1
Konstatér døden
cirkulatorisk død eller hjernedød
▾
- Døden konstateres ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed — cirkulatorisk død.
- Eller ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion — hjernedød.
- Er dødens indtræden ikke åbenbar, og kan plejepersonale ikke konstatere den, skal afdøde holdes under jævnligt tilsyn, indtil en læge har konstateret den.
- Ligsynet forudsætter sene sikre dødstegn, se trin 3 — det er ikke det samme som at konstatere døden.
Uddyb
Skellet mellem at konstatere døden og at afholde ligsyn er det, der oftest forvirrer: det første kan ske straks, det andet forudsætter, at et sent sikkert dødstegn er indtrådt.
Tilsynskravet ved ikke-åbenbar død er en praktisk regel for plejehjem og hjemmepleje og bør være kendt af personalet.
Rækkefølgen på kortet er den rigtige rækkefølge i praksis: konstatér døden, afgør spørgsmålet om politiet på trin 5, og udfyld først derefter noget.
Tilsynskravet ved ikke-åbenbar død er en praktisk regel for plejehjem og hjemmepleje og bør være kendt af personalet.
Rækkefølgen på kortet er den rigtige rækkefølge i praksis: konstatér døden, afgør spørgsmålet om politiet på trin 5, og udfyld først derefter noget.
Kilde: Sundhedsloven §§ 176–180 · Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester
2
Dødstidspunktet
det er tidspunktet for konstateringen
▾
- Dødstidspunktet er det tidspunkt, hvor dødens indtræden konstateres.
- Det er dét tidspunkt, der har retsvirkning i arve-, forsikrings-, social- og straffelovgivningen.
- Det er ikke et skøn over, hvornår patienten døde, men en registrering af, hvornår det blev konstateret.
- Notér både dato og klokkeslæt, se trin 10.
Uddyb
Dødstidspunktet er tidspunktet for konstateringen — ikke et skøn over dødstimen ud fra dødstegnene.
Retsvirkningerne er brede — arve-, forsikrings-, social- og straffelovgivningen knytter sig til dette tidspunkt.
Ved fund af lig er spørgsmålet et andet og hører til politiet, se trin 5 — dér skal du hverken skønne tidspunkt eller årsag.
Retsvirkningerne er brede — arve-, forsikrings-, social- og straffelovgivningen knytter sig til dette tidspunkt.
Ved fund af lig er spørgsmålet et andet og hører til politiet, se trin 5 — dér skal du hverken skønne tidspunkt eller årsag.
Kilde: Sundhedsloven §§ 176–180 · Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester
3
Sene sikre dødstegn
dem ligsynet hviler på
▾
- Ligsyn kan afholdes, når mindst ét sent sikkert dødstegn er til stede: dødsstivhed (rigor mortis), dødspletter (livores) eller forrådnelse.
- Andre sikre tegn er forkulning, mumificering, halshugning og sønderrivning.
- Er de sene tegn endnu ikke indtrådt, kan man konstatere dødens indtræden, men ligsynet må afvente.
- Det er derfor, ligsynet ofte foregår senere end konstateringen.
Uddyb
Ventetiden er en praktisk realitet, som både pårørende og bedemand skal have at vide: ligsynet kan ikke afholdes, før tegnene er der.
Dødsstivhed, dødspletter eller forrådnelse — ét sent sikkert dødstegn er nok, før ligsynet kan afholdes.
Aftal tidspunktet med de pårørende, så de ved, hvad der sker og hvornår — se også trin 12.
Dødsstivhed, dødspletter eller forrådnelse — ét sent sikkert dødstegn er nok, før ligsynet kan afholdes.
Aftal tidspunktet med de pårørende, så de ved, hvad der sker og hvornår — se også trin 12.
Kilde: Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester
4
Undersøgelsen
hele kroppen — og med tøjet af
▾
- Undersøg for sikre dødstegn — mindst ét sent sikkert dødstegn skal være til stede, se trin 3.
- Se efter tegn på vold, ydre skader og indstiksmærker — de kan ændre svaret på trin 5.
- Notér, hvad du fandt, også når fundet er normalt.
- Opstår der tvivl undervejs, indberettes der alligevel, se trin 5.
Uddyb
Spørgsmålet om politiet afgøres ikke kun på forhånd, men også af det, undersøgelsen viser — og derfor skal undersøgelsen faktisk foretages.
Gammel vold og misbrugstegn hører med i det, der kan udløse indberetning, se listen på trin 5.
Journalnotatet er dokumentationen for, at ligsynet er foretaget, og for hvad der blev fundet — se trin 11.
Gammel vold og misbrugstegn hører med i det, der kan udløse indberetning, se listen på trin 5.
Journalnotatet er dokumentationen for, at ligsynet er foretaget, og for hvad der blev fundet — se trin 11.
Kilde: Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester · Styrelsen for Patientsikkerhed
5
Skal politiet ind over?
afgør dette FØR du udfylder noget
▾
- Drab eller mistanke om drab · selvmord · ulykke — også når døden indtræder først efter nogen tid.
- Pludselig og uventet død uden kendt sygdom, der forklarer den.
- Død i tidsmæssig sammenhæng med behandling eller undersøgelse · fund af lig · ukendt identitet.
- Død under ophold i institution eller varetægt, hvor der kan rejses tvivl.
- Mistanke om misbrug, forgiftning eller vold — også gammel vold.
Indberetning til politiet efter sundhedslovens § 179. Er du i tvivl, så ring til politiet og lad dem afgøre det — det er deres beslutning, ikke din, og det er ikke din opgave at afgøre dødsårsagen. Ved indberetning udfyldes dødsattesten ikke, og det er politiet, der afgør, om der skal foretages retslægeligt ligsyn. Det afholdes af politiet sammen med læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og politiet afgør, om der skal obduceres. Oplys hvem der har fundet eller sidst set afdøde og hvornår, hvor og hvordan afdøde blev fundet, hvad du fandt ved undersøgelsen — herunder ydre skader, indstiksmærker og tegn på vold — kendt sygdom og aktuel medicin, om der har været behandling eller undersøgelse umiddelbart forud, og om identiteten er sikker. Rør ikke ved noget, se trin 7.
Uddyb
«Ved tvivl indberettes» er hele reglen — er du i tvivl, så ring til politiet og lad dem afgøre det; det er deres beslutning, ikke din.
Pludselig og uventet død uden kendt sygdom, der forklarer den, er et af punkterne på listen.
«Også gammel vold» er værd at bemærke: fundet af ældre skader hos en afdød er en indberetningsgrund, uanset hvornår de er opstået.
Pludselig og uventet død uden kendt sygdom, der forklarer den, er et af punkterne på listen.
«Også gammel vold» er værd at bemærke: fundet af ældre skader hos en afdød er en indberetningsgrund, uanset hvornår de er opstået.
Kilde: Sundhedsloven § 179 · Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester
6
Ved retslægeligt ligsyn
udfyld ikke dødsattestens side 1
▾
- Ved retslægeligt ligsyn skal du IKKE udfylde dødsattestens side 1.
- Du kan blive bedt om at undersøge for sikre dødstegn — notér det i journalen, men udfyld ikke attesten.
- Retslægeligt ligsyn afholdes af politiet sammen med læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Politiet afgør, om der skal obduceres.
Uddyb
Ved retslægeligt ligsyn udfyldes dødsattestens side 1 ikke — heller ikke når du er blevet bedt om at undersøge for sikre dødstegn.
Journalnotatet er derimod obligatorisk og bør indeholde, hvad du blev bedt om, hvad du fandt, og hvem du talte med hos politiet.
Obduktionsspørgsmålet er politiets ved retslægeligt ligsyn — de pårørendes ønske om obduktion i andre tilfælde står på trin 12.
Journalnotatet er derimod obligatorisk og bør indeholde, hvad du blev bedt om, hvad du fandt, og hvem du talte med hos politiet.
Obduktionsspørgsmålet er politiets ved retslægeligt ligsyn — de pårørendes ønske om obduktion i andre tilfælde står på trin 12.
Kilde: Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester
7
Rør ikke ved noget
og markér indstiksmærker
▾
- Slanger og kanyler efterlades urørt.
- Markér indstiksmærker fra genoplivning eller prøvetagning, så de ikke forveksles.
- Notér, hvad der er gjort under et eventuelt genoplivningsforsøg, og af hvem.
Uddyb
Markér indstiksmærker fra genoplivning eller prøvetagning, så de ikke forveksles.
Alt, hvad der er sat op under et genoplivningsforsøg, hører til de fund, retslægen skal kunne skelne fra andet.
Ved tvivl om, hvorvidt der skal indberettes, lades tingene urørt imens, se trin 5.
Alt, hvad der er sat op under et genoplivningsforsøg, hører til de fund, retslægen skal kunne skelne fra andet.
Ved tvivl om, hvorvidt der skal indberettes, lades tingene urørt imens, se trin 5.
Kilde: Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester
8
Dødsattestens to sider
side 1 til begravelsesmyndigheden, side 2 til SDS
▾
- Side 1 går til begravelsesmyndigheden via de pårørende, typisk gennem bedemanden.
- Side 2 indeholder dødsårsag og dødsmåde og går til Sundhedsdatastyrelsen.
- Attesten udfyldes og underskrives af den læge, der har afholdt ligsynet — læseligt, med navn, arbejdsadresse og eventuelt stempel.
- Hvem der udfylder side 2, står på trin 9.
Uddyb
Opdelingen forklarer, hvorfor de to sider kan udfyldes af forskellige læger: side 1 er den administrative bekræftelse, side 2 den epidemiologiske registrering af dødsårsag.
Læselighedskravet er ikke en formalitet — attesten skal kunne bruges af bedemand, begravelsesmyndighed og myndigheder, der ikke kender dig.
Underskriftfelterne A og B står længere nede og vælges efter, om politiet har været inde over.
Læselighedskravet er ikke en formalitet — attesten skal kunne bruges af bedemand, begravelsesmyndighed og myndigheder, der ikke kender dig.
Underskriftfelterne A og B står længere nede og vælges efter, om politiet har været inde over.
Kilde: Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester
9
Hvem udfylder side 2?
vagtlægen bør som regel fravælge den
▾
- Egen læge og embedslæge udfylder begge sider.
- Vagtlæger bør som regel fravælge side 2 — man kender ikke sygehistorien godt nok til at angive dødsårsag.
- Indtræffer døden under indlæggelse, udfylder sygehuslægen begge sider; indbringes patienten død, bør sygehuslægen fravælge side 2.
- En sygehuslæge kan udfylde side 1 og sende side 2 til afdødes sædvanlige læge.
Uddyb
Reglen bygger på et enkelt princip: dødsårsagen angives af den, der kender sygehistorien — ellers bliver registreringen upålidelig.
Fravalget af side 2 som vagtlæge er ikke en forsømmelse — vagtlæger bør som regel fravælge den.
En sygehuslæge kan udfylde side 1 og sende side 2 til afdødes sædvanlige læge — egen læge og embedslæge udfylder ellers begge sider.
Fravalget af side 2 som vagtlæge er ikke en forsømmelse — vagtlæger bør som regel fravælge den.
En sygehuslæge kan udfylde side 1 og sende side 2 til afdødes sædvanlige læge — egen læge og embedslæge udfylder ellers begge sider.
Kilde: Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester
10
Underskriftfelt og noteringer
felt A eller felt B
▾
- Underskriftfelt A ved almindeligt ligsyn.
- Felt B, når dødsfaldet ER indberettet til politiet, men politiet har meddelt, at der ikke kræves retslægeligt ligsyn.
- Notér dato og klokkeslæt for ligsynet og om politiet er kontaktet.
- Notér, om afdøde har elektroniske implantater, og at fjernelse er foretaget eller aftalt.
Uddyb
Felt B bruges, når dødsfaldet ER indberettet til politiet, og politiet har meddelt, at der ikke kræves retslægeligt ligsyn — felt A ved almindeligt ligsyn.
Notér, om afdøde har elektroniske implantater, og at fjernelse er foretaget eller aftalt.
Notér dato og klokkeslæt for ligsynet og om politiet er kontaktet.
Notér, om afdøde har elektroniske implantater, og at fjernelse er foretaget eller aftalt.
Notér dato og klokkeslæt for ligsynet og om politiet er kontaktet.
Kilde: Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester
11
Journalnotatet
det der ikke står på blanketten
▾
- Skriv et journalnotat ud over attesten.
- Hvad du fandt, hvornår, hvem der var til stede, og om politiet blev kontaktet.
- Notatet er dokumentationen, hvis der senere rejses spørgsmål.
- Det gælder også, når attesten ikke udfyldes, se trin 6.
Uddyb
Attesten er en blanket og ikke en journal — det, der ikke er felter til, findes kun i notatet.
Notér, hvem der var til stede.
Er politiet kontaktet, noteres hvem der blev talt med og hvad de sagde — særligt hvis de afviste retslægeligt ligsyn, se trin 10.
Notér, hvem der var til stede.
Er politiet kontaktet, noteres hvem der blev talt med og hvad de sagde — særligt hvis de afviste retslægeligt ligsyn, se trin 10.
Kilde: Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester · Styrelsen for Patientsikkerhed
12
De pårørende og obduktionen
og hvad der ikke må udleveres
▾
Palliation & den døende patient →
- Tag jer af de pårørende i rummet. Sig, hvad der sker nu, hvem der kommer, og hvad de selv skal gøre.
- Aftal en opfølgende kontakt, hvis forløbet var langt eller kompliceret.
- Ønsker de pårørende obduktion, selv om politiet afstår fra retslægeligt ligsyn, kan det rekvireres via patologisk afdeling — vejen varierer regionalt.
- Dødsattesten udleveres ikke til forsikringsselskab uden samtykke fra den berettigede.
Uddyb
Tag jer af de pårørende i rummet: hvad der sker nu, hvem der kommer, og hvad de selv skal tage sig af.
Aftal en opfølgende kontakt, hvis forløbet var langt eller kompliceret.
Ønsker de pårørende obduktion, selv om politiet afstår fra retslægeligt ligsyn, kan det rekvireres via patologisk afdeling — vejen varierer regionalt.
Aftal en opfølgende kontakt, hvis forløbet var langt eller kompliceret.
Ønsker de pårørende obduktion, selv om politiet afstår fra retslægeligt ligsyn, kan det rekvireres via patologisk afdeling — vejen varierer regionalt.
Kilde: Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester · Styrelsen for Patientsikkerhed
Kilde: Sundhedsloven §§ 176–180 · Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester · Styrelsen for Patientsikkerhedgennemgået mod kilde — afventer gennemlæsning