Kronisk insomni kræver søvnbesvær mindst 3 nætter om ugen i mindst 3 måneder med dagtidskonsekvenser — det er grænsen mod akut insomni.
Kort fortalt
- Kronisk insomni: søvnbesvær mindst 3 nætter om ugen i mindst 3 måneder med dagtidskonsekvenser. Søvndagbog i 1–2 uger.
- Udeluk søvnapnø før sederende behandling — snorken, apnøer, dagtræthed. Spørg til restless legs, og tjek ferritin.
- CBT-I er 1. valg: søvnhygiejne, stimulus-kontrol, søvnrestriktion. Melatonin 2 mg depot som mildeste medicinske forsøg i 4–8 uger.
- Henvis til søvnklinik ved mistanke om søvnapnø eller anden søvnsygdom, eller ved manglende effekt af CBT-I og medicin.
Diagnose
Kriterier
- Besvær med at falde i søvn, besvær med at opretholde søvnen, for tidlig opvågning
- Mindst 3 nætter ugentligt i mindst 3 måneder
- Dagtidskonsekvenser: træthed, koncentrationsbesvær, irritabilitet, funktionsnedsættelse
- Uden dagtidskonsekvenser er det ikke insomni
- Optræder trods tilstrækkelig mulighed for søvn
Faldgruber og differentialdiagnoser
- Udeluk søvnapnø før sederende behandling — snorken, apnøer, morgenhovedpine, høj BMI, terapiresistent hypertension. Sedativa forværrer apnø
- Restless legs overses ofte: ubehag i benene om aftenen med trang til at bevæge dem, som lindres ved bevægelse. Tjek ferritin
- Komorbid depression, angst, smerter og alkohol er hyppigere årsag end primær insomni
- Døgnrytmeforstyrrelse (forsinket søvnfase) hos unge behandles anderledes end insomni
Undersøgelser
- Søvndagbog i 1–2 uger er mere informativ end anamnesen alene. Blodprøver ved mistanke: TSH, ferritin, hgb
STOP-BANGMDIAUDIT-C
Behandling
1 CBT-I er 1. valg kognitiv adfærdsterapi for insomni
CBT-I — søvnrestriktionCPAP ved søvnapnø
- CBT-I — kognitiv adfærdsterapi for insomni — er 1. valg ved kronisk insomni.
- Det er ikke et supplement til medicin, men den behandling, medicin eventuelt understøtter.
- Kortene i chiprækken kan bruges direkte, mens der ventes på et forløb.
CBT-I er 1. valg ved kronisk insomni og er ikke et supplement til medicin, men den behandling, medicin eventuelt understøtter.
De tre komponenter er søvnhygiejne, stimulus-kontrol og søvnrestriktion, se trin 2.
«Kronisk» betyder mindst 3 måneder, og det er dét, der adskiller kortet fra akut insomni, hvor tilgangen er en anden.
De tre komponenter er søvnhygiejne, stimulus-kontrol og søvnrestriktion, se trin 2.
«Kronisk» betyder mindst 3 måneder, og det er dét, der adskiller kortet fra akut insomni, hvor tilgangen er en anden.
Kilde: DSAM · Lægehåndbogen: Insomni
2 Søvnhygiejne, stimulus-kontrol og søvnrestriktion de tre komponenter
- Søvnhygiejne: faste tider, mørke, køligt, ingen skærm eller koffein sent.
- Stimulus-kontrol: sengen bruges kun til søvn — stå op, hvis der ikke kommer søvn inden for kort tid.
- Søvnrestriktion: reducér tiden i sengen til den tid, der faktisk soves, og udvid derefter gradvist.
- Søvnrestriktionen er modintuitiv — patienten skal ligge mindre, ikke mere.
De tre komponenter hører til CBT-I, som er 1. valg ved kronisk insomni, se trin 1.
Søvnrestriktionen kræver en forklaring for at blive gennemført: tiden i sengen reduceres til den tid, der faktisk soves, og udvides derefter gradvist.
Stimulus-kontrollen betyder, at sengen kun bruges til søvn — kommer søvnen ikke inden for kort tid, står patienten op igen.
Søvnrestriktionen kræver en forklaring for at blive gennemført: tiden i sengen reduceres til den tid, der faktisk soves, og udvides derefter gradvist.
Stimulus-kontrollen betyder, at sengen kun bruges til søvn — kommer søvnen ikke inden for kort tid, står patienten op igen.
Kilde: DSAM · Lægehåndbogen: Insomni
3 Behandl komorbiditeten depression, angst, smerter, søvnapnø, restless legs
- Behandl komorbiditet: depression, angst, smerter, søvnapnø og restless legs.
- Søvnapnø hører med i komorbiditeten — spørg til snorken, vejrtrækningspauser og dagtræthed.
- Restless legs er let at spørge til og har en helt anden behandling.
- Komorbiditeten behandles ved siden af søvnbehandlingen.
Komorbiditeten behandles ved siden af søvnbehandlingen: depression, angst, smerter, søvnapnø og restless legs.
Restless legs har et karakteristisk mønster — ubehag i benene om aftenen og i hvile, lindret af bevægelse.
Søvnapnø spørges der til med snorken, vejrtrækningspauser og dagtræthed, se trin 9.
Restless legs har et karakteristisk mønster — ubehag i benene om aftenen og i hvile, lindret af bevægelse.
Søvnapnø spørges der til med snorken, vejrtrækningspauser og dagtræthed, se trin 9.
Kilde: DSAM · Lægehåndbogen: Insomni
4 Melatonin mild start — forsøg 4–8 uger
Melatonin (Circadin)
- Forsøg 4–8 uger og vurder effekt.
- Melatonin er den mildeste medicinske mulighed og har ikke hypnotikas afhængighedsproblem.
- Vurderingen efter 4–8 uger skal faktisk foretages — ellers fortsætter behandlingen uden effekt.
Den aftalte vurderingsperiode er det, der adskiller et behandlingsforsøg fra en vane.
Forsøg 4–8 uger, og vurder effekten — vurderingen skal faktisk foretages.
Melatonin er ikke løsningen på den klassiske vedligeholdte insomni, hvor CBT-I er behandlingen — men den er et rimeligt første medicinske skridt, netop fordi den ikke skaber afhængighed.
Forsøg 4–8 uger, og vurder effekten — vurderingen skal faktisk foretages.
Melatonin er ikke løsningen på den klassiske vedligeholdte insomni, hvor CBT-I er behandlingen — men den er et rimeligt første medicinske skridt, netop fordi den ikke skaber afhængighed.
Kilde: DSAM · pro.medicin.dk: melatonin · Lægehåndbogen
5 Sederende alternativer mellem melatonin og benzodiazepiner
Promethazin (Phenergan)Hydroxyzin (Hydroxyzine "Orifarm")MirtazapinQuetiapin lavdosis (Seroquel)
- Foretrækkes frem for langtids Z-stof/benzo ved kronisk insomni.
- De har ikke det samme afhængigheds- og tolerancepotentiale.
- Men de har hver deres bivirkningsprofil.
- Vælg efter komorbiditet og bivirkningsprofil — se det enkelte præparatkort.
Gruppen ligger mellem melatonin og benzodiazepinerne og foretrækkes frem for langtids Z-stof eller benzo ved kronisk insomni, fordi langtidsbrug af hypnotika frarådes.
Bivirkningsprofilen skal vejes mod gevinsten hos den enkelte — se det enkelte præparatkort.
Komorbiditeten styrer valget, og hvor der ikke er en sådan grund, er et bevidst fravalg muligheden.
Bivirkningsprofilen skal vejes mod gevinsten hos den enkelte — se det enkelte præparatkort.
Komorbiditeten styrer valget, og hvor der ikke er en sådan grund, er et bevidst fravalg muligheden.
Kilde: DSAM · pro.medicin.dk · Lægehåndbogen
6 Valget mellem dem komorbiditet og bivirkningsprofil afgør
- Vælg efter komorbiditet og bivirkningsprofil, ikke efter vane.
- Bivirkningsprofilen slås op på det enkelte præparatkort — også opslaget om antikolinerg belastning.
- Aftal en varighed og et vurderingstidspunkt, ligesom ved melatonin på trin 4.
Valget følger komorbiditeten og bivirkningsprofilen, ikke vanen — se det enkelte præparatkort.
De sederende alternativer foretrækkes frem for langtidsbrug af Z-stof eller benzodiazepin ved kronisk insomni, se trin 5 og 7.
Vurderingstidspunktet er det samme princip som overalt på kortet: et behandlingsforsøg uden slutdato bliver til en fast behandling uden beslutning.
De sederende alternativer foretrækkes frem for langtidsbrug af Z-stof eller benzodiazepin ved kronisk insomni, se trin 5 og 7.
Vurderingstidspunktet er det samme princip som overalt på kortet: et behandlingsforsøg uden slutdato bliver til en fast behandling uden beslutning.
Kilde: DSAM · pro.medicin.dk · Lægehåndbogen
7 Z-stoffer og benzodiazepiner kun ved utilstrækkelig effekt af alt ovenstående
Zopiclon (Imovane)Zolpidem (Stilnoct)Nitrazepam (Mogadon)
- Kun ved utilstrækkelig effekt af alt ovenstående.
- Langtidsbrug ved kronisk insomni frarådes på grund af afhængighed, tolerance og kognitive bivirkninger.
- Hvis det er nødvendigt: kortvarigt, intermitterende, og med en konkret seponeringsplan.
- Intermitterende brug er at foretrække frem for daglig dosering.
Langtidsbrug frarådes på grund af afhængighed, tolerance og kognitive bivirkninger.
Den intermitterende strategi bør aftales fra begyndelsen sammen med en konkret seponeringsplan.
Er hypnotika nødvendigt, er det kortvarigt og intermitterende — og udtrapningen planlægges fra start, se trin 8.
Den intermitterende strategi bør aftales fra begyndelsen sammen med en konkret seponeringsplan.
Er hypnotika nødvendigt, er det kortvarigt og intermitterende — og udtrapningen planlægges fra start, se trin 8.
Kilde: DSAM · pro.medicin.dk · Lægehåndbogen
8 Udtrapningsplanen planlæg den fra start
- Planlæg udtrapning fra start — brug udtrapningsværktøjet.
- Udtrapning kan tage uger til måneder.
- Seponeringsplanen skal være konkret og aftales, når behandlingen startes.
Udtrapningen planlægges fra start — brug udtrapningsværktøjet, og regn med uger til måneder.
Seponeringsplanen skal være konkret og hører sammen med, at brugen holdes kortvarig og intermitterende, se trin 7.
CBT-I hører sammen med udtrapningen og er 1. valg ved kronisk insomni, se trin 1.
Seponeringsplanen skal være konkret og hører sammen med, at brugen holdes kortvarig og intermitterende, se trin 7.
CBT-I hører sammen med udtrapningen og er 1. valg ved kronisk insomni, se trin 1.
Kilde: DSAM · pro.medicin.dk · Lægehåndbogen
Henvisning
9 Hvornår henvises der mistanke om søvnapnø eller anden søvnsygdom
- Mistanke om obstruktiv søvnapnø — snorken, observerede vejrtrækningspauser, udtalt dagtræthed.
- Mistanke om anden specifik søvnsygdom.
- Manglende effekt af CBT-I og relevant medicinsk behandling.
- Ved behov for hjælp til udtrapning af langvarigt hypnotikaforbrug, hvor det ikke lykkes i praksis.
Henvis til søvnklinik eller relevant speciale ved mistanke om obstruktiv søvnapnø — snorken, observerede vejrtrækningspauser og udtalt dagtræthed — ved mistanke om anden specifik søvnsygdom, og ved manglende effekt af CBT-I og relevant medicinsk behandling. Anfør hvor længe søvnproblemet har stået på og hvordan det ytrer sig — indsovning, gennemsovning eller for tidlig opvågning — søvndagbogens tal for sengetid og faktisk sovetid, dagtræthed og hvordan den påvirker arbejde og bilkørsel, snorken og observerede vejrtrækningspauser, BMI og halsomfang, komorbid depression, angst, smerter og restless legs, den samlede medicinliste med alle sederende præparater og hvor længe de har været taget, samt hvilken ikke-farmakologisk behandling der er gennemført — dagtrætheden og oplysningerne om snorken og vejrtrækningspauser er dem, modtageren først kigger efter, fordi de afgør, om det er en apnøudredning.
Anfør snorken, observerede vejrtrækningspauser og dagtræthed — det er dem, der afgør, om det er en apnøudredning.
Spørg om bilkørsel, hvis der er udtalt dagtræthed, og lad det fremgå af henvisningen.
Anfør også, hvilken ikke-farmakologisk behandling der er gennemført, og den samlede medicinliste med alle sederende præparater og hvor længe de har været taget.
Spørg om bilkørsel, hvis der er udtalt dagtræthed, og lad det fremgå af henvisningen.
Anfør også, hvilken ikke-farmakologisk behandling der er gennemført, og den samlede medicinliste med alle sederende præparater og hvor længe de har været taget.
Kilde: DSAM · Lægehåndbogen: Insomni og søvnapnø
Patientinformation
- Faste sengetider, mørkt og køligt soveværelse, ingen skærm eller koffein sent.
- Sengen bruges kun til søvn. Kommer søvnen ikke inden for kort tid, står man op igen.
- Tiden i sengen skæres ned til den tid, man faktisk sover, og udvides derefter gradvist — man skal ligge mindre, ikke mere.
- Sovemedicin bruges kun kortvarigt og med pauser på grund af afhængighed og tolerance, og nedtrapningen aftales fra start.
Baggrund
- Definition: besvær med indsovning, gennemsovning eller for tidlig opvågning mindst 3 nætter ugentligt i mindst 3 måneder, med dagtidskonsekvenser.
- Komorbiditet — depression, angst, smerter og alkohol — er hyppigere årsag end primær insomni.
Kilder
Kilde: DSAM · Lægehåndbogen · pro.medicin.dkgennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning