1
Arbejdsgiveren har IKKE krav på diagnosen
det gælder alle attesttyper
▾
- Skriv aldrig diagnosen uden patientens udtrykkelige samtykke.
- Attesten bekræfter uarbejdsdygtighed på grund af sygdom — ikke hvilken sygdom.
- Beder arbejdsgiveren om diagnosen, er svaret nej, medmindre patienten selv ønsker den oplyst og siger det klart.
- Det gælder alle attesttyper på dette kort.
Uddyb
Attesten bekræfter uarbejdsdygtighed på grund af sygdom — ikke hvilken sygdom.
Patientens samtykke skal være udtrykkeligt og bør noteres, hvis diagnosen alligevel skrives; et generelt «det er i orden» rækker ikke.
Funktionsbegrænsninger kan derimod beskrives uden diagnose, og det er dét, mulighedserklæringen på trin 6 handler om.
Patientens samtykke skal være udtrykkeligt og bør noteres, hvis diagnosen alligevel skrives; et generelt «det er i orden» rækker ikke.
Funktionsbegrænsninger kan derimod beskrives uden diagnose, og det er dét, mulighedserklæringen på trin 6 handler om.
Kilde: Lægeforeningens attestvejledning · Sygedagpengeloven
2
Arbejdsgiveren betaler
uanset attesttype
▾
- Arbejdsgiveren betaler, uanset attesttype.
- Patienten lægger ofte ud i klinikken og får kvitteringen med, hvorefter arbejdsgiveren er forpligtet til at refundere.
- Oplyser arbejdsgiveren et EAN-nummer, kan regningen sendes direkte.
- Sig det til patienten på forhånd, så udlægget ikke kommer som en overraskelse.
Uddyb
Arbejdsgiveren betaler, uanset attesttype — det kan afklares allerede ved bookingen.
Oplyser arbejdsgiveren et EAN-nummer, kan regningen sendes direkte, så patienten ikke selv skal lægge ud.
Refusionspligten er arbejdsgiverens, og patienten skal ikke selv bære udgiften — det er værd at sige, hvis der er tvivl.
Oplyser arbejdsgiveren et EAN-nummer, kan regningen sendes direkte, så patienten ikke selv skal lægge ud.
Refusionspligten er arbejdsgiverens, og patienten skal ikke selv bære udgiften — det er værd at sige, hvis der er tvivl.
Kilde: Lægeforeningens attestvejledning · CABI
3
Arbejdsgiveren bestemmer typen
ikke lægen og ikke patienten
▾
- Det er arbejdsgiveren, der bestemmer, hvilken type attest der ønskes — ikke lægen og ikke patienten.
- De tre typer står på trin 4, 6 og 9.
- Er ønsket uklart, bedes patienten få det præciseret frem for at gætte.
Uddyb
Attesttypen bestemmes af arbejdsgiveren — er ønsket uklart, bedes patienten få det præciseret frem for at gætte.
Mulighedserklæringen har en blanket, friattesten har ikke, se trin 4 — så meget kan afklares på forhånd.
Varighedserklæringen vælges typisk, hvor en mulighedserklæring ikke er mulig eller meningsfuld, se trin 9.
Mulighedserklæringen har en blanket, friattesten har ikke, se trin 4 — så meget kan afklares på forhånd.
Varighedserklæringen vælges typisk, hvor en mulighedserklæring ikke er mulig eller meningsfuld, se trin 9.
Kilde: Lægeforeningens attestvejledning · CABI
4
Friattesten
skrives på blankt papir
▾
Friattest — skriv den færdig →
- Der findes ingen blanket — den skrives på blankt papir.
- Den bekræfter, at patienten er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og indeholder lægens skøn over den forventede varighed.
- Kan kun kræves, mens patienten er sygemeldt — til forskel fra mulighedserklæringen, som også kan laves uden aktuelt fravær.
- Ingen diagnose, se trin 1.
Uddyb
Der findes ingen blanket — friattesten skrives på blankt papir.
Minimumsindholdet er uarbejdsdygtighed, sygdom som årsag og et varighedsskøn — mere behøver der ikke stå.
Begrænsningen til aktuel sygemelding er den praktiske forskel til mulighedserklæringen og er værd at kende, når arbejdsgiveren spørger til en medarbejder, der er på arbejde.
Minimumsindholdet er uarbejdsdygtighed, sygdom som årsag og et varighedsskøn — mere behøver der ikke stå.
Begrænsningen til aktuel sygemelding er den praktiske forskel til mulighedserklæringen og er værd at kende, når arbejdsgiveren spørger til en medarbejder, der er på arbejde.
Kilde: Lægeforeningens attestvejledning · CABI
5
Varigheden er et skøn
skriv et interval frem for en dato
▾
- Varigheden er et skøn.
- Varer sygdommen længere end skønnet, må arbejdsgiveren bede om en ny attest.
- Sæt derfor ikke en dato, du ikke kan stå inde for.
- Det er bedre at skrive et interval og genvurdere.
Uddyb
Sæt ikke en dato, du ikke kan stå inde for — varer sygdommen længere end skønnet, må arbejdsgiveren bede om en ny attest.
Det er bedre at skrive et interval og genvurdere end at sætte en fast dato.
Det er bedre at skrive et interval og genvurdere end at sætte en fast dato.
Kilde: Lægeforeningens attestvejledning
6
Mulighedserklæringen
to dele — og du udfylder kun den anden
▾
- Første del udfyldes af arbejdsgiver og medarbejder sammen ved en sygefraværssamtale, med beskrivelse af funktionsbegrænsninger og eventuelle aftaler.
- Du udfylder anden del på baggrund af en samtale med patienten.
- Arbejdsgiveren skal indkalde til sygefraværssamtale senest 4 uger efter første sygedag.
- Kommer patienten med en tom første del, er erklæringen ikke klar — bed om at få den udfyldt først.
Uddyb
Uden arbejdsgiverens beskrivelse af funktionsbegrænsningerne i første del mangler grundlaget for din vurdering af, hvad der kan lade sig gøre.
Fireugersfristen er arbejdsgiverens forpligtelse — indkaldelse til sygefraværssamtale senest 4 uger efter første sygedag.
Samtalen med patienten er grundlaget for din del — der skal ikke gættes ud fra journalen.
Fireugersfristen er arbejdsgiverens forpligtelse — indkaldelse til sygefraværssamtale senest 4 uger efter første sygedag.
Samtalen med patienten er grundlaget for din del — der skal ikke gættes ud fra journalen.
Kilde: Sygedagpengeloven · Lægeforeningens attestvejledning · CABI
7
Fokus er muligheder
ikke begrænsninger
▾
- Din opgave er at vurdere, om og hvordan arbejdet kan genoptages helt eller delvist, hvilke skånehensyn der er nødvendige, og hvornår.
- Det er en lægefaglig vurdering — det er arbejdsgiveren, der afgør, om den kan imødekommes.
- Beskriv funktion frem for diagnose, se trin 1.
- Vær konkret: hvad kan patienten, hvor længe, og med hvilke hensyn.
Uddyb
Fokus er muligheder, ikke begrænsninger — det er hele erklæringens formål.
Den lægefaglige vurdering skal ikke tage stilling til, om arbejdspladsen kan indrette sig — det er arbejdsgiverens afgørelse, og lægen skal ikke gætte på den.
Vurdér, om og hvordan arbejdet kan genoptages helt eller delvist, hvilke skånehensyn der er nødvendige, og hvornår.
Den lægefaglige vurdering skal ikke tage stilling til, om arbejdspladsen kan indrette sig — det er arbejdsgiverens afgørelse, og lægen skal ikke gætte på den.
Vurdér, om og hvordan arbejdet kan genoptages helt eller delvist, hvilke skånehensyn der er nødvendige, og hvornår.
Kilde: Sygedagpengeloven · Lægeforeningens attestvejledning · CABI
8
Den kan bruges uden sygemelding
også forebyggende
▾
- Mulighedserklæringen kan bruges, selv om patienten ikke er sygemeldt.
- For eksempel ved gentagne sygdomstilfælde eller for at afdække skånebehov og undgå sygemelding.
- Til forskel fra friattesten, som kun kan kræves under sygemelding, se trin 4.
- Foreslå den aktivt, hvor gentagne korte fravær er problemet.
Uddyb
Den forebyggende anvendelse: en aftale om skånehensyn kan bruges til at afdække skånebehov og undgå sygemelding.
Gentagne sygdomstilfælde er en af anledningerne til at bruge erklæringen uden aktuelt fravær.
Lægen kan foreslå erklæringen, selv om det er arbejdsgiveren, der bestemmer typen, se trin 3 — forslaget går via patienten.
Gentagne sygdomstilfælde er en af anledningerne til at bruge erklæringen uden aktuelt fravær.
Lægen kan foreslå erklæringen, selv om det er arbejdsgiveren, der bestemmer typen, se trin 3 — forslaget går via patienten.
Kilde: Sygedagpengeloven · Lægeforeningens attestvejledning · CABI
9
Varighedserklæringen
ved sygdom over 14 dage
▾
- Kan kræves ved sygdom over 14 dage.
- Indeholder et skøn over, hvor længe sygdommen forventes at vare.
- Bruges, når arbejdsgiveren skal planlægge vikardækning eller søge refusion.
- Vælges typisk, når en mulighedserklæring ikke er mulig eller meningsfuld.
Uddyb
Varighedserklæringen indeholder et skøn over, hvor længe sygdommen forventes at vare — den vælges typisk, når en mulighedserklæring ikke er mulig eller meningsfuld, se trin 6.
Fjortendagesgrænsen er arbejdsgiverens adgang til at kræve den, ikke en frist for lægen.
Varighedsskønnet følger de samme forbehold som på trin 5: et interval med genvurdering slår en dato, man ikke kan stå inde for.
Fjortendagesgrænsen er arbejdsgiverens adgang til at kræve den, ikke en frist for lægen.
Varighedsskønnet følger de samme forbehold som på trin 5: et interval med genvurdering slår en dato, man ikke kan stå inde for.
Kilde: Sygedagpengeloven · Lægeforeningens attestvejledning
Kilde: Sygedagpengeloven · Lægeforeningens attestvejledning · CABIgennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning