PMOS (PCOS)

Hvorfor: det gamle navn reducerede en kompleks endokrin og metabolisk tilstand til en misforståelse om cyster i æggestokkene — og det kostede oversete og forsinkede diagnoser. Polyendokrin peger på, at flere hormonakser er involveret; metabolisk på insulinresistensen, som er kernemekanismen og den, der bærer risikoen livet igennem.

Bag beslutningen: over 50 patient- og fagorganisationer (bl.a. Endocrine Society og ASRM), over 22.000 besvarelser og flere internationale workshops med både klinikere og kvinder med tilstanden, ledet af professor Helena Teede, Monash University. ASRM tiltrådte 27. maj 2026. Lægehåndbogen skiftede artiklens titel til «PMOS (PCOS)» den 22. juni 2026.

Hvad det betyder i konsultationen: at det ikke er «cyster på æggestokkene», men en hormonel og metabolisk tilstand, hvor blodsukker, lipider og kardiovaskulær risiko skal følges livet igennem — ikke kun cyklus og fertilitet. For de mange, der har fået at vide, at det handlede om vægten eller om æggestokkene, er selve navneskiftet en forklaring, der kan bruges.

Hvorfor forsimplingen gør skade: mange kvinder har mødt netop den — at det «bare» handler om vægten. Den forklaring er både unøjagtig og demotiverende, fordi den lægger ansvaret ét sted og fjerner opmærksomheden fra det, der faktisk skal følges: blodsukker, lipider og kardiovaskulær risiko.

Vægttabet er den mest effektive enkeltintervention hos kvinder med overvægt — men det er ikke behandlingen af tilstanden, og det er ikke et krav for at få hjælp med cyklus, hirsutisme eller fertilitet.

Hvornår er cyklus uregelmæssig? Grænserne følger årene efter menarche (international PCOS-guideline 2023): 1–3 år efter menarche cyklus under 21 eller over 45 dage · mere end 3 år efter menarche og frem til perimenopausen cyklus under 21 eller over 35 dage, eller færre end 8 cyklusser om året · mere end 1 år efter menarche tæller enhver enkeltcyklus over 90 dage, uanset mønstret i øvrigt. Det første år efter menarche er uregelmæssighed normalfysiologi og indgår ikke i diagnosen.

Follikelgrænsen: polycystisk ovariemorfologi er ≥ 20 follikler pr. ovarie (2–9 mm) og/eller ovarievolumen ≥ 10 ml på mindst ét ovarie ved transvaginal ultralyd — uden corpus luteum, cyster eller dominante follikler i målingen. Grænsen er hævet fra de oprindelige 12: med moderne apparaturs opløsning fanger 12 for mange raske. Ultralydskriteriet bruges ikke de første 8 år efter menarche, hvor multifollikulære ovarier er et normalfund. Forhøjet AMH kan hos voksne anvendes i stedet for ultralyd.

Bemærk: de danske kilder gengiver ikke de aldersopdelte cyklusgrænser — tallene er guidelinens.

Hvorfor tidshorisonten skal siges højt: hårvækstcyklussen betyder, at det hår, der sidder der nu, ikke forsvinder af behandlingen — det er de næste hårgenerationer, der bliver tyndere. Seks måneder er derfor ikke en forsigtig vurdering, men fysiologi, og den patient, der ikke har fået det at vide, opgiver før tid.

Rækkefølgen i praksis: kombineret p-pille først (den dæmper via SHBG), kosmetisk behandling parallelt, og antiandrogen i specialistregi først når de to ikke rækker.

Hvorfor prognosen skal siges tidligt: «polycystisk ovariesyndrom» lyder for de fleste som en fertilitetsdom, og den frygt bringer kvinden sjældent selv op. At de fleste opnår graviditet er en oplysning, der ændrer, hvordan resten af samtalen forløber — og den koster ét minut.

Ved graviditetsønske: tag glykæmisk status FØR graviditeten, ikke efter. Det er den ene prøve, der både har betydning for rådgivningen og for planlægningen af den obstetriske kontrol.

Hvorfor opfølgningen glider ud: kontakten til sundhedsvæsenet om PCOS er typisk knyttet til cyklus og fertilitet, og når de spørgsmål er afklaret, ophører kontrollen — netop som den metaboliske risiko begynder at betyde noget. Det er dét, navneskiftet til PMOS skal minde om.

Spiseforstyrrelse er den mest oversete af de tre. Kombinationen af vægtfokus i behandlingen og en tilstand, der gør vægttab svært, er en kendt risikosituation — og et argument for at formulere livsstilsrådene uden at gøre vægten til målet i sig selv.