Disse præparater bruges her
1Atorvastatin 20–80 mg × 1 dgl
Rosuvastatin 10–40 mg × 1 dgl
2Ezetimibe 10 mg × 1 dgl
Hvornår give kolesterolmedicin
Behandlingsindikation ved dyslipidæmi
Først: hvilken risikogruppe?
Meget høj risiko med ASCVD — SCORE2 bruges IKKE: dokumenteret aterosklerotisk sygdom (AMI, angina, PCI/CABG, anden revaskularisering) · over 50 % stenose ved angiografi eller hjerte-CT, eller Ca-score over 1000 · iskæmisk apopleksi/TCI på aterosklerotisk baggrund eller signifikante karotisplaques · symptomatisk perifer arteriel sygdom
Meget høj risiko uden ASCVD: diabetes med mikroalbuminuri, nefropati, retinopati eller andre risikofaktorer (hypertension, familiær disposition, rygning) · eGFR under 30 · familiær hyperkolesterolæmi med mindst én betydende risikofaktor · Ca-score over 300 · asymptomatisk perifer arteriel sygdom
Høj risiko: familiær hyperkolesterolæmi uden risikofaktorer · diabetes uden betydende risikofaktorer · eGFR 30–59 · SCORE2 i den høje kategori for alderen (se nedenfor)
Lav–moderat risiko: SCORE2 i den lave eller moderate kategori for alderen
Øvrige risikovurderes med SCORE2 (SCORE2-OP fra 70 år), dansk lavrisikotabel. Nyt i NBV Forebyggelse 2026: SCORE2 beregnes med non-HDL-kolesterol, ikke LDL — non-HDL er total-kolesterol minus HDL, og faste er ikke nødvendig
Risikokategorierne er aldersdelte (NBV Forebyggelse, tabel 34.1): under 50 år høj 2,5–7,5 %, meget høj ≥ 7,5 % · 50–69 år høj 5–10 %, meget høj ≥ 10 % · 70 år og derover høj 7,5–15 %, meget høj ≥ 15 %. Den gamle faste grænse på 10 % gælder altså kun de 50–69-årige
Behandlingsindikation ved primær forebyggelse
| 40–59 år | SCORE2 over 5% |
| 60–69 år | SCORE2 over 7,5% |
| 70–75 år | SCORE2 over 10% |
| Over 75 år | Individuel vurdering. Behandling kun undtagelsesvis, hvis alder er den væsentligste risikofaktor |
Behandlingsmål for LDL — figur 28.1, og NBV Forebyggelse 2026 siger det samme
| Meget høj risiko med ASCVD | Under 1,4 mmol/l OG mindst 50% reduktion fra udgangsværdien |
| Meget høj risiko uden ASCVD | Under 1,8 mmol/l OG mindst 50% reduktion — diabetes med organpåvirkning, eGFR under 30, FH med risikofaktor, Ca-score over 300, asymptomatisk PAD |
| Høj risiko | Under 2,6 mmol/l OG mindst 50% reduktion. Bemærk: ESC's tal for høj risiko er 1,8 — DCS har valgt 2,6, og det er DCS, opslaget følger |
| Lav–moderat risiko | Under 2,6 mmol/l. Traditionelt ingen indikation for medicin — overvej ved høj livstidsrisiko |
Når SCORE2 ikke må bruges
LDL over 5,0 mmol/l eller total-kolesterol over 8,0 mmol/l: SCORE2 er ikke gyldig. Mistænk familiær hyperkolesterolæmi — disse patienter er per definition i høj eller meget høj risiko
Familiær hyperkolesterolæmi udredes i lipidklinik eller center for arvelige hjertesygdomme, ikke i praksis. Understøttende fund: tidlig hjerte-kar-sygdom i familien, senexantomer, arcus cornealis før 45 år
Ved påvist familiær hyperkolesterolæmi skal førstegradsslægtninge tilbydes screening
Lipoprotein(a) — måles én gang i livet
Tages sammen med den første lipidprofil. Faste er ikke nødvendigt, og målingen gentages ikke — niveauet er overvejende genetisk bestemt og stabilt gennem livet
Særlig indikation: præmatur iskæmisk hjertesygdom · familiær hyperkolesterolæmi eller udredning herfor · tidlig hjerte-kar-sygdom i familien · reklassifikation når SCORE2 ligger på grænsen mellem moderat og høj risiko
Over 105 nmol/l regnes som selvstændig risikofaktor. 20–25 % af den danske baggrundsbefolkning ligger over denne grænse
Over 400 nmol/l: betydende risikofaktor for både hjerte-kar-sygdom og aortastenose, på linje med familiær hyperkolesterolæmi. Henvis til lipidklinik mhp. vurdering og familieudredning. Måling hos voksne førstegradsslægtninge kan overvejes, særligt ved tidlig hjerte-kar-sygdom i familien
Lp(a) ændrer ikke målværdien for LDL — den flytter risikokategorien, og behandlingen retter sig fortsat mod LDL. Der findes ingen godkendt Lp(a)-sænkende behandling
Enheder: danske laboratorier svarer i nmol/l. Europæisk litteratur bruger ofte mg/dl, og de to kan ikke omregnes med en fast faktor
Før du starter
Mål lipidstatus to gange med mindst en uges mellemrum før opstart ved primær forebyggelse — variationen mellem målinger er betydelig
Faste er ikke nødvendigt for LDL og non-HDL. Fastende prøve kun ved triglycerid over 4,0 mmol/l
Udeluk sekundær dyslipidæmi: hypothyreose, nefrotisk syndrom, kolestase, alkohol, dårligt reguleret diabetes samt medicin (højdosis glukokortikoid, ciclosporin, visse psykofarmaka og antiretrovirale midler)
Triglycerid over 10 mmol/l giver risiko for akut pankreatit og håndteres særskilt
Undervejs
Rutinemæssig ALAT-kontrol anbefales ikke under statinbehandling. Mål kun ved symptomer eller objektive tegn på leverpåvirkning
Muskelsymptomer skyldes ofte ikke statinen — nocebo-effekten er veldokumenteret. Pause og genudfordring dokumenterer sammenhængen bedre end at opgive behandlingen
Røde gærris og fiskeolie frarådes som kolesterolsænkende forebyggelse — der mangler evidens for klinisk effekt
KildeDansk Cardiologisk Selskab · NBV Forebyggelse (rev. 18.5.2026) · NBV Dyslipidæmi, figur 28.1 (rev. 17.6.2025, læst 2.9.2026) · DSAM · Lægehåndbogen · pro.medicin.dk · tjekket
Er der noget af dette? Så gælder SCORE2 ikke
Ingen · aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom · diabetes · eGFR under 60 · familiær hyperkolesterolæmi
Køn
Kvinde · Mand
Ryger
Nej · Ja
Alder
Systolisk blodtryk — brug klinikmålingen
Total-kolesterol
HDL-kolesterol
Non-HDL — udfyld to af de tre lipidtal, det sidste regnes ud
Øvrige risikofaktorer — det SCORE2 ikke regner med
Ingen · familiær disposition · systemisk inflammatorisk sygdom · svær psykisk sygdom · psykosocial belastning · lav socioøkonomisk status · abdominal fedme · fysisk inaktivitet · lipoprotein(a) over 105 nmol/l · forhøjede triglyceridholdige lipoproteiner
Udfyld felterne
Mangler alder, systolisk blodtryk, to af de tre lipidtal
SCORE2 bruger køn, alder, rygestatus, systolisk blodtryk og kolesterol. Lipiderne: skriv to af de tre tal — total-kolesterol, HDL og non-HDL — så regnes det sidste ud. Blodtrykket skal være et klinikblodtryk; modellen er kalibreret til det, ikke til hjemme- eller døgnmåling.
Sagt til patienten — tryk for at føje til notatet
Information og samtykkePt. ønsker ikke behandlingBetænkningstidLivsstil gennemgåetKontrol aftalt
Hvad de øvrige risikofaktorer dækker: familiær disposition er hjerte-kar-sygdom hos en 1.-gradsslægtning før 55 år hos mænd og før 65 år hos kvinder · systemisk inflammatorisk sygdom er fx reumatoid artrit · psykosocial belastning dækker arbejds- og familierelateret stress, depression, angst og manglende socialt netværk · lipoprotein(a) måles én gang i livet og er selvstændig risikofaktor over 105 nmol/l.
Hvad kortet selv står for: NBV opregner dem — kaldet qualifiers — som noget, der taler for at opjustere risikoen, men skriver samtidig, at de ikke kan betragtes som ligeværdige. Der findes altså ingen officiel grænse for, hvor mange der udløser behandling. Optællingen her er kortets måde at strukturere samtalen på, ikke en regel fra en vejledning: én faktor gør beslutningen fælles, flere trækker tydeligt i retning af behandling. Vurder faktorernes vægt, ikke kun deres antal — en 1.-gradsslægtning med AMI som 48-årig vejer tungere end fysisk inaktivitet.
De to skalaer er forskellige: risikokategorien siger, hvor patienten ligger, behandlingstærsklen siger, hvornår der anbefales behandling. Under 50 år er kategorien bevidst stram, fordi livstidsrisikoen vejer tungere end 10-årsrisikoen — derfor kan «høj risiko» og «tærskel ikke nået» stå samtidig.
Blodtryk afgøres ikke her. Grad 1–3 hypertension behandles farmakologisk uanset risikotallet; SCORE2 er kun med til at afgøre det let forhøjede tryk. Journalføring: det skal fremgå af journalen, hvilken information der er givet, og hvad pt. har samtykket til eller fravalgt.
Hvad kortet selv står for: NBV opregner dem — kaldet qualifiers — som noget, der taler for at opjustere risikoen, men skriver samtidig, at de ikke kan betragtes som ligeværdige. Der findes altså ingen officiel grænse for, hvor mange der udløser behandling. Optællingen her er kortets måde at strukturere samtalen på, ikke en regel fra en vejledning: én faktor gør beslutningen fælles, flere trækker tydeligt i retning af behandling. Vurder faktorernes vægt, ikke kun deres antal — en 1.-gradsslægtning med AMI som 48-årig vejer tungere end fysisk inaktivitet.
De to skalaer er forskellige: risikokategorien siger, hvor patienten ligger, behandlingstærsklen siger, hvornår der anbefales behandling. Under 50 år er kategorien bevidst stram, fordi livstidsrisikoen vejer tungere end 10-årsrisikoen — derfor kan «høj risiko» og «tærskel ikke nået» stå samtidig.
Blodtryk afgøres ikke her. Grad 1–3 hypertension behandles farmakologisk uanset risikotallet; SCORE2 er kun med til at afgøre det let forhøjede tryk. Journalføring: det skal fremgå af journalen, hvilken information der er givet, og hvad pt. har samtykket til eller fravalgt.
Kilde: DCS NBV kap. 34 Forebyggelse af hjertesygdom (rev. 18.5.2026) · DCS NBV kap. 28 Dyslipidæmi · DSAM Iskæmisk hjerte-kar-sygdom · SCORE2-koefficienter fra ESC's supplementary appendix, tabel 1A · Bekendtgørelse om information og samtykke (BEK nr. 359 af 4.4.2019) § 4 · Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (BEK nr. 1361 af 24.11.2025) § 17gennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning