Praksis-opslagAlle opslagÅbn i appen →
Medicin · Neurologi

Parkinsons sygdom

Åbn «Parkinsons sygdom» i Praksis-opslag →
Tekstudgave til søgning og læsning. Præparatkort, beregnere, tjeklister med journaltekst og krydslinks virker i appen. Til sundhedsprofessionelle — ikke patientinformation.
Disse præparater bruges her
1Levodopa med dekarboxylasehæmmer
Ropinirol
Rotigotin (dopaminagonist, depotplaster)
Entacapon
Selegilin
Diagnose

Diagnose

ICD-10 / formel definition
ICD-10 G20. Klinisk diagnose stillet i neurologisk regi. Bradykinesi er obligatorisk, kombineret med hviletremor eller rigiditet — og debut er næsten altid ASYMMETRISK.
Kriterier
Bradykinesi — obligatorisk: langsomme bevægelser med aftagende amplitude ved gentagelse (fx fingertapping)
Hviletremor (4–6 Hz, typisk ensidig, forsvinder ved bevægelse)
Rigiditet (tandhjulsfænomen)
Bradykinesi er obligatorisk, plus mindst ét af hviletremor og rigiditet
Asymmetrisk debut
God og vedvarende respons på levodopa understøtter diagnosen retrospektivt
Faldgruber & differentialdiagnoser
Symmetrisk billede taler imod idiopatisk Parkinson — og for fx medicinudløst eller vaskulær parkinsonisme
Udeluk medicinudløst parkinsonisme før henvisning: antipsykotika, metoclopramid og prochlorperazin er hyppige og oversete årsager. Her er billedet typisk symmetrisk og uden hviletremor. Gennemgå altid medicinlisten
Ikke-motoriske symptomer går ofte år forud: nedsat lugtesans, obstipation, REM-søvnadfærdsforstyrrelse (udlevelse af drømme) og depression. Det er ofte dét patienten kommer med
Røde flag for atypisk parkinsonisme: tidlige fald, tidlig demens, tidlig autonom svigt, blikpareser, symmetrisk debut eller manglende levodopa-respons — det peger på MSA, PSP eller Lewy body-demens
Essentiel tremor forveksles hyppigt: aktions- og holdningstremor (ikke hviletremor), ofte bilateral, familiær, bedres af alkohol og har ingen bradykinesi
Normal vaskulær parkinsonisme: overvejende gangforstyrrelse med relativt bevaret armsving, ofte med kognitiv påvirkning
Suppler med
Klinisk vurdering med observation af gang, armsving, fingertapping og rigiditet. Gennemgå medicinlisten grundigt. Ved mistanke: henvis til neurolog — billeddiagnostik og DaT-scanning hører i specialistregi
Redskaber — tryk for at åbne
1 Almen praksis' rolle diagnose og dosis hører i neurologisk regi ▾
Levodopa (Sinemet)RopinirolRotigotin (Neupro)EntacaponSelegilin
  • Diagnose, præparatvalg og dosisjustering hører i neurologisk regi.
  • Almen praksis fornyer, monitorerer og varetager de mange ikke-motoriske problemer.
  • De mange ikke-motoriske problemer er praksis' opgave — se trin 5–9.
  • Præparaterne i chiprækken er de hyppigst mødte ved receptfornyelsen.
Uddyb
Arbejdsdelingen er ikke en begrænsning, men en fordeling. Neurologen håndterer det motoriske; obstipation, blodtryk, fald, søvn og humør hører hjemme her.

Receptfornyelsen er den naturlige anledning til at tage de øvrige trin op, og især til at stille spørgsmålet om impulskontrol på trin 3.

De tre faldgruber på de følgende trin — tidspunkterne, impulskontrollen og den brate seponering — er dem, der har de største konsekvenser og de mindste omkostninger at undgå.
Kilde: Dansk Neurologisk Selskab · Lægehåndbogen: Parkinsons sygdom
2 Tidspunkterne er en del af behandlingen faste klokkeslæt — ikke en medicinrunde ▾
  • Levodopa skal gives på faste klokkeslæt, ikke efter en medicinrunde.
  • Ved indlæggelse, plejehjem eller aflastning skal det fremgå tydeligt.
  • Forsinkede doser giver immobilitet og er en velkendt fejlkilde med reelle konsekvenser.
  • Skriv klokkeslættene på recepten og i plejeplanen, ikke bare doseringen.
Uddyb
Problemet opstår, hver gang patienten flytter — til en afdeling, til aflastning, til plejehjem — hvor medicinen gives i runder på faste tidspunkter, der ikke er patientens.

Konsekvensen er ikke teoretisk: forsinkede doser giver immobilitet og er en velkendt fejlkilde med reelle konsekvenser.

Den praktiske løsning er, at klokkeslættene står som en del af ordinationen og gerne med en bemærkning om, hvorfor de ikke må flyttes.
Kilde: Dansk Neurologisk Selskab · pro.medicin.dk: levodopa
3 Spørg direkte om impulskontrol patienten fortæller det aldrig selv ▾
  • Dopaminagonister kan udløse spilleafhængighed, hyperseksualitet, tvangsshopping og overspisning.
  • Patienten fortæller det stort set aldrig spontant, og familien opdager det ofte for sent.
  • Spørg både patient og pårørende ved hver kontrol.
Uddyb
Spørgsmålet skal stilles konkret og uden omsvøb: spiller du, handler du mere end før, er der ændret noget i seksualiteten?

Spørg både patient og pårørende ved hver kontrol.

Dosisjustering hører i neurologisk regi. Konferér med neurologen frem for at ændre dosis selv.
Kilde: Dansk Neurologisk Selskab · pro.medicin.dk: dopaminagonister
4 Aldrig brat seponering også når patienten ikke kan synke ▾
  • Pludseligt ophør med dopaminerg behandling kan udløse et malignt neuroleptika-lignende syndrom.
  • Det gælder også, hvis patienten ikke kan synke — kontakt neurolog om alternativ administrationsform, for eksempel plaster.
  • Sig det til patient og pårørende på forhånd, og gerne skriftligt.
Uddyb
Den farlige situation er banal: patienten kan ikke synke — og medicinen sættes i bero, mens noget andet behandles.

Plaster er et alternativ, når peroral indgift ikke er mulig — kontakt neurolog. Beslutningen om omregning hører hos neurologen.

En skriftlig besked hos patienten — i medicinlisten eller som et kort i pungen — er den mest effektive måde at nå den vagtlæge eller afdeling, der møder patienten akut.
Kilde: Dansk Neurologisk Selskab · pro.medicin.dk: levodopa og dopaminagonister
5 Obstipation hyppig, svær — og den forværrer levodopa-optaget ▾
  • Meget hyppig, ofte svær, og den forværrer optaget af levodopa.
  • Behandl aktivt med osmotisk laksans, væske og bevægelse — det er en af de mest effektive indsatser.
  • Spørg til den ved hver kontrol — patienten bringer den ikke selv op.
Uddyb
Koblingen til levodopa-optaget gør obstipationen til mere end et komfortproblem — den forværrer optaget af levodopa.

Behandlingen skal være fast og ikke ved behov. Osmotisk laksans, væske og bevægelse er en af de mest effektive indsatser.

Bevægelsen hører med og hænger sammen med fysioterapien på trin 7 — det er den samme indsats, der virker to steder.
Kilde: Dansk Neurologisk Selskab · Lægehåndbogen: Parkinsons sygdom
6 Ortostatisk hypotension både sygdoms- og medicinbetinget ▾
  • Mål blodtryk liggende og stående.
  • Gennemgå antihypertensiva, som ofte kan reduceres.
  • Salt, kompressionsstrømper og langsom rejsning.
  • Den er både sygdoms- og medicinbetinget, og begge dele skal adresseres.
Uddyb
Gennemgå antihypertensiva — de kan ofte reduceres.

Den liggende-stående måling skal faktisk foretages.

Faldrisikoen er den konkrete konsekvens og binder trinnet sammen med trin 7 — ortostatisme er en af de mest behandlelige faldårsager.
Kilde: Dansk Neurologisk Selskab · Lægehåndbogen
7 Faldforebyggelse og fysioterapi henvis tidligt — gang, balance og freezing ▾
  • Henvis tidligt til fysioterapi med fokus på gang, balance og freezing.
  • Gennemgå boligen for faldrisiko.
  • «Tidligt» betyder før faldene begynder, ikke efter det første.
  • Freezing kan trænes — det er en del af fysioterapiens fokus.
Uddyb
Henvis tidligt til fysioterapi — med fokus på gang, balance og freezing.

Freezing kan trænes hos fysioterapeuten sammen med gang og balance.

Gennemgå boligen for faldrisiko.
Kilde: Dansk Neurologisk Selskab · Lægehåndbogen
8 Depression og søvn depression rammer omkring halvdelen ▾
  • Depression rammer omkring halvdelen og underbehandles systematisk.
  • REM-søvnadfærdsforstyrrelse med udlevelse af drømme kan skade partneren og bør adresseres.
  • Spørg til begge dele aktivt.
  • Spørg også partneren om natten — udlevelse af drømme kan skade partneren.
Uddyb
Depression rammer omkring halvdelen og underbehandles systematisk — spørg aktivt.

REM-søvnadfærdsforstyrrelse med udlevelse af drømme kan skade partneren — det bør adresseres, og partnerens sikkerhed er den akutte del.
Kilde: Dansk Neurologisk Selskab · Lægehåndbogen: Parkinsons sygdom
9 Undgå dopaminblokerende kvalmestillende domperidon foretrækkes ▾
  • Metoclopramid og prochlorperazin forværrer parkinsonismen markant.
  • Domperidon foretrækkes ved behov for kvalmestillende.
  • Det gælder også ved akut sygdom og i vagten.
  • Skriv det i medicinlisten som en advarsel, så det ses af den, der ikke kender patienten.
Uddyb
Metoclopramid og prochlorperazin forværrer parkinsonismen markant — domperidon foretrækkes.

Advarslen i medicinlisten er det, der når vagtlægen eller akutmodtagelsen — samme princip som ved den brate seponering på trin 4.
Kilde: pro.medicin.dk: metoclopramid og domperidon · Dansk Neurologisk Selskab
10 Hvornår kontaktes neurologen nye symptomer, bivirkninger og forværring ▾
  • Ved impulskontrolforstyrrelse, se trin 3 — præparatvalg og dosis hører i neurologisk regi.
  • Ved manglende evne til at synke, hvor en alternativ administrationsform skal findes, se trin 4.
  • Ved spørgsmål om dosisjustering eller præparatskift — det hører i neurologisk regi.
Kontakt eller henvis til neurolog ved impulskontrolforstyrrelse under dopaminagonist, ved manglende synkeevne hvor en alternativ administrationsform skal findes, og ved behov for dosisjustering eller præparatskift. Dosisjustering og præparatskift hører i neurologisk regi. Anfør de aktuelle præparater med dosis og klokkeslæt, hvor længe behandlingen har stået på, hvad der konkret er ændret og hvornår, om der er impulskontrolsymptomer og hvem der har oplyst dem, motoriske udsving og hvornår på dagen de optræder, blodtryk liggende og stående, obstipation og behandlingen af den, samt kognition, hallucinationer og søvnadfærd — de aktuelle doser med klokkeslæt og beskrivelsen af udsvingene er dem, modtageren først kigger efter. Anfør også al øvrig medicin, herunder kvalmestillende og antipsykotika, se trin 9.
Uddyb
Diagnose, præparatvalg og dosisjustering hører i neurologisk regi.

Udsvingene skal beskrives med tidspunkter for at være brugbare: hvornår på dagen, hvor længe efter dosis, og hvor længe de varer.

Kontakten behøver ikke være en fuld henvisning.
Kilde: Dansk Neurologisk Selskab · Lægehåndbogen: Parkinsons sygdom
Kilde: Dansk Neurologisk Selskab · Lægehåndbogen · pro.medicin.dkgennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning