Kort fortalt
- To indgange: lavenergifraktur i ryg eller hofte uanset T-score, eller T-score ≤ −2,5 plus mindst én risikofaktor. Ikke T-score alene.
- Sekundær årsag udredes efter diagnosen — hos mænd i samarbejde med specialafdeling. M-komponent ved sammenfald i ryggen.
- Alendronat 70 mg ugentligt med calcium og D-vitamin; 25-OH-D over 50 nmol/l før start. Revurdér senest efter 5 år.
- Denosumab kræver ophørsplan — ophør giver rebound-frakturer. Henvis ved gentagne brud trods behandling, intolerans eller før denosumab-ophør.
Diagnose
Kriteriertryk på de fund der passer
DXA T-score ≤ −2,5: hofte·columna
Lavenergifraktur uanset T-score: ryg·hofte
Ét af de to er nok. Lavenergifraktur = fald fra egen højde eller mindre
Faldgruber & differentialdiagnoser
Indikation for DXA: tidligere lavenergifraktur, arvelig disposition (hoftefraktur hos forældre), systemisk glukokortikoid, tidlig menopause, lav BMI, rygning, høj alder
T-score bruges til postmenopausale kvinder og mænd >50 år — hos yngre bruges Z-score
Udeluk sekundære årsager før behandling: myelomatose, primær hyperparathyreoidisme, malabsorption, hyperthyreose
Suppler med
Basisprøver: calcium, fosfat, ALP, kreatinin, 25-OH-D-vitamin, PTH, TSH, M-komponent ved mistanke
Behandling
1 Behandlingsindikationen T-score alene er ikke nok
- To indgange, og kun to. Lavenergifraktur i ryg eller hofte giver indikation uafhængigt af T-score — DXA er ikke en forudsætning for at behandle. Ellers kræves T-score ≤ −2,5 og mindst én risikofaktor.
- T-score ≤ −2,5 i sig selv rækker ikke til antiresorptiv behandling. Det er den hyppigste fejl, og den behandler en gruppe, hvor NNT er meget høj.
- Osteopeni (T-score mellem −1,0 og −2,5) giver ingen medicinindikation, medmindre patienten er i prednisolonbehandling.
- Z-score må aldrig bruges til at stille behandlingsindikation — kun T-score.
- Sig effekten som den er: relativ risikoreduktion ca. 50 %, men den absolutte er ofte lav. NNT spænder fra 1.100 til 8 afhængigt af risikoprofil, og beslutningen er fælles.
Restlevetiden er en del af indikationen. Behandlingen forudsætter, at patienten lever længe nok til at nå den frakturforebyggende effekt — det er en del af den fælles beslutning og ikke en eftertanke.
En uenighed, der dukker op: «T-score under −4 uden risikofaktorer» optræder som selvstændig indikation i Dansk Knogleselskabs ældre vejledning, men ikke i DSAM 2024, som kun har de to indgange ovenfor. Ser du tallet, er det derfra det stammer.
Lavenergifraktur betyder brud ved ringe påvirkning, typisk fald på samme niveau. Sammenfald i en ryghvirvel på 20 % eller mere og hoftebrud er diagnostiske i sig selv.
En uenighed, der dukker op: «T-score under −4 uden risikofaktorer» optræder som selvstændig indikation i Dansk Knogleselskabs ældre vejledning, men ikke i DSAM 2024, som kun har de to indgange ovenfor. Ser du tallet, er det derfra det stammer.
Lavenergifraktur betyder brud ved ringe påvirkning, typisk fald på samme niveau. Sammenfald i en ryghvirvel på 20 % eller mere og hoftebrud er diagnostiske i sig selv.
Kilde: DSAM: Osteoporose i almen praksis (2024), kap. 8 — T-score ≤ −2,5 OG mindst én risikofaktor · lavenergifraktur i ryg eller hofte uafhængigt af T-score · Dansk Endokrinologisk Selskab (NBV) · DKMS 2009 for −4-kriteriet
2 Hvornår henvises der til DXA DSAM's to bokse — stærke og moderate
- Stærke risikofaktorer (boks Q), én er nok: lavenergibrud · genetisk disposition hos førstegradsslægtninge · lavt BMI · immobilisering · højdereduktion på ca. 4 cm · halisterese på røntgen · faldtendens.
- Prednisolon ≥ 5 mg dagligt i tre måneder eller mere inden for et år hører til de stærke. Grænsen nås næsten altid ved polymyalgia rheumatica og kæmpecellearteritis — tænk DXA allerede ved steroidopstart.
- Lavt BMI er kvantificeret: hoftebrudsrisikoen er 3 gange øget ved BMI 18 og 2 gange ved BMI 20 sammenlignet med BMI 30.
- Moderate og sjældne (boks R) tæller især i kombination: alkohol, rygning, tidlig menopause under 45 år, endokrine sygdomme, aromatasehæmmere, inflammatorisk gigt, malabsorption, spiseforstyrrelse, svær KOL, myelomatose.
- Udred kun, hvis du vil handle på svaret — DSAM's egen formulering. Selve diagnosen får nogle til at begrænse deres fysiske aktivitet.
Immobilisering dækker længere tids sengeleje, kørestol og neurologisk deficit, og højdereduktionen ledsages typisk af udtalt thorakal kyfose og reduceret costa-crista-afstand.
Boks R i sin fulde længde: alkoholoverforbrug, rygning, calcium- og D-vitaminmangel · tidlig menopause under 45 år uden efterfølgende østrogen, hypogonadisme, primær hyperparathyreoidisme, hyperthyreoidisme, Cushing, Addison, diabetes type 1 og 2 · aromatasehæmmere og antiandrogener · reumatoid artrit, spondylitis ankylopoietica, SLE · nedsat nyrefunktion · cøliaki, IBD, malabsorption, perniciøs anæmi · anoreksi og bulimi · svær KOL · myelomatose · organtransplantation.
Uenighed: «BMI under 19» og «alder over 80» som selvstændige DXA-indikationer findes ikke i DSAM 2024 — dér står «lavt BMI» med risikotallene ovenfor, og alder er ikke en selvstændig indikation. Regionale instrukser kan angive faste grænser.
Prednisolongrænsen er den samme på tværs af opslagene — se også PMR-kortet, hvor den står ved aftrapningsskemaet.
Boks R i sin fulde længde: alkoholoverforbrug, rygning, calcium- og D-vitaminmangel · tidlig menopause under 45 år uden efterfølgende østrogen, hypogonadisme, primær hyperparathyreoidisme, hyperthyreoidisme, Cushing, Addison, diabetes type 1 og 2 · aromatasehæmmere og antiandrogener · reumatoid artrit, spondylitis ankylopoietica, SLE · nedsat nyrefunktion · cøliaki, IBD, malabsorption, perniciøs anæmi · anoreksi og bulimi · svær KOL · myelomatose · organtransplantation.
Uenighed: «BMI under 19» og «alder over 80» som selvstændige DXA-indikationer findes ikke i DSAM 2024 — dér står «lavt BMI» med risikotallene ovenfor, og alder er ikke en selvstændig indikation. Regionale instrukser kan angive faste grænser.
Prednisolongrænsen er den samme på tværs af opslagene — se også PMR-kortet, hvor den står ved aftrapningsskemaet.
Kilde: DSAM: Osteoporose i almen praksis (2024), kap. 4 samt boks Q og R · Dansk Endokrinologisk Selskab (NBV): Osteoporose
3 Udredning for sekundær årsag prøverne tages efter diagnosen — ikke før
- Rækkefølgen er pointen: den biokemiske screening foretages først, når diagnosen osteoporose er stillet. Tages prøverne på mistanken, bliver de bred screening af en gruppe, hvor en del slet ikke har osteoporose.
- Panelet: hæmoglobin · leukocytter · CRP · kreatinin · natrium og kalium · calcium · ALAT · basisk fosfatase · TSH · HbA1c · 25-OH-D-vitamin · PTH.
- På indikation: testosteron hos mænd med tidlig osteoporose · PSA · magnesium.
- Ved sammenfald i ryggen tages M-komponent samt frie lette kappa- og lambdakæder — myelomatose er den diagnose, man ikke vil overse bag et vertebralt sammenfald.
- Sekundær osteoporose er hyppigere hos mænd end hos kvinder — i en dansk serie på 400 var 48 % sekundære — og udredning af mænd bør derfor ske i samarbejde med specialafdeling.
Hvor meget er sekundært hos mænd? I en dansk serie på 400 mænd med osteoporose var 48 % sekundære — til glukokortikoid, alkohol, tobak, hypogonadisme, kronisk leversygdom, ventrikelresektion og antiepileptika. Det er baggrunden for, at mænd ikke udredes færdigt i almen praksis alene.
Prisen er overudredning og overbehandling: et bredt panel taget på mistanke giver fund af stofskifteforstyrrelser, hyperparathyreoidisme og transaminasæmi, som skal følges op — hos patienter, der ikke havde den sygdom, man ledte efter. Det er derfor rækkefølgen står som en regel og ikke som et råd.
Tallene «to tredjedele af mænd og en tredjedel af kvinder» cirkulerer om sekundær osteoporose, men findes ikke i de danske kilder og er derfor ikke gengivet her.
Prisen er overudredning og overbehandling: et bredt panel taget på mistanke giver fund af stofskifteforstyrrelser, hyperparathyreoidisme og transaminasæmi, som skal følges op — hos patienter, der ikke havde den sygdom, man ledte efter. Det er derfor rækkefølgen står som en regel og ikke som et råd.
Tallene «to tredjedele af mænd og en tredjedel af kvinder» cirkulerer om sekundær osteoporose, men findes ikke i de danske kilder og er derfor ikke gengivet her.
Kilde: DSAM: Osteoporose i almen praksis (2024) — panelet, og at biokemisk screening først foretages når diagnosen er stillet · pro.medicin.dk: Diagnostik (osteoporose) · Ugeskrift for Læger: Osteoporose hos mænd
4 Behandlingen bisfosfonat, calcium og D-vitamin
AlendronatAlendronat brusetablet (Binosto)Calcium + D-vitamin (Calcichew-D3)
- Peroral bisfosfonat er førstevalg sammen med calcium og D-vitamin, og med de livsstilsråd, der gælder alle: fysisk aktivitet, rygestop, begrænset alkohol, faldforebyggelse.
- Sikr 25-OH-D over 50 nmol/l før behandlingsstart. Ligger niveauet lavere, kan optimal effekt af den antiresorptive behandling ikke forventes, og der er risiko for hypocalcæmi ved opstart.
- Det kræver ofte 20–50 µg D-vitamin dagligt at normalisere niveauet — altså mere end standardtilskuddet. Dertil 800–1.200 mg calcium dagligt fra kost, tilskud eller begge dele.
- Korrekt indtagelse er en forudsætning: oprejst, fastende og med rigeligt vand. Brusetablet er alternativet ved øsofagusgener af den almindelige tablet.
- Når bisfosfonat «ikke virker», er det oftest D-vitaminniveauet eller indtagelsen — tjek begge dele, før du skifter præparat.
Hvorfor D-vitamin står før og ikke ved siden af. Antiresorptiv behandling hæmmer knoglenedbrydningen; er kalkstofskiftet i forvejen anstrengt af D-vitaminmangel, falder calcium i blodet, når nedbrydningen bremses. Derfor er rækkefølgen — D-vitamin først, bisfosfonat derefter — ikke en detalje.
Tilskuddet er ikke behandling af osteoporose. Calcium og D-vitamin alene forebygger ikke frakturer hos den, der har indikation for antiresorptiv behandling; det er forudsætningen for, at behandlingen virker.
DXA og FRAX bruges til at vurdere risikoen, ikke til at afgøre indikationen alene — se trin 1.
Tilskuddet er ikke behandling af osteoporose. Calcium og D-vitamin alene forebygger ikke frakturer hos den, der har indikation for antiresorptiv behandling; det er forudsætningen for, at behandlingen virker.
DXA og FRAX bruges til at vurdere risikoen, ikke til at afgøre indikationen alene — se trin 1.
Kilde: KAP-H forløbsbeskrivelse: Osteoporose (godkendt i SFR for endokrinologi) — 25-OH-D > 50 nmol/l inden behandlingsstart · DSAM: Osteoporose i almen praksis (2024) · pro.medicin.dk
5 D-vitamin: almindeligt eller aktiveret forveksling er en kendt fejlkilde
Calcium + D-vitamin (Calcichew-D3)Alfacalcidol (Etalpha)
- Almindeligt D-vitamin (kolecalciferol) sammen med calcium er standardtilskuddet ved osteoporose. Det er dét, der skal stå på recepten.
- Den aktiverede form er ikke et alternativ. Alfacalcidol er allerede 1-alfa-hydroksyleret og omgår nyrens aktivering — den hører til, hvor nyren ikke kan aktivere D-vitamin, og er specialistbehandling.
- Alfacalcidol givet som almindeligt tilskud medfører betydelig risiko for hypercalcæmi. Ser du det på medicinlisten hos en patient uden nyresygdom, så afklar indikationen.
Hvor alfacalcidol hører hjemme: svær nyreinsufficiens og hypoparathyreoidisme — tilstande, hvor nyrens 1-alfa-hydroksylering ikke fungerer, eller hvor PTH ikke driver den. Ved simpel D-vitaminmangel og ved almindelig osteoporose skal der bruges kolecalciferol.
Hvorfor forvekslingen sker: begge hedder «D-vitamin» i daglig tale, og præparatnavnene ligner ikke hinanden nok til at advare. Fejlen opdages typisk først, når calcium er højt.
Kontrollen ved fund: mål calcium og nyretal, og find ud af hvem der startede behandlingen og hvorfor, før du sanerer.
Hvorfor forvekslingen sker: begge hedder «D-vitamin» i daglig tale, og præparatnavnene ligner ikke hinanden nok til at advare. Fejlen opdages typisk først, når calcium er højt.
Kontrollen ved fund: mål calcium og nyretal, og find ud af hvem der startede behandlingen og hvorfor, før du sanerer.
Kilde: pro.medicin.dk: alfacalcidol og kolecalciferol · Dansk Endokrinologisk Selskab (NBV): Osteoporose
6 Varighed og pausering revurdér senest efter fem år
- Standardbehandling med peroral bisfosfonat er minimum 5 år. Revurdér senest dér — det er tidspunktet, beslutningen skal tages, ikke når nogen tilfældigt får kigget på medicinlisten.
- Behandlingen kan stoppes efter 5 år, hvis alle tre er opfyldt: T-score over −2,5 i hoften · ingen brud i de seneste år · ingen tidligere vertebrale frakturer eller hoftefrakturer.
- Fortsat behandling overvejes ved flere nye brud, især vertebrale, og T-score i hoften ≤ −2,5. Nye betydelige risikofaktorer kan i sig selv tale for at fortsætte.
- Kontrol efter pausen tidligst 2–3 år efter ophør — en DXA taget tidligere kan ikke nå at vise noget. Aftal den konkret, ellers bliver pausen til ophør.
- Genoptag ved nyt brud eller mistanke om sammensynkning i columna. Stigning i knoglemarkører på mindst 30 % efter pause tyder på øget knoglenedbrydning og kan være indikation for genoptagelse.
Hvad der ikke er vist. Der er ikke vist yderligere frakturforebyggende effekt af behandling ud over 5 år hos patienter med T-score over −2,5, uden tidligere lavenergibrud i ryg eller hofte og uden brud i behandlingsperioden. Det er begrundelsen for de tre betingelser.
Spørg altid: er behandlingsbyrden passende i forhold til patientens øvrige sygdomme og behandlinger? Revurderingen efter 5 år er også stedet, hvor et præparat kan udgå af en lang liste.
Ved uændret risikoprofil og T-score mellem −2,5 og −1 kan kontrolskanning udføres efter 3–5 år; ved T-score over −1 beror det på individuel vurdering. «DXA efter 2 år, derefter hvert 3. år» er et rutineinterval, der cirkulerer, men DSAM angiver ikke et fast kontrolinterval under behandling og fraråder faste røntgenintervaller.
Spørg altid: er behandlingsbyrden passende i forhold til patientens øvrige sygdomme og behandlinger? Revurderingen efter 5 år er også stedet, hvor et præparat kan udgå af en lang liste.
Ved uændret risikoprofil og T-score mellem −2,5 og −1 kan kontrolskanning udføres efter 3–5 år; ved T-score over −1 beror det på individuel vurdering. «DXA efter 2 år, derefter hvert 3. år» er et rutineinterval, der cirkulerer, men DSAM angiver ikke et fast kontrolinterval under behandling og fraråder faste røntgenintervaller.
Kilde: DSAM: Osteoporose i almen praksis (2024), kap. 10 · pro.medicin.dk: Diagnostik (osteoporose) — kontrolintervaller
7 Denosumab må ikke bare stoppes ophør uden plan giver rebound-frakturer
Denosumab (Prolia)Zoledronsyre (Aclasta)
- Denosumab er principielt livslang behandling. Ophør fører til betydeligt knogletab og øget frakturrisiko — rebound-frakturer, ofte multiple vertebrale.
- Ønskes ophør, skal der suppleres med bisfosfonat: intravenøs zoledronsyre seks måneder efter sidste denosumab-injektion, eventuelt gentaget efter et år. Konferér med eller henvis til specialist.
- En denosumab-recept, der bare ikke fornyes, er en behandlingsfejl. Tjek indikation og plan ved hver fornyelse.
- Ved T-score over −1,5 efter langvarig denosumab kan patienten konfereres med specialist med henblik på pause.
Forskellen på de to stofklasser. Bisfosfonat bindes i knoglen og har en effekt, der aftager langsomt efter ophør — derfor er en pause mulig. Denosumab virker kun, så længe det gives; når virkningen slipper, stiger knogleomsætningen over udgangspunktet, og det er dét, der giver rebound-frakturerne.
Konsekvensen for almen praksis er praktisk snarere end farmakologisk: injektionen skal gives til tiden, og en patient, der udebliver eller flytter, må ikke falde ud af behandlingen ubemærket.
Zoledronsyre gives i hospitalsregi, og både den og denosumab startes i samråd med endokrinolog eller reumatolog.
Konsekvensen for almen praksis er praktisk snarere end farmakologisk: injektionen skal gives til tiden, og en patient, der udebliver eller flytter, må ikke falde ud af behandlingen ubemærket.
Zoledronsyre gives i hospitalsregi, og både den og denosumab startes i samråd med endokrinolog eller reumatolog.
Kilde: DSAM: Osteoporose i almen praksis (2024), kap. 10 · pro.medicin.dk: denosumab · Dansk Endokrinologisk Selskab (NBV): Osteoporose
Henvisning
8 Hvornår videre intolerans, svær osteoporose, gentagne brud
- Intolerans over for peroral bisfosfonat fører til intravenøst eller subkutant regime — zoledronsyre eller denosumab. Begge startes i samråd med specialist.
- Anabol behandling (teriparatid, romosozumab) er specialistbehandling ved svær osteoporose.
- Antiresorptiv behandling må ikke pauseres uden efterfølgende plan — se trin 6 og 7 samt præparatkortene.
Henvis til endokrinologisk eller reumatologisk vurdering ved gentagne frakturer trods behandling, meget lav T-score, intolerans over for peroral bisfosfonat, mistanke om sekundær osteoporose hos mænd, og forud for ophør med denosumab. Anfør T-score med skanningsdato og lokalisation, hvilke frakturer der har været og hvornår, hvilken behandling der er forsøgt og hvor længe, hvorfor den ikke kunne fortsætte, samt 25-OH-D, calcium, PTH og nyretal — det er dét, der afgør, om patienten kan startes på et andet regime uden ny udredning.
Hvad henvisningen skal kunne bruges til. Den hyppigste grund til, at en osteoporosehenvisning må sendes retur, er, at prøverne fra trin 3 mangler — så kan specialisten hverken vurdere sekundær årsag eller starte antiresorptiv behandling forsvarligt.
Mænd med tidlig osteoporose hører i specialafdeling fra begyndelsen, fordi andelen af sekundære årsager er høj.
Ved fald og frakturer hos den ældre ligger den største gevinst ofte uden for medicinen: faldudredning, synskorrektion, gennemgang af medicinlisten for sederende og blodtrykssænkende midler, og hjælp til boligindretning.
Mænd med tidlig osteoporose hører i specialafdeling fra begyndelsen, fordi andelen af sekundære årsager er høj.
Ved fald og frakturer hos den ældre ligger den største gevinst ofte uden for medicinen: faldudredning, synskorrektion, gennemgang af medicinlisten for sederende og blodtrykssænkende midler, og hjælp til boligindretning.
Kilde: DSAM: Osteoporose i almen praksis (2024) · Dansk Endokrinologisk Selskab (NBV): Osteoporose
Patientinformation
- Alendronat tages oprejst, fastende og med rigeligt vand; brusetablet er et alternativ ved gener fra spiserøret.
- Fysisk aktivitet, rygestop, begrænset alkohol og faldforebyggelse gælder alle.
- Behandlingen halverer cirka den relative risiko for brud, men den absolutte gevinst afhænger af risikoprofilen — beslutningen tages i fællesskab.
- Denosumab-injektionerne skal gives til tiden og må ikke bare stoppes, fordi ophør giver knogletab og brud.
Baggrund
- Diagnose: DXA T-score ≤ −2,5 i hofte eller columna, eller lavenergifraktur i ryg eller hofte. Hos yngre bruges Z-score.
- Sekundær osteoporose er hyppigere hos mænd — 48 % i en dansk serie på 400. Udeluk bl.a. myelomatose, hyperparathyreoidisme, malabsorption, hyperthyreose.
- Stærke risikofaktorer: lavenergibrud, arvelig disposition, lavt BMI, immobilisering, faldtendens og prednisolon ≥ 5 mg dagligt i tre måneder eller mere.
Kilder
Kilde: DSAM: Osteoporose hos kvinder efter overgangsalderen og hos mænd over 60 år i almen praksis (2024) · Dansk Endokrinologisk Selskab (NBV): Osteoporose · Lægehåndbogen · pro.medicin.dkgennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning