Praksis-opslagAlle opslagÅbn i appen →
Tværgående · Psykiatri & afhængighed

Helbredsangst & funktionelle symptomer

Åbn «Helbredsangst & funktionelle symptomer» i Praksis-opslag →
Tekstudgave til søgning og læsning. Præparatkort, beregnere, tjeklister med journaltekst og krydslinks virker i appen. Til sundhedsprofessionelle — ikke patientinformation.
Funktionel lidelse er en positiv diagnose baseret på et genkendeligt mønster — ikke en udelukkelsesdiagnose.
ICD-10 F45 / DF45.9
Disse præparater bruges her
1Sertralin, start 50 mg, mål 50–200 mg × 1 dgl
Flow — funktionel lidelse
Kort fortalt
  • Positiv diagnose på et genkendeligt mønster: vedvarende symptomer fra flere organsystemer med funktionspåvirkning — ikke udelukkelse.
  • Én afsluttende udredning ud fra klinisk mistanke, og meld klart ud, at den er afsluttet. Gentagne undersøgelser vedligeholder tilstanden.
  • Anerkend og forklar: tegn cirklen, faste konsultationer hos samme læge. Kognitiv terapi; SSRI ved komorbid angst eller depression.
  • Nye objektive fund vurderes på egne præmisser. Henvis til klinik for funktionelle lidelser ved betydelig funktionsnedsættelse.

Diagnose

Kriteriertryk på de fund der passer
Vedvarende fysiske symptomer der påvirker funktionsevne og dagligdag
Symptomer fra flere organsystemer·træthed·koncentrationsbesvær·smerte
Mønsteret er genkendeligt og symptomerne er reelle — de er ikke indbildte og ikke viljestyrede
Vurder sværhedsgrad efter antal symptomer, varighed og funktionspåvirkning
Faldgruber & differentialdiagnoser
Nye, objektive fund skal altid vurderes på egne præmisser — en funktionel diagnose beskytter ikke mod ny sygdom, og det er den alvorligste faldgrube
Gentagne udredningsrunder uden ny mistanke skader — de fastholder i sygdomsrollen, øger bekymring og fører til tilfældige fund med egne konsekvenser
Giv diagnosen aktivt og forklar mekanismen — uforklarede symptomer uden forklaring er langt værre for patienten end en forklaret funktionel lidelse
Høj komorbiditet med angst, depression og tidligere traumer — men de er hverken årsag eller forudsætning
Kontinuitet med én fast læge og aftalte, planlagte konsultationer frem for akutte henvendelser forbedrer forløbet markant
Suppler med
Én grundig, afgrænset udredning ud fra klinisk mistanke — derefter fokus på funktion og mestring. Screen for depression og angst som behandlelig komorbiditet
Redskaber — tryk for at åbne
MDIGAD-7

Behandling

1 Anerkend symptomerne de er ægte, uanset at prøverne er normale
  • «Der er ikke noget galt» er den værste sætning.
  • Symptomerne er reelle, uanset at prøverne er normale.
  • Sig det direkte: jeg tror på, at du har ondt — og prøverne er normale.
Skil de to udsagn ad og sig dem begge: symptomerne er der, og de er ikke udtryk for en skade. Det er hverken en indrømmelse eller en afvisning, men den præcise beskrivelse.

Anerkendelsen er ikke høflighed, men behandling. Den er forudsætningen for, at forklaringen på trin 2 kan høres som en forklaring frem for som en bortforklaring.
Kilde: DSAM: Funktionelle lidelser · Funktionelle Lidelser (AUH)
2 Forklar mekanismen tegn cirklen — det er kernen i behandlingen
  • Opmærksomhed på kroppen + bekymring → forstærket symptomoplevelse → mere opmærksomhed.
  • Tegn cirklen for patienten — psykoedukation er kernen i behandlingen.
  • Cirklen forklarer, hvorfor symptomerne er ægte og samtidig kan blive værre af bekymring.
  • Den forklarer også, hvorfor flere prøver ikke hjælper, se trin 4.
Cirklen skal tegnes for patienten. Opmærksomhed på kroppen og bekymring forstærker symptomoplevelsen, som igen giver mere opmærksomhed — det er den mekanisme, psykoedukationen bygger på.

Cirklen er også den, der bærer de øvrige trin: undersøgelserne på trin 4, symptomtjekket på trin 7 og konsultationsmønsteret på trin 6 er alle måder at bryde den samme cirkel.
Kilde: DSAM: Funktionelle lidelser · Funktionelle Lidelser (AUH)
3 Spørg til patientens egen frygt «hvad er du bange for, det er?»
  • Spørg til patientens egen forklaring og frygt: «hvad er du bange for, det er?»
  • Uden spørgsmålet behandler du en anden bekymring end den, patienten har.
  • Beroligelsen skal rettes mod netop den frygt.
Spørg både til patientens egen forklaring og til frygten. Det er patientens egen bekymring, beroligelsen skal rettes mod.

Det giver også adgang til det, patienten har søgt efter, se trin 7 — googlingen er sjældent tilfældig, men rettet mod netop den ene frygt.
Kilde: DSAM: Funktionelle lidelser · Lægehåndbogen
4 Begræns undersøgelserne de vedligeholder tilstanden
  • Gentagne normale prøver beroliger kun kortvarigt og bekræfter patienten i, at der er noget at lede efter.
  • Hver ny prøve er et signal om, at lægen også er i tvivl.
  • Trygheden ved et normalt svar holder kun kortvarigt, hvorefter bekymringen vender tilbage.
  • Alternativet er ikke ingenting, men trin 5: én grundig, afsluttende udredning.
Undersøgelsen har en utilsigtet besked indbygget. Uanset hvad der siges, hører patienten, at der stadig er noget at lede efter — ellers ville lægen ikke lede.

Beroligelsen er kortvarig, og det er grunden til, at flere prøver ikke er en vej ud — de vedligeholder tilstanden.

Det svære er den kliniske vurdering ved siden af. Beslutningen om ikke at undersøge er ikke en regel, men et skøn, der skal tages igen ved nye eller ændrede symptomer, se trin 10.
Kilde: DSAM: Funktionelle lidelser · Lægehåndbogen
5 Én grundig, afsluttende udredning og meld klart ud, at den er afsluttet
  • Lav én grundig, afsluttende udredning — og meld klart ud, at den er afsluttet.
  • Det er afslutningen, der er behandlingen, ikke undersøgelserne i sig selv.
  • Sig, hvad der er undersøgt, og hvad der dermed er udelukket, frem for kun at sige, at alt var normalt.
  • Skriv det i journalen, så den næste læge ikke begynder forfra.
Udmeldingen skal være eksplicit for at virke. En udredning, der bare ebber ud, efterlader spørgsmålet åbent.

Formuleringen betyder noget: «vi har undersøgt for X, Y og Z, og det er udelukket» er noget andet end «prøverne var fine». Det første lukker en liste, det andet lukker ingenting.

Journalnotatet er det, der forhindrer, at udredningen genstartes af den næste læge.
Kilde: DSAM: Funktionelle lidelser · Funktionelle Lidelser (AUH)
6 Planlagte konsultationer fast interval frem for symptomudløste
  • Planlagte konsultationer med fast interval frem for symptomudløste — det bryder forstærkningsmønstret.
  • Når kontakten udløses af symptomer, belønnes symptomerne med opmærksomhed.
  • Med et fast interval kommer patienten, uanset hvordan hun har det, og behøver ikke være dårlig for at få tid.
  • Kontinuitet hos samme læge er i sig selv behandling.
Aftalen skal siges positivt: du får en fast tid med fast interval, uanset hvordan du har det — ikke som en begrænsning i adgangen.

Kontinuiteten hos samme læge er ikke en tilføjelse, men en betingelse. Skiftende læger betyder skiftende vurderinger, og hver ny vurdering starter cirklen forfra.
Kilde: DSAM: Funktionelle lidelser · Lægehåndbogen
7 Reducér symptomtjekket det er sikkerhedsadfærd som ved angst
  • Aftal, at symptomtjek reduceres: googling, kropsskanning, forsikringssøgning.
  • Det er sikkerhedsadfærd som ved angst og virker på samme måde — kortvarig lettelse, langvarig forstærkning.
  • Spørg konkret til, hvor meget der tjekkes og søges — det er det, aftalen om reduktion tager udgangspunkt i.
  • Aftal en reduktion, ikke et forbud.
Adfærden er ikke et karaktertræk, men en del af mekanismen på trin 2, og den skal beskrives som sådan: hver kontrol af pulsen retter opmærksomheden mod kroppen og forstærker det, der mærkes.

Forsikrings- og bekræftelsessøgningen omfatter også konsultationen selv — og det er en af grundene til, at det faste interval på trin 6 hjælper.
Kilde: DSAM: Funktionelle lidelser · Funktionelle Lidelser (AUH)
8 Behandlingen kognitiv terapi har den bedste dokumentation
SertralinPsykoedukationKognitiv terapi — grundelementerFysisk aktivitet som behandlingVejrtrækning & afspænding
  • Kognitiv terapi har den bedste dokumentation ved helbredsangst.
  • Gradueret fysisk aktivitet ved funktionel træthed eller smerte.
  • SSRI kan overvejes ved samtidig angst eller depression eller ved udtalt helbredsangst.
  • Psykoedukationen på de første trin er en del af behandlingen, ikke en indledning til den.
«Gradueret» er det bærende ord ved den fysiske aktivitet.

SSRI har sin plads ved den samtidige angst eller depression eller ved udtalt helbredsangst — kognitiv terapi er den behandling, der har den bedste dokumentation ved helbredsangst.

Kortene i chiprækken kan bruges direkte i konsultationen og giver patienten noget konkret med hjem.
Kilde: DSAM: Funktionelle lidelser · Lægehåndbogen
9 Komorbiditeten depression og angst forværrer forløbet
  • Behandl komorbid depression og angst — de er hyppige og forværrer forløbet.
  • Spørg til dem aktivt, også når patienten præsenterer sig med kropslige symptomer alene.
  • SSRI kan overvejes ved den samtidige angst eller depression, se trin 8.
Depression og angst er hyppige ved funktionelle lidelser og forværrer forløbet. Spørg til dem aktivt, også når patienten kommer med kropslige symptomer alene.

Formulér spørgsmålet, så det ikke høres som en omdiagnosticering: symptomerne er reelle, og komorbiditeten behandles, fordi den forværrer forløbet.
Kilde: DSAM: Funktionelle lidelser · Lægehåndbogen
10 Nye fund vurderes på egne præmisser diagnosen beskytter ikke mod ny sygdom
  • Nye, objektive fund skal altid vurderes på egne præmisser.
  • En funktionel diagnose beskytter ikke mod ny sygdom.
  • Det gælder især det, der er anderledes end det sædvanlige: et nyt symptom, et andet mønster, et objektivt fund.
  • Balancen mod trin 4 er den svære del, og den kræver kendskab til patienten — se trin 6 om kontinuitet.
Det er den fejl, kortet selv kan medvirke til, og derfor står trinnet her: en funktionel diagnose beskytter ikke mod ny sygdom.

Skellet går ved det objektive. Et nyt symptom hos en patient med mange symptomer er ikke i sig selv en grund til udredning; et objektivt fund er.

Kontinuiteten er det, der gør skellet muligt. Den læge, der kender patientens sædvanlige billede, kan se, når noget er anderledes.
Kilde: DSAM: Funktionelle lidelser · Lægehåndbogen

Henvisning

11 Hvornår henvises der svær eller langvarig funktionel lidelse
  • Betydelig funktionsnedsættelse.
  • Mange symptomer på tværs af organsystemer.
  • Manglende effekt af ovenstående.
  • Henvis til specialiseret enhed eller klinik for funktionelle lidelser, hvor de findes.
Henvis til specialiseret funktionel lidelses-enhed eller klinik for funktionelle lidelser — hvor de findes — ved betydelig funktionsnedsættelse, ved mange symptomer på tværs af organsystemer, eller ved manglende effekt af psykoedukation, kognitiv behandling og gradueret aktivitet. Anfør symptomernes art, varighed og udbredelse over organsystemer, hvilken funktionsnedsættelse de medfører i arbejde, uddannelse og hverdag, hvad der er foretaget af udredning og hvad der dermed er udelukket, hvilken psykoedukation og behandling der er givet og med hvilken effekt, kontaktmønsteret, samt komorbid depression, angst eller anden psykisk sygdom og behandlingen af den — den gennemførte udredning og funktionsniveauet er de to, modtageren først kigger efter. Anfør udtrykkeligt, at udredningen er afsluttet, og hvad der er udelukket — ellers starter den forfra.
Beskriv den afsluttede udredning i henvisningen — gentagne undersøgelser vedligeholder tilstanden, se trin 4.

Funktionsniveauet skal beskrives konkret — arbejde, uddannelse, hverdag — frem for som en symptomliste. Det er den, der afgør prioriteringen.

Kontinuiteten i praksis fortsætter under et specialiseret forløb og bør ikke ophøre, når henvisningen er sendt: den er stadig en del af behandlingen, se trin 6.
Kilde: DSAM: Funktionelle lidelser · Funktionelle Lidelser (AUH) · Lægehåndbogen

Patientinformation

  • Symptomerne er ægte, selv om prøverne er normale — de er ikke udtryk for en skade.
  • Opmærksomhed på kroppen og bekymring forstærker symptomerne, som igen giver mere opmærksomhed.
  • Der aftales faste konsultationer med fast interval hos samme læge, uanset hvordan man har det.
  • Googling, kropsskanning og søgen efter beroligelse giver kortvarig lettelse, men forstærker på længere sigt — målet er at skære ned.

Baggrund

  • Positiv diagnose (F45) på et genkendeligt mønster; symptomerne er reelle, hverken indbildte eller viljestyrede.
  • Høj komorbiditet med angst, depression og tidligere traumer — men de er hverken årsag eller forudsætning.

Kilder

Kilde: DSAM · Lægehåndbogen · Funktionelle Lidelser (AUH)gennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning