Kort fortalt
- Positiv diagnose (Rome IV) ved normal CRP og hæmoglobin og fravær af alarmsymptomer — ikke en udelukkelsesdiagnose.
- Cøliakiserologi til alle plus calprotectin: under 50 gør IBD meget usandsynlig; højere værdier gentages eller henvises efter regional vejledning.
- Behandl efter subtype: IBS-C psyllium, derefter macrogol; IBS-D loperamid p.n.; smerter pebermynteolie eller amitriptylin 10–25 mg.
- Nyt mønster: ændret afføring over 4 uger, blod, vægttab eller debut over 50 år skal udredes — det er ikke IBS.
Diagnose
Kriterier
- Tilbagevendende mavesmerter mindst 1 dag om ugen de seneste 3 måneder, med debut ≥6 måneder tidligere
- Plus mindst to af: relateret til afføring · ændret afføringsfrekvens · ændret afføringskonsistens
- (Rome IV-kriterierne)
Faldgruber og differentialdiagnoser
- IBS er en positiv klinisk diagnose — ikke en udelukkelsesdiagnose der kræver omfattende udredning
- Alarmsymptomer der udelukker ren IBS-diagnose: debut >50 år, blod i afføringen, uforklaret vægttab, natlige symptomer, feber, anæmi, familiær ophobning af tarmcancer/IBD
- Klassificér efter afføringsmønster (IBS-C, IBS-D, IBS-M) — det styrer behandlingen
Undersøgelser
- Basalt: blodstatus, CRP, cøliakiscreening, TSH · fækal calprotectin ved diarré for at skelne fra IBD
Behandling
1 Diagnosen positiv diagnose — ikke en udelukkelsesdiagnose
Cøliaki →
Rom IV-kriterierne
Recidiverende mavesmerter — og mindst 2 af 3
Mavesmerter mindst én dag om ugen gennem de sidste 3 måneder, med symptomstart mindst 6 måneder siden. Smerten skal være der — oppustethed alene opfylder ikke kriterierne.
Færre end 2 af 3. Kriterierne er ikke opfyldt. Overvej anden forklaring — og vær særligt opmærksom, hvis smerten mangler helt: oppustethed eller ændret afføring uden smerter er ikke IBS.
- IBS stilles som positiv diagnose på kriterierne plus normal CRP og hæmoglobin plus fravær af alarmsymptomer. Den blev tidligere betragtet som en udelukkelsesdiagnose — det er den ikke længere.
- Prævalensen i Danmark er omkring 16 %. Sig tallet: det gør diagnosen til noget almindeligt frem for noget, der lyder som en restkategori.
- Basisprogrammet til alle: hæmoglobin, leukocytter og CRP · IgA-transglutaminase med total IgA · fæces-calprotectin (se trin 3).
- Cøliakiserologi til alle er den vigtigste enkeltprøve. De to tilstande ligner hinanden præcis nok til, at cøliaki overses i årevis bag en IBS-mærkat — og en diagnosticeret IBS-patient bliver sjældent udredt igen.
- Ved diarrédominerende IBS: test desuden for laktoseintolerans ved symptomer herpå.
Ved tvivl eller atypisk billede suppleres med levertal, albumin, INR, ferritin, B12, folat og TSH.
Cobalamin er samtidig med til at støtte diagnosen ved grænsehøj calprotectin — se trin 3, hvor normal cobalamin indgår i de fund, der taler for IBS frem for inflammatorisk tarmsygdom.
Hvorfor «positiv diagnose» ændrer noget: så længe IBS var en udelukkelsesdiagnose, skulle patienten igennem en udredning for at få den. Det er den forskel, der sparer koloskopien hos den unge med typiske symptomer og normale prøver.
Cobalamin er samtidig med til at støtte diagnosen ved grænsehøj calprotectin — se trin 3, hvor normal cobalamin indgår i de fund, der taler for IBS frem for inflammatorisk tarmsygdom.
Hvorfor «positiv diagnose» ændrer noget: så længe IBS var en udelukkelsesdiagnose, skulle patienten igennem en udredning for at få den. Det er den forskel, der sparer koloskopien hos den unge med typiske symptomer og normale prøver.
Kilde: Forløbsbeskrivelse: Irritabel tyktarm — udredning og behandling (godkendt i Specialerådet for Gastroenterologi, praksiskoordinatorerne og PLO-M) · Lægehåndbogen: Irritabel tarmsyndrom
2 Subtypen uden den bliver behandlingen generisk
- Der er ikke ét IBS at behandle. Subtypen bestemmes efter afføringens form på de dage, hvor afføringen er unormal — brug Bristol Stool Chart.
- IBS-C — obstipationsdominerende: overvejende hård, klumpet afføring (Bristol 1–2).
- IBS-D — diarrédominerende: overvejende blød eller vandig afføring (Bristol 6–7).
- IBS-M — blandet: både hård og løs afføring i betydeligt omfang. IBS-U — uklassificerbar: kriterierne er opfyldt, men mønstret passer ikke i de tre.
- Bed patienten registrere en uge, hvis billedet er uklart.
Subtypen kan skifte — og det er ikke behandlingssvigt. En betydelig del af patienterne skifter subtype over tid, især mellem IBS-M og de to rene former. Det er en anledning til at justere behandlingen, ikke til at revurdere diagnosen — medmindre der er kommet alarmsymptomer til.
Sig det på forhånd: patienten, der har fået loperamid mod diarré og et halvt år senere er obstiperet, tror ellers, at behandlingen har ødelagt noget.
Sig det på forhånd: patienten, der har fået loperamid mod diarré og et halvt år senere er obstiperet, tror ellers, at behandlingen har ødelagt noget.
Kilde: Forløbsbeskrivelse: Irritabel tyktarm — udredning og behandling · Lægehåndbogen: Irritabel tarmsyndrom
3 Calprotectin grænserne — og prøvebetingelserne
- Under 50: inflammatorisk tarmsygdom er meget usandsynlig. Ingen yderligere gastroenterologisk udredning nødvendig.
- 50–200: sandsynligheden for IBD er fortsat lille. IBS-diagnosen styrkes af længerevarende intermitterende symptomer, diffuse smerter, ingen familiær disposition til IBD og normal cobalamin. Gentag prøven.
- Over 200: henvis til gastroenterologisk enhed mhp. udredning for inflammatorisk tarmsygdom.
- Ingen NSAID eller acetylsalicylsyre i mindst 2 uger før prøven — begge hæver calprotectin, uden at der er tale om IBD. Ikke under eller lige efter gastroenteritis, og ikke under menstruation.
- Prøven tages, mens symptomerne står på. En normal værdi i en rolig periode siger mindre.
En forhøjet værdi taget under de forkerte betingelser sender patienten i skopi på et falsk grundlag — og en gentagelse under rigtige betingelser er billigere end en koloskopi.
Kilderne er uenige om gentagelsesintervallet og henvisningsgrænsen. Region Midtjyllands forløbsbeskrivelse (godkendt i Specialerådet for Gastroenterologi): grænseområdet gentages efter 3 måneder, og der henvises ved over 200. Region Nordjyllands forløbsbeskrivelse: grænseområdet 50–200 gentages efter 4 uger; gentagne værdier på 50–150 taler imod IBD, mens gentagne værdier over 150 bør henvises.
Opslaget følger Midtjyllands tal, fordi de er knyttet til den godkendte IBS-forløbsbeskrivelse. Uenigheden er reel — tjek din egen regions vejledning, især hvis værdien ligger mellem 150 og 200.
Kilderne er uenige om gentagelsesintervallet og henvisningsgrænsen. Region Midtjyllands forløbsbeskrivelse (godkendt i Specialerådet for Gastroenterologi): grænseområdet gentages efter 3 måneder, og der henvises ved over 200. Region Nordjyllands forløbsbeskrivelse: grænseområdet 50–200 gentages efter 4 uger; gentagne værdier på 50–150 taler imod IBD, mens gentagne værdier over 150 bør henvises.
Opslaget følger Midtjyllands tal, fordi de er knyttet til den godkendte IBS-forløbsbeskrivelse. Uenigheden er reel — tjek din egen regions vejledning, især hvis værdien ligger mellem 150 og 200.
Kilde: Forløbsbeskrivelse: Irritabel tyktarm (Region Midtjylland) · Forløbsbeskrivelse: Afføringsforstyrrelser (Region Nordjylland)
4 Kost, livsstil og forventning tre sætninger sparer mange genkonsultationer
- Fiber-justering og lav-FODMAP-kost efter vejledning — se værktøjet øverst på kortet.
- Fysisk aktivitet, symptomstyret: 20–60 min., 3–5 gange om ugen.
- Afstem forventningen før du starter: ingen behandling kan kurere IBS · symptomerne kan reduceres, ikke fjernes · behandlingen virker kun, mens den bruges.
- Otte ud af ti får det bedre med tiden, om end det kan tage år. Prognosen er god: ingen øget risiko for alvorlig sygdom eller påvirket livslængde.
- Tryghed og forklaring om funktionel lidelse — en god læge-patient-kontakt er selv vist at berolige og mindske behovet for fremtidige kontakter.
Hvorfor de tre sætninger skal siges højt og tidligt: patienten, der forventer helbredelse, oplever hver bedring som utilstrækkelig og hver forværring som svigt. Den, der ved, at målet er færre og mildere symptomer, kan holde fast i en behandling, der faktisk virker.
Uopløselige fibre (klid) kan forværre oppustethed — det er en almindelig grund til, at patienten opgiver «mere fiber», og til at fiberrådet skal være konkret frem for generelt.
Uopløselige fibre (klid) kan forværre oppustethed — det er en almindelig grund til, at patienten opgiver «mere fiber», og til at fiberrådet skal være konkret frem for generelt.
Kilde: Forløbsbeskrivelse: Irritabel tyktarm — udredning og behandling · Lægehåndbogen: Irritabel tarmsyndrom
5 Medicin efter subtype vælg efter trin 2, ikke efter symptomet i dag
Macrogol (Movicol)Loperamid (Imodium)Butylscopolamin (Buscopan)Amitriptylin (Saroten)
- IBS-C: psyllium (loppefrøskaller) som første fibervalg, derefter macrogol. IBS-D: loperamid p.n. Kramper og smerter: butylscopolamin p.n.
- Pebermynteolie ved behandlingskrævende mavesmerter: Colpermin enterokapsler 187 mg (0,2 ml), voksne 1–2 kapsler × 3 dgl. · 12–17 år 1 kapsel × 3 · 8–11 år 1 kapsel × 2 · kontraindiceret under 8 år.
- Synkes hele, mindst 30 minutter før eller efter et måltid — mad frigiver olien for tidligt, og så kommer halsbranden i stedet for effekten.
- Vedvarende smerter: lavdosis amitriptylin (10–25 mg til natten) — virker på den viscerale hypersensitivitet, ikke som antidepressiv.
- Psyllium har NNT 11; macrogol og de osmotiske laksantia NNT 3 og færre bivirkninger end de peristaltikfremmende.
Pebermynteolie — tallene: metaanalyser viser en smerteeffekt ca. 30 % over placebo og en samlet behandlingseffekt ca. 39 % over placebo, NNT 2,5–4. På grund af den sparsomme bivirkningsprofil anbefales den som førstelinjebehandling ved behandlingskrævende IBS-mavesmerter. Fælder: forværrer halsbrand og hiatushærnie — seponér da. Indeholder jordnøddeolie: undgå ved jordnødde- eller sojaallergi. Kontraindiceret ved alvorlig lever- og galdevejssygdom. Registreret som naturlægemiddel, altså håndkøb uden tilskud — sig prisen højt.
Psyllium: i en metaanalyse af tre RCT med 591 patienter en samlet terapeutisk gevinst på 40 %, men med NNT 11. Macrogol er førstevalg, når psyllium ikke rækker. Bemærk, at evidensen for laksantia stammer fra kronisk obstipation og er overført til IBS-C.
Psyllium: i en metaanalyse af tre RCT med 591 patienter en samlet terapeutisk gevinst på 40 %, men med NNT 11. Macrogol er førstevalg, når psyllium ikke rækker. Bemærk, at evidensen for laksantia stammer fra kronisk obstipation og er overført til IBS-C.
Kilde: pro.medicin.dk: Colpermin (naturlægemiddel) · Ugeskrift for Læger: Behandling af irritabel tyktarm · Lægehåndbogen: Irritabel tarmsyndrom
6 Når medicinen ikke rækker galdesyremalabsorption — og det der ikke virker
- Galdesyremalabsorption ses hos op til 25 % af patienterne med IBS-D (10–33 % i selekterede materialer), og de har effekt af colestyramin, hvor øvrige IBS-symptomer ikke påvirkes.
- Tænk på det ved behandlingssvigt af diarréen, især ved vandig, hastende afføring om morgenen eller efter måltider, og efter kolecystektomi eller ileumresektion.
- Colestyramin tages med mindst 2 timers afstand til anden medicin, som ellers bindes — det gælder også levothyroxin og warfarin. Optitrér langsomt.
- Kognitiv terapi og mindfulness har vist effekt. Er samtidig psykiatrisk sygdom til stede, skal den være velbehandlet, før IBS-behandlingen har rimelig chance.
- Det der IKKE virker: mebeverin og hyoscin (gamle, små studier af ringe kvalitet) · rifaximin (højst 10 % gevinst på oppustethed, og hører ikke til i praksis).
Om colestyramin: små doser tåles bedre end store; dårlig smag og oppustethed er hovedgrunden til, at behandlingen opgives. Det er en fjerdedel af en stor gruppe, der ellers går rundt med en diagnose, der føles ubehandlelig.
Loperamid har ikke påvist effekt på IBS-symptomerne som sådan — det virker på diarréen, og det er også alt, hvad det skal.
Indgår IBS i et bodily distress syndrome, kan der henvises til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.
Loperamid har ikke påvist effekt på IBS-symptomerne som sådan — det virker på diarréen, og det er også alt, hvad det skal.
Indgår IBS i et bodily distress syndrome, kan der henvises til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.
Kilde: Ugeskrift for Læger: Behandling af irritabel tyktarm (galdesyremalabsorption hos op til 25 % ved IBS-D) · Lægehåndbogen: Irritabel tarmsyndrom (10–33 %) · pro.medicin.dk: colestyramin · Forløbsbeskrivelse: Irritabel tyktarm
Henvisning
7 Alarmsymptomer et NYT mønster er ikke IBS
- Blod, vægttab, debut over 50 år og nattesymptomer → udred/henvis — udeluk IBD, cøliaki og malignitet.
- Ændring af et ellers stabilt afføringsmønster i over fire uger er et indgangskriterium til pakkeforløb for tarmkræft. Det er ikke et IBS-symptom.
- Det samme gælder nytilkomne mavesmerter, der persisterer over 4 uger, synlig rektal blødning og uforklaret blødnings- eller jernmangelanæmi.
- IBS forudsætter langvarige, svingende symptomer — ikke et nyt mønster. Er mønstret nyt og vedvarende, går henvisningen forud for diagnosen.
Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm: ændring af et ellers stabilt afføringsmønster i over 4 uger · nytilkomne mavesmerter over 4 uger · synlig rektal blødning · uforklaret blødnings- eller jernmangelanæmi. Kriterierne anvendes især fra 40-årsalderen, men gælder efter konkret klinisk vurdering også yngre og ved arvelig disposition — to førstegradsslægtninge, eller én under 50 år med kolorektal cancer. Gastroenterologisk enhed: calprotectin over 200 (trin 3) · vedvarende diagnostisk tvivl. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser hvis IBS indgår i et bodily distress syndrome.
Bemærk, at op mod 25 % kan have ændret afføringsmønster i lang tid efter en infektiøs diarréepisode — det er en forklaring, ikke en fritagelse fra kriterierne. Postinfektiøs IBS er en anerkendt undertype, men den skal opfylde Rom IV som alle andre, og den fritager ikke for kræftpakkevurderingen, hvis mønstret er nyt.
Hvorfor grænsen er sat ved et «nyt mønster»: det er dét, der adskiller den midaldrende med tre måneders ændret afføring fra den unge med årelange svingende symptomer. Den første skal udredes, den anden skal behandles.
Hvorfor grænsen er sat ved et «nyt mønster»: det er dét, der adskiller den midaldrende med tre måneders ændret afføring fra den unge med årelange svingende symptomer. Den første skal udredes, den anden skal behandles.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Indgang til pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm — til brug i almen praksis · Lægehåndbogen: Irritabel tarmsyndrom
Patientinformation
- IBS giver ingen øget risiko for alvorlig sygdom eller påvirket livslængde, og otte ud af ti får det bedre med tiden, om end det kan tage år.
- Behandlingen kan reducere symptomerne, ikke kurere, og virker kun, mens den bruges. Subtypen kan skifte over tid uden at være behandlingssvigt.
- Fysisk aktivitet 20–60 min. 3–5 gange om ugen samt fiber og lav-FODMAP-kost efter vejledning.
- Pebermynteolie synkes hel mindst 30 minutter før eller efter et måltid.
Baggrund
- Prævalens omkring 16 % i Danmark.
- Galdesyremalabsorption ses hos op til 25 % med IBS-D og har effekt af colestyramin.
- Postinfektiøst: op mod 25 % kan have ændret afføringsmønster længe efter en infektiøs diarréepisode.
Kilder
Kilde: Forløbsbeskrivelse: Irritabel tyktarm — udredning og behandling (Specialerådet for Gastroenterologi, praksiskoordinatorerne og PLO-M) · Lægehåndbogen: Irritabel tarmsyndrom · Ugeskrift for Læger: Behandling af irritabel tyktarm · Sundhedsstyrelsen: Indgang til pakkeforløb · pro.medicin.dkgennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning