Praksis-opslagAlle opslagÅbn i appen →
Værktøjer · Flows — fra symptom til beslutning

Flow — søvnbesvær

Åbn «Flow — søvnbesvær» i Praksis-opslag →
Tekstudgave til søgning og læsning. Præparatkort, beregnere, tjeklister med journaltekst og krydslinks virker i appen. Til sundhedsprofessionelle — ikke patientinformation.
Grænsen ved 3 måneder ændrer behandlingen fuldstændigt: fra kortvarig medicin til CBT-I. Tryk på en boks for detaljer.
Søvnbesvær — vanskeligt at falde i søvn, opretholde søvnen eller for tidlig opvågning▸
Kronisk insomni forudsætter besvær mindst 3 nætter om ugen i mindst 3 måneder med konsekvenser i dagtimerne — træthed, koncentrationsbesvær, irritabilitet, funktionstab. Derunder er der tale om akut insomni.
Spørg om søvnmønsteret over en typisk uge, ikke om den værste nat.
?Tegn på anden søvnsygdom eller vedligeholdende komorbiditet?▸
Snorken, observerede vejrtrækningspauser og dagtidssøvnighed → obstruktiv søvnapnø, brug STOP-BANG · bevægetrang i benene om aftenen → restless legs · smerter · depression eller angst · alkohol · medicin (betablokkere, steroider, SSRI, diuretika til natten) · skifteholdsarbejde.
Ja
Behandl eller udred årsagen først▸
Insomnibehandling alene virker ikke, når en anden tilstand holder søvnen i stykker. Søvnapnø henvises til udredning; depression, angst og smerter behandles på egne præmisser — søvnen bedres ofte med.
Nej
?Mindst 3 nætter om ugen i mindst 3 måneder?
Nej — akut
Akut insomni: find udløseren, og sæt rammerne▸
Udeluk akut stressor, smerter, koffein, alkohol og skærmtid sent. Fast sengetid og fast opvågning, ingen lure i dagtimerne.
Forventningen er, at det går over af sig selv — sig det højt, for frygten for ikke at kunne sove er selv en vedligeholdende faktor.
?Behov for medicin i den akutte fase?
Ja
Kortvarigt — og med seponeringsplan fra dag ét▸
Melatonin først. Z-stoffer (zopiclon, zolpidem) højst 2–4 uger og helst ikke flere nætter i træk. Benzodiazepin kun ved svær akut insomni, hvor andet er utilstrækkeligt, og kun i få uger.
Aftal seponeringstidspunktet ved ordinationen — ikke bagefter.
Nej
Afvent — aftal kontrol frem for p.n.-recept
Ja — kronisk
CBT-I er førstevalg — ikke sovemedicin▸
Kognitiv adfærdsterapi for insomni: stimuluskontrol (sengen bruges kun til søvn og sex, op af sengen ved vågenhed) · søvnrestriktion (tiden i sengen matches til den faktisk sovne tid og udvides gradvist) · kognitiv omstrukturering af tanker om søvn · afspænding.
Søvnhygiejne alene er ikke CBT-I og er utilstrækkeligt ved kronisk insomni. Digitale programmer og selvhjælpsmateriale kan bruges, hvor terapi ikke er tilgængelig.
?Er patienten allerede i fast hypnotikum?
Ja
Udtrapning parallelt med CBT-I▸
Langtidsbrug ved kronisk insomni frarådes: afhængighed, tolerance og kognitive bivirkninger — og hos ældre faldrisiko. Udtrapning kan tage uger til måneder og går bedst, når CBT-I kører samtidig. Brug udtrapningsværktøjet, og aftal faste kontroller undervejs.
Nej
?Effekt af CBT-I efter et forløb?
Ja
Fasthold — teknikkerne skal bruges videre
Nej
Medikamentelt supplement valgt efter komorbiditet▸
Melatonin i 4–8 uger med vurdering af effekt. Derefter sederende alternativer (promethazin, hydroxyzin, mirtazapin, quetiapin i lav dosis) frem for langtidsbehandling med Z-stof eller benzodiazepin — vælg efter komorbiditet og bivirkningsprofil. Fortsat manglende effekt eller mistanke om anden søvnsygdom: søvnambulatorium.
Diagrammet dækker begge insomnikort (akut under 3 mdr. og kronisk fra 3 mdr.).
Kilde: DSAM · Lægehåndbogen · pro.medicin.dk · ICSD-3/DSM-5-kriterier for kronisk insomniOversigtsdiagram — anbefalingerne står i de opslag, diagrammet fører til; dér står kilde og status