Praksis-opslagAlle opslagÅbn i appen →
Kirurgi · Ortopædi

Springfinger

Åbn «Springfinger» i Praksis-opslag →
Tekstudgave til søgning og læsning. Præparatkort, beregnere, tjeklister med journaltekst og krydslinks virker i appen. Til sundhedsprofessionelle — ikke patientinformation.
Disse præparater bruges her
1Ibuprofen 400 mg × 3 efter behov, kortest muligt
Naproxen 250–500 mg × 2 (max 1.000 mg/døgn)
2Glukokortikoid til lokal injektion Fx methylprednisolon 40 mg ± lokalanæstetikum
Undersøgelse af albue og hånd

Albue & hånd

epikondylit, de Quervain og nervekompression
Albue
CozenMedial epikondylit-test
Hånd og håndled
FinkelsteinPhalen & TinelGrind testSnusdåsen (tabatière)
Husk
Snusdåsen: ømhed i tabatière efter fald på udstrakt hånd → mistanke om scaphoideumfraktur. Røntgen kan være normal initialt — immobilisér og kontrollér
Test altid thenar-atrofi og abduktionskraft i tommel ved karpaltunnelmistanke — motorisk udfald betyder henvisning uden yderligere afventen
Triggerfinger: palpabel knude i seneskeden, låsning ved fleksion
Øvelser og genoptræning
sportnetdoc.dk — skader i bevægeapparatet med genoptræningsprogrammer (Ulrich Fredberg, Stadionklinikken): albue → · hånd →
KildeDSAM · Lægehåndbogen · tjekket
1 Genkend det knuden i håndfladen, klikket og den finger, der låser ▾
  • En tenosynovit med hævelse af en fleksorsene — hævelsen hænger i A1-pulleyen ud for grundleddet, når fingeren strækkes.
  • Fund: en hård, øm knude på fleksorsenen ud for grundleddet i håndfladen, smertefuldt klik ved bøj og stræk — eller en finger, der låser i fleksion og må rettes ud med den anden hånd.
  • Tommelen hyppigst; ellers 3. og 4. finger. Debut gradvist eller akut efter kraftig belastning.
  • 28 pr. 100.000 om året — typisk kvinder over 40, og en top før 8-årsalderen (springtommel, se trin 7).
  • Diagnosen er klinisk: typisk anamnese med problemer med at bøje og strække fingeren. Ultralyd kan eventuelt hjælpe, hvis diagnosen ikke er oplagt.
Uddyb
Differentialdiagnoserne er to: artrose i PIP-leddet og subluksation af ekstensorsenen over MCP-leddet, der giver ustabilitet ved bøj og stræk — ingen af dem har knuden i håndfladen.

Symptomerne kan svinge med brugen af hånden; det, der låser om morgenen, kan være løst om eftermiddagen.
Kilde: Lægehåndbogen: Springfinger, triggerfinger (rev. 25.07.2023)
2 Det, der hænger sammen med det diabetes, RA — og karpaltunnel i samme hånd ▾
Karpaltunnelsyndrom →
  • Årsagen er ukendt — tilstanden opstår spontant.
  • Hyppigere ved diabetes, og diabetespatienter responderer dårligere på konservativ behandling.
  • Reumatoid artritis, hypothyreose, urinsyregigt, nyresvigt og amyloidose er de andre associationer.
  • Ses ofte sammen med karpaltunnelsyndrom, de Quervains tenosynovit og Dupuytrens kontraktur — spørg til de andre, når du har fundet den ene.
Uddyb
Ved reumatoid artritis er det ikke en almindelig springfinger — kirurgisk kræver den typisk tenosynovektomi frem for en simpel pulley-spaltning, se trin 6.
Kilde: Lægehåndbogen: Springfinger, triggerfinger (rev. 25.07.2023)
3 Aflastning, NSAID og skinne første trin — med begrænset evidens ▾
IbuprofenNaproxen (Bonyl)
  • Aflastning og NSAID er første trin — evidensen er begrænset, men det forsøges ofte.
  • Immobilisering af det distale interfalangealled i seks uger kan have effekt — effekten falder med symptomernes sværhedsgrad og varighed.
  • Tilstanden kan gå over af sig selv.
Uddyb
Lægehåndbogen skriver DIP-leddet, ikke MCP-leddet, om skinnen — det er gengivet, som det står.

Jo længere fingeren har låst, jo mindre kan man vente af skinne og aflastning — det er argumentet for at gå til injektionen, når det ikke rykker.
Kilde: Lægehåndbogen: Springfinger, triggerfinger (rev. 25.07.2023)
4 Steroidinjektionen ca. 70 % effekt første gang — højst to ▾
Glukokortikoid til lokal injektion (Depo-Medrol)
  • 0,6–2 ml af en blanding med lige dele methylprednisolon og lidocain 1 % uden adrenalin injiceres i seneskeden proksimalt — i fingerens midtlinje, lidt distalt for bøjefuren i håndfladen.
  • Nålen føres frem lidt ad gangen, mens patienten bøjer og strækker fingeren — en skrabefornemmelse på nålen bekræfter placeringen.
  • Effekt hos omkring 70 % ved første injektion, men med betydelig risiko for recidiv. Anden injektion virker dårligere; op til 2 injektioner med ugers til måneders mellemrum.
  • Komplikationer er sjældne: hud- og fedtatrofi, hypopigmentering, infektion — og sjældent seneruptur.
  • Diabetes: dårligere respons — og blodsukkeret kan stige i dagene efter.
Uddyb
Injektionen skal ligge i seneskeden, ikke i senen — pro.medicin.dk: ved injektion i synovialskede må læsion af senen undgås, og der må ikke injiceres ved infektion i eller nær strukturen.

Depo-Medrol doseres 4–30 mg ved tendinitis og ganglion efter tilstanden; Lægehåndbogens blanding med lige dele lidocain giver et volumen, der kan mærkes fylde skeden.

Godt resultat hos 60–80 % er prognosetallet efter injektion — men recidiv er hyppigt, og ved anden runde er effekten mindre.
Kilde: Lægehåndbogen: Springfinger, triggerfinger (rev. 25.07.2023) · pro.medicin.dk: Depo-Medrol (rev. 01.07.2026)
5 Prognosen spontan bedring findes — recidiv også ▾
  • Spontan bedring forekommer.
  • Efter injektion: godt resultat hos 60–80 %, betydelig recidivrisiko.
  • Efter operation: succesrate sædvanligvis over 75 %.
Uddyb
De to tal er ikke det samme spørgsmål — injektionen løser ofte problemet i måneder, operationen løser det oftest for altid. Det er dét, patienten skal vælge imellem, når første injektion holder op med at virke.
Kilde: Lægehåndbogen: Springfinger, triggerfinger (rev. 25.07.2023)
6 Kirurgi — hvornår videre vedvarende gener trods aflastning og NSAID ▾
  • Henvis, når patienten har vedvarende gener, og aflastning plus NSAID er forsøgt — med eller uden steroidinjektion.
  • Perkutan nåle-spaltning af A1-pulleyen: succes over 90 %, bedre end injektion og med lav komplikationsrisiko — forsigtighed ved tommel og lillefinger (nerveskade).
  • Åben spaltning: succes 60–97 %; komplikationer er langvarig arømhed, nerveskade og infektion i seneskeden.
  • Reumatoid artritis: tenosynovektomi frem for simpel spaltning.
Henvis til ortopædkirurgisk (håndkirurgisk) vurdering ved vedvarende gener, når aflastning plus NSAID — og eventuelt steroidinjektion — er forsøgt. Skriv, hvilken finger, hvor længe, om den låser, og hvad der er gjort: skinne, NSAID, antal injektioner og effekt. Diabetes og reumatoid artritis skal stå i henvisningen — det ændrer både forventning og operation.
Uddyb
Op til to injektioner før kirurgi er Lægehåndbogens grænse — ikke fordi den tredje er farlig, men fordi effekten falder, og operationen løser det.

Den perkutane spaltning er den mindste operation, men ikke den rigtige til alle fingre: ved tommel og lillefinger ligger digitalnerverne, så de kan rammes — derfor forsigtighed dér.
Kilde: Lægehåndbogen: Springfinger, triggerfinger (rev. 25.07.2023)
7 Barnet — medfødt springtommel over 90 % tommel — operation efter et halvt år bøjet ▾
  • Over 90 % sidder i tommelen. Barnet har en ekstensionsdefekt på omkring 35° — klik er sjældent.
  • Træning alene giver et vellykket resultat hos 52–80 %, immobilisering hos 77–89 % — bedst jo yngre barnet er.
  • Har fingeren siddet bøjet i mere end et halvt år, tilrådes operation — konservativ behandling lykkes sjældent derefter.
Uddyb
Toppen før 8-årsalderen i epidemiologien er springtommelen — det er den, forældrene kommer med, når barnet «ikke kan rette tommelen ud».

Tallene for træning og immobilisering overlapper; Lægehåndbogen sætter dem ikke op mod hinanden som et valg, men som en rækkefølge før kirurgi.
Kilde: Lægehåndbogen: Springfinger, triggerfinger (rev. 25.07.2023)
Kilde: Lægehåndbogen: Springfinger, triggerfinger (rev. 25.07.2023) · pro.medicin.dk: Depo-Medrolgennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning