Praksis-opslagAlle opslagÅbn i appen →
Medicin · Kønssygdomme

Syfilis, HIV & bred STI-testning

Åbn «Syfilis, HIV & bred STI-testning» i Praksis-opslag →
Tekstudgave til søgning og læsning. Præparatkort, beregnere, tjeklister med journaltekst og krydslinks virker i appen. Til sundhedsprofessionelle — ikke patientinformation.
1 Test bredt — ikke kun på symptomer fire prøver til alle der testes ▾
Klamydia & gonoré →
  • Alle der undersøges for kønssygdom tilbydes test for klamydia, gonoré, HIV og syfilis. Det er standardpakken, også hos den asymptomatiske med eksponering.
  • Hepatitis B (HBsAg) tages ved ubeskyttet sex med person fra mellem- eller højendemisk område, og tilbydes mænd der har sex med mænd.
  • Podning fra alle relevante lokalisationer — svælg, urethra og rektum efter seksuel praksis. En negativ urinprøve udelukker ikke infektion andetsteds.
  • Anonym testning kan ikke foretages i almen praksis — patientens identifikation skal fremgå. Henvis til venereaklinik, hvis patienten ønsker anonymitet.
  • Objektiv undersøgelse: inspektion af genitalier, anus og lokale lymfeknuder.
Uddyb
Hvorfor alle fire, også uden symptomer: de fire infektioner deler eksponering, men ikke symptombillede, og tre af dem kan være helt tavse i det stadium, hvor de smitter mest. En patient, der er bekymret nok til at bede om én test, har som regel indikation for alle fire.

Om lokalisationerne: svælg- og rektalinfektion med klamydia og gonoré er hyppigt asymptomatisk, og en urinprøve fanger dem ikke. Spørg om seksuel praksis frem for at gætte — det er den eneste måde at vide, hvor der skal podes.

Venereaklinikker og praktiserende dermatologer kan ses uden henvisning i flere regioner. Oplys patienten om muligheden, særligt hvis anonymitet er vigtig.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger om forebyggelse, diagnose og behandling af seksuelt overførbare infektioner (2015) · Dansk Dermatologisk Selskab: SOI (2021)
2 Syfilis forekomsten er steget markant ▾
  • Omkring 700 tilfælde årligt i Danmark mod blot 22 i 1999 — overvejende blandt mænd der har sex med mænd, men ikke udelukkende.
  • Diagnosen stilles serologisk. Treponemale antistoffer forbliver oftest positive livslangt, også efter vellykket behandling — det er de ikke-treponemale titre, der bruges til at følge behandlingsrespons.
  • Antistofresponset er hverken helbredende eller beskyttende — patienten kan smittes igen. Sig det, så en gennemgået behandling ikke opfattes som immunitet.
  • Ved samtidig HIV progredierer syfilis hurtigere til senere stadier, med højere risiko for neurologiske komplikationer og behandlingssvigt.
  • Screening af gravide for HIV, syfilis og hepatitis B foregår hos EGEN LÆGE ved første graviditetsundersøgelse — det er jeres opgave, ikke jordemoderens.
Uddyb
Stadierne — og hvorfor de overses. Primær: smertefrit, indureret sår (chanker) på indgangsstedet, ofte med regional lymfadenopati. Såret kan sidde et sted, patienten aldrig ser det — højere oppe i skeden, i endetarmen eller i svælget — og det heler spontant. Derfor søger mange aldrig læge i dette stadium. Sekundær: uger til måneder senere, med udslæt der ofte omfatter håndflader og fodsåler, influenzalignende almensymptomer, feber, generaliseret lymfadenopati og slimhindeforandringer; symptomerne forsvinder af sig selv over 1–2 måneder. Latent: asymptomatisk, opdages kun ved serologi — men fortsat smitsom. Tertiær: cirka en fjerdedel af ubehandlede udvikler efter måneder til år neurosyfilis, aortainfektion eller påvirkning af led og knogler.

Syfilis er den store imitator — tænk på den ved uforklarede udslæt, særligt med håndflade- og fodsåleinvolvering.

Syfilis i graviditeten kan give alvorlig kongenit infektion og overføres både under graviditeten og under fødslen.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger om SOI (2015) · Dansk Dermatologisk Selskab: SOI (2021) · Lægehåndbogen: Syfilis
3 HIV tilbuddet skal komme fra dig ▾
  • Test på vid indikation. Den sene diagnose er reglen, ikke undtagelsen, og prognosen ved behandlet HIV er i dag tæt på normal levetid.
  • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at sundhedspersonalet rutinemæssigt og af egen drift tilbyder og opmuntrer risikogrupper til HIV-test — proaktivt, ikke kun når patienten selv beder om det.
  • Tænk HIV ved: enhver ny STI · uforklaret feber, vægttab, natsved eller generaliseret lymfadenopati · recidiverende eller usædvanlige infektioner · uforklaret trombocytopeni eller leukopeni.
  • Akut mononukleoselignende sygdom efter risikoeksponering er primær HIV-infektion, indtil andet er vist.
  • Ved positiv test: henvis til infektionsmedicinsk afdeling. Velbehandlet HIV med umålelig virusmængde smitter ikke seksuelt.
Uddyb
Baggrunden for det proaktive tilbud er mørketallet: Statens Serum Institut har anslået, at cirka 500 mennesker i Danmark er HIV-smittede uden at vide det. Listen over risikogrupper kan bruges som pejlemærke for andre kønssygdomme end HIV.

De usædvanlige infektioner, der skal vække mistanke: candidiasis, herpes zoster hos yngre, seboroisk eksem og oral candidose. Og ved patientens eget ønske — bekymring er indikation nok.

Partneropsporing foregår i samarbejde med den infektionsmedicinske afdeling.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger om SOI (2015) · Statens Serum Institut · Lægehåndbogen: HIV
4 PrEP almen praksis henviser — specialisten ordinerer ▾
  • PrEP = præ-eksponeringsprofylakse: forebyggende HIV-medicin til HIV-negative med høj smitterisiko — emtricitabin + tenofovirdisoproxil (Truvada og generika) taget inden eksponering.
  • Forveksl ikke med PEP, som er den akutte behandling efter en eksponering. PrEP er planlagt og løbende; PEP er en nødhandling.
  • Alle læger kan henvise til infektionsmedicinsk ambulatorium mhp. PrEP. Indikation og ordination stilles af speciallæge i infektionsmedicin — lægemidlerne er hospitalsforbeholdte og kan ikke ordineres i praksis.
  • Din rolle er tre ting: vurdér seksuel sundhed og risikoadfærd, informér om PrEP som mulighed, og henvis. Tilbuddet skal komme fra dig — de fleste kender ikke ordet.
  • Ad hoc-test og behandling af kønssygdomme hos PrEP-brugere med symptomer foregår i almen praksis på samme vilkår som for alle andre — med podning fra svælg, rektum og urin. Kriterier og kontrolforløb: se trin 5.
Uddyb
Praktisk: lægemidlerne er hospitalsforbeholdte (udleveringsgruppe BEGR), kan ikke købes på apoteket eller ordineres i almen praksis, og udleveres vederlagsfrit i infektionsmedicinsk regi.

Region Hovedstadens forløbsbeskrivelse deler opgaven skarpt: almen praksis vurderer seksuel sundhed og risikoadfærd, informerer om PrEP som mulighed, og henviser — men initierer og udleverer ikke.

Tilbuddet skal komme fra dig. De fleste kender ikke ordet — det er tilstrækkelig grund til at nævne det, når risikoprofilen passer. Kriterierne står på trin 5.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi 10/2019 om PrEP · Dansk Selskab for Infektionsmedicin: PrEP-retningslinje (revideret 2024–2025) · Ugeskrift for Læger: Forebyggende behandling mod hiv-infektion · Region Hovedstadens forløbsbeskrivelse
5 PrEP — hvem og hvordan kriterierne, doseringen og kontrolforløbet ▾
  • Målgruppen: MSM samt transkvinder og transmænd der har sex med mænd, med mindst ét af — ubeskyttet analt samleje med mindst 2 mandlige partnere inden for 12 uger · syfilis, klamydia eller gonoré inden for 24 uger.
  • Desuden alder mindst 15 år, eGFR mindst 60, og motivation for kontrolforløb. Kvinder med regelmæssigt ubeskyttet analt samleje med MSM kan også tilbydes PrEP.
  • Dosering: som udgangspunkt én tablet dagligt. On demand er et alternativ for dem, der har sex få gange årligt — men anbefales ikke til kvinder og transkvinder.
  • PrEP-brugere følges 1–2 gange årligt i specialistregi med HIV-test, nyretal og syfilistest, screenes for STI fra alle lokalisationer, og vaccineres mod hepatitis A og B samt mpox.
  • Kriterierne revideres løbende — tjek Dansk Selskab for Infektionsmedicins aktuelle vejledning.
Uddyb
On demand i praksis: dobbeltdosis 2–24 timer før samleje, derefter én dagligt indtil mindst 48 timer efter sidste eksponering. Den frarådes til kvinder og transkvinder, fordi tid til steady state i den vaginale slimhinde er dårligt belyst.

Effekten er høj: risikoen for seksuelt erhvervet HIV reduceres omkring 99 % ved korrekt indtagelse. Men PrEP beskytter ikke mod andre kønssygdomme, og det er hele grunden til, at brugerne screenes hyppigt.

Behandling I ikke kan give — fx i.m. ceftriaxon mod gonokokker — klares i infektionsmedicinsk regi.
Kilde: Dansk Selskab for Infektionsmedicin: PrEP-retningslinje (revideret 2024–2025) · Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi 10/2019 om PrEP · Region Hovedstadens forløbsbeskrivelse
6 Anmeldelse og partnere det formelle du skal huske ▾
  • Syfilis, gonoré, hepatitis B og C samt HIV er individuelt anmeldelsespligtige — anmeldelse via Sundhedsdatastyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI2).
  • Anmeldelserne kræver fuldt CPR-nummer, hvilket samtidig sikrer mod forbytninger og muliggør opfølgning.
  • Partneropsporing er en del af behandlingen — aftal konkret hvem der skal kontaktes og hvordan, frem for at overlade det til patientens gode vilje.
  • Gonoré: ved påvist resistens over for ciprofloxacin behandles i venereaklinik med ceftriaxon. Uden resistens kan der behandles i almen praksis — repodning 2 uger efter behandling.
Venereaklinik eller praktiserende dermatolog ved nyopdaget syfilis — behandlingen er parenteral penicillin med stadieafhængig varighed og gives oftest dér, ikke i praksis. Ved neurosyfilis under indlæggelse. Infektionsmedicinsk afdeling ved positiv HIV-test (behandling og partneropsporing) og ved henvisning mhp. PrEP — se trin 4. Venereaklinik ved gonoré med ciprofloxacinresistens (ceftriaxon) og ved ønske om anonym testning. Venereaklinikker og praktiserende dermatologer kan i flere regioner ses uden henvisning — oplys patienten om muligheden.
Uddyb
Hvorfor anmeldelsen ikke er formalia: individuel anmeldelse er grundlaget for den overvågning, der viste stigningen i syfilis fra 22 tilfælde i 1999 til omkring 700 årligt. Uden CPR kan tilfælde hverken kobles til partneropsporing eller renses for dubletter.

Om partneropsporingen: «jeg skal nok sige det til dem» er ikke en plan. Aftal hvem, hvornår og hvordan — og tilbyd, at klinikken gør det, hvis patienten ikke kan. Det er den del af behandlingen, der afgør, om infektionen kommer tilbage.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger om SOI (2015) · Sundhedsdatastyrelsen (SEI2) · Lægehåndbogen
Redskaber — tryk for at åbne
Kræftpakke — peniskræft
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger om forebyggelse, diagnose og behandling af seksuelt overførbare infektioner (2015) · Dansk Selskab for Infektionsmedicin: PrEP · Dansk Dermatologisk Selskab: SOI (2021) · Lægehåndbogen · regionale forløbsbeskrivelsergennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning