Behandlingsindikationen følger den samlede kardiovaskulære risiko, ikke lipidtallet isoleret.
Kort fortalt
- Samlet risiko styrer indikationen (SCORE2), ikke lipidtallet. Mål lipidstatus to gange før opstart ved primær forebyggelse.
- Før første recept: Lp(a) én gang i livet, ALAT og CK som udgangsværdi. Udeluk hypothyreose, diabetes, alkohol og medicin.
- Statin: atorvastatin 20–80 mg dgl.; rosuvastatin ved CYP3A4-interaktioner. Effektkontrol efter 8–12 uger, ezetimibe som tillæg, derefter bempedoinsyre (klausuleret tilskud).
- Lipidklinik ved mistanke om FH (LDL over 5,0 mmol/l), triglycerid over 10 mmol/l, Lp(a) over 400 nmol/l eller fortsat over mål.
Diagnose
Kriterier
- LDL-kolesterol er det primære behandlingsmål; non-HDL og apoB er nyttige ved hypertriglyceridæmi og diabetes
- Risikovurdering med SCORE2 hos personer uden kendt hjerte-kar-sygdom, diabetes eller nyresygdom
- Meget høj risiko uanset score: kendt aterosklerotisk sygdom, diabetes med organskade, svær nyresygdom, familiær hyperkolesterolæmi
- Fastende prøve er ikke nødvendig til rutinemæssig vurdering
Faldgruber og differentialdiagnoser
- Mistænk familiær hyperkolesterolæmi ved LDL over 5 mmol/l, tidlig hjerte-kar-sygdom i familien, senexantomer eller arcus cornealis før 45 år — det ændrer både behandling og indikation for familieudredning
- Udeluk sekundære årsager før behandling: hypothyreose, nefrotisk syndrom, kolestase, alkohol, dårligt reguleret diabetes og medicin
- Triglycerider over 10 mmol/l giver risiko for akut pankreatit og kræver særskilt håndtering
- Muskelsymptomer under statinbehandling skyldes ofte ikke statinen — genudfordring eller skift dokumenterer sammenhængen frem for at opgive behandlingen
- Statinintolerans er hyppigt rapporteret men sjældnere reelt; nocebo-effekten er veldokumenteret
Undersøgelser
- Lipidprofil, HbA1c, TSH, ALAT, kreatinin. SCORE2-beregning. CK kun ved muskelsymptomer. Familieanamnese om tidlig hjerte-kar-sygdom
Hjerte-kar-risiko (SCORE2)
Behandling
1 Før du starter livsstil og afklaring — behandl ikke et enkelt tal
- Livsstil er grundbehandling, ikke et alternativ. Kost, fysisk aktivitet, rygestop og vægttab virker på hele risikoprofilen; ved lav og moderat risiko kan det alene være nok.
- Mål lipidstatus to gange med mindst en uges mellemrum før opstart ved primær forebyggelse — variationen mellem målinger er betydelig. Ved forskel i LDL over 0,5 mmol/l tages en tredje.
- Udeluk sekundær dyslipidæmi: hypothyreose, nefrotisk syndrom, kolestase, alkohol og dårligt reguleret diabetes.
- Gennemgå medicinen: højdosis glukokortikoid, ciclosporin, visse psykofarmaka og antiretrovirale midler.
- Behandlingsindikationen følger den samlede risiko, ikke lipidtallet isoleret — se kortet om behandlingsindikation for SCORE2-tærskler og LDL-mål.
Hvorfor to målinger: variationen mellem målinger er stor nok til at flytte en patient over eller under en behandlingstærskel.
I grænsezonen er det rimeligt at forsøge livsstil først — men aftal, hvornår I måler igen, ellers bliver «vi prøver med livsstilen» til ingen beslutning.
I grænsezonen er det rimeligt at forsøge livsstil først — men aftal, hvornår I måler igen, ellers bliver «vi prøver med livsstilen» til ingen beslutning.
Kilde: Dansk Cardiologisk Selskab, NBV kapitel 28: Dyslipidæmi · Lægehåndbogen
2 Prøverne før første recept Lp(a) én gang i livet — og ALAT og CK som udgangsværdi
- Lp(a) måles ÉN GANG I LIVET hos alle voksne — oplagt sammen med den første lipidprofil. Faste er ikke nødvendig, og målingen gentages ikke: niveauet er overvejende genetisk og stabilt.
- Over 105 nmol/l er en selvstændig risikofaktor (20–25 % af danskerne) og taler for opstart, når SCORE2 ligger på grænsen mellem moderat og høj risiko.
- Over 400 nmol/l: henvis til lipidklinik med henblik på vurdering og familieudredning — risikoen er på linje med familiær hyperkolesterolæmi.
- Mål ALAT og CK før opstart. Behandlingen kan påbegyndes ved ALAT under 3 × øvre normalgrænse og CK under 4 × øvre normalgrænse.
- Ligger CK over 4 × ULN, startes der normalt ikke — find årsagen først. Ved forhøjet ALAT: overvej alkohol, fedtlever og viral hepatitis.
Lp(a) ændrer ikke LDL-målet, og der findes endnu ingen godkendt Lp(a)-sænkende behandling — behandlingen retter sig fortsat mod LDL og den øvrige risikoprofil. Værdien af målingen er, at den flytter grænsepatienten og finder familier.
Baseline og rutinekontrol er to forskellige ting, og de bliver ofte læst som én: at der ikke skal kontrolleres rutinemæssigt bagefter, betyder ikke, at der ikke skal måles før. Uden en udgangsværdi kan en senere værdi ikke tolkes — og så seponeres behandlingen på et tal, man ikke ved hvad betyder.
Baseline og rutinekontrol er to forskellige ting, og de bliver ofte læst som én: at der ikke skal kontrolleres rutinemæssigt bagefter, betyder ikke, at der ikke skal måles før. Uden en udgangsværdi kan en senere værdi ikke tolkes — og så seponeres behandlingen på et tal, man ikke ved hvad betyder.
Kilde: Lægehåndbogen: Plasma lipoprotein(a) (opdateret 25.02.2026) · NBV Dyslipidæmi, Dansk Cardiologisk Selskab 2025 · ESC/EAS 2025 focused update · pro.medicin.dk: statiner
3 Statin vælg intensitet efter risiko, ikke efter vane
AtorvastatinRosuvastatin
Beregn SCORE2
— udfyld felterne —
SCORE2 for lavrisikoregionen (Danmark), 40–69 år — SCORE2-OP fra 70 år. Koefficienterne er ESC's egne (supplementary appendix, Table 1A). SCORE2 besvarer lipidspørgsmålet og bidrager til blodtryksbeslutningen kun ved let forhøjet tryk — den afgør ikke, om der skal antihypertensiv behandling. Gælder IKKE ved kendt hjerte-kar-sygdom, diabetes, kronisk nyresygdom eller familiær hyperkolesterolæmi — de grupper er per definition i høj eller meget høj risiko og skal ikke risikovurderes med SCORE2. Fra 70 år regnes der med SCORE2-OP (70–89 år, lavrisikoregionen, skalaerne kontrolleret mod ESC's risikotabel). Risikoen er 10-års risiko for fatal OG ikke-fatal hjerte-kar-sygdom.
- Basislisten 2026 foretrækker atorvastatin frem for rosuvastatin af prishensyn — de er klinisk ligeværdige. Rosuvastatin er alternativet ved CYP3A4-interaktioner.
- Intensiteten følger målet. Ved meget høj risiko kræves typisk højintensiv behandling for at nå LDL under 1,4 mmol/l med mindst 50 % reduktion — start højere frem for at optitrere langsomt.
- KONTRAINDICERET I GRAVIDITET og amning, og bør seponeres inden planlagt graviditet. Kvinder i den fødedygtige alder informeres ved opstart og skal have sikker prævention. Dette overses systematisk.
- Kontrollér effekten efter 8–12 uger. Ved manglende effekt: afklar adhærens, før du øger dosis eller skifter — det er den hyppigste årsag.
- Interaktioner, der giver myopati: clarithromycin, erytromycin, verapamil, diltiazem, amiodaron og ciclosporin øger statinkoncentrationen via CYP3A4.
Rosuvastatin metaboliseres ikke via CYP3A4 og er derfor alternativet ved uundgåelig komedicin med de midler, der er nævnt ovenfor.
Fibrat kun ved statinkontraindikation. PCSK9-hæmmer og anionbyttere er specialistpræparater — se trin 6. Bempedoinsyre har generelt klausuleret tilskud (Lægemiddelstyrelsen 2025) — se trin 5.
Efter opstart er der ikke grundlag for rutinemæssig kontrol af ALAT eller CK. ALAT måles ved symptomer eller objektive tegn på leverpåvirkning (hepatomegali, ikterus); CK måles ved myalgi. Begrundelsen for ikke at måle CK rutinemæssigt er værd at kende: fysiologiske udsving er hyppige — fysisk belastning alene hæver værdien — og rutinemålinger fører derfor til unødvendige behandlingsophør.
Kildeuenighed: ældre udgaver af DCS' vejledning og flere regionale basislister angiver ALAT-kontrol 6–8 uger efter start og derefter 1–2 gange årligt. Den nyere anbefaling og pro.medicin.dk fraråder rutinekontrol; opslaget følger den nyere linje. Støder du på den anden, er det derfra, den stammer.
Fibrat kun ved statinkontraindikation. PCSK9-hæmmer og anionbyttere er specialistpræparater — se trin 6. Bempedoinsyre har generelt klausuleret tilskud (Lægemiddelstyrelsen 2025) — se trin 5.
Efter opstart er der ikke grundlag for rutinemæssig kontrol af ALAT eller CK. ALAT måles ved symptomer eller objektive tegn på leverpåvirkning (hepatomegali, ikterus); CK måles ved myalgi. Begrundelsen for ikke at måle CK rutinemæssigt er værd at kende: fysiologiske udsving er hyppige — fysisk belastning alene hæver værdien — og rutinemålinger fører derfor til unødvendige behandlingsophør.
Kildeuenighed: ældre udgaver af DCS' vejledning og flere regionale basislister angiver ALAT-kontrol 6–8 uger efter start og derefter 1–2 gange årligt. Den nyere anbefaling og pro.medicin.dk fraråder rutinekontrol; opslaget følger den nyere linje. Støder du på den anden, er det derfra, den stammer.
Kilde: pro.medicin.dk: statiner · Ugeskrift for Læger: Statininducerede muskelsymptomer (2025) · modsat: Basisliste Nordjylland, kardiologi — ALAT 8 uger efter start og derefter årligt
4 Muskelsymptomer før du opgiver behandlingen
AtorvastatinRosuvastatin
- De fleste muskelsymptomer skyldes ikke statinen. Nocebo-effekten er veldokumenteret: i blindede forsøg rapporteres de lige hyppigt på statin og placebo. Opgiv ikke behandlingen på første klage.
- Ni ud af ti, der har haft statinrelaterede muskelsymptomer, tåler et andet statin. Sig det, før behandlingen opgives.
- Pause og genudfordring dokumenterer sammenhængen: hold pause i 2–4 uger. Forsvinder symptomerne og kommer igen ved genoptagelse, er sammenhængen sandsynlig.
- Prøv et andet statin eller en anden dosering — reducér dosis, eller giv rosuvastatin hver anden dag; det bevarer en betydelig del af effekten. Fuldstændig intolerans over for alle statiner er sjælden.
- Mål CK ved udtalt muskelsmerte, svaghed eller mørk urin. Rhabdomyolyse er sjælden, men alvorlig — seponér straks ved markant forhøjet CK.
CK er steget — tre svar. Over 10 × øvre referenceinterval: pausér, kontrollér nyrefunktionen, og mål CK igen efter 2 uger; vær særligt opmærksom på rhabdomyolyse — muskelsmerter, manglende kræfter og mørkfarvet urin. Under 10 × ULN uden symptomer: fortsæt behandlingen og kontrollér CK inden for 2–4 uger; en let forhøjelse er ikke i sig selv grund til at stoppe. Under 10 × ULN med symptomer: pausér til CK er normaliseret, og genoptag med lavere dosis eller et andet statin. Overvej altid en anden forklaring — hård fysisk aktivitet i dagene før prøven er den hyppigste. Forbliver CK høj efter seponering, tænk myopati af anden årsag.
ALAT er steget — samme systematik. Pausér eller reducér dosis afhængigt af symptomer og stigning, og gentag ALAT inden for 4 uger. Når den er normaliseret, kan forsigtig genoptagelse — eventuelt med et andet statin — overvejes. Forbliver ALAT høj efter seponering, er det ikke statinen: overvej alkohol, fedtlever og viral hepatitis, henvis til ultralyd og eventuelt gastromedicinsk vurdering, med lavere tærskel for ultralyd hos den normalvægtige.
Q10: flere randomiserede studier har ikke vist effekt på statinrelaterede muskelsymptomer.
ALAT er steget — samme systematik. Pausér eller reducér dosis afhængigt af symptomer og stigning, og gentag ALAT inden for 4 uger. Når den er normaliseret, kan forsigtig genoptagelse — eventuelt med et andet statin — overvejes. Forbliver ALAT høj efter seponering, er det ikke statinen: overvej alkohol, fedtlever og viral hepatitis, henvis til ultralyd og eventuelt gastromedicinsk vurdering, med lavere tærskel for ultralyd hos den normalvægtige.
Q10: flere randomiserede studier har ikke vist effekt på statinrelaterede muskelsymptomer.
Kilde: Dansk Cardiologisk Selskab, NBV kapitel 28: Dyslipidæmi — CK-algoritmen · pro.medicin.dk: statiner · pro.medicin.dk: Coenzym Q10 (13.11.2025) · Ugeskrift for Læger: Statininducerede muskelsymptomer (2025)
5 Utilstrækkelig effekt tillæg frem for maksimal statindosis
Ezetimibe (Ezetrol)Bempedoinsyre (Nilemdo)
- Ezetimibe giver yderligere cirka 15–20 % LDL-reduktion oven i statin og tåles generelt godt.
- Foretrækkes frem for at presse statindosis til det yderste, når bivirkningerne er dosisafhængige.
- Kan bruges som monoterapi ved reel statinintolerans, men effekten er beskeden alene.
- Bempedoinsyre (Nilemdo) 180 mg × 1 er næste tillæg, når målet ikke nås på maksimalt tolereret atorvastatin eller rosuvastatin + ezetimibe — eller ved dokumenteret statinintolerans (mindst tre statiner i laveste dosis med langsom optrapning), når ezetimibe alene ikke rækker. Generelt klausuleret tilskud: påtegn «tilskud».
- Simvastatin højst 20 mg sammen med bempedoinsyre, og hold øje med urat — det kan udløse urinsyregigt.
Rækkefølgen er pointen: når målet ikke nås på en tålt statindosis, giver tillæg af ezetimibe mere effekt for færre bivirkninger end den sidste optitrering. Det er også det, der skal være forsøgt, før patienten henvises til PCSK9-hæmmer — se trin 6.
Ved reel statinintolerans er ezetimibe alene bedre end ingenting, men sjældent nok til at nå målet hos højrisikopatienten.
Ved reel statinintolerans er ezetimibe alene bedre end ingenting, men sjældent nok til at nå målet hos højrisikopatienten.
Kilde: Dansk Cardiologisk Selskab, NBV kapitel 28: Dyslipidæmi · pro.medicin.dk: ezetimibe
Henvisning
6 Specialistopgave FH, fortsat over mål, og triglycerid over 10
PCSK9-hæmmer (Repatha)
- Familiær hyperkolesterolæmi udredes ikke i praksis. Patienterne er per definition i høj eller meget høj risiko, og SCORE2 gælder ikke for dem.
- Understøttende fund ved FH: tidlig hjerte-kar-sygdom i familien, senexantomer, arcus cornealis før 45 år. Ved påvist FH tilbydes førstegradsslægtninge screening.
- Triglycerid over 10 mmol/l giver risiko for akut pankreatit. Alkoholophør, kostomlægning og optimering af diabetes er førstevalg; fibrat kan komme på tale i specialistregi.
- Røde gærris og fiskeolie frarådes som kolesterolsænkende forebyggelse — der mangler evidens for klinisk effekt.
Lipidklinik eller kardiologisk regi ved: mistanke om familiær hyperkolesterolæmi (LDL over 5,0 mmol/l eller total-kolesterol over 8,0 mmol/l — her gælder SCORE2 ikke) · fortsat over behandlingsmål trods statin og ezetimibe hos højrisikopatient · reel statinintolerans, hvor målet ikke kan nås · triglycerid over 10 mmol/l med risiko for akut pankreatit · Lp(a) over 400 nmol/l med henblik på familieudredning.
Fiskeolie ved højt triglycerid er et andet spørgsmål end fiskeolie som forebyggelse. Forbeholdet ovenfor gælder kolesterolsænkende forebyggelse — der er fiskeolie uden dokumenteret klinisk effekt, og det er dér, patienterne selv køber den. Ved udtalt hypertriglyceridæmi sænker højdosis omega-3 derimod triglycerid målbart. Men det må ikke stå alene: risikoen er akut pankreatit, og håndteringen er alkoholophør, kostomlægning og diabetesregulering først — omega-3 kan højst være et supplement, aldrig en erstatning.
Spørg til håndkøbet. Mange har allerede købt fiskeolie; håndkøbsdosis ligger langt under de 2–4 g EPA/DHA, der overhovedet er undersøgt til triglyceridsænkning.
Opslaget tager ikke stilling til, om det skal bruges — dansk vejledning anfører ikke omega-3 som standardbehandling ved højt triglycerid, og datagrundlaget for kliniske endepunkter er omdiskuteret. Sig til patienten, hvad forbeholdet gælder, ellers lyder «fiskeolie frarådes» som et generelt forbud.
Spørg til håndkøbet. Mange har allerede købt fiskeolie; håndkøbsdosis ligger langt under de 2–4 g EPA/DHA, der overhovedet er undersøgt til triglyceridsænkning.
Opslaget tager ikke stilling til, om det skal bruges — dansk vejledning anfører ikke omega-3 som standardbehandling ved højt triglycerid, og datagrundlaget for kliniske endepunkter er omdiskuteret. Sig til patienten, hvad forbeholdet gælder, ellers lyder «fiskeolie frarådes» som et generelt forbud.
Kilde: Dansk Cardiologisk Selskab (NBV: dyslipidæmi) · Lægehåndbogen · pro.medicin.dk. Bemærk: omega-3's plads ved højt triglycerid er ikke afklaret i dansk vejledning — formuleringen her er bevidst tilbageholdende
Patientinformation
- Kost, motion, rygestop og vægttab er grundbehandlingen — også når der gives medicin.
- Statin må ikke tages under graviditet og amning; kvinder i den fødedygtige alder skal have sikker prævention.
- Muskelsmerter skyldes oftest ikke statinen, og ni ud af ti med statinrelaterede gener tåler et andet statin.
- Rød gærris og fiskeolie frarådes som kolesterolsænkende forebyggelse.
Baggrund
- Familiær hyperkolesterolæmi mistænkes ved LDL over 5 mmol/l, tidlig hjerte-kar-sygdom i familien, senexantomer eller arcus cornealis før 45 år.
- Lp(a) over 105 nmol/l er en selvstændig, overvejende genetisk risikofaktor hos 20–25 % af danskerne.
- Sekundære årsager: hypothyreose, nefrotisk syndrom, kolestase, alkohol, dårligt reguleret diabetes og medicin.
Kilder
Kilde: Dansk Cardiologisk Selskab (NBV) · DSAM (iskæmisk hjerte-kar-sygdom) · Lægehåndbogen · pro.medicin.dk✓ kildelåst 2026-08-09