Praksis-opslagAlle opslagÅbn i appen →
Tværgående · Børn

Platfod & benstillinger

Åbn «Platfod & benstillinger» i Praksis-opslag →
Tekstudgave til søgning og læsning. Præparatkort, beregnere, tjeklister med journaltekst og krydslinks virker i appen. Til sundhedsprofessionelle — ikke patientinformation.
Disse præparater bruges her
1Paracetamol 0,5–1 g × 3–4, højst 4 g/døgn
Ibuprofen 400 mg × 3 efter behov, kortest muligt
Diagnose

Diagnose

ICD-10 / formel definition
ICD-10 M21.4 pes planus (platfod), Q66.5 medfødt platfod, M21.0 genu valgum, M21.1 genu varum. Klinisk diagnose — billeddiagnostik kun ved mistanke om rigid platfod eller koalition, og da i specialistregi.
Kriterier
Affladet medial længdebue i stående stilling·ofte med valgiseret bagfod
Tågangstesten positiv for fleksibilitet·svangbuen kommer frem og hælene drejer indad ved tågang
Normal subtalær bevægelighed i bagfoden (valgisering og varisering)
Ingen smerter i hvile eller ved gang ved den asymptomatiske form
Ved benstillinger: symmetrisk afvigelse svarende til alderen·varus tidligt·valgus i førskolealderen·normalisering i skolealderen
Faldgruber & differentialdiagnoser
Platfod er normalt og fysiologisk hos børn — svangbuen udvikles frem til omkring 6-årsalderen, og hypermobilitet aftager med væksten
Rigid platfod er ikke normalvariation. Nedsat subtalær bevægelighed peger på tarsal koalition, vertikal talus eller neuromuskulær sygdom
Ensidig, sent opstået eller smertefuld platfod skal altid vurderes nærmere — det er ikke det almindelige billede
Stram akillessene ændrer behandlingen: indlæg giver da modtryk mod caput tali og forværrer smerterne
Der er ingen evidens for at indlæg påvirker fodbuens udvikling — det er ofte netop dét forældrene er kommet for at høre om
Ved benstillinger er det asymmetri, progression, smerter og væksthæmning der betyder noget — ikke afvigelsen i sig selv. Tænk Blounts sygdom, rakitis og skeletdysplasi
Suppler med
Inspektion stående og under gang, tågangstest, vurdering af subtalær bevægelighed, og test af akillessenen med strakt knæ for at undgå falsk dorsifleksion. Ved benstillinger: mål intercondylær eller intermalleolær afstand, vurder symmetri, og sammenhold højden med alderen.
1 Tågangstesten afgør fleksibel mod rigid — og dermed alt det øvrige ▾
  • Bed barnet stå på tæer.
  • Ved en fleksibel platfod kommer svangbuen frem, og hælene drejer indad — det er en normal, fysiologisk fod.
  • Ved en rigid platfod bliver svangen flad, og bagfoden bevæger sig ikke med.
  • Spørg om smerter i hvile og ved gang — platfod er sjældent symptomgivende.
  • Ensidig, sent opstået eller smertefuld platfod skal altid vurderes nærmere.
Uddyb
Testen tager ti sekunder og deler kortet i to. Er foden fleksibel og uden smerter, hører den til på trin 4 og 5; er den rigid, hører den videre, se trin 2 og 10.

Hos det lille barn, der ikke samarbejder, kan man opnå det samme ved at dorsiflektere storetåen — svangbuen kommer frem på en fleksibel fod.

Smertespørgsmålet skal stilles eksplicit, fordi forældrene ofte er kommet på grund af udseendet, ikke på grund af gener hos barnet.
Kilde: Ugeskrift for Læger 2022 · Lægehåndbogen
2 Rigid platfod det er ikke normalvariation ▾
  • Nedsat bevægelighed i bagfoden peger på underliggende patologi.
  • Tarsal koalition, vertikal talus eller neuromuskulær sygdom.
  • Det skal udredes, ikke beroliges.
  • Det er den ene af de to grupper på kortet, hvor der skal ske noget — den anden er den smertefulde fleksible fod på trin 6.
Uddyb
Tarsal koalition debuterer typisk i skolealderen, når koalitionen forbener, og den giver netop den kombination af stivhed og smerte, der adskiller den fra den almindelige platfod.

Beroligelsen er den hyppigste fejl her, netop fordi platfod er så almindelig og så ofte harmløs — testen på trin 1 er det, der forhindrer den.

Neuromuskulær sygdom hører med på listen, og den bør give anledning til at se på barnets øvrige udvikling og gangmønster.
Kilde: Ugeskrift for Læger 2022 · Lægehåndbogen
3 Tjek altid akillessenen en stram sene ændrer behandlingen fuldstændigt ▾
  • En stram akillessene ændrer behandlingen fuldstændigt — se trin 7.
  • Test med strakt knæ.
  • Undgå falsk dorsifleksion ved at holde bagfoden låst mod eversion.
  • Det er den undersøgelse, der oftest springes over, og den, der afgør, om et indlæg gavner eller skader.
Uddyb
Den falske dorsifleksion er fælden: bøjes foden uden at bagfoden holdes, kommer bevægelsen fra midtfoden, og senen ser løsere ud, end den er.

Det strakte knæ er nødvendigt, fordi gastrocnemius går over knæleddet — med bøjet knæ måler man kun soleus.

Konsekvensen står på trin 7, og den er kontraintuitiv nok til at være værd at kende, før indlægget ordineres.
Kilde: Ugeskrift for Læger 2022
4 Indlæg ændrer ikke fodbuen det er ofte dét, forældrene er kommet for ▾
  • Store randomiserede undersøgelser har vist, at ortopædiske sko og korrigerende indlæg ikke påvirker udviklingen af fodens længdebue.
  • Det er ofte præcis dét, forældrene er kommet for at høre om, fordi de selv fik indlæg som børn.
  • Der er ingen evidens for forebyggende behandling — hverken for færre smerter senere eller for pænere fødder som voksen.
  • Familiær tendens til flade fødder er ikke i sig selv patologi.
Uddyb
Forældrenes egen historie er en del af konsultationen, og den skal adresseres direkte: de fik indlæg, fordi man dengang troede, det virkede, ikke fordi deres fødder var syge.

Fraværet af forebyggende effekt gælder begge de bekymringer, der bliver nævnt — smerter senere i livet og udseendet som voksen. Sig dem begge højt.

Indlæg kan stadig lindre symptomer hos den fod, der gør ondt — se trin 6. Det er en anden indikation end korrektion.
Kilde: Ugeskrift for Læger 2022 · Lægehåndbogen
5 Svangbuen udvikles frem til 6-årsalderen alle små børn har flade fødder ▾
  • Alle små børn har flade fødder — dels på grund af en fedtpude i svangen, dels fordi musklerne endnu ikke er udviklede.
  • Hypermobilitet aftager også med væksten, og platfodheden forsvinder derfor af sig selv hos langt de fleste.
  • Gode råd: bare fødder, når det er muligt, og undgå overvægt.
  • Det er hele behandlingen ved den fleksible, smertefri fod.
Uddyb
Tidsangivelsen er det, der beroliger: forældre, der får at vide, at buen først er på plads omkring skolestart, holder op med at kigge efter den hver måned.

Fedtpuden forklarer, hvorfor foden ser fladere ud, end den er, og hvorfor tågangstesten på trin 1 giver et andet indtryk end foden i hvile.

De to råd er de eneste, der har noget for sig, og de er begge gratis — det er værd at sige, når alternativet er indlæg til flere tusinde kroner.
Kilde: Ugeskrift for Læger 2022 · Lægehåndbogen
6 Fleksibel MED smerter symptomdæmpning — behandlingen starter hos os ▾
Paracetamol (Pamol)Ibuprofen
  • Aflastning, aktivitetsmodifikation og smertestillende initieres i almen praksis.
  • Tætsluttende fodtøj med solid hælkappe og svangstøtte er ofte tilstrækkeligt.
  • Præfabrikeret fodtøj er næsten altid nok — der skal sjældent specialfremstilles.
  • Indlæg kan lindre, særligt hos det lidt større barn med en prominerende caput tali i den indvendige fodrand, der generer i skoen.
  • Formålet er symptomlindring — ikke korrektion.
Uddyb
Skellet mellem lindring og korrektion er det, der gør, at rådene på trin 4 og her ikke modsiger hinanden. Indlægget ændrer ikke foden; det kan gøre den mindre generende.

Undtagelsen står på trin 7 og skal tjekkes, før indlægget ordineres — ved stram akillessene forværrer indlægget smerterne.

Indlæg ordineres hos bandagist eller fodterapeut og kræver ikke henvisning til ortopædkirurg; børn med indlæg følges årligt på grund af væksten.
Kilde: Ugeskrift for Læger 2022 · forløbsbeskrivelse Syddanmark
7 Indlæg ved stram akillessene kontraindiceret — det forværrer smerterne ▾
  • Er akillessenen stram, plantarflekteres talus, og indlægget giver modtryk mod caput tali.
  • Det FORVÆRRER smerterne.
  • Her skal senen strækkes i stedet.
  • Stræk med strakt knæ; de større børn kan stå på et trin med forfoden og langsomt sænke hælen.
  • Derfor står akillessenetesten på trin 3, før behandlingen vælges.
Uddyb
Mekanismen er værd at forstå, fordi den forklarer, hvorfor barnet får det værre af en behandling, der virker logisk. Talus står allerede plantarflekteret; indlægget presser opad præcis der, hvor det gør ondt.

Strækøvelsen på trappetrinnet er let at demonstrere i konsultationen, og den er den behandling, der virker på denne gruppe.

Det strakte knæ gælder også her — bøjes knæet, strækkes gastrocnemius ikke.
Kilde: Ugeskrift for Læger 2022
8 Hjulben og kalveknæ rækkefølgen er normal og forudsigelig ▾
  • De fleste børn fødes let hjulbenede (genu varum).
  • Det retter sig i løbet af de første leveår og går derefter typisk over i en periode med kalveknæ (genu valgum) i førskolealderen.
  • Normaliserer sig i skolealderen.
  • Symmetrisk og aldersvarende afvigelse kræver ingen behandling.
  • Forældrene spørger ofte til fod, knæ og gangmønster i samme konsultation — tag dem samlet.
Uddyb
Rækkefølgen er det, der beroliger mest, fordi forældrene ellers ser en forværring: barnet, der var hjulbenet, bliver kalveknæet, og det ligner en udvikling i den forkerte retning.

Aldersangivelserne gør beroligelsen konkret — varus i de første leveår, valgus i førskolealderen, normalt i skolealderen.

At tage fod, knæ og gang samlet sparer en konsultation og giver et bedre helhedsindtryk af barnets udvikling.
Kilde: Ugeskrift for Læger 2022 · Lægehåndbogen
9 Afvigelsen fra mønstret det er den, der betyder noget ▾
  • Ensidighed, udtalt asymmetri, forværring i stedet for bedring.
  • Smerter, hasende gang eller lav højde i forhold til alderen.
  • Tænk da på Blounts sygdom, rakitis eller skeletdysplasi og henvis.
  • Det er afvigelsen fra det forudsigelige mønster, der er signalet — ikke afvigelsens størrelse i sig selv.
Uddyb
Højden er den markør, der oftest ikke bliver målt, og den er den, der peger mod skeletdysplasi og rakitis. Slå den op i kurven, når benstillingen bekymrer.

Forværring over tid er stærkere end et enkelt øjebliksbillede — derfor er det værd at bede forældrene om ældre billeder frem for at måle vinkler.

Ensidighed er det enkeltfund, der bedst skiller normalvariationen fra patologien, både i fod og knæ.
Kilde: Ugeskrift for Læger 2022 · Lægehåndbogen
10 Hvornår videre rigid fod, vedvarende smerter, afvigende benstilling ▾
  • Rigid platfod eller nedsat subtalær bevægelighed.
  • Fortsatte fodsmerter efter mindst 6 måneders behandling med præfabrikerede svangstøttende indlæg.
  • Ensidig eller sent opstået deformitet.
  • Benstillinger, der er asymmetriske, progredierende eller ledsaget af smerter eller væksthæmning.
  • Indlæg ordineres hos bandagist eller fodterapeut — det kræver ikke henvisning til ortopædkirurg.
Henvis til ortopædkirurgisk vurdering ved rigid platfod eller nedsat subtalær bevægelighed, ved fortsatte fodsmerter efter mindst 6 måneders behandling med præfabrikerede svangstøttende indlæg, ved ensidig eller sent opstået deformitet, og ved benstillinger der er asymmetriske, progredierende eller ledsaget af smerter eller væksthæmning. Indlæg kræver ikke henvisning til ortopædkirurg — de ordineres hos bandagist eller fodterapeut, og børn med indlæg følges årligt på grund af væksten. Anfør om foden er fleksibel eller rigid ved tågangstesten, akillessenens stramhed, om der er smerter og hvor, ensidighed, varighed og udvikling over tid, samt højde og vægt i forhold til alderen — tågangstesten og ensidigheden er de to, modtageren først kigger efter.
Uddyb
De seks måneder er en reel grænse, ikke en formalitet: den fleksible smertefulde fod bedres hos de fleste på konservativ behandling, og henvisningen giver først mening, når den behandling har haft tid.

At indlæg ikke kræver ortopædkirurgisk henvisning er værd at vide — det er en hyppig omvej, der koster måneder.

Den årlige kontrol af indlæg skyldes væksten alene og hører til hos den, der har fremstillet dem.
Kilde: forløbsbeskrivelse Syddanmark · Ugeskrift for Læger 2022 · Lægehåndbogen
Kilde: Ugeskrift for Læger 2022 · Lægehåndbogen · forløbsbeskrivelse Syddanmarkgennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning