Praksis-opslagAlle opslagÅbn i appen →
Tværgående · Psykiatri & afhængighed

Spiseforstyrrelse

Åbn «Spiseforstyrrelse» i Praksis-opslag →
Tekstudgave til søgning og læsning. Præparatkort, beregnere, tjeklister med journaltekst og krydslinks virker i appen. Til sundhedsprofessionelle — ikke patientinformation.
Diagnose

Diagnose

ICD-10 / formel definition
ICD-10: anoreksi (F50.0) med BMI ≤17,5 eller vægt <85% af forventet, vægtfobi og selvfremkaldt vægttab · bulimi (F50.2) med gentagne overspisninger og kompenserende adfærd · BED (F50.4) med overspisning uden kompensation.
Kriterier
Anoreksi: selvfremkaldt undervægt·intens frygt for vægtøgning·forstyrret kropsopfattelse·endokrin påvirkning (amenoré)
Bulimi: gentagne overspisningsepisoder med tab af kontrol plus kompenserende adfærd·mindst ugentligt gennem 3 måneder·vægten er typisk normal
Overdreven optagethed af vægt og figur som styrer selvvurderingen
Faldgruber & differentialdiagnoser
Normalvægt udelukker ikke en spiseforstyrrelse — bulimi og BED ses ved normal og høj vægt, og patienten fremstår ofte velfungerende
Somatiske spor: tandemaljeskader, forstørrede spytkirtler, Russells tegn på håndryggen, elektrolytforstyrrelser, amenoré, bradykardi
Patienten opsøger sjældent hjælp for spiseforstyrrelsen selv — henvendelsen handler om træthed, mavesmerter, uregelmæssig menstruation eller ønske om vægttab
Vær varsom med vejning og kostråd: rutinemæssig vejning uden aftale kan forværre. Undgå at rose vægttab
Suppler med
Ved mistanke: vægt/højde/BMI, puls, BT (også stående), temperatur, elektrolytter inkl. kalium og fosfat, EKG med QT-vurdering
1 Opsporing det er sjældent den præsenterende klage ▾
  • De kommer ofte med noget andet: amenoré, træthed, svimmelhed, obstipation, tandproblemer, infertilitet — eller «vil bare gerne tabe sig».
  • Spiseforstyrrelsen er sjældent den præsenterende klage.
  • Spørg roligt og uden vurdering — skam og hemmeligholdelse er reglen.
  • Screeningsspørgsmålene står på trin 2.
Uddyb
Amenoré, træthed, svimmelhed, obstipation, tandproblemer og infertilitet er indgange — spørg til vægt og spisning, når patienten kommer med dem.

Ønsket om at tabe sig er en anden indgang — SCOFF-spørgsmålene på trin 2 skiller.

Tonen betyder noget: spørg roligt og uden vurdering — skam og hemmeligholdelse er reglen.
Kilde: DSAM · Lægehåndbogen: Spiseforstyrrelser
2 SCOFF-screeningen fem spørgsmål — 2 positive taler for ▾
  • SCOFF · Kaster du op, fordi du føler dig ubehageligt mæt?
  • Bekymrer du dig for at have mistet kontrollen over, hvor meget du spiser?
  • Har du tabt mere end cirka 6 kg på 3 mdr.?
  • Synes du selv, du er tyk, når andre siger, du er tynd? · Fylder mad meget i dit liv?
  • 2 eller flere positive taler for spiseforstyrrelse.
Uddyb
Spørgsmålene kan stilles i rækkefølge som en standardrække.

Tærsklen på to positive er en screeningstærskel, ikke en diagnose. Den afgør, om samtalen skal fortsætte, ikke hvad diagnosen er.

Den somatiske vurdering på de følgende trin kan stadig være indiceret ved uforklarede fund.
Kilde: DSAM · Lægehåndbogen: Spiseforstyrrelser · NICE
3 Grupperne, hvor det overses type 1-diabetes, elitesport og unge mænd ▾
  • Type 1-diabetes: insulinmanipulation som vægtkontrol.
  • Elitesport, hvor lav vægt og kontrolleret kost er en del af kulturen.
  • Unge mænd, hvor tilstanden ofte overses helt.
Uddyb
Ved type 1-diabetes er det insulinmanipulation, der skal tænkes på.

I elitesport: spørg til amenoré og vægt.

Hos unge mænd overses tilstanden ofte. Symptomerne er de samme.
Kilde: DSAM · NICE · Lægehåndbogen
4 Samtalen skam og hemmeligholdelse er reglen ▾
  • Spørg roligt og uden vurdering.
  • Skam og hemmeligholdelse er reglen, og det første svar er ofte ikke det fulde.
  • Undgå at kommentere tal foran patienten — hverken vægt, BMI eller vægtændring.
  • Behandl ikke vægten isoleret — undgå kost- og vægtmål som eneste fokus i konsultationen.
Uddyb
Undgå at kommentere tallet — hverken ros eller bekymring; vægten skal ikke være det eneste fokus i konsultationen.

Praktisk løsning: vej med ryggen til displayet, eller notér tallet uden at læse det højt, og aftal på forhånd, at det ikke kommenteres.

Skam og hemmeligholdelse er reglen. Det, der ikke kom frem første gang, kommer ofte i anden eller tredje konsultation, når der er tillid.
Kilde: DSAM · Lægehåndbogen: Spiseforstyrrelser
5 Den somatiske vurdering her har almen praksis nøglerollen ▾
  • Vægt og højde — undgå at kommentere tal foran patienten.
  • Blodtryk og puls, inklusive ortostatisk måling.
  • Temperatur.
  • Det er her, almen praksis har nøglerollen — også mens patienten venter på psykiatrisk vurdering.
Uddyb
Den ortostatiske måling hører med — udtalt ortostatisme er et af kriterierne for akut indlæggelse, se trin 9.

Temperaturen hører med af samme grund. Hypotermi hos en ung, ellers rask person er et alvorligt fund og indgår i kriterierne på trin 9.

Målingerne gentages under forløbet — almen praksis beholder rollen som somatisk monitorering.
Kilde: DSAM · Sundhedsstyrelsen · NICE
6 Blodprøverne kalium, fosfat og magnesium hører med ▾
  • Elektrolytter, særligt kalium.
  • Fosfat og magnesium.
  • Glukose, nyre- og levertal, hæmoglobin og TSH.
  • Fosfat er den, der følges ved genopfodring, se trin 10.
Uddyb
Kalium er den akutte: opkastninger giver hypokaliæmi, og et lavt kalium sammen med et forlænget QT er en kombination, der ikke kan afventes.

Fosfat og magnesium hører med i prøvepakken sammen med elektrolytter, glukose, nyre- og levertal, hæmoglobin og TSH.

Den somatiske kompensation kan svigte pludseligt hos unge — hold tærsklen for akut vurdering lav, se trin 9.
Kilde: DSAM · Sundhedsstyrelsen · NICE
7 EKG bradykardi og forlænget QT ▾
  • EKG ved undervægt, opkastninger eller elektrolytforstyrrelse.
  • Se efter bradykardi og forlænget QT.
  • Bradykardi hos en ung med undervægt er ikke et tegn på god kondition, men på tilpasning til underernæring.
  • Forlænget QT er et af kriterierne for akut henvisning, se trin 9.
Uddyb
EKG tages ved undervægt, opkastninger eller elektrolytforstyrrelse. Se efter bradykardi og forlænget QT.

Puls under 40 og forlænget QT er begge kriterier for akut indlæggelse, se trin 9 — det samme er kalium under 3,0 eller anden svær elektrolytforstyrrelse.
Kilde: DSAM · Sundhedsstyrelsen · NICE
8 Tænder og hypokaliæmi opkastningernes to spor ▾
  • Opkastninger giver hypokaliæmi og tandskader.
  • Henvis til tandlæge.
  • Tandproblemer kan være det, patienten kommer med, se trin 1.
Uddyb
Opkastninger giver hypokaliæmi og tandskader.

Henvisningen til tandlæge er ikke en detalje. Tandproblemer er en af de klager, patienten kommer med, se trin 1.

Hypokaliæmien er den akutte del af det samme — kalium måles ved opkastninger, og kalium under 3,0 er et kriterium for akut indlæggelse, se trin 9.
Kilde: DSAM · Lægehåndbogen: Spiseforstyrrelser
9 Somatisk ustabilitet akut indlæggelse — kriterierne ▾
  • Puls under 40, systolisk BT under 80 eller udtalt ortostatisme.
  • Temperatur under 35,5 °C.
  • Kalium under 3,0 eller anden svær elektrolytforstyrrelse · forlænget QT.
  • Hurtigt vægttab, synkope eller svær dehydrering.
  • Lav tærskel for akut vurdering — somatisk kompensation kan svigte pludseligt hos unge.
Akut indlæggelse ved puls under 40, systolisk blodtryk under 80 eller udtalt ortostatisme, temperatur under 35,5 °C, kalium under 3,0 eller anden svær elektrolytforstyrrelse, forlænget QT, hurtigt vægttab, synkope eller svær dehydrering. Tærsklen skal være lav — den somatiske kompensation kan svigte pludseligt hos unge, og et velbefindende ydre udelukker ikke ustabilitet. Uden for det akutte henvises til specialiseret regi — børne- og ungdomspsykiatri, voksenpsykiatri eller spiseforstyrrelsescenter — ved bekræftet mistanke; ventetiden gør tidlig henvisning vigtig. Anfør højde, vægt og vægtudviklingen over tid, puls og blodtryk med ortostatisk måling, temperatur, EKG med QT, elektrolytter inklusive kalium, fosfat og magnesium, opkastninger og deres hyppighed, hvor længe tilstanden har stået på, samt komorbiditet, herunder type 1-diabetes — puls, blodtryk, kalium og vægtudviklingen er dem, modtageren først kigger efter. Familiebaseret behandling er 1. valg til børn og unge med anoreksi.
Uddyb
«Kompensationen kan svigte pludseligt» er det, der berettiger den lave tærskel. En ung med svær undervægt kan fremstå upåvirket, indtil hun ikke gør det længere, og forløbet derfra er hurtigt.

Kriterierne er tærskler og ikke en tjekliste, der skal opfyldes samlet — ét af dem er nok.

Hurtigt vægttab er et kriterium i sig selv. Et hurtigt fald er farligere end en stabil lav vægt, og det er derfor, tidligere målinger hører med i henvisningen.
Kilde: Sundhedsstyrelsen · NICE · DSAM
10 Refeeding-syndrom opstart af ernæring hører til i sygehusregi ▾
  • Refeeding-syndrom er livsfarligt.
  • Opstart af ernæring hos svært underernærede hører til i sygehusregi med monitorering af fosfat.
  • Det er ikke en opgave for almen praksis, uanset hvor motiveret patienten er.
Uddyb
Refeeding-syndrom er livsfarligt. Opstart af ernæring hos svært underernærede hører til i sygehusregi.

Fosfat er markøren og skal måles og følges, mens ernæringen øges — og det kan ikke gøres forsvarligt uden for sygehusregi.
Kilde: Sundhedsstyrelsen · NICE · DSAM
11 Behandling i specialiseret regi ventetiden gør tidlig henvisning vigtig ▾
  • Spiseforstyrrelser behandles i specialiseret regi — børne- og ungdomspsykiatri, voksenpsykiatri eller spiseforstyrrelsescenter.
  • Henvis ved bekræftet mistanke — ventetid gør tidlig henvisning vigtig.
  • Familiebaseret behandling er 1. valg til børn og unge med anoreksi.
  • Inddrag familien ved børn og unge.
Uddyb
Ventetiden er argumentet for at henvise tidligt — ved bekræftet mistanke.

Familiebaseret behandling er 1. valg til børn og unge med anoreksi — familien inddrages.

Praksis' egen rolle fortsætter under ventetiden: somatisk monitorering og kontinuitet.
Kilde: Sundhedsstyrelsen · NICE · DSAM
12 Praksis' rolle undervejs somatisk monitorering og kontinuitet ▾
  • Almen praksis beholder rollen som somatisk monitorering og kontinuitet under forløbet.
  • Monitorér somatisk under forløbet — vægt, blodtryk, puls og de relevante blodprøver.
  • Pårørende har brug for støtte og information — henvis til patient- og pårørendeforening.
  • Behandl ikke vægten isoleret — undgå kost- og vægtmål som eneste fokus i konsultationen.
Uddyb
Formulér det som sikkerhed frem for som overvågning: kontrollerne er der for at opdage, hvis kroppen kommer i knibe, ikke for at vurdere indsatsen.

Pårørende har brug for støtte og information — henvis til patient- og pårørendeforening.
Kilde: DSAM · Sundhedsstyrelsen · Lægehåndbogen
Kilde: DSAM · Sundhedsstyrelsen · NICE · Lægehåndbogengennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning