Disse præparater bruges her
1Ibuprofen 400 mg × 3 efter behov, kortest muligt
2Diclofenac gel (topikal NSAID) Påsmøres × 3–4 dgl. på det smertende område
DiagnoseUndersøgelse af fod
Diagnose
ICD-10 / formel definition
ICD-10 M72.2 plantar fasciopati. Debutsmerten er diagnostisk: de første skridt om morgenen.
Kriterier
Hælsmerte ved de første skridt om morgenen·hælsmerte efter længere tids hvile·aftagende efter nogle minutters gang
Punktømhed ved fascias udspring på calcaneus mediale forkant
Forværres ved længerevarende stå- og gangbelastning senere på dagen
Stram achillessene
Nedsat dorsalfleksion i ankelen
Faldgruber & differentialdiagnoser
Hælspore på røntgen er et tilfældigt fund uden behandlingsmæssig konsekvens — nævn det ikke som forklaring, det skaber unødig bekymring
Nattesmerter, hvilesmerter eller hævelse hører ikke til — overvej stressfraktur, infektion eller inflammatorisk årsag
Bilateral hælsmerte hos yngre med morgenstivhed: tænk entesit ved spondylartrit, særligt ved samtidige rygsmerter
Brænden, snurren eller udstråling peger på nerveafklemning (Baxters nerve eller tarsaltunnel) frem for fasciopati
Forløbet er langvarigt — de fleste bliver bedre inden for et år med strækøvelser, belastningstilpasning og fodtøjsændring
Suppler med
Palpation af fascieudspring, vurdering af ankeldorsalfleksion og fodstilling. Billeddiagnostik kun ved atypisk billede eller manglende bedring
Ankel & fod
Ved akut ankeltraume
Brug Ottawa ankel/fod-reglerne (se Scores) til at afgøre om der skal røntgen
Palpér altid proximale fibula — Maisonneuve-fraktur overses let ved ankeldistorsion
Vurdér belastningsevne både umiddelbart efter skaden og nu
Provokationstests
Anterior drawer (ankel)Talar tiltSqueeze testThompsonMulder's klik
Forfod og hæl
Plantar fasciitis: punktømhed ved fascieudspringet medialt på calcaneus, værst ved første skridt om morgenen
Mortons neurom: smerte mellem 3.–4. metatarshoved, Mulder's klik ved kompression af forfoden
Metatarsalgi: ømhed under metatarshovederne — se efter forfodsdeformitet og hammertæer
Stressfraktur: punktømhed over knoglen efter øget belastning; røntgen er ofte normal de første 2–3 uger
Ved diabetes
Undersøg med monofilament, palpér pulse, inspicér mellem tæerne
Rødt, varmt, hævet fod uden smerte hos neuropatisk patient → mistanke om Charcot-fod, akut henvisning
Ethvert sår på diabetesfod skal vurderes hurtigt — se hjælpemiddelkortet om indlæg og fodtøj
Øvelser og genoptræning
sportnetdoc.dk — skader i bevægeapparatet med genoptræningsprogrammer (Ulrich Fredberg, Stadionklinikken): fod → · underben →
KildeDSAM · Lægehåndbogen · Ottawa Ankle Rules · tjekket
Sagt til patienten — tryk for at føje til notatet
StrækøvelsenPrognoseFodtøj
1
Det klassiske billede
hælsmerte værst ved første skridt
▾
IbuprofenIndlæg & fodtøj
- Hælsmerte værst ved første skridt om morgenen er det klassiske.
- Diagnosen er klinisk — billeddiagnostik hører til ved det langvarige forløb, se sidste trin.
Uddyb
Morgensmerten er det klassiske: hælsmerte værst ved dagens første skridt.
Det, konsultationen skal levere, er en plan og en prognose, se trin 5.
Det, konsultationen skal levere, er en plan og en prognose, se trin 5.
Kilde: DSAM · Lægehåndbogen: Plantar fasciitis
Indlæg & fodtøj
Ved plantar fasciitis
Hælpude eller blødt indlæg i håndkøb er tilstrækkeligt for de fleste — dyre specialindlæg giver sjældent bedre effekt
Støttende fodtøj med hælkappe og let hælforhøjelse; undgå at gå barfodet på hårde gulve, også indendørs
Kombinér altid med strækøvelser af plantarfascie og læg — indlæg alene løser det ikke
Natskinne (holder foden i dorsalfleksion) kan overvejes ved udtalte morgensmerter
Ved diabetes — anden logik
Målet er trykaflastning og forebyggelse af sår, ikke smertelindring — neuropatiske fødder mærker ikke skaden
Ved neuropati, deformitet eller tidligere sår: henvis til fodterapeut og til bandagist mhp. individuelt tilpasset fodtøj/indlæg
Fodterapi er tilskudsberettiget for diabetikere
Årlig fodundersøgelse: monofilament, pulse, hudstatus, deformiteter
Bevilling
Individuelt fremstillet ortopædisk fodtøj og indlæg kan bevilges af kommunen ved varig foddeformitet eller diabetes med fodkomplikationer (servicelovens §112)
Kræver lægelig dokumentation for den varige lidelse
KildeDSAM · Lægehåndbogen · Dansk Endokrinologisk Selskab · tjekket
2
Strækket
10 sekunder · 10 gange · 3 gange dagligt
▾
- Plantarfascie-specifikt stræk efter DiGiovanni: patienten sidder med det syge ben krydset over det andet.
- Fingrene placeres på fodsålen ved tæernes basis, og tæerne trækkes tilbage mod skinnebenet, til der mærkes stræk i fodbuen.
- Den anden hånd kan palpere fascien og bekræfte spændingen.
- Dosis: hold 10 sekunder · 10 gentagelser · 3 gange dagligt.
- Det tager to minutter og kan gøres siddende på sengekanten, før dagens første skridt.
Uddyb
Strækket var bedre end almindeligt lægstræk på både værste smerte og på smerten ved de første skridt om morgenen — ved 8 uger.
Ved 2 år var forskellen væk, og 92 % var tilfredse uanset gruppe.
Timingen før dagens første skridt er den del af instruktionen, patienten husker, og den, der giver mest.
Ved 2 år var forskellen væk, og 92 % var tilfredse uanset gruppe.
Timingen før dagens første skridt er den del af instruktionen, patienten husker, og den, der giver mest.
Kilde: DiGiovanni et al., J Bone Joint Surg Am 2003 og 2006
3
Tung langsom styrketræning
hælhævning med håndklæde under tæerne
▾
- Rathleff et al. 2015: hælhævning på ét ben på en trappe med et sammenrullet håndklæde under tæerne, så tæerne står maksimalt dorsalflekterede i toppen.
- 3 sekunder op · 2 sekunders pause i toppen · 3 sekunder ned.
- Hver anden dag i 3 måneder.
- Progression med en rygsæk med bøger i: start 3 sæt × 12 RM · efter 2 uger 4 sæt × 10 RM · efter 4 uger 5 sæt × 8 RM.
- Kan patienten ikke klare gentagelserne på ét ben, startes på begge.
Uddyb
Resultatet er en tidsgevinst, ikke et bedre slutresultat: 29 point lavere Foot Function Index ved 3 måneder — men ingen forskel ved 6 og 12 måneder.
Forfatternes egen formulering er, at træningen kan give en hurtigere smertereduktion.
Det er stadig et argument for at tilbyde den, men ikke et løfte om et andet endeligt resultat.
Forfatternes egen formulering er, at træningen kan give en hurtigere smertereduktion.
Det er stadig et argument for at tilbyde den, men ikke et løfte om et andet endeligt resultat.
Kilde: Rathleff et al., Scand J Med Sci Sports 2015
4
Fodtøj og indlæg
og tilskuddet, der ikke findes
▾
Indlæg & fodtøj
- Støttende fodtøj.
- J-indlæg, der aflaster hælpudens fremre-mediale kvadrant.
- Der ydes ikke kommunalt tilskud til indlæg ved hælsporesyndrom.
- Natskinne ved morgensmerter — men hverken Lægehåndbogen, forløbsbeskrivelsen eller DSSF-kataloget behandler natskinner, så anbefalingen hviler på erfaring, ikke på dansk kildedækning.
Uddyb
Der ydes ikke kommunalt tilskud til indlæg ved hælsporesyndrom — sig det på forhånd.
Natskinnen står her med sit forbehold: den bruges i praksis, men de danske kilder tager ikke stilling.
Indlægget aflaster et bestemt sted og er derfor ikke det samme som et vilkårligt gelindlæg.
Natskinnen står her med sit forbehold: den bruges i praksis, men de danske kilder tager ikke stilling.
Indlægget aflaster et bestemt sted og er derfor ikke det samme som et vilkårligt gelindlæg.
Kilde: Dansk Selskab for Sportsfysioterapi: Plantare hælsmerter 2025 · sundhed.dk: forløbsbeskrivelse Hælsmerter
Indlæg & fodtøj
Ved plantar fasciitis
Hælpude eller blødt indlæg i håndkøb er tilstrækkeligt for de fleste — dyre specialindlæg giver sjældent bedre effekt
Støttende fodtøj med hælkappe og let hælforhøjelse; undgå at gå barfodet på hårde gulve, også indendørs
Kombinér altid med strækøvelser af plantarfascie og læg — indlæg alene løser det ikke
Natskinne (holder foden i dorsalfleksion) kan overvejes ved udtalte morgensmerter
Ved diabetes — anden logik
Målet er trykaflastning og forebyggelse af sår, ikke smertelindring — neuropatiske fødder mærker ikke skaden
Ved neuropati, deformitet eller tidligere sår: henvis til fodterapeut og til bandagist mhp. individuelt tilpasset fodtøj/indlæg
Fodterapi er tilskudsberettiget for diabetikere
Årlig fodundersøgelse: monofilament, pulse, hudstatus, deformiteter
Bevilling
Individuelt fremstillet ortopædisk fodtøj og indlæg kan bevilges af kommunen ved varig foddeformitet eller diabetes med fodkomplikationer (servicelovens §112)
Kræver lægelig dokumentation for den varige lidelse
KildeDSAM · Lægehåndbogen · Dansk Endokrinologisk Selskab · tjekket
5
Hvad du kan love patienten
12–24 måneder, og tålmodigheden virker
▾
- 80–90 % oplever bedring i løbet af 12–24 måneder.
- Forløbsbeskrivelsen for almen praksis er endnu mere kontant: efter 12 måneder er det gået over for langt de fleste, og tålmodighed er erfaringsmæssigt det bedste værktøj.
- Kontrol efter 4–6 måneder · henvisning ved manglende effekt efter 6–9 måneder.
- De kliniske studier måler ved 12 uger — det er dér, man ser, om noget rykker sig, ikke efter tre.
Uddyb
Tålmodighed er erfaringsmæssigt det bedste værktøj, og prognosen er derfor det, konsultationen skal levere.
Tidsangivelserne er værd at skrive i journalen, så næste konsultation ikke starter forfra.
«Tålmodighed er det bedste værktøj» er kildens egen formulering og kan bruges, som den står.
Tidsangivelserne er værd at skrive i journalen, så næste konsultation ikke starter forfra.
«Tålmodighed er det bedste værktøj» er kildens egen formulering og kan bruges, som den står.
Kilde: Dansk Selskab for Sportsfysioterapi: Plantare hælsmerter 2025 · sundhed.dk: forløbsbeskrivelse Hælsmerter
6
Valget betyder mindre, end man tror
informationen ER behandlingen
▾
Diclofenac gel (Voltaren gel)
- Dansk Selskab for Sportsfysioterapi 2025: moderat evidens for at styrketræning har klinisk relevant effekt — og at den er sammenlignelig med injektioner og med råd, vejledning og hælindlæg alene.
- Meget lav evidens for det plantar-specifikke stræk.
- Moderat evidens for at chokbølge, placebo-chokbølge, styrketræning samt råd og vejledning ikke adskiller sig fra hinanden.
- Informationen og forventningsafstemningen er ikke det bløde tillæg til behandlingen — de ER behandlingen, og resten er valgfrit oveni.
Uddyb
Modsat fund: en netværksmetaanalyse (Babatunde 2019, 31 studier) vurderede, at kortikosteroid og chokbølge havde størst sandsynlighed for effekt.
Kilderne peger altså ikke helt samme vej, og forskellen står her, som den står.
Konsekvensen for konsultationen er den samme: vælg det, patienten kan gennemføre, og brug tiden på prognosen.
Kilderne peger altså ikke helt samme vej, og forskellen står her, som den står.
Konsekvensen for konsultationen er den samme: vælg det, patienten kan gennemføre, og brug tiden på prognosen.
Kilde: Dansk Selskab for Sportsfysioterapi: Plantare hælsmerter 2025 · Babatunde et al. 2019
7
Steroidinjektion
albuens argument gælder ikke her
▾
- Ved tennisalbue er steroid dokumenteret værre efter et år. Det er ikke vist ved plantar fasciitis — bevisbyrden er ikke den samme, og det skal man ikke overføre.
- Riel et al. 2023 (dansk, almen praksis, n=180): råd og hælkop ± tung langsom styrketræning ± ultralydsvejledt injektion.
- Der var en statistisk forskel til injektionens fordel ved 12 uger, men forskellen oversteg på intet tidspunkt den mindste klinisk vigtige forskel, og injektion oven i træning var ikke bedre end træning alene.
- Konklusionen er ikke, at injektionen er farlig — den er, at den ikke flytter noget, der kan mærkes.
Uddyb
Risikoen for fascieruptur og fedtatrofi står uændret, selvom skadeargumentet fra albuen ikke kan overføres.
Studiet er dansk og fra almen praksis.
Den mindste klinisk vigtige forskel er den rigtige målestok — en statistisk signifikant forskel, patienten ikke kan mærke, er ikke et argument.
Studiet er dansk og fra almen praksis.
Den mindste klinisk vigtige forskel er den rigtige målestok — en statistisk signifikant forskel, patienten ikke kan mærke, er ikke et argument.
Kilde: Riel et al., Br J Sports Med 2023 (FIX-Heel)
8
HENVIS
langvarig eller refraktær
▾
- Over 6–12 mdr trods behandling → billeddiagnostik eller henvisning.
- Kontrol efter 4–6 måneder, så forløbet ikke kører videre uden vurdering.
- Udeluk stressfraktur og nerveindfangning, før forløbet kaldes refraktært.
Henvis ved manglende effekt efter 6–9 måneders relevant behandling, og ved forløb over 6–12 mdr trods behandling til billeddiagnostik eller ortopædkirurgisk vurdering. Differentialdiagnostisk skal stressfraktur og nerveindfangning overvejes. Anfør hvilken fod, hvor længe symptomerne har stået på, om smerten er værst ved dagens første skridt, hvor palpationsømheden sidder, om der er natlige smerter eller smerter i hvile, belastningsmønster og eventuel ændring i aktivitet eller fodtøj, hvad der er gennemført af stræk, styrketræning, fodtøjsændring og indlæg og hvor længe, samt vægt og eventuel diabetes eller inflammatorisk ledsygdom — varigheden, morgensmerten og hvad der faktisk er gennemført af træning er dem, modtageren først kigger efter.
Uddyb
Tidsgrænserne er der for at forhindre begge fejl: den for tidlige henvisning og det forløb, ingen følger op på.
Kontrollen efter 4–6 måneder er det, der gør, at forløbet ikke bare fortsætter uden en beslutning.
Kontrollen efter 4–6 måneder er det, der gør, at forløbet ikke bare fortsætter uden en beslutning.
Kilde: sundhed.dk: forløbsbeskrivelse Hælsmerter · Lægehåndbogen: Plantar fasciitis · Dansk Selskab for Sportsfysioterapi 2025
Kilde: DSAM · Lægehåndbogengennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning