Klinisk diagnose — der findes ingen prøve der bekræfter den, og fejldiagnostik er meget hyppig.
Kort fortalt
- Skarpt afgrænset, voldagtig rand, varm, spændt rødme, feber og kulderystelser – ofte før hudforandringerne. Næsten altid ensidig.
- Bilateral «rosen» er næsten aldrig rosen, men stasedermatit eller eksem. Udeluk DVT ved ensidigt benødem.
- Penicillin V 1 mill. IE × 4 i 5–7 dage. Behandl samtidig indgangsporten og ødemet: elevation, siden kompression efter ankel-arm-indeks.
- Akut ved smerte ude af proportion, marmorering, krepitation eller hurtig progression. Lav indlæggelsestærskel ved ansigtsrosen.
Diagnose
Kriterier
- Skarpt afgrænset, hævet, varm rødme med hurtig progression
- Feber, almen påvirkning, kulderystelser
- Hyppigst på underben, dernæst ansigt. Næsten altid ensidig
- Indgangsport: fodsvamp mellem tæerne, sår, rhagader, insektbid
Faldgruber og differentialdiagnoser
- Kulderystelser går ofte forud for hudforandringerne med timer — patienten har været syg før udslættet kom
- Indgangsporten er ofte overset og forklarer recidiv — behandl fodsvampen, ellers kommer rosenen igen
- Bilateral rødme på begge underben er næsten aldrig erysipelas — det er stasedermatit eller venøst eksem, og den fejl fører til gentagne unødvendige antibiotikakure
- Udeluk DVT ved ensidigt benødem før kompression
- Smerte ude af proportion til fundene, hudmarmorering, krepitation, bullae eller hurtig progression: mistænk nekrotiserende fasciit — akut kirurgisk vurdering
- Ødembehandling er forudsætning for heling og den mest effektive recidivprofylakse — men tjek arteriel status før kompression
- Manglende bedring efter 48–72 timer: revurder diagnosen frem for at skifte antibiotikum
Undersøgelser
- Markér udbredelsen med tuschpen og dato for at følge forløbet. CRP og leukocytter. Undersøg altid tåspalter for indgangsport. Ankel-arm-indeks før kompression
Behandling
1 Diagnosen randen er det diagnostiske
- Skarpt afgrænset, voldagtig kant mod normal hud, rød, spændt og varm hævelse, ofte med central afblegning. Udslættet standser typisk, hvor huden er fastbundet — derfor kan benrosen stoppe brat ved anklen.
- Kanten adskiller erysipelas fra cellulitis: cellulitis sidder dybere, har en udflydende, ikke-eleveret rand og ser mindre «tegnet» ud. Skellet er ikke akademisk — tuschmarkøren forudsætter en synlig rand.
- Ledsagende: feber og kulderystelser, ofte før hudforandringerne, samt regional lymfadenit og lymfangit.
- Markér randen med tusch og følg progressionen efter 24–48 timer. Det forudsætter, at man kan se, hvor randen er — ved cellulitis kan progressionen ikke følges på samme måde.
- Bilateral «rosen» er næsten aldrig rosen. Stasedermatit og kontakteksem er den hyppigste fejldiagnose i den retning: bilateralt, kløende frem for ømt, uden feber.
Differentialdiagnoserne — og den ene, man kun finder ved at spørge.
Dyb venetrombose: hævelse og ømhed uden skarp rand og som regel uden feber. Tænk på den ved ensidigt hævet ben, især uden indgangsport.
Nekrotiserende fasciitis: smerter ude af proportion med fundene, hurtig progression over timer, hud der bliver blålig eller anæstetisk, kraftig almenpåvirkning. Akut kirurgisk tilstand.
Herpes zoster i tidlig fase: før vesiklerne bryder frem, kan der være rødme og svære smerter; dermatomafgrænsningen er sporet.
Erysipeloid: Erysipelothrix-infektion på hånd eller finger hos folk, der håndterer råt kød, fisk eller skaldyr — slagtere, fiskere, dyrlæger, køkkenpersonale. Blårødlig, skarpt afgrænset, mindre øm, sjældent feber. Den finder man kun ved at spørge til erhverv og fritid, og den hører med, fordi behandlingen er penicillin, mens dicloxacillin ikke dækker.
Dyb venetrombose: hævelse og ømhed uden skarp rand og som regel uden feber. Tænk på den ved ensidigt hævet ben, især uden indgangsport.
Nekrotiserende fasciitis: smerter ude af proportion med fundene, hurtig progression over timer, hud der bliver blålig eller anæstetisk, kraftig almenpåvirkning. Akut kirurgisk tilstand.
Herpes zoster i tidlig fase: før vesiklerne bryder frem, kan der være rødme og svære smerter; dermatomafgrænsningen er sporet.
Erysipeloid: Erysipelothrix-infektion på hånd eller finger hos folk, der håndterer råt kød, fisk eller skaldyr — slagtere, fiskere, dyrlæger, køkkenpersonale. Blårødlig, skarpt afgrænset, mindre øm, sjældent feber. Den finder man kun ved at spørge til erhverv og fritid, og den hører med, fordi behandlingen er penicillin, mens dicloxacillin ikke dækker.
Kilde: Lægehåndbogen: Erysipelas, Cellulitis og Erysipeloid · Antibiotikavejledning for primærsektoren
2 Behandlingen penicillin V × 4 i 5–7 dage
Phenoxymethylpenicillin (Primcillin)Paracetamol (Pamol)Ibuprofen
- Voksne: penicillin V 1 mill. IE eller 800 mg × 4 dagligt i 5–7 dage (Antibiotikavejledningen 2025) — × 4, ikke × 3.
- Børn: 50 mg/kg/døgn fordelt på 4 doser i 5–7 dage (Antibiotikavejledningen 2025).
- Behandl indgangsporten samtidigt: interdigital mykose, fissurer, eksem, sår — ellers kommer det igen.
- Udeluk DVT ved ensidigt benødem.
- Revurdér ved manglende bedring efter 48 timer frem for at forlænge kuren på forhånd. Trækker forløbet ud, er svaret oftere ødembehandlingen på trin 3 end en længere kur.
Om varigheden. Region Midtjylland 2025 angiver entydigt 7 dage, og opslaget følger det. Antibiotikavejledningen for primærsektoren angiver 5–7 dage; af det interval bruges den øvre ende, så der kun står ét tal at handle på. De 7 dage gælder alle præparater, uanset penicillinallergi.
Ti dage er udbredt i almen praksis ved benrosen med kronisk ødem, men har ikke dækning i nogen af vejledningerne.
Ætiologien forklarer præparatvalget: ved erysipelas ses primært Streptococcus pyogenes (gruppe A), men også S. dysgalactiae (gruppe C og G). Staphylococcus aureus er en sjælden årsag til erysipelas — og det er netop derfor, penicillin V er førstevalg, mens dicloxacillin er forbeholdt svigt (trin 4).
Ti dage er udbredt i almen praksis ved benrosen med kronisk ødem, men har ikke dækning i nogen af vejledningerne.
Ætiologien forklarer præparatvalget: ved erysipelas ses primært Streptococcus pyogenes (gruppe A), men også S. dysgalactiae (gruppe C og G). Staphylococcus aureus er en sjælden årsag til erysipelas — og det er netop derfor, penicillin V er førstevalg, mens dicloxacillin er forbeholdt svigt (trin 4).
Kilde: Infektioner i almen praksis, Region Midtjylland 2025 · Antibiotikavejledning for primærsektoren (opdateret 2025)
3 Ødembehandling forudsætning for heling — ikke en tilføjelse
KompressionsstrømperAnkel-arm-indeks (ABI)Kompressionsærme ved lymfødem
- Elevér benet over hjerteniveau så meget som muligt de første døgn — det enkleste og mest oversete tiltag.
- Kompression (strømpe eller flerlagsbandage), når den akutte smerte tillader det: ødem forhindrer heling og øger recidivrisikoen markant.
- Tjek arteriel status (ankel-arm-indeks) FØR kompression — kontraindiceret ved perifer arteriel insufficiens. Udeluk desuden DVT ved ensidigt ødem.
- Fortsæt kompressionsstrømpe VARIGT ved kronisk ødem eller lymfødem — det er den mest effektive recidivprofylakse.
- Mobilisér, så snart smerterne tillader det; immobilitet forværrer ødemet.
Ødemet er ikke en følge, det er en årsag. Et ben, der ikke afsvulmer, heler langsomt og bliver ved med at få rosen — og det er dét, der ligger bag de fleste «behandlingssvigt» (trin 4). Derfor står ødembehandlingen som sit eget trin og ikke som et råd til sidst.
Rækkefølgen i praksis: elevation fra dag ét, kompression så snart smerten tillader det, og en varig strømpe, hvis ødemet er kronisk. Kompressionen er ikke akut, men den er ikke valgfri.
Ankel-arm-indekset før kompression er den ene sikkerhedskontrol, der ikke må springes over: kompression på et arterielt insufficient ben kan gøre skade.
Rækkefølgen i praksis: elevation fra dag ét, kompression så snart smerten tillader det, og en varig strømpe, hvis ødemet er kronisk. Kompressionen er ikke akut, men den er ikke valgfri.
Ankel-arm-indekset før kompression er den ene sikkerhedskontrol, der ikke må springes over: kompression på et arterielt insufficient ben kan gøre skade.
Kilde: Lægehåndbogen: Erysipelas og Venøse bensår · DSAM
4 Penicillinallergi og behandlingssvigt i dén rækkefølge
Clarithromycin (Klacid)Clindamycin (Dalacin)Dicloxacillin
- Mild penicillinallergi, voksne: roxithromycin 150 mg × 2 i 5–7 dage (Antibiotikavejledningen 2025) eller clarithromycin 500 mg × 2 i 5–7 dage · børn: clarithromycin 15 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser i 5–7 dage. Svær allergi: clindamycin 300 mg × 3–4.
- Ved manglende respons: overvej FØRST, om ødemet er tilstrækkeligt behandlet. Et langsomt respons ses hos en del patienter, særligt hvis ødemet ikke er håndteret. Det er første skridt, ikke en tilføjelse.
- Først ved svigt trods penicillin OG sufficient ødembehandling suppleres med dicloxacillin: voksne 1000 mg × 3 i 7 dage · børn 45 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 7 dage.
- Dicloxacillin SUPPLERER frem for at erstatte — både S. aureus og hæmolytiske streptokokker dækkes af et penicillinasestabilt penicillin.
- Til barnet, der skal have oral opløsning: dicloxacillin findes ikke som mikstur — skift i stedet til amoxicillin med clavulansyre 50+12,5 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 7 dage.
Samme varighed til alle — allergi forkorter ikke kuren. 7 dage til alle præparater, i overensstemmelse med trin 2. Der er ingen faglig grund til at behandle den penicillinallergiske kortere end den ikke-allergiske.
Purulent infektion eller Staph-mistanke er den anden vej til dicloxacillin: 1 g × 4.
Rækkefølgen er hele pointen. Skiftes der præparat, før ødemet er behandlet, skifter man det, der ikke var problemet — og forløbet trækker ud alligevel. Revurdér efter 48 timer frem for at forlænge på forhånd; er der grund til at forlænge, gælder forlængelsen alle præparaterne.
Purulent infektion eller Staph-mistanke er den anden vej til dicloxacillin: 1 g × 4.
Rækkefølgen er hele pointen. Skiftes der præparat, før ødemet er behandlet, skifter man det, der ikke var problemet — og forløbet trækker ud alligevel. Revurdér efter 48 timer frem for at forlænge på forhånd; er der grund til at forlænge, gælder forlængelsen alle præparaterne.
Kilde: Infektioner i almen praksis, Region Midtjylland 2025 · Antibiotikavejledning for primærsektoren (opdateret 2025)
Henvisning
5 Når det ikke er ukompliceret ansigt, svær sygdom, recidiv
- Ansigtsrosen håndteres anderledes end benrosen. Infektionen kan brede sig via orbita og vena angularis til sinus cavernosus — de faciale vener er klapløse, så spredningen kan gå baglæns og indad.
- Tegn på sinus cavernosus-trombose: proptose og periorbitalt ødem · oftalmoplegi — dobbeltsyn og nedsat øjenbevægelighed · høj feber og påvirket almentilstand · hovedpine og nedsat sensibilitet i 1. og 2. trigeminusgren.
- Ved lokaliseret, upåvirket ansigtsrosen kan ambulant behandling komme på tale — men da med revurdering inden for 24 timer og klar instruks om, hvad patienten skal reagere på.
- Recidiverende rosen (mindst 2 episoder om året): overvej langtids penicillin V som profylakse — men kompression og hudpleje er mindst lige så vigtigt.
- Daglig hudpleje med emollient forebygger nye indgangsporte, og vedvarende lymfødem henvises til lymfødembehandling.
AKUT henvisning ved smerter ude af proportion med fundene, hudmarmorering, krepitation eller hurtig progression — mistanke om nekrotiserende fasciitis. Indlæggelse mhp. i.v. behandling ved ansigtsrosen med periorbital udbredelse, øjensymptomer eller svær almenpåvirkning, hos den immunsupprimerede, ved septisk præg, og ved utilstrækkelig effekt af peroral behandling. Lymfødembehandling eller kompressionsafsnit ved vedvarende lymfødem. Anfør randens udbredelse (gerne markeret), temperatur og almentilstand, hvornår behandlingen blev startet og med hvad, om ødemet er behandlet, og hvad indgangsporten er — det sidste afgør, om det kommer igen.
Tærsklen for indlæggelse er lav ved ansigtsrosen og endnu lavere ved periorbital udbredelse, øjensymptomer eller svær almenpåvirkning — dér er det akut. Begrundelsen er anatomisk og ikke et skøn over sværhedsgraden.
Nekrotiserende fasciitis er den ene, man ikke må afvente. Kendetegnet er misforholdet: smerten er værre, end fundene forklarer, og progressionen sker over timer frem for døgn.
Ved recidiv er profylaksen ikke kun antibiotisk. Kompression, hudpleje og behandling af indgangsporten er dét, der flytter recidivraten — langtids penicillin V er tillægget, ikke løsningen.
Nekrotiserende fasciitis er den ene, man ikke må afvente. Kendetegnet er misforholdet: smerten er værre, end fundene forklarer, og progressionen sker over timer frem for døgn.
Ved recidiv er profylaksen ikke kun antibiotisk. Kompression, hudpleje og behandling af indgangsporten er dét, der flytter recidivraten — langtids penicillin V er tillægget, ikke løsningen.
Kilde: Lægehåndbogen: Erysipelas · Antibiotikavejledning for primærsektoren · DSAM
Patientinformation
- Hold benet over hjerteniveau så meget som muligt de første døgn, og kom op at gå, så snart smerterne tillader det.
- Fodsvamp, sår og revner i huden skal behandles, og daglig hudpleje forebygger nye indgangsporte – ellers kommer rosen igen.
- Ved kronisk hævelse er en kompressionsstrømpe varigt den bedste beskyttelse mod nye anfald.
- Kom igen ved manglende bedring efter 48 timer, ved stærke smerter, eller hvis rødmen breder sig hurtigt ud over den tegnede rand.
Baggrund
- Streptococcus pyogenes (gruppe A) primært, også S. dysgalactiae (gruppe C og G). S. aureus er sjælden – derfor penicillin V.
- Indgangsport er fodsvamp mellem tæerne, sår, rhagader eller insektbid. Ødem er en årsag til recidiv, ikke kun en følge.
- Mod cellulitis: cellulitis sidder dybere og har en udflydende, ikke-eleveret rand.
Kilder
Kilde: Antibiotikavejledning · DSAM · Lægehåndbogen · pro.medicin.dkgennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning