Hypertension & præeklampsi

Tidsvinduet er hele pointen. Placentationen er i gang gennem første trimester, og det er dér, acetylsalicylsyren har noget at gribe fat i. Efter uge 16 aftager effekten, men den forsvinder ikke brat — derfor står muligheden for opstart indtil GA 20 stadig.

Den praktiske konsekvens: risikovurderingen skal ske ved den første graviditetskonsultation, ikke ved den anden. Er kvinden allerede i uge 18, når hun sidder foran dig, er svaret stadig at starte — ikke at lade være.

Til natten frem for om morgenen er den dosering, vejledningen angiver.

Den fertile kvinde i antihypertensiv behandling er stedet, hvor det kan gøres i god tid. Er hun i ACE-hæmmer eller ARB og har graviditetsønske, er omlægningen en planlagt konsultation frem for en hastesag.

Omlægning frem for aftrapning betyder, at der skal stå noget andet på recepten samme dag — blodtrykket skal fortsat behandles, bare med et middel, der kan bruges i graviditeten. Hvilke det er, står på trin 6.

Spironolakton glemmes oftest, fordi den sjældent tænkes som blodtryksmedicin.

Forskellen på de to grænser fanger folk. Et hjemmemålt tryk lige under konsultationsgrænsen kan være forhøjet — hjemmemålinger ligger systematisk lavere, og grænsen følger med ned.

Vægtstigningen er den, kvinden selv oftest bemærker, og den, der oftest bliver forklaret med graviditeten. Hurtig stigning over dage hører til på listen.

«Mindre liv» står med, fordi væksthæmning kan være det første tegn — og fordi det er det symptom, kvinder er mest tilbøjelige til at vente med at nævne.

Grænsen er lav med vilje. Præeklampsi kan udvikle sig over dage, og fødeafdelingen har både blodprøverne og fosterovervågningen — begge dele afgør, om det er gestationel hypertension eller præeklampsi, og ingen af dem findes i konsultationen.

Det, der giver merværdi i henvisningen, er blodtryksforløbet frem for det enkelte tal: hvornår det begyndte at stige, hvad hjemmemålingerne viser, og om der er symptomer fra listen på trin 3.

Hun skal ikke hjem og måle en uge mere, hvis trykket er over grænsen ved to målinger.

Definitionen blev udvidet netop for at fange dem, der ikke har proteinuri. Det klassiske triade-billede — hypertension, ødemer og protein i urinen — er stadig det hyppigste, men det er ikke længere kriteriet.

De organmarkører, der indgår, findes ikke i konsultationen, og det er en del af begrundelsen for, at tærsklen for henvisning er blodtrykket alene. Almen praksis skal ikke afklare, om der er præeklampsi; det skal fødeafdelingen.

Væksthæmning tæller med på listen — derfor hører spørgsmålet om fosterets bevægelser hjemme i samme konsultation som blodtryksmålingen.

Målet er en langsom reduktion til omkring 135 systolisk og 85 diastolisk. Hurtig sænkning kompromitterer placentaperfusionen — det er derfor, behandlingen indledes i sygehusregi frem for i praksis.

Kontrolintervallet er det, almen praksis oftest kommer til at bære, når kvinden er sendt hjem igen. En uge mellem målingerne er maksimum, ikke standarden, og andelen, der progredierer, er høj nok til, at det skal tages bogstaveligt.

Diabeteskontraindikationen er let at overse, fordi labetalol ellers er førstevalget — spørg til prægestationel diabetes, før du læser præparatvalget op.

Hurtig ødemudvikling og blodtryksstigning er tegn på progression ved truende eklampsi. Synsforstyrrelser ses hos 20 % ved præeklampsi og 50 % ved eklampsi — de er altså langt fra et sent tegn.

Epigastriesmerten er den fælde, der koster mest. Den bliver forvekslet med gastritis, galdesten og halsbrand hos en gravid, som netop forventes at have mavegener, og HELLP-kvinden kan have helt normalt blodtryk og normal urinstix.

Post partum-vinduet er det andet blinde punkt: når kvinden er udskrevet, er hun vores. Hovedpine og synsforstyrrelser hos en nybagt mor er ikke træthed, før det modsatte er vist.

Ved de novo hypertension over 140/90 post partum opstartes behandling — det er altså ikke kun en udtrapningsopgave.

Ved behov for længerevarende behandling under amning er enalapril og captopril godkendt og kan startes, når kreatinin er stabil. Methyldopa skiftes eller seponeres ofte post partum på grund af depressionsrisikoen — en nybagt mor er ikke stedet at lade den stå.

Blodtrykket normaliseres normalt inden for få døgn. Varer præeklampsien ud over 3–5 dage efter fødslen, kan det skyldes kronisk hypertension, og vedvarende forhøjet BT 12 uger efter fødslen defineres som essentiel hypertension.

Udtrapningsplanen kan genereres nederst på kortet.

Det, der gør denne opfølgning skrøbelig, er, at ingen ejer den. Fødeafdelingen har afsluttet forløbet, og kvinden har et spædbarn og ingen symptomer. Der er ikke noget system, der kalder hende ind — derfor skal aftalen laves, mens hun stadig er i kontakt med os.

Præeklampsi er en tidlig markør for kardiovaskulær risiko hos en kvindegruppe, der ellers ikke risikovurderes i årtier endnu. Det er dét, der gør den årlige blodtrykskontrol værd at holde fast i.

Gentagelsesrisikoens spænd er stort, fordi den afhænger af, hvor tidligt og hvor svært forløbet var — men også det tal er værd at have med, når hun spørger, om hun tør en gang til.