Disse præparater bruges her
1Naltrexon 50 mg × 1 dgl
Acamprosat
Disulfiram Initialt 200–400 mg × 2–3 ugtl
2Diazepam
DiagnoseFlow — alkoholoverforbrug
Diagnose
ICD-10 / formel definition
ICD-10 F10.2 afhængighedssyndrom kræver ≥3 af 6 kriterier samtidigt inden for det seneste år. F10.1 skadeligt forbrug er dokumenteret fysisk eller psykisk skade uden afhængighed.
Kriterier
Trang (craving) til alkohol
Svækket kontrol over mængden·svækket kontrol over hvornår indtaget starter·svækket kontrol over hvornår det stopper
Abstinenssymptomer ved ophør·indtag for at undgå abstinenser
Tolerance·behov for større mængder for samme effekt
Dominerende plads i tilværelsen på bekostning af andre interesser
Fortsat forbrug trods erkendt skade
Faldgruber & differentialdiagnoser
Vurder abstinensrisiko før brat ophør — tidligere kramper eller delirium betyder superviseret afrusning, ikke stop derhjemme
Somatiske spor: forhøjet MCV, ALAT/ASAT-ratio <1 taler for alkohol, forhøjet GGT, trombocytopeni, hypertension
Alkohol er en hyppig, overset årsag til: søvnbesvær, angst, depression, hypertension, arytmi, faldtendens hos ældre og terapisvigt
Spørg uden fordømmelse og med konkrete mængder (genstande pr. uge), ikke ja/nej
Suppler med
Blodprøver: hgb, MCV, trombocytter, ALAT, GGT, INR, albumin. Vurder ernæringstilstand og giv thiamin ved risiko
Redskaber — tryk for at åbne
1
Screen med AUDIT-C
tre spørgsmål — og de kan stilles i enhver konsultation
▾
Motiverende samtale (MI)
- AUDIT-C er tre spørgsmål om mængde, hyppighed og binge-mønster.
- Den kan stilles i en konsultation om noget helt andet.
- Et positivt svar er en åbning, ikke en diagnose.
- Den kliniske samtale afgør resten, se de følgende trin.
Uddyb
Screeningen er kort nok til at kunne stilles rutinemæssigt — tre spørgsmål i en hvilken som helst konsultation.
Fra positivt svar til plan er tre trin: mål, motivation og opfølgning, se de følgende trin.
Fra positivt svar til plan er tre trin: mål, motivation og opfølgning, se de følgende trin.
Kilde: Sundhedsstyrelsen · DSAM: Alkoholbehandling i almen praksis
Motiverende samtale (MI)
Grundholdning
Ambivalens er normalt, ikke modstand. Patienten har både grunde til at ændre og til at lade være
Motivationen skal komme fra patienten — dine argumenter skaber typisk modargumenter
Undgå rettelsesrefleksen: trangen til at overbevise. Jo mere du argumenterer for forandring, jo mere argumenterer patienten imod
Redskaber
Skalaspørgsmål: 'På en skala 0–10, hvor vigtigt er det for dig at stoppe?' → 'Hvorfor ikke et lavere tal?' — så argumenterer patienten selv for forandring
Beslutningsbalance: fordele og ulemper ved både at fortsætte og at ændre
Forskelsspørgsmål: 'Hvordan passer det her med det, der er vigtigt for dig i livet?'
Forandringsudsagn: når patienten selv siger 'jeg burde nok...' — stop op og forstærk det, spørg uddybende
Struktur
| Spørg om lov | 'Er det i orden, vi taler lidt om din alkohol i dag?' |
| Udforsk | Åbne spørgsmål om patientens eget syn på det |
| Informér | 'Må jeg fortælle, hvad vi ved om...?' — og spørg bagefter hvad patienten tænker om det |
| Afslut | 'Hvad tænker du så som næste skridt?' — patienten formulerer selv planen |
Særligt anvendeligt ved
Rygestop, alkohol, vægt, motion, adhærens til medicin
Patienter der 'ikke gør som de får besked på' — ofte et motivationsproblem, ikke et vidensproblem
KildeMiller & Rollnick · Sundhedsstyrelsen · DSAM · tjekket
2
Afklar målet
afholdenhed eller kontrolleret reduktion
▾
- Afklar målet: afholdenhed eller kontrolleret reduktion.
- Målet afgør præparatvalget, se trin 5.
- Patientens eget mål er udgangspunktet for afklaringen.
- Kontrolleret reduktion er et legitimt mål — sidestillet med afholdenhed.
Uddyb
Målet afklares, før der lægges en plan: afholdenhed eller kontrolleret reduktion.
Valget af mål afgør den farmakologiske støtte, se trin 5.
Opfølgningen aftales som en del af planen, se trin 3.
Valget af mål afgør den farmakologiske støtte, se trin 5.
Opfølgningen aftales som en del af planen, se trin 3.
Kilde: Sundhedsstyrelsen · DSAM: Alkoholbehandling i almen praksis
3
Den korte motiverende samtale
og en aftalt opfølgning
▾
Motiverende samtale (MI)
- Kort motiverende samtale — den har dokumenteret effekt ved risikoforbrug.
- Aftal opfølgning; det er aftalen, der gør samtalen til en behandling.
- Aftal det konkret: hvad målet er, og hvornår I ses igen.
- Anerkend ambivalensen frem for at argumentere den væk.
Uddyb
Den korte motiverende samtale hører sammen med en aftalt opfølgning — det er de to halvdele af den korte intervention.
Anerkend ambivalensen frem for at argumentere den væk.
Aftalen om, hvornår I ses igen, lægges ved samme konsultation.
Anerkend ambivalensen frem for at argumentere den væk.
Aftalen om, hvornår I ses igen, lægges ved samme konsultation.
Kilde: Sundhedsstyrelsen · DSAM: Alkoholbehandling i almen praksis
Motiverende samtale (MI)
Grundholdning
Ambivalens er normalt, ikke modstand. Patienten har både grunde til at ændre og til at lade være
Motivationen skal komme fra patienten — dine argumenter skaber typisk modargumenter
Undgå rettelsesrefleksen: trangen til at overbevise. Jo mere du argumenterer for forandring, jo mere argumenterer patienten imod
Redskaber
Skalaspørgsmål: 'På en skala 0–10, hvor vigtigt er det for dig at stoppe?' → 'Hvorfor ikke et lavere tal?' — så argumenterer patienten selv for forandring
Beslutningsbalance: fordele og ulemper ved både at fortsætte og at ændre
Forskelsspørgsmål: 'Hvordan passer det her med det, der er vigtigt for dig i livet?'
Forandringsudsagn: når patienten selv siger 'jeg burde nok...' — stop op og forstærk det, spørg uddybende
Struktur
| Spørg om lov | 'Er det i orden, vi taler lidt om din alkohol i dag?' |
| Udforsk | Åbne spørgsmål om patientens eget syn på det |
| Informér | 'Må jeg fortælle, hvad vi ved om...?' — og spørg bagefter hvad patienten tænker om det |
| Afslut | 'Hvad tænker du så som næste skridt?' — patienten formulerer selv planen |
Særligt anvendeligt ved
Rygestop, alkohol, vægt, motion, adhærens til medicin
Patienter der 'ikke gør som de får besked på' — ofte et motivationsproblem, ikke et vidensproblem
KildeMiller & Rollnick · Sundhedsstyrelsen · DSAM · tjekket
4
Vurdér abstinensrisikoen
før brat ophør
▾
- Vurdér abstinensrisikoen, før du anbefaler brat ophør.
- Tidligere abstinenskramper eller delirium → superviseret abstinensbehandling, ikke ophør på egen hånd.
- Giv altid thiamin før glukose ved risiko — Wernicke-profylakse.
Uddyb
Abstinensrisikoen vurderes, før der rådes til brat ophør.
Spørg til tidligere abstinensreaktioner — kramper og delirium taler for superviseret abstinensbehandling.
Thiamin før glukose er en rækkefølge, ikke en detalje — det er Wernicke-profylakse, og den gives altid ved risiko.
Spørg til tidligere abstinensreaktioner — kramper og delirium taler for superviseret abstinensbehandling.
Thiamin før glukose er en rækkefølge, ikke en detalje — det er Wernicke-profylakse, og den gives altid ved risiko.
Kilde: Sundhedsstyrelsen · Lægehåndbogen: Alkoholabstinenser · pro.medicin.dk: thiamin
5
Farmakologisk støtte
vælg efter mål og situation
▾
NaltrexonAcamprosat (Campral)Disulfiram (Antabus)
- Trangreducerende ved både reduktion og afholdenhed — kan bruges, uanset hvilket mål der er valgt.
- Afholdenhedsvedligeholdende efter afrusning.
- Aversivt ved motiveret, superviseret patient — det kræver en aftale om, hvem der superviserer.
- Medicinen understøtter samtalen, den erstatter den ikke.
Uddyb
Valget følger målet fra trin 2, og det er dét, der gør spørgsmålet om mål praktisk frem for principielt.
Det aversive middel forudsætter en motiveret patient og supervision — aftal, hvem der superviserer.
Det aversive middel forudsætter en motiveret patient og supervision — aftal, hvem der superviserer.
Kilde: pro.medicin.dk · Sundhedsstyrelsen · DSAM: Alkoholbehandling i almen praksis
6
Den kommunale behandling
gratis og kan tilgås anonymt
▾
- Kommunal alkoholbehandling er gratis og kan tilgås anonymt.
- Der kræves ingen henvisning — patienten kan selv henvende sig.
- Sig det højt — at det er gratis og kan tilgås anonymt.
Uddyb
Anonymiteten er værd at nævne uopfordret.
At det er gratis og uden henvisning fjerner to barrierer på én sætning.
At det er gratis og uden henvisning fjerner to barrierer på én sætning.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: Alkoholbehandling · DSAM
7
HENVIS
svære abstinenser og svær afhængighed
▾
Diazepam (Stesolid)
- Risiko for svære abstinenser — delirium tremens eller kramper → superviseret abstinensbehandling med benzodiazepin-nedtrapning og B-vitamin med thiamin.
- Svær afhængighed, komorbiditet eller gentagne tilbagefald → alkoholbehandlingsenhed.
- Kommunal alkoholbehandling er et tilbud ved siden af henvisningen, se trin 6.
Ved risiko for svære abstinenser — tidligere delirium tremens eller abstinenskramper, højt dagligt forbrug gennem lang tid, eller samtidig somatisk sygdom — skal afrusningen foregå superviseret med benzodiazepin-nedtrapning og B-vitamin/thiamin, ikke på egen hånd. Ved svær afhængighed, komorbiditet eller gentagne tilbagefald henvises til alkoholbehandlingsenhed. Anfør forbrugets størrelse og varighed og hvordan det er opgjort, resultatet af AUDIT-C, tidligere abstinensreaktioner herunder kramper og delirium, tidligere behandlingsforsøg og hvad der skete, patientens eget mål, psykiatrisk og somatisk komorbiditet, aktuel medicin, sociale forhold og netværk, samt levertal og øvrige relevante blodprøver — tidligere abstinensreaktioner, forbrugets størrelse og patientens eget mål er dem, modtageren først kigger efter.
Uddyb
Abstinensrisikoen er den akutte del og adskiller sig fra spørgsmålet om, hvor den langsigtede behandling skal foregå.
Thiamin gives før glukose, se trin 4 — det gælder også i henvisningssituationen.
Tidligere behandlingsforsøg og hvad der skete hører med i henvisningen.
Thiamin gives før glukose, se trin 4 — det gælder også i henvisningssituationen.
Tidligere behandlingsforsøg og hvad der skete hører med i henvisningen.
Kilde: Sundhedsstyrelsen · Lægehåndbogen: Alkoholabstinenser og alkoholafhængighed · DSAM
Kilde: Sundhedsstyrelsen · DSAM · pro.medicin.dkgennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning