Lateral epikondylit

Tallene gør patienten roligere end en vag prognose og er derfor værd at sige højt.

Det er ikke et argument mod at behandle, men et argument for, hvad behandlingen skal opnå: en kortere vej til det samme sted.

Det er også det, der gør steroidinjektionen på trin 9 problematisk: den forkorter ikke forløbet, den forlænger det.

Øvelserne i de første to uger er aktiv håndledsekstension, fleksion, pronation, supination og håndgreb — uden modstand, 100 gentagelser, dagligt.

Progressionskriteriet er smertefrihed i selve bevægelsen: der progredieres ikke, før bevægelserne kan gennemføres uden smerter — først derefter kommer den excentriske fase på trin 3.

«Nogen smerte må accepteres» er en instruktion, der skal gives eksplicit, ellers stopper patienten ved den første ømhed og konkluderer, at øvelsen er forkert.

Det excentriske led er den langsomme håndledsfleksion mod modstand.

Uden beskeden om varigheden stopper patienten efter tre uger og konkluderer, at det ikke virker — det er den hyppigste årsag til, at programmet ikke gennemføres.

Slutmodstanden på 2–2,5 kg er et brugbart pejlemærke og gør programmet konkret: der er et sted, det ender.

Udspændingen er en del af Lægehåndbogens 24-ugers program ved siden af øvelserne på trin 2–4: ekstensorerne udspændes 2 gange dagligt, 15–20 sekunder pr. stræk.

Frasen «Udspænding» dækker instruktionen — underarmens ekstensorer, to gange dagligt, 15–20 sekunder pr. stræk.

DSSF's egen vurdering er værd at kende: der er usikkerhed om, hvorvidt excentrisk træning overhovedet er bedre end koncentrisk, og for alle fysioterapeutiske interventioner på området gælder, at evidensgrundlaget er af lav til meget lav kvalitet.

Effekten mod vent-og-se er lille og først sikker efter 2–3 måneder, se trin 1.

Derfor er komplians vigtigere end protokolvalget — den dosering, der bliver gennemført i seks måneder, slår den optimale, der stoppes efter tre uger.

Tyler et al. fandt markant bedring efter cirka 7 ugers behandling.

Forbehold: den verificerede dosering 3 sæt × 15, 2 gange dagligt stammer fra samme forfatteres studie af den mediale epikondylose; for den laterale angiver sekundære kilder 1 gang dagligt.

Øvelsen forklares på 30 sekunder — brug de fire sætninger i punkterne som en talerække.

Den kliniske beslutning er ikke, om fysioterapi virker, men hvem der har brug for den — den, der kan gennemføre programmet på egen hånd, har ikke.

Behovet for progression er et kriterium: patienten, der ikke ved, hvornår og hvordan der skal øges, har gavn af at blive fulgt.

Effekten er størst tidligt, og henvisningen bør derfor komme i begyndelsen af forløbet frem for efter tre måneders manglende fremgang.

Skal injektionen bruges, så brug den som et vindue til at komme i gang med træningen — og sig konsekvensen højt først.

Patienten kommer ofte og beder om injektionen, fordi den virker; samtalen skal derfor handle om, hvad der sker efter de seks uger.

NSAID har stadig en plads i den akutte fase som symptomlindring, og det er en meningsfuld skelnen: lindring nu, ingen effekt på forløbet.

Albuestroppen er hverken anbefalet eller frarådet — evidensen er for tynd til begge dele, og den kan prøves, hvis patienten oplever gavn.

Spørg konkret til antal uger og gentagelser frem for til, om patienten «har trænet» — programmet er på 24 uger, se trin 4.

Steroidinjektionen bør stå i henvisningen med dato — den forværrer etårsprognosen, se trin 9.

Tålmodigheden er en del af behandlingen og er lettere at holde fast i, når prognosetallene på trin 1 er givet fra begyndelsen.