Syfilis, HIV & bred STI-testning

Hvorfor alle fire, også uden symptomer: de fire infektioner deler eksponering, men ikke symptombillede, og tre af dem kan være helt tavse i det stadium, hvor de smitter mest. En patient, der er bekymret nok til at bede om én test, har som regel indikation for alle fire.

Om lokalisationerne: svælg- og rektalinfektion med klamydia og gonoré er hyppigt asymptomatisk, og en urinprøve fanger dem ikke. Spørg om seksuel praksis frem for at gætte — det er den eneste måde at vide, hvor der skal podes.

Venereaklinikker og praktiserende dermatologer kan ses uden henvisning i flere regioner. Oplys patienten om muligheden, særligt hvis anonymitet er vigtig.

Stadierne — og hvorfor de overses. Primær: smertefrit, indureret sår (chanker) på indgangsstedet, ofte med regional lymfadenopati. Såret kan sidde et sted, patienten aldrig ser det — højere oppe i skeden, i endetarmen eller i svælget — og det heler spontant. Derfor søger mange aldrig læge i dette stadium. Sekundær: uger til måneder senere, med udslæt der ofte omfatter håndflader og fodsåler, influenzalignende almensymptomer, feber, generaliseret lymfadenopati og slimhindeforandringer; symptomerne forsvinder af sig selv over 1–2 måneder. Latent: asymptomatisk, opdages kun ved serologi — men fortsat smitsom. Tertiær: cirka en fjerdedel af ubehandlede udvikler efter måneder til år neurosyfilis, aortainfektion eller påvirkning af led og knogler.

Syfilis er den store imitator — tænk på den ved uforklarede udslæt, særligt med håndflade- og fodsåleinvolvering.

Syfilis i graviditeten kan give alvorlig kongenit infektion og overføres både under graviditeten og under fødslen.

Baggrunden for det proaktive tilbud er mørketallet: Statens Serum Institut har anslået, at cirka 500 mennesker i Danmark er HIV-smittede uden at vide det. Listen over risikogrupper kan bruges som pejlemærke for andre kønssygdomme end HIV.

De usædvanlige infektioner, der skal vække mistanke: candidiasis, herpes zoster hos yngre, seboroisk eksem og oral candidose. Og ved patientens eget ønske — bekymring er indikation nok.

Partneropsporing foregår i samarbejde med den infektionsmedicinske afdeling.

Praktisk: lægemidlerne er hospitalsforbeholdte (udleveringsgruppe BEGR), kan ikke købes på apoteket eller ordineres i almen praksis, og udleveres vederlagsfrit i infektionsmedicinsk regi.

Region Hovedstadens forløbsbeskrivelse deler opgaven skarpt: almen praksis vurderer seksuel sundhed og risikoadfærd, informerer om PrEP som mulighed, og henviser — men initierer og udleverer ikke.

Tilbuddet skal komme fra dig. De fleste kender ikke ordet — det er tilstrækkelig grund til at nævne det, når risikoprofilen passer. Kriterierne står på trin 5.

On demand i praksis: dobbeltdosis 2–24 timer før samleje, derefter én dagligt indtil mindst 48 timer efter sidste eksponering. Den frarådes til kvinder og transkvinder, fordi tid til steady state i den vaginale slimhinde er dårligt belyst.

Effekten er høj: risikoen for seksuelt erhvervet HIV reduceres omkring 99 % ved korrekt indtagelse. Men PrEP beskytter ikke mod andre kønssygdomme, og det er hele grunden til, at brugerne screenes hyppigt.

Behandling I ikke kan give — fx i.m. ceftriaxon mod gonokokker — klares i infektionsmedicinsk regi.

Hvorfor anmeldelsen ikke er formalia: individuel anmeldelse er grundlaget for den overvågning, der viste stigningen i syfilis fra 22 tilfælde i 1999 til omkring 700 årligt. Uden CPR kan tilfælde hverken kobles til partneropsporing eller renses for dubletter.

Om partneropsporingen: «jeg skal nok sige det til dem» er ikke en plan. Aftal hvem, hvornår og hvordan — og tilbyd, at klinikken gør det, hvis patienten ikke kan. Det er den del af behandlingen, der afgør, om infektionen kommer tilbage.