Vaginal candidiasis

Kravet om mykologisk verificering før systemisk behandling er en logisk følge: er behandlingen den brede, skal diagnosen være sikker.

Engangsdosis lokalt er let at gennemføre og fjerner det praktiske argument for tabletten.

Begrundelsen er værd at kende — argumentet er ikke, at fluconazol er farligere for den enkelte.

Systemisk behandling giver desuden flere bivirkninger og større risiko for resistensudvikling ved samme effekt.

Det er den samme logik som ved anden antibiotikaanvendelse: det smalleste, der gør arbejdet.

De to diagnoser hører sammen i praksis — selvdiagnosticeret «svamp» er ofte bakteriel vaginose, se trin 5 og FLUOR-opslaget for skellet.

Wet smear er den fælles undersøgelse og kan bruges til begge, mens dyrkning kun har en plads ved candida og først ved svigt, se trin 11.

Hos gravide kan candidiasis være både symptomatisk og asymptomatisk, se trin 4 — og kun den symptomatiske behandles.

Kilderne angiver to regimer: Region Midtjylland 2025 foretrækker clotrimazol vaginalcreme i 2 uger; Lægehåndbogen og pro.medicin.dk angiver clotrimazol 100 mg vaginaltablet × 1 til natten i 7 dage (produktresuméet doserer 100 mg-tabletten i 6 dage).

Begge er lokale azoler i længere kur, og forskellen er formulering og varighed frem for princip — vælg efter, hvad patienten kan gennemføre.

pro.medicin.dk skriver ikke «kontraindiceret» om fluconazol i graviditeten, men at det kun må anvendes under visse forudsætninger — formuleringen er værd at bruge som den står, frem for at skærpe den.

Skellet mellem symptomatisk og asymptomatisk er det, der afgør, om der behandles, og det gælder også i graviditeten.

Selvdiagnosticeret «svamp» er ofte bakteriel vaginose — brug pH, amintest og Amsel-kriterierne fra FLUOR-opslaget, før der behandles på patientens egen diagnose.

Risikofaktorerne er værd at gennemgå ved recidiv, se trin 6 — særligt diabetes, som kan være uerkendt.

Fire episoder om året er den etablerede tærskel for at kalde det recidiverende og for at skifte behandlingsstrategi.

Overvej diabetes eller anden ætiologi ved recidiv → udredning.

Non-albicans-arter forklarer en del af recidiverne, se trin 11, og de kræver artsbestemmelse for at behandles rigtigt.

Rækkefølgen er en optrapning af den lokale behandling, før den systemiske overvejes — samme princip som på trin 1 og 2.

Dyrkning med resistensbestemmelse hører til her og ikke ved førstegangsklinik, se trin 11.

Er der tale om en non-albicans-art, ændrer det behandlingsvalget, og det er dét, artsbestemmelsen er til for.

Vedligeholdelsen forudsætter, at diagnosen er verificeret — en seks måneders systemisk azolbehandling på en klinisk formodning er ikke rimelig.

Intervallet tilpasses recidivmønsteret, og det er derfor angivet som et spænd frem for et fast tal.

Interaktioner bør tjekkes ved længerevarende azolbehandling, særligt over for statiner og antikoagulantia.

Partnerbehandling anbefales ikke ved candidiasis, og ved samleje anbefales kondom, indtil symptomerne er væk.

Forbeholdet på trin 10 hører sammen med den og bør nævnes i samme åndedrag.

Kombinationen af de to råd er selvmodsigende, hvis forbeholdet ikke gives: brug kondom, og brug et middel, der svækker kondomet.

Det er en reel præventionsrisiko, og den bør nævnes, før hun går.

Samme forbehold gælder clindamycincreme ved bakteriel vaginose, se FLUOR-opslaget.

Det er den samme fælde som ved bakteriel vaginose: et positivt dyrkningssvar hos en asymptomatisk kvinde er ikke en diagnose og skal ikke behandles.

Artsbestemmelsen er det, dyrkningen skal give ved svigt — non-albicans-arter responderer dårligere på azol.

Resistensbestemmelsen hører med, se trin 7, netop fordi azolresistens er stigende.

Dyrkning med artsbestemmelse og resistensbestemmelse hører til her, hvis den ikke allerede er taget — behandlingen vælges ud fra svaret, se trin 7 og 11.

Uerkendt diabetes bør udelukkes hos enhver med recidiverende candidiasis, se trin 5 og 6.