Lægehåndbogen: Fingerskader · Ortopædkirurgisk selskabs vejledninger
Kilde: Lægehåndbogen: Skulderluksation, Patellaluksation og Fingerskader · Ortopædkirurgisk selskabs vejledninger · SKULDER-opslaget i dette værktøjgennemgået mod kilde 2026-08-19 — afventer gennemlæsning