Diagnose
Kriterier
Spirometri: FEV1/FVC <0,70 EFTER bronkodilatator
Spirometrien er obligatorisk for diagnosen — uden den er der ingen KOL-diagnose
Relevant eksposition (rygning, erhverv)
Symptomer (dyspnø, hoste, ekspektorat)
Faldgruber & differentialdiagnoser
Uden spirometri er der ingen KOL-diagnose — klinisk mistanke alene er ikke nok
Fuld reversibilitet taler for astma · delvis reversibilitet udelukker ikke KOL
Overvej alfa-1-antitrypsinmangel ved debut <45 år, begrænset rygning eller familiær ophobning
Suppler med
Vurdér sværhedsgrad med FEV1 i % af forventet, symptomscore (CAT/mMRC) og eksacerbationer det seneste år
Inhalator-valg · pMDI (spray) eller pulverinhalator (DPI) — efter præference
Akut forværring (eksacerbation)
·Vurdér først
er det eksacerbation, pneumoni eller hjertesvigt?
Eksacerbation = akut forværring af åndenød, hoste og/eller ekspektoration ud over den daglige variation
Feber over 38 °C, fokale stetoskopifund eller høj CRP → tænk pneumoni, ikke kun eksacerbation. Krepitation høres kun hos en mindre del af patienter med røntgenverificeret pneumoni — fravær udelukker ikke
CRP-grænsen angives forskelligt: pneumoniopslaget bruger 50 mg/l efter DSAM, mens højere grænser (omkring 75) cirkulerer i KOL-sammenhæng. Uanset tallet gælder CRP-kinetikken — værdien stiger først 4–6 timer inde i forløbet og topper efter ca. 48 timer, så en lav værdi på første sygedag beroliger ikke. Se pneumoniopslaget
Ødemer, ortopnø og kendt hjertesygdom → overvej kardiel årsag; de to optræder ofte sammen
1Bronkodilatation
altid — øget SABA/SAMA p.n.
Salbutamol (Ventoline)
Lette forværringer uden almenpåvirkning klares ofte med øget anfaldsmedicin alene
2Prednisolon
ved udtalt dyspnø/bronkospasme
Prednisolon
37,5 mg × 1 i 5 dage — ingen udtrapning nødvendig efter så kort kur
Patienter med hyppige, velkendte eksacerbationer kan have prednisolon hjemme med en aftalt plan
3Antibiotika
KUN ved øget og/eller mere purulent ekspektoration
Amoxicillin (Imadrax)
Doxycyclin (Doxylin)
Øget åndenød UDEN infektionstegn: prednisolon alene, ikke antibiotika
Indikationen er stærkere ved svær KOL end ved mild — ved mild KOL og CRP under 50 kan der ofte ses an med opfølgning
Dosis: amoxicillin 750 mg × 3 i 5 dage (Lægehåndbogen · DSAM's KOL-vejledning). Ved penicillinallergi doxycyklin 100 mg × 2 første døgn, derefter 100 mg × 1 i 4 dage. Høringsudkastet til Astma og KOL (2026) angiver 500 mg × 4 — samme døgndosis-orden, men opslaget følger Lægehåndbogen
·Indlæggelse
svær eksacerbation
Udtalt dyspnø i hvile, konfusion eller faldende bevidsthed, cyanose, faldende saturation, hæmodynamisk påvirkning
Ilt: mål-saturation 88–92 % — ikke 94–98 % som hos lungeraske. KOL-patienten har øget risiko for hyperkapnisk respirationssvigt ved høj ilttilførsel, og ukritisk ilt er en klassisk og potentielt fatal fejl
Ilten skal ikke undlades ved svær hypoksi — den skal titreres. Svær hypoksi er umiddelbart livstruende; hyperkapni tåles bedre. Start lavt (1–2 l/min på dobbeltløbet nasalkateter) og skru ned igen, hvis saturationen overstiger 92 %
Skriv mål-saturationen i henvisningen, så den følger patienten i ambulancen — og giv den til pårørende og hjemmepleje hos patienten med hjemmeilt
Respirationsfrekvens over 25 og puls over 120 taler for indlæggelse
Spørg konkret ved telefonen: «kan du sove og spise trods åndenøden?» Et nej vejer tungere end de fleste tal — og det er et spørgsmål patienten kan svare på uden at skulle vurdere sin egen vejrtrækning. Spørg også, om patienten kan tale i hele sætninger
Manglende effekt af behandling i hjemmet, svær komorbiditet, eller patient der ikke kan klare sig hjemme
Inddrag patientens ønsker og en eventuel behandlingsplan ved fremskreden sygdom
Klassifikation · GOLD 2 · mMRC 1 · 0–1 exac · eos 0,1–0,3
1 · Sværhedsgrad
Lungefunktionsundersøgelse
Lungefunktionsundersøgelse
Før du måler
Notér højde, alder, køn og etnicitet — referenceværdierne afhænger af alle fire, og en forkert højde flytter tolkningen
Pause med korttidsvirkende bronkodilatator 4–6 timer og langtidsvirkende 12–24 timer før reversibilitetstest
Udsæt ved akut luftvejsinfektion inden for de seneste 2–4 uger — resultatet bliver ikke repræsentativt
Relative kontraindikationer: nylig AMI, pneumothorax, øjen- eller abdominalkirurgi, aneurisme, hæmoptyse
Udførelse
Siddende med oprejst ryg og næseklemme. Godt mundstykkefæste — utætheder er den hyppigste tekniske fejl
Maksimal indånding, derefter hurtigst og kraftigst muligt ud, og fortsæt i mindst 6 sekunder
Mindst 3 accepterede blæsninger, hvor de to bedste FEV₁ og FVC ligger inden for 150 ml af hinanden
Kig på kurven, ikke kun tallene: hurtigt peak, glat konkav nedadgående kurve. Hakket eller afkortet kurve = ugyldig test
Tolkning — de tre grundmønstre
| Normal | FEV₁/FVC over nedre normalgrænse og FVC normal |
| Obstruktivt | FEV₁/FVC nedsat. Sværhedsgrad angives ved FEV₁ i % af forventet |
| Restriktivt mønster | FEV₁/FVC normal eller høj med lav FVC. Spirometri kan ikke bekræfte restriktion — det kræver måling af totalkapacitet, så henvis frem for at konkludere |
Obstruktiv: KOL eller astma?
Reversibilitetstest: 400 µg salbutamol (2 sug pulver eller 4 pust spray, voksendosis) — altså dobbeltdosis, ikke én. Gentag spirometrien efter 15–30 minutter
Kriteriet er dobbelt: stigning i FEV₁ over 12 % OG mindst 200 ml. Begge dele skal være opfyldt — en procentstigning uden volumen er en almindelig fejltolkning hos den lille patient med lav udgangsværdi
Den diagnostiske sikkerhed er højere ved 15 % og over 400 ml. Alternativt kriterium: stigning over 10 % af forventet FEV₁
En negativ test udelukker IKKE astma. Sensitiviteten er lav — både i skelnen mellem astma og KOL og mellem astma og lungeraske. Sandsynligheden for positiv test er størst i perioder med symptomer
KOL kræver vedvarende obstruktion EFTER bronkodilatator — diagnosen må ikke stilles på en enkelt måling i et akut forløb
Normal spirometri udelukker ikke astma, som er variabel over tid. Overvej peakflow-registrering over 2 uger eller henvisning til provokationstest
Overlap forekommer, særligt hos rygere med astma i barndommen
Kildeforskel på ventetiden: DSAM’s KOL-vejledning angiver 15 minutter efter 2 doser SABA · Dansk Lungemedicinsk Selskab 15–30 minutter efter 400 µg · DSAM’s nye astma- og KOL-vejledning 20–30 minutter efter 400–600 µg. Forskellen er ikke stor klinisk — men vælg ét interval og gør det til klinikkens rutine, så to målinger på samme patient kan sammenlignes
Faldgruber
Brug nedre normalgrænse frem for et fast forhold på 0,70 — det faste forhold overdiagnosticerer KOL hos ældre og overser den hos yngre
Dårlig teknik ligner obstruktion. Ved uventet resultat: gentag testen frem for at handle på det
Vurdér altid tallene sammen med symptomer, eksponering og forløb — spirometri stiller ikke diagnosen alene
Fald i FEV₁ over tid er mere informativt end en enkelt måling — gem tidligere kurver
KildeDSAM (KOL og astma) · Lægehåndbogen · GOLD/GINA · tjekket
GOLD 1 — FEV₁ ≥80% · GOLD 2 — 50–79% · GOLD 3 — 30–49% · GOLD 4 — <30%
2 · Symptomer
0 · 1 · 2 · 3 · 4
1 — åndenød ved rask gang eller op ad let bakke
3 · Eksacerbationer
0–1 (ingen indlæggelse) · ≥2 moderate / ≥1 indlagt
4 · Eosinofile
<0,1 · 0,1–0,3 · ≥0,3
GOLD-gruppe A · GOLD 2
Gruppe A
Lav symptombyrde, 0–1 eksacerbationer
Behandlingstrin — gruppe A
1
1. valg
Monobronkodilatator — LAMA foretrukket
Tiotropium (Spiriva (Respimat)Umeclidinium (Incruse Ellipta)Formoterol (Oxis Turbuhaler)
2
2. valg
Vedvarende symptomer → LAMA + LABA
Umeclidinium + vilanterol (Anoro Ellipta)Tiotropium + olodaterol (Spiolto Respimat)
3
3. valg
Revurder diagnose, adhærens og inhalationsteknik; henvis ved tvivl
Altid, uanset gruppe: rygestop (vigtigste enkeltintervention) · vaccination (influenza, pneumokok, COVID) · fysisk aktivitet og lungerehabilitering · SABA p.n. (Ventoline) som anfaldsmedicin · tjek inhalationsteknik ved hver kontrol.
Kildeforskel — Basislisten 2026 er mere tilbageholdende end GOLD: i gruppe A nøjes basislisten med SABA p.n., hvor GOLD og dette opslag tilbyder en langtidsvirkende bronkodilatator (LAMA foretrukket). I gruppe B starter basislisten med LABA eller LAMA i monoterapi og går først til LABA+LAMA ved utilstrækkelig effekt, hvor GOLD starter med kombinationen. Begge er enige om resten: pulverinhalator af miljøhensyn, samme device ved kombination, billigste præparat i klassen. ICS: tilføjes ved eosinofile ≥ 0,3 — og SEPONERES ved eosinofile under 0,15, hvor der ikke er dokumenteret effekt; højst 800 µg budesonid i døgnet.
Inhalationsteknik
Inhalationsteknik
Tjek teknikken FØR du optrapper
Op mod 2 ud af 3 bruger deres inhalator forkert. Ved manglende effekt: bed patienten demonstrere teknikken, før du skifter præparat eller øger dosis
Bed dem tage inhalatoren med til hver kontrol — også når det går godt
Skift ikke mellem inhalatortyper uden ny oplæring; forskellige devices kræver forskellig teknik
Spray (pMDI) — kræver koordination
Ryst · ånd helt ud · læberne tæt om mundstykket · tryk og indånd langsomt og dybt samtidig · hold vejret 10 sek.
Vent ~30 sek. mellem pust
Brug spacer til alle der har svært ved koordinationen — og altid til børn og ved akut forværring
Hyppigste fejl: trykker før eller efter indåndingen, indånder for hurtigt, glemmer at holde vejret
Pulverinhalator (DPI) — kræver kraft
Ånd helt ud væk fra inhalatoren (fugt ødelægger pulveret) · slut læberne tæt · indånd hurtigt og kraftigt · hold vejret 10 sek.
Modsat spray: her skal indåndingen være rask, ikke langsom
Uegnet ved svær KOL med lav inspiratorisk flow og under akut forværring — brug spray med spacer i stedet
Spacer
Ét pust ad gangen i kammeret, indånd straks · små børn: 5–10 vejrtrækninger via maske
Vaskes i lunkent sæbevand ~× 1 ugtl. og lufttørres — aftørring giver statisk elektricitet der binder medicinen
Udskiftes ca. årligt
Altid
Skyl munden efter inhalationssteroid (candidiasis, hæshed) — ved spacer er risikoen mindre
Tjek at der er medicin tilbage: brug dosistæller, ikke flyde-test
Notér i journalen at teknikken er demonstreret og tjekket
KildeGINA · GOLD · DSAM · Lungeforeningen · tjekket
Sagt til patienten — tryk for at føje til notatet
Inhalationsteknik demonstreretMundskylning efter ICSRygestopFysisk aktivitetVaccinationHandleplan
Kilde: GOLD 2024 · DSAM · Lægehåndbogengennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning