Disse præparater bruges her
1Apixaban
Rivaroxaban 20 mg × 1 til måltid (15 mg × 1 ved eGFR 15–49)
Diagnose
ICD-10 / formel definition
ICD-10 I80 (DVT) · I26 (lungeemboli). Diagnosen bekræftes med billeddiagnostik — Wells og D-dimer afgør kun hvem der skal skannes.
Kriterier
Hævelse i ét ben
Ømhed i ét ben
Øget venetegning i ét ben
Lav klinisk sandsynlighed — Wells 0–1
Moderat til høj klinisk sandsynlighed — Wells mindst 2
D-dimer under den aldersjusterede grænse
D-dimer over den aldersjusterede grænse
Symptomer på lungeemboli: dyspnø·pleurale smerter·hæmoptyse·takykardi·synkope
Provokeret — forbigående udløsende faktor som operation, immobilisering, gips
Svagere udløsende faktorer (p-piller, graviditet, mindre kirurgi, flyrejse over 4 timer) giver intermediær risiko — ikke lav
Uprovokeret — ingen identificerbar udløsende faktor
Nyrefunktion kontrolleret før opstart af DOAK
Faldgruber & differentialdiagnoser
D-dimer må kun bruges til at UDELUKKE, og kun ved Wells 0. Ved Wells 1 eller derover ændrer en normal værdi ikke beslutningen — undersøgelse bør overvejes
Aldersjustér grænsen: 0,50 mg/l op til 50 år, derefter alder × 0,01 mg/l. Regn på den faktiske alder, ikke på årtiet
D-dimer er ofte falsk negativ ved DVT i overekstremiteten
Ved mistanke om lungeemboli udredes der ikke i praksis — patienten henvises akut
Uprovokeret VTE: overvej okkult cancer — alderssvarende screening og symptomopmærksomhed, ikke bred billeddiagnostik
Gravide må hverken få DOAK eller warfarin
Suppler med
Wells-score, D-dimer med aldersjusteret grænse, nyrefunktion, og om episoden er provokeret — det sidste afgør behandlingsvarigheden
INR, APTT og D-dimer
INR
INR bruges til to ting: monitorering af warfarin — og som mål for leverens syntesefunktion. Den er ikke en generel «blødningsprøve»
DOAK monitoreres ikke med INR. Apixaban, rivaroxaban og dabigatran påvirker rutinekoagulationstal uforudsigeligt; et normalt INR udelukker ikke fuld antikoagulation
Forhøjet INR uden antikoagulans: leversvigt, K-vitaminmangel (malabsorption, bredspektret antibiotika, underernæring) — og fejlkilde ved underfyldt citratglas
APTT
Forlænget APTT hos en patient der IKKE bløder er oftere lupus antikoagulans end blødersygdom — paradoksalt er det en trombosemarkør, ikke en blødningsrisiko
Forlænget APTT med blødningstendens: hæmofili og von Willebrand — familieanamnese og henvisning til koagulationsudredning
Heparin forlænger APTT — den klassiske monitoreringsprøve for ufraktioneret heparin. Lavmolekylært heparin påvirker den kun beskedent og monitoreres ikke med APTT
D-dimer — kan kun bruges til at sige NEJ
En normal D-dimer ved lav klinisk sandsynlighed udelukker VTE — det er prøvens ene funktion, og den forudsætter en forudgående score (Wells)
En forhøjet D-dimer bekræfter ingenting. Den stiger ved infektion, inflammation, cancer, graviditet, kirurgi, traume — og med alderen
Aldersjusteret grænse over 50 år: alder × 10 µg/l — samme formel som alder × 0,01 mg/l, afhængigt af laboratoriets enhed (standardgrænse 500 µg/l = 0,50 mg/l). En 78-årig med D-dimer 700 µg/l er således fortsat under sin grænse på 780
Bestil den ikke ved høj klinisk sandsynlighed — dér skal patienten billeddiagnosticeres uanset svaret, og en normal D-dimer må ikke aflyse det
Før henvisning til blødningsudredning
Strukturér blødningsanamnesen: næseblod, tandkødsblødning, menoragi, blødning efter tandudtræk og kirurgi, familieanamnese — den siger mere end screeningsprøverne
Normal INR og APTT udelukker ikke blødersygdom — von Willebrands sygdom kan have helt normale rutinetal
KildeLægehåndbogen: INR, APTT og D-dimer · Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase · Retningslinjerne bag Wells-scoren (se DVT-opslaget) · tjekket
1
Mistanke om lungeemboli
den skal afsted — ikke udredes i praksis
▾
Wells score (lungeemboli) →
- Akut dyspnø, pleurale smerter, hæmoptyse, takykardi eller synkope — særligt ved samtidige tegn på DVT eller kendt risikofaktor.
- Ring og send patienten direkte. Ved kredsløbspåvirkning: 112.
- D-dimer i praksis er ikke vejen — kredsløbs- eller respirationspåvirkning tåler ikke ventetid på et prøvesvar.
- Et lavt Wells-score fritager ikke for vurdering af den påvirkede patient.
Akut henvisning ved klinisk mistanke om lungeemboli — ring til modtagende afdeling og send patienten direkte; ved kredsløbspåvirkning 112. Wells-scoren for lungeemboli findes som selvstændigt flow og kan kvalificere mistanken, men afgør den ikke.
Uddyb
Hvorfor ikke D-dimer i praksis ved LE-mistanke: ved den kredsløbs- eller respirationspåvirkede patient er tiden til billeddiagnostik det, der afgør forløbet, og et prøvesvar med timers svartid flytter ikke beslutningen. Wells-scoren kan derimod bruges til at kvalificere mistanken over for modtagende afdeling.
Ved samtidige tegn på DVT i benet er mistanken stærkere, og der er ingen grund til at udrede benet først.
Ved samtidige tegn på DVT i benet er mistanken stærkere, og der er ingen grund til at udrede benet først.
Kilde: DCS NBV kap. 12: Lungeemboli og dyb venetrombose (revision 4, 18.09.2025)
2
Mistanke om DVT
Wells afgør, om D-dimer overhovedet hjælper
▾
Wells score (DVT) →
- Wells 0 og normal aldersjusteret D-dimer lukker sagen — ingen indikation for billeddiagnostik. Det er den eneste kombination, der gør det.
- Aldersjusteret grænse: 0,50 mg/l op til 50 år, derover alder × 0,01 mg/l — 0,60 ved 60 år, 0,65 ved 65 år, 0,72 ved 72 år.
- Wells 1–2 er intermediær og 3 eller derover er høj sandsynlighed — dér ændrer en normal D-dimer ikke beslutningen; henvis til kompressionsultralyd.
- D-dimer duer ikke ved DVT i overekstremiteten — ofte falsk negativ. Diagnosen stilles med kompressionsultralyd.
Uddyb
Regn på den faktiske alder frem for at runde til nærmeste årti. Uden aldersjustering sendes for mange ældre til unødig skanning.
Negativ ultralyd lukker ikke altid sagen: ved forhøjet D-dimer og klinisk mistanke (Wells 1 eller derover), men fravær af DVT ved ultralyd, gentages skanningen efter ca. 8 dage — tilfælde der progredierer proksimalt fanges derved. Undersøgelsen bør udføres fra lyske til ankelniveau; under knæniveau er præcisionen lavere.
Skal der behandles, mens man venter? Ved lav sandsynlighed og svar inden for et døgn afventes svaret. Kan svaret ikke foreligge inden for et døgn — weekend, helligdage — påbegyndes DOAK, og patienten informeres om at henvende sig ved forværring. Ved moderat til høj sandsynlighed startes antikoagulation, mens skanningen afventes, medmindre den kan udføres samme dag.
Negativ ultralyd lukker ikke altid sagen: ved forhøjet D-dimer og klinisk mistanke (Wells 1 eller derover), men fravær af DVT ved ultralyd, gentages skanningen efter ca. 8 dage — tilfælde der progredierer proksimalt fanges derved. Undersøgelsen bør udføres fra lyske til ankelniveau; under knæniveau er præcisionen lavere.
Skal der behandles, mens man venter? Ved lav sandsynlighed og svar inden for et døgn afventes svaret. Kan svaret ikke foreligge inden for et døgn — weekend, helligdage — påbegyndes DOAK, og patienten informeres om at henvende sig ved forværring. Ved moderat til høj sandsynlighed startes antikoagulation, mens skanningen afventes, medmindre den kan udføres samme dag.
Kilde: DCS NBV kap. 12 (revision 4, 18.09.2025)
3
Behandlingen
DOAK — og den følges i almen praksis
▾
Apixaban (Eliquis)Rivaroxaban (Xarelto)Kompressionsstrømper
- DOAK frem for warfarin: apixaban eller rivaroxaban, som kan startes direkte uden forudgående heparin.
- Opstartsfasen overses: begge gives i højere dosis de første uger. Slå skemaet op på præparatkortet, før du skriver recepten.
- Kontrollér nyrefunktionen før opstart — DOAK er kontraindiceret ved svært nedsat eGFR, og dosis afhænger af den.
- Gravide må hverken få DOAK eller warfarin — lavmolekylært heparin, og forløbet hører i specialistregi.
- Tidlig mobilisering og elevation af benet ved hvile.
Uddyb
Rivaroxaban skal tages sammen med et måltid for at blive absorberet ordentligt.
Kompressionsstrømper: effekten på risikoen for posttrombotisk syndrom er omdiskuteret. Strømper med ankeltryk 30–40 mmHg kan anvendes ved symptomatisk DVT, som udgangspunkt i 6 måneder og længere ved fortsatte symptomer på venøs insufficiens. Ved asymptomatisk DVT anbefales de ikke. Tages af om natten.
Kompressionsstrømper: effekten på risikoen for posttrombotisk syndrom er omdiskuteret. Strømper med ankeltryk 30–40 mmHg kan anvendes ved symptomatisk DVT, som udgangspunkt i 6 måneder og længere ved fortsatte symptomer på venøs insufficiens. Ved asymptomatisk DVT anbefales de ikke. Tages af om natten.
Kilde: DCS NBV kap. 12 (2025) · pro.medicin.dk
Kompressionsstrømper
Kompressionsklasser (RAL — dansk/europæisk standard)
| Klasse 1 18–21 mmHg | Trætte, tunge ben · lette ødemer · graviditet · forebyggelse ved stillesiddende/stående arbejde og lange flyrejser |
| Klasse 2 23–32 mmHg | Arbejdshesten i almen praksis. Kronisk venøs insufficiens, varicer, efter DVT, efter helet bensår, lymfødem, recidiverende erysipelas |
| Klasse 3 34–46 mmHg | Svært lymfødem, udtalt venøs insufficiens. Ofte svær at tage på selv — kræver hjælpemidler eller hjælp |
| Klasse 4 >49 mmHg | Svært lymfødem — specialistregi, sjældent i almen praksis |
Før du ordinerer: tjek arterierne
Mål ankel-arm-indeks (ABI) før kompression — særligt ved diabetes, alder >60, rygning eller kendt karsygdom
ABI >0,8: fuld kompression kan anvendes
ABI 0,5–0,8: kun reduceret kompression (klasse 1) og med forsigtighed
ABI <0,5: kontraindiceret — henvis til karkirurgisk vurdering
OBS: ved diabetes og mediasklerose kan ABI være falsk forhøjet — vurdér klinisk (pulse, kapillærrespons, tåtryk)
Kontraindikationer og forsigtighed
Perifer arteriel insufficiens (se ABI ovenfor)
Dekompenseret hjertesvigt — pludselig mobilisering af væske kan overbelaste kredsløbet
Svær perifer neuropati og nedsat følesans — patienten mærker ikke trykskader
Væskende sår eller aktiv hudinfektion kræver egnet underlag/bandagering, ikke strømpe direkte på
Typer — vælg efter situationen
| Rundstrikket | Standardstrømpen fra apotek/bandagist. Tyndere, kosmetisk pænere, fås i standardstørrelser. Rækker til de fleste venøse tilstande |
| Fladstrikket | Målsyet, stivere. Til lymfødem, hudfolder og uregelmæssig benform, hvor rundstrikket skærer ind |
| Flerlagsbandage | Akut fase med kraftigt ødem eller sår — anlægges af sygeplejerske og skiftes løbende, indtil benet kan måles til strømpe |
| Antitrombose (TED) | IKKE det samme. Lavt tryk, kun til sengeliggende som tromboseprofylakse — utilstrækkelig ved ødem/venøs insufficiens hos mobile |
Praktisk — det der afgør om patienten bruger dem
Mål benet om morgenen, hvor ødemet er mindst — ellers bliver strømpen for stor
Knæhøj rækker næsten altid og bruges langt mere konsekvent end lårhøj
Tages på om morgenen FØR patienten står ud af sengen, tages af ved sengetid
Påtagningshjælpemiddel (fx strømpepåtager eller glidesok) — manglende hjælpemiddel er den hyppigste årsag til at folk opgiver. Spørg altid ved kontrol om de faktisk får dem på
Udskiftes hver 3.–6. måned; elasticiteten aftager. Udlevér 2 par, så der kan vaskes
Vask i hånden eller skånevask, ingen tørretumbler
Ved gigt i hænder eller nedsat kraft: overvej klasse 2 i to lag klasse 1 — nemmere at få på
Bevilling og betaling
Ved varigt behov kan strømper bevilges som hjælpemiddel af kommunen (servicelovens §112) — patienten kan søge via kommunen med lægelig dokumentation
Ved forbigående behov betaler patienten typisk selv
Udmåling foretages af bandagist eller uddannet personale — henvis frem for at gætte størrelse
KildeDansk Selskab for Sårheling · Lægehåndbogen · Sundhed.dk · tjekket
4
Hvor længe
provokeret eller ej — det er hovedspørgsmålet
▾
- Kun STÆRK temporær risikofaktor giver 3 måneder: kirurgi i fuld bedøvelse over 30 min., tungt sengeleje i 3 døgn eller mere, større fraktur eller traume med nedsat bevægelighed i 3 døgn eller mere.
- Uden stærk temporær risikofaktor: mindst 6 måneder i terapeutisk dosis, hvorefter varig behandling vurderes individuelt — oftest i profylaksedosis.
- Stærk permanent risikofaktor (aktiv cancer, svær trombofili, tidligere VTE uden stærk temporær faktor): som udgangspunkt permanent behandling i terapeutisk dosis.
- Isoleret distal DVT i crus-venerne behandles 3–6 måneder.
Uddyb
Svagere udløsende faktorer tæller ikke som «provokeret». P-piller og østrogenbehandling, graviditet og barsel, mindre kirurgi (bedøvelse på 30 min. eller derunder), indlæggelse, benskade uden fraktur og flyrejser over 4 timer giver kun intermediær recidivrisiko (3–8 % per år) — ikke lav. De behandles som udgangspunkt mindst 6 måneder, ikke 3. Patienten kan altså godt have en oplagt årsag og alligevel høre til i 6-måneders-gruppen.
Permanent behandling: ved recidiv af uprovokeret VTE er der som udgangspunkt indikation. Ved intermediær risiko beror den på blødningsrisiko og patientens præferencer. Særligt ved livstruende lungeemboli eller udbredt proksimal DVT bør den overvejes.
Permanent behandling: ved recidiv af uprovokeret VTE er der som udgangspunkt indikation. Ved intermediær risiko beror den på blødningsrisiko og patientens præferencer. Særligt ved livstruende lungeemboli eller udbredt proksimal DVT bør den overvejes.
Kilde: DCS NBV kap. 12 (revision 4, 18.09.2025)
5
Efter behandlingen
udredning på indikation — og en aftale i journalen
▾
- Efter ophør: aftal profylakse i risikosituationer — flyrejser over 4 timer, operationer og graviditet. Skriv aftalen i journalen, ellers er den glemt, når situationen opstår år senere.
- Trombofiliudredning kun på indikation: under 50 år med uprovokeret VTE eller mindre udløsende faktor, recidiverende VTE, usædvanlig lokalisation, familiær disposition eller kendt hæmostasedefekt i familien.
- Ikke i den akutte fase — i tromboseklinik efter 3–6 måneders behandling. Og ikke efter superficiel venøs trombose.
- Rutinemæssig cancerudredning anbefales ikke — udred ved klinisk mistanke, og overvej recidiv ved tidligere malign sygdom.
Uddyb
Cancerudredning ved klinisk mistanke — ved VTE uden stærk temporær risikofaktor: grundig anamnese (organspecifikke og generelle symptomer), objektiv undersøgelse af mammae, testes, prostata og lymfeknuder, biokemi (levertal, hæmatologi, evt. PSA og cancermarkører), røntgen eller CT af thorax og evt. urinstix.
Hvorfor trombofiliudredningen venter: svaret ændrer sjældent den akutte behandling, og flere af analyserne påvirkes af både den akutte trombose og antikoagulationen. Derfor efter 3–6 måneder, i tromboseklinik.
Hvorfor trombofiliudredningen venter: svaret ændrer sjældent den akutte behandling, og flere af analyserne påvirkes af både den akutte trombose og antikoagulationen. Derfor efter 3–6 måneder, i tromboseklinik.
Kilde: DCS NBV kap. 12 (revision 4, 18.09.2025)
6
Superficiel tromboflebit
en anden tilstand — og oftest godartet
▾
- Over knæniveau med trombe over 5 cm eller proksimal ende under 3 cm fra den saphenofemorale overgang: rivaroxaban 10 mg × 1 i 6 uger.
- Øvrige superficielle tromboser: smertestillende, evt. hirudoid-creme og kompressionsstrømpe.
- Påvises samtidig DVT, behandles som DVT i mindst 3 måneder.
- Ingen indikation for trombofiliudredning efter superficiel venøs trombose.
Uddyb
Alternativer til rivaroxaban ved indikation over knæniveau: fondaparinux 2,5 mg s.c. × 1 eller dalteparin 150 IE/kg/dag. Behandlingsindikationen forudsætter ultralyd, der viser tromben og dens proksimale afgrænsning.
Ved udbredt trombosering kan behandling som ved DVT overvejes, dvs. 3 måneders terapeutisk antikoagulation. Lavdosis DOAK i få uger kan overvejes efter klinisk skøn ved de øvrige.
Ved udbredt trombosering kan behandling som ved DVT overvejes, dvs. 3 måneders terapeutisk antikoagulation. Lavdosis DOAK i få uger kan overvejes efter klinisk skøn ved de øvrige.
Kilde: DCS NBV kap. 12 (2025)
Kilde: Dansk Cardiologisk Selskab NBV kapitel 12: Lungeemboli og dyb venetrombose (revision 4, 18.09.2025) · Lægehåndbogen · regionale forløbsbeskrivelsergennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning