Mundhulen

Tandpasta med natriumlaurylsulfat bør undgås — det er den ene ændring, patienten kan lave i morgen, og den virker for nogle.

Forløbsbeskrivelsen er selve behandlingen for den, der er bekymret: sårene heler uden ar, de kommer igen med måneders mellemrum, og de aftager med alderen.

Debut efter 30-årsalderen er signalet til at lede efter noget bagved — se trin 2.

Behandlingen er symptomatisk: glukokortikoid-salve eller -gel 2–3 gange dagligt · lidocaingel mod smerten · klorhexidin-mundskyl. Ved påvist mangel: B12 1000 mikrogram dagligt og D-vitamin. Ved svære tilfælde systemisk steroid i specialistregi.

Mangelprøverne er billige og ofte forklaringen hos den voksne med nye, hyppige udbrud — de er samtidig indgangen til cøliaki-udredningen.

Tandlægehenvisningen glemmes, men en skarp kant, der traumatiserer slimhinden igen og igen, forklarer et lokaliseret recidiv bedre end nogen systemisk sygdom.

Afskrabeligheden er det diagnostiske greb og adskiller den pseudomembranøse fra den hyperplastiske. Den hyperplastiske form kræver biopsi, fordi den ikke kan skelnes fra andre hvide plakker på klinikken alene.

Podning er ikke rutine — diagnosen stilles på skrab eller klinisk. Dyrkning med resistensbestemmelse hører til recidiverne.

Årsagen skal findes, ellers kommer den igen (trin 4).

Ved mukokutan candidose eller gentagne recidiver uden oplagt årsag: henvis til specialafdeling — og overvej hiv-test. Det er den ene situation, hvor en banal mundsvamp er et alarmtegn.

Inhalationsteknikken er den hyppigste og letteste årsag at rette: skylningen glemmes, eller stoffet aflejres i munden, fordi teknikken er forkert. Se astma- og KOL-opslagene.

Protesen skal renses, ikke kun munden — ellers reinficeres slimhinden hver nat.

Warfarin-fælden gælder begge azoler og er let at gå i, fordi mundsvamp opleves som en bagatel, mens interaktionen ikke er det. Tjek medicinlisten, før du vælger.

Sukkerindholdet er ikke en detalje hos den, der i forvejen har mundtørhed og cariesrisiko (trin 6) — vælg den sukkerfri nystatin dér, hvor det er muligt.

Varigheden ved den kroniske form er 4–6 uger og ikke en uge; en for kort kur er en hyppig grund til recidiv.

Dertil sukkerfrit tyggegummi, vegetabilske olier og vand — de lindrer symptomet, men de forebygger ikke cariesen. Det gør fluoriden.

Medicingennemgangen er den egentlige behandling og den, der springes over: seks lægemidler med hver sin lille antikolinerge effekt giver tilsammen en tør mund. Se det antikolinerge opslag.

Sig konsekvensen højt til patienten. «Tør mund» lyder som en gene; «du får huller i tænderne af det» er dét, der får folk til at bruge fluoriden.

Måltallet gør forskellen på symptom og fund. «Tør mund» er en oplevelse; hyposalivation er en målt sekretionshastighed, og det er dén, der berettiger videre udredning.

Sjögren er den ene årsag, der har en specifik behandling — pilocarpin — og derfor den, det betaler sig at lede efter, når medicinlisten (trin 6) ikke forklarer billedet.

Salivaerstatning lindrer, men beskytter ikke tænderne. Fluoriden fra trin 6 gælder uanset.

Infektionen kan brede sig til mundbund og halsregion, og dér er det ikke længere en tandsag. Hævelse under kæben hos en patient, der ikke kan synke sit eget spyt, er akut kæbekirurgi.

Tandlægehenvisningen er det, almen praksis oftest gør forkert. Den underliggende tand er der stadig, og næste gang kommer den i vagten — symptomfrihed efter skylning er ikke en afslutning.

Skylningen skal ske under slimhinden, ikke bare i munden; det er dét, der tømmer lommen.