Kort fortalt
- Spytkolik: ensidig spytkirtelhævelse, der kommer med måltidet og svinder igen. Diagnosen hviler på anamnesen; palpér bimanuelt.
- Konservativt først: rigelig væske, syrlige bolsjer eller tyggegummi og massage fremad mod udførselsgangen flere gange dagligt.
- Pus fra gangen er akut sialoadenit: amoxicillin med clavulansyre 500/125 mg × 3 i 10 dage til voksne, plus den konservative plan.
- Henvis til ØNH ved vedvarende eller recidiverende kolik og hævelse uden måltidsrelation. Absces eller almenpåvirkning: akut.
Behandling
1 Det klassiske billede hævelse ved måltidet, svinder bagefter
- Ensidig hævelse af spytkirtlen, der kommer med måltidet og svinder igen — spytkolik. Det er anamnesen, diagnosen hviler på.
- Over 80 % sidder i glandula submandibularis, 6–15 % i parotis og 2 % i sublingualis — den lange udførselsgang og det mukøse spyt forklarer fordelingen.
- Tilstanden er sjælden — omkring 1 ud af 30.000 — og ses oftest hos 60–70-årige.
- Recidiverende episoder med sialoadenit og mundtørhed hører til billedet.
Måltidsrelationen er det, der adskiller stenen fra alt andet, der hæver på halsen: hævelsen kommer, når kirtlen skal levere, og svinder, når spyttet er løbet fra.
Glandula submandibularis rammes, fordi spyttet skal opad gennem en lang gang og er mere mukøst end parotis' — det er samme grund til, at stenen oftest sidder ved hilus, hvor gangen deler sig.
Glandula submandibularis rammes, fordi spyttet skal opad gennem en lang gang og er mere mukøst end parotis' — det er samme grund til, at stenen oftest sidder ved hilus, hvor gangen deler sig.
Kilde: Lægehåndbogen: Sialolithiasis (rev. 22.10.2024) · Ugeskrift for Læger 2025: Spytkirtelbetændelse
2 Undersøgelsen i praksis bimanuel palpation og et kig på ostiet
- Palpér bimanuelt: en finger i mundbunden langs ductus Wharton, den anden udvendigt under kæbekanten — stenen kan ofte mærkes.
- Se på udførselsgangens munding: ductus Wharton ved tungebåndet, ductus Stenon ud for 2. overkæbemolar. En sten helt distalt kan ses.
- Massér kirtlen frem mod ostiet og se, hvad der kommer: klart spyt taler for obstruktion alene, pus for sialoadenit, se trin 4.
- Vurdér huden over kirtlen og temperaturen — rødme, varme og almenpåvirkning ændrer planen.
Den bimanuelle palpation er den undersøgelse, der oftest gør det ud for billeddiagnostik i praksis: en sten i den distale del af Whartons gang mærkes som en hård, øm perle i mundbunden.
Palpér altid begge sider — sammenligningen er det, der gør en let hævelse tydelig.
Palpér altid begge sider — sammenligningen er det, der gør en let hævelse tydelig.
Kilde: Lægehåndbogen: Sialolithiasis (rev. 22.10.2024)
3 Den konservative plan væske, syrligt og massage — MASH
- Rigeligt væskeindtag — dehydrering er både udløsende og vedligeholdende.
- Spytstimulation: syrlige bolsjer, citrusfrugt eller tyggegummi flere gange dagligt, så kirtlen skyller.
- Massage af kirtlen fremad mod udførselsgangen i forbindelse med stimulationen.
- Mange sten afgår spontant eller ved den konservative behandling, og prognosen er god på lidt længere sigt.
Statusartiklen samler det som MASH: massage, antibiotika, spytstimulation og hydrering — de tre første bogstaver er det, patienten selv gør, og det fjerde er kun aktuelt ved infektion, se trin 4.
Sig hvor længe: planen er ikke en engangsinstruktion, men noget, der gøres flere gange dagligt i dage til uger, indtil generne er væk.
Sig hvor længe: planen er ikke en engangsinstruktion, men noget, der gøres flere gange dagligt i dage til uger, indtil generne er væk.
Kilde: Lægehåndbogen: Sialolithiasis (rev. 22.10.2024) · Ugeskrift for Læger 2025: Spytkirtelbetændelse
4 Når det bliver betændt pus fra gangen — akut sialoadenit
Amoxicillin + clavulansyre (Bioclavid)IbuprofenParacetamol (Pamol)
- Hævelse, rødme og ømhed over en af de store spytkirtler med pussekretion fra udførselsgangen er akut bakteriel sialoadenit.
- Hyppigste agens er S. aureus og orale streptokokker; gramnegative stave og anaerober forekommer.
- Voksne: amoxicillin med clavulansyre 500/125 mg × 3 dagligt i 10 dage (Lægehåndbogen; børn efter vægt).
- Fortsæt den konservative plan under behandlingen — væske, spytstimulation og massage hører med.
Risikogrupperne er de svækkede: høj alder, dehydrering, dårlig mundhygiejne og nedsat spytsekretion, for eksempel ved Sjögrens syndrom eller antikolinerg medicin.
Absces skal dræneres, og ved svær infektion kan intravenøs behandling blive nødvendig — det afgøres på ØNH-afdelingen, se sidste trin.
Absces skal dræneres, og ved svær infektion kan intravenøs behandling blive nødvendig — det afgøres på ØNH-afdelingen, se sidste trin.
Kilde: Lægehåndbogen: Sialoadenitis (rev. 22.10.2024) · Ugeskrift for Læger 2025: Spytkirtelbetændelse
5 Det, der ikke er en sten hævelsen uden måltidsrelation
Forstørrede lymfeknuder →
- Vedvarende, ensidig hævelse uden relation til måltider er ikke spytkolik — det skal udredes som en tumor, indtil andet er vist.
- Bilateral parotishævelse hos den unge: tænk viral parotitis (fåresyge) og spørg til vaccinationsstatus.
- Generel mundtørhed, tørre øjne og tilbagevendende hævelse: tænk Sjögrens syndrom.
- En øm knude på halsen behøver ikke at være kirtlen — lymfeknuden ligger tæt på, se lymfeknudeopslaget.
Den faste, uømme hævelse er den, der skal videre hurtigt, mens den, der kommer og går med maden, kan behandles konservativt først.
Juvenil recidiverende parotit er differentialdiagnosen hos barnet — men dette kort handler om den voksne.
Juvenil recidiverende parotit er differentialdiagnosen hos barnet — men dette kort handler om den voksne.
Kilde: Lægehåndbogen: Sialolithiasis og Sialoadenitis (rev. 22.10.2024)
6 Billeddiagnostikken ultralyd er den primære — små sten ses dårligt
- Ultralyd er den primære parakliniske undersøgelse, men sten under 3 mm er vanskelige at se.
- MR-sialografi er god til de små sten, men er ikke standard i Danmark.
- Sialendoskopi både finder og fjerner stenen og hører til på ØNH-afdelingen.
- Blodprøver er ikke diagnostiske og tages kun ved mistanke om anden sygdom.
En normal ultralyd udelukker ikke en sten, når anamnesen er typisk — det er grunden til, at vedvarende spytkolik henvises trods normal skanning.
Rækkefølgen i praksis er anamnese, palpation og konservativ behandling; billeddiagnostikken hører til, når det ikke går over, eller når planen skal lægges for et indgreb.
Rækkefølgen i praksis er anamnese, palpation og konservativ behandling; billeddiagnostikken hører til, når det ikke går over, eller når planen skal lægges for et indgreb.
Kilde: Lægehåndbogen: Sialolithiasis (rev. 22.10.2024)
Henvisning
7 HENVIS vedvarende spytkolik, recidiv eller mistanke om absces
- Vedvarende spytkolik trods konservativ behandling eller recidiverende episoder.
- Mistanke om absces eller svær infektion med almenpåvirkning — akut.
- Vedvarende hævelse uden måltidsrelation — mistanke om tumor, se trin 5.
- Sialendoskopi har gjort kirtelfjernelse sjældnere: stenen kan fjernes endoskopisk, ved incision af gangen i lokalbedøvelse eller ved laserfragmentering, og kirtlen bevares.
Henvis til øre-næse-hals-læge ved vedvarende eller recidiverende spytkolik, ved mistanke om absces og ved hævelse uden måltidsrelation. Skriv hvilken kirtel og hvilken side, hvor længe det har stået på, om hævelsen kommer med måltiderne og svinder igen, hvor mange episoder der har været, og om der har været infektion med pus eller feber. Anfør, hvad der er forsøgt — væske, spytstimulation, massage — og om der er givet antibiotika, hvilket og hvor længe. Anfør, om der er palpabel sten i mundbunden, og resultatet af eventuel ultralyd. Ved absces, feber eller påvirket almentilstand er kontakten akut.
Det, ØNH-lægen kan, som praksis ikke kan, er at komme ind i gangen: sialendoskopi, dilatation, intraduktal laserfragmentering eller sialodokotomi — og først derefter kirtelfjernelse ved gentagne recidiver.
Gentagne infektioner kan give striktur og kronisk dysfunktion, og det er argumentet for ikke at lade forløbet køre i årevis uden at få stenen fjernet.
Gentagne infektioner kan give striktur og kronisk dysfunktion, og det er argumentet for ikke at lade forløbet køre i årevis uden at få stenen fjernet.
Kilde: Lægehåndbogen: Sialolithiasis (rev. 22.10.2024) · Ugeskrift for Læger 2025: Spytkirtelbetændelse
Patientinformation
- Mange spytsten afgår spontant eller ved den konservative behandling, og prognosen er god.
- Drik rigeligt, stimulér spytflowet med syrlige bolsjer eller tyggegummi, og massér kirtlen fremad mod udførselsgangen flere gange dagligt i dage til uger.
- Søg læge igen ved feber, tiltagende rødme og hævelse, pus fra udførselsgangen eller vedvarende hævelse uden relation til måltider.
NotatDet sagte trykkes ind under «Sagt til patienten» i Notat.
Baggrund
- Over 80 % sidder i glandula submandibularis, 6–15 % i parotis og 2 % i sublingualis. Den lange udførselsgang og det mukøse spyt forklarer det.
- Sjælden — omkring 1 ud af 30.000 — og ses oftest hos 60–70-årige.
- Sialoadenit skyldes hyppigst S. aureus og orale streptokokker. Risikogrupper er ældre, dehydrerede og dem med nedsat spytsekretion.
Kilder
Kilde: Lægehåndbogen: Sialolithiasis og Sialoadenitis (rev. 22.10.2024) · Ugeskrift for Læger 2025: Spytkirtelbetændelse (statusartikel)gennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning