Praksis-opslagAlle opslagÅbn i appen →
Værktøjer · Nyheder

Nye retningslinjer

Åbn «Nye retningslinjer» i Praksis-opslag →
Tekstudgave til søgning og læsning. Præparatkort, beregnere, tjeklister med journaltekst og krydslinks virker i appen. Til sundhedsprofessionelle — ikke patientinformation.
jul–sep 2026
jul 2026LungerBerodual og Duovent spray får klausuleret tilskud▸
Fenoterol/ipratropium-spray har generelt klausuleret tilskud fra 20. juli 2026 til patienter fra 6 år som akutbehandling ved astma eller KOL, når SABA alene ikke rækker.
Lægemiddelstyrelsen · tilskudsafgørelse · åbn kilden →
apr–jun 2026
jun 2026DiabetesSulfonylurinstof rykket ned — tirzepatid sidestillet med GLP-1▸
Medicinrådets behandlingsvejledning for type 2-diabetes nedprioriterer SU pga. hypoglykæmi; patienten skal ikke længere afprøve SU før dyrere midler, og tirzepatid sidestilles med GLP-1-analogerne. Gennemgå medicinlisten hos SU-behandlede.
Medicinrådet · behandlingsvejledning type 2-diabetes (vedtaget 1.6.2026, udgivet 1.9.2026) · åbn kilden →
jun 2026MedicinNational basisliste erstatter de regionale medicinlister▸
Medicinrådets landsdækkende basisliste med anbefalet førstevalg inden for 15 områder. Det, der flytter noget: lansoprazol/pantoprazol (omeprazol og esomeprazol fravalgt) · alfuzosin frem for tamsulosin · solifenacin ved overaktiv blære · Kyleena som præventionsspiral, p-pille med 20 µg EE · sertralin (ikke citalopram/escitalopram) · rivaroxaban/dabigatran af prishensyn · thiazid som andetvalg ved hypertension. Værkets opslag er gennemgået mod listen (v468). Diabetes føjes til november 2026.
Medicinrådet · Basislisten 2026 · åbn kilden →
jun 2026BørnNaproxen-mikstur (Bonyl) mister tilskud — skift til ibuprofen▸
Tilskuddet bortfaldt 8. juni 2026. Ibuprofen-mikstur fik klausuleret tilskud 30. marts (kun når tabletbehandling ikke er mulig).
Lægemiddelstyrelsen · tilskud til flydende NSAID · åbn kilden →
maj 2026KvindesygdommePCOS hedder nu PMOS — polyendokrint metabolisk ovariesyndrom▸
En global konsensusproces med over 50 patient- og fagorganisationer og over 22.000 besvarelser har omdøbt polycystisk ovariesyndrom til polyendokrint metabolisk ovariesyndrom (PMOS) — det gamle navn reducerede tilstanden til «cyster» i æggestokkene og kostede forsinkede diagnoser. Rotterdam-kriterierne og ICD-10 E28.2 er uændrede. Treårig overgangsperiode med fuld implementering ved guideline-opdateringen i 2028. Lægehåndbogen skiftede titel 22. juni 2026.
The Lancet 12.05.2026 (Teede H et al.) · Endocrine Society · Lægehåndbogen: PMOS (PCOS), rev. 22.06.2026 · åbn kilden →
maj 2026Hjerte-karNon-HDL erstatter LDL i SCORE2 — og SCORE2-OP til 70+▸
NBV Forebyggelse: LDL udgår af risikoberegningen, non-HDL-kolesterol bruges i stedet, med aldersdifferentierede behandlingstærskler og SCORE2-OP til de ældre.
Dansk Cardiologisk Selskab · NBV Forebyggelse (rev. 18.5.2026) · åbn kilden →
maj 2026Hjerte-karHjertesvigt: SGLT2-hæmmer er basis, finerenon ved HFpEF▸
SGLT2-hæmmer er basisbehandling ved HFrEF på linje med ACE-hæmmer og betablokker. Finerenon kan overvejes ved HFpEF, når spironolacton ikke tåles.
Dansk Cardiologisk Selskab · NBV Kronisk hjertesvigt (rev. 17.5.2026) · åbn kilden →
maj 2026Hjerte-kar«Typisk/atypisk angina» er droppet — ANOCA i fokus▸
NBV Kronisk koronart syndrom fjerner den gamle todeling til fordel for en bredere symptombeskrivelse og større opmærksomhed på angina uden obstruktiv koronarsygdom.
Dansk Cardiologisk Selskab · NBV Kronisk koronart syndrom (rev. 15.5.2026) · åbn kilden →
maj 2026MigræneVydura (rimegepant): klausuleret tilskud ophørt 25. maj▸
Forsøgsordningen udløb. Patienten skal fremover søge individuelt tilskud — lægen dokumenterer optimeret profylakse, højst 8 tabletter om måneden og effekt.
Lægemiddelstyrelsen · åbn kilden →
jan–mar 2026
feb 2026KlimakterieNy MHT-guideline: transdermal frem for peroral, ikke opstart efter 65▸
DSOG anbefaler transdermal østrogen (mindre trombose- og apopleksirisiko), advarer mod opstart af MHT efter 65 år pga. demensrisiko, og har nye anbefalinger om transdermal testosteron ved seksuel dysfunktion og mikroniseret progesteron ved søvnbesvær.
DSOG · Menopausal hormonterapi (revideret guideline, 2.2.2026) · åbn kilden →
feb 2026Hjerte-karLipoprotein(a) måles én gang i livet hos alle voksne▸
Tag den med den første lipidprofil; faste er ikke nødvendig, og målingen gentages ikke. Over 400 nmol/l: henvis til lipidklinik. NBV Dyslipidæmi 2025 — nu også i Lægehåndbogen.
Lægehåndbogen · Plasma lipoprotein(a) (opdateret 25.2.2026) · DCS NBV Dyslipidæmi 2025 · åbn kilden →
feb 2026OrganisationAftale26: budgetloftet væk, basishonorar op▸
Etårig overenskomst: budgetloftet for praksissektoren fjernes for 2026, basishonoraret hæves ca. 16 kr. pr. patient. Ingen nye ydelser eller pligter følger med.
PLO · Overenskomst om almen praksis (Aftale26) · åbn kilden →
jan 2026JournalNy journalføringsvejledning gælder fra 1. januar▸
Journalføring «i forbindelse med eller snarest muligt efter» kontakten, mindst 10 års opbevaring, og lederens ansvar for personalets adgang og instrukser er præciseret.
Styrelsen for Patientsikkerhed · VEJ nr. 10238 af 1.12.2025 · åbn kilden →
jan 2026MedicinMedicinsk cannabis: forsøgsordningen er gjort permanent▸
Ordningen er tidsubegrænset fra 1. januar 2026. Alle læger kan fortsat ordinere til de udvalgte patientgrupper — uden pligt.
Lægemiddelstyrelsen · Medicinsk cannabis · åbn kilden →
jan 2026OsteoporoseOsteoporose: revurdér SENEST efter 5 års behandling▸
DSAM's vejledning er præciseret fra «efter mindst 5 år» til «senest efter 5 år» — aktiv stillingtagen frem for automatisk fortsættelse.
DSAM · Osteoporose (opdateret 16.1.2026) · åbn kilden →
ca. jan 2026NeurologiParkinson: skærpede røde flag for hurtig henvisning▸
nNBV's diagnostikafsnit har tydeligere kriterier for specialistvurdering: fald inden for 3 år, kørestolsbehov inden for 5, symmetrisk parkinsonisme, ingen non-motoriske symptomer efter 5 år.
nNBV · Diagnostik af parkinsonisme · åbn kilden →
okt–dec 2025
dec 2025ThyroideaNy DSAM-vejledning: subklinisk hypothyreose behandles ved TSH over 10▸
Første revision siden 2016. Under 10 kun ved symptomer, positiv anti-TPO eller hjertesygdom. Alle — behandlede som ubehandlede — tilbydes årlig TSH/fT4. Kombinationsbehandling T4/T3 kræver henvisning til endokrinolog.
DSAM · Hypo- og hyperthyreose hos voksne · åbn kilden →
dec 2025ADHDADHD: ikke-medicinsk indsats er formelt førstevalg — og overgangskriterier▸
Medicinrådets vejledning (afløser RADS): ikke-farmakologisk indsats altid først hos børn og unge, overvejes hos voksne. Nye kriterier for overgang fra psykiatri til almen praksis: 3 måneders stabil behandling hos voksne, 6 hos børn og unge.
Medicinrådet · behandlingsvejledning ADHD · åbn kilden →
nov 2025MedicinSeponeringslisten 2026 — nu fra Medicinrådet▸
Konkrete kriterier for hvornår hyppigt brugte lægemidler bør stoppes: PPI, benzodiazepiner, opioider, statiner, blæremedicin, hormoner og inhalationssteroid ved stabil KOL — uanset hvem der startede behandlingen.
Medicinrådet · Seponeringslisten 2026 · åbn kilden →
nov 2025AntibiotikaAntibiotikavejledningen: akne og svamp skrevet om▸
Akne har fået dosering for doxycyclin, lymecyclin og tetracyclin. Svamp i hud og negle: lokalbehandling er førstevalg. Ciclopiroxolamin-shampoo er udgået.
Antibiotikavejledning for primærsektoren (25.11.2025) · åbn kilden →
nov 2025InfektionNy mæslingevejledning: MFR som profylakse inden for 3 dage▸
Sundhedsstyrelsens første samlede vejledning efter de stigende importerede tilfælde: MFR som post-eksposition-profylakse inden 3 døgn, og øjeblikkelig telefonisk anmeldelse ved mistanke.
Sundhedsstyrelsen · Forebyggelse og håndtering af mæslinger v1 (12.11.2025) · åbn kilden →
okt 2025Hjerte-karAtrieflimren: CHA₂DS₂-VA erstatter VASc, HAS-BLED er droppet▸
Kønspointet er væk, og HAS-BLED bruges ikke længere til at vælge antikoagulation fra — blødningsrisiko vurderes kvalitativt på modificerbare faktorer. Elkonvertering uden forudgående AK: grænsen er 24 timer, ikke 48.
Dansk Cardiologisk Selskab · NBV Atrieflimren (rev. 22.10.2025) · åbn kilden →
okt 2025KlimakterieUtrogestan (progesteron) har fået klausuleret tilskud▸
Fra 27. oktober 2025 til kvinder i østrogenbehandling (Estrofem eller transdermal gel/spray) med behov for gestagen mod endometriehyperplasi.
Lægemiddelstyrelsen · åbn kilden →
jul–sep 2025
sep 2025Hjerte-karHypertension: ny gradinddeling og forenklede behandlingsmål▸
NBV Arteriel hypertension: definition og gradering er justeret, behandlingsmålene forenklet med nye figurer for lægemiddelvalg, og kun SCORE2/SCORE2-OP bruges til risikovurdering.
Dansk Cardiologisk Selskab · NBV Arteriel hypertension (rev. 18.9.2025) · åbn kilden →
sep 2025DiabetesDiabetisk nyresygdom: SGLT2-hæmmer først, finerenon som tillæg▸
SGLT2-hæmmer er førstevalg ved samtidig hjerte- eller nyresygdom (effekten holder ved lav GFR). Finerenon ved type 2-diabetes med eGFR 25–60 og albuminuri over 30 mg/g trods maksimal ACE/ARB.
Dansk Cardiologisk Selskab · NBV Diabetes og hjertesygdom (rev. 18.9.2025) · åbn kilden →
sep 2025AstmaSABA alene har ikke længere nogen plads i astmabehandling▸
DLS' NBV for akut astma: ren korttidsvirkende bronkodilatator uden ICS er forældet, og systemisk steroid gives ved stort set alle forværringer undtagen de milde.
Dansk Lungemedicinsk Selskab · NBV Astma, akut behandling (2025) · åbn kilden →
sep 2025MigræneAtogepant (tablet) ligestillet med CGRP-antistofferne▸
Medicinrådet: lige så effektiv og sikker som de fire antistoffer, og billigst — forventes at blive førstevalg til forebyggelse af kronisk migræne.
Medicinrådet · Kronisk migræne · åbn kilden →
sep 2025DiabetesRybelsus: nye tabletstyrker fra 1. september — ny recept▸
3/7/14 mg er erstattet af 1,5/4/9 mg med højere biotilgængelighed (svarende doser). Ny recept ved skift, og patienten skal informeres pga. risiko for fejldosering.
Lægemiddelstyrelsen · DHPC Rybelsus · åbn kilden →
ca. sep 2025MedicinDSAM: ny vejledning om afmedicinering▸
Første samlede kliniske vejledning med en systematisk metode til at revurdere og seponere fast medicin — i stedet for ad hoc.
DSAM · Afmedicinering · åbn kilden →
ca. aug 2025Hjerte-karDyslipidæmi: bempedoinsyre ved statinintolerans — kosttilskud frarådes▸
ESC/EAS' fokuserede opdatering: bempedoinsyre 180 mg som LDL-sænkende alternativ uden muskelbivirkninger. Fiskeolie, Q10 og rød gærris frarådes eksplicit som kolesterolsænkende.
ESC/EAS 2025 Focused Update · DCS NBV Dyslipidæmi · åbn kilden →
apr–jun 2025
jun 2025DiabetesSemaglutid: synstab (NAION) er en meget sjælden bivirkning▸
PRAC/EMA: Ozempic, Wegovy og Rybelsus kan i meget sjældne tilfælde give non-arteritisk anterior iskæmisk opticusneuropati. Patienten instrueres i at søge læge straks ved pludseligt synstab; seponér ved bekræftet diagnose.
Lægemiddelstyrelsen · PRAC · åbn kilden →
jun 2025BørnNy vejledning om børns forebyggende sundhedsydelser▸
Sundhedsstyrelsens reviderede vejledning: mere vægt på mental sundhed hos barn og forældre og på familiens ressourcer, og forløb tilrettelagt individuelt og tværprofessionelt frem for ét standardprogram.
Sundhedsstyrelsen · Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge · åbn kilden →
maj 2025SmerterOpioider: intet opioid har længere generelt tilskud▸
Fra 26. maj 2025 skal lægen aktivt vurdere og markere tilskud på hver recept. Fem præparater (bl.a. Dolol Retard og visse tramadol/kodein-produkter) mistede tilskud helt og bør udfases.
Lægemiddelstyrelsen · åbn kilden →
maj 2025AntibiotikaAntibiotikavejledningen: 5 dage ved otitis og tonsillitis▸
Behandlingsvarighed ved udvalgte akutte luftvejsinfektioner nedsat fra 7 til 5 dage. Nitrofurantoin-dosering ved cystitis og GBS-behandling ved UVI revideret; endokarditprofylakse ændret til clarithromycin med justeret børnedosis.
Antibiotikavejledning for primærsektoren (15.5.2025) · åbn kilden →
maj 2025VægtDSAM: redskabsark om vægttabsmedicin i almen praksis▸
Behandl kun ved reel sundhedsgevinst — ikke BMI alene. Samtidig kost og motion er et krav, effekten vurderes efter 3 måneder (seponér under 5 % vægttab), og lægen kan afvise trods patientønske.
DSAM · Anvendelse af vægttabsmedicin i almen praksis · åbn kilden →
apr 2025DemensAntipsykotika ved demens frarådes som udgangspunkt▸
National klinisk anbefaling: ved adfærdsmæssige og psykiske symptomer først systematisk årsagsudredning og ikke-farmakologisk indsats — antipsykotika har ringe effekt og øget risiko.
Sundhedsstyrelsen · NKA Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer · åbn kilden →
Kilde: Primærkilden står på hver nyhed · seneste gennemgang 2026-09-09gennemgået mod kilde 2026-09-02 — afventer gennemlæsning