Kronisk insomni

CBT-I er 1. valg ved kronisk insomni og er ikke et supplement til medicin, men den behandling, medicin eventuelt understøtter.

De tre komponenter er søvnhygiejne, stimulus-kontrol og søvnrestriktion, se trin 2.

«Kronisk» betyder mindst 3 måneder, og det er dét, der adskiller kortet fra akut insomni, hvor tilgangen er en anden.

De tre komponenter hører til CBT-I, som er 1. valg ved kronisk insomni, se trin 1.

Søvnrestriktionen kræver en forklaring for at blive gennemført: tiden i sengen reduceres til den tid, der faktisk soves, og udvides derefter gradvist.

Stimulus-kontrollen betyder, at sengen kun bruges til søvn — kommer søvnen ikke inden for kort tid, står patienten op igen.

Komorbiditeten behandles ved siden af søvnbehandlingen: depression, angst, smerter, søvnapnø og restless legs.

Restless legs har et karakteristisk mønster — ubehag i benene om aftenen og i hvile, lindret af bevægelse.

Søvnapnø spørges der til med snorken, vejrtrækningspauser og dagtræthed, se trin 9.

Den aftalte vurderingsperiode er det, der adskiller et behandlingsforsøg fra en vane.

Forsøg 4–8 uger, og vurder effekten — vurderingen skal faktisk foretages.

Melatonin er ikke løsningen på den klassiske vedligeholdte insomni, hvor CBT-I er behandlingen — men den er et rimeligt første medicinske skridt, netop fordi den ikke skaber afhængighed.

Gruppen ligger mellem melatonin og benzodiazepinerne og foretrækkes frem for langtids Z-stof eller benzo ved kronisk insomni, fordi langtidsbrug af hypnotika frarådes.

Bivirkningsprofilen skal vejes mod gevinsten hos den enkelte — se det enkelte præparatkort.

Komorbiditeten styrer valget, og hvor der ikke er en sådan grund, er et bevidst fravalg muligheden.

Valget følger komorbiditeten og bivirkningsprofilen, ikke vanen — se det enkelte præparatkort.

De sederende alternativer foretrækkes frem for langtidsbrug af Z-stof eller benzodiazepin ved kronisk insomni, se trin 5 og 7.

Vurderingstidspunktet er det samme princip som overalt på kortet: et behandlingsforsøg uden slutdato bliver til en fast behandling uden beslutning.

Langtidsbrug frarådes på grund af afhængighed, tolerance og kognitive bivirkninger.

Den intermitterende strategi bør aftales fra begyndelsen sammen med en konkret seponeringsplan.

Er hypnotika nødvendigt, er det kortvarigt og intermitterende — og udtrapningen planlægges fra start, se trin 8.

Udtrapningen planlægges fra start — brug udtrapningsværktøjet, og regn med uger til måneder.

Seponeringsplanen skal være konkret og hører sammen med, at brugen holdes kortvarig og intermitterende, se trin 7.

CBT-I hører sammen med udtrapningen og er 1. valg ved kronisk insomni, se trin 1.

Anfør snorken, observerede vejrtrækningspauser og dagtræthed — det er dem, der afgør, om det er en apnøudredning.

Spørg om bilkørsel, hvis der er udtalt dagtræthed, og lad det fremgå af henvisningen.

Anfør også, hvilken ikke-farmakologisk behandling der er gennemført, og den samlede medicinliste med alle sederende præparater og hvor længe de har været taget.