Kvalme & opkastning

Hvorfor graviditetstesten står først og ikke som en overvejelse. Kvalme er det symptom, hvor en overset graviditet ændrer alt: udredningen, præparatvalget og røntgenspørgsmålet. Testen koster ingenting og lukker en hel gren.

Kortet dækker den ikke-gravide voksne. Graviditetskvalme har sin egen trappe (meclozin og cyclizin først, metoclopramid og ondansetron senere) og sine egne forbehold, og de hører ikke sammen med det, der står her.

Ingen laboratorieprøve er specifik for kvalme. Ved uforklarede symptomer tages blodstatus, SR, CRP, levertal og albumin, hos den fertile kvinde hCG, ved mavesmerter pankreasenzymer. Prøverne udelukker — de forklarer sjældent.

De fire spørgsmål, der oftest afgør retningen: hvornår begyndte det · hvordan ser opkastet ud · hvad sker der i forhold til måltiderne · hvad tager hun af medicin. Resten af anamnesen er ofte støj.

Vestibulær kvalme har sit eget mønster: den kommer i anfald, følges af svimmelhed eller nystagmus og forværres ved hovedbevægelse. Den behandles anderledes end den gastrointestinale — se trin 5.

Cykliske opkastninger — anfald på timer til dage med helt symptomfri perioder imellem — er en selvstændig tilstand, og hos den unge voksne er cannabinoid hyperemesis-syndrom den hyppigste forklaring, man kan gøre noget ved (trin 4).

Kvalme er en af de hyppigste grunde til, at en ellers rigtig behandling stoppes — og en af de nemmeste at forebygge med en sætning ved opstart. Ved opioider gælder det især: patienten skal vide, at kvalmen som regel er forbigående, og hvad hun gør imens.

Modsat gælder: kvalme, der begynder efter uger på et uændret præparat, er sjældnere præparatets skyld. Da er tidsforløbet argumentet for at lede videre.

Antikolinerg belastning er en overset kilde hos den ældre: flere præparater med hver sin lille effekt kan tilsammen give både kvalme, obstipation og konfusion.

Hvorfor tilstanden overses. Patienten er ung, prøverne er normale, og billedet ligner en funktionel lidelse eller en gastroenteritis, der bliver ved. Cannabisforbruget nævnes ikke, fordi det ikke opfattes som relevant — og det varme bad nævnes ikke, fordi det opfattes som en løsning, ikke som et symptom.

Mekanismen bag badet er ikke afklaret, men symptomlindringen forklares muligvis gennem påvirkning af termoreguleringen i hypothalamus.

I den akutte fase er fokus væskeerstatning. Det egentlige arbejde ligger bagefter: at knytte anfaldene til forbruget, så patienten selv kan se sammenhængen — ellers holder abstinensen ikke.

Serotoninantagonister er ikke førstevalg i praksis — de er dyre, og indikationen ligger i kemoterapi- og postoperativ sammenhæng. Ondansetron har desuden QT-forlængelse og obstipation som reelle ulemper.

Ved dissemineret cancer anvendes hyppigst metoclopramid, glukokortikoider, haloperidol og olanzapin; evidensen er begrænset, og behandlingen hører sammen med den palliative plan.

Vestibularis-dæmpende midler skal være kortvarige. De forsinker den centrale kompensation og må ikke erstatte eller udskyde en Epley-manøvre ved BPPV — antiemetikummet må ikke blive årsagen til, at svimmelheden varer ved.

Fedtfattig kost og væskeerstatning er den ikke-farmakologiske del og virker bedst i små, hyppige portioner.

Den kroniske kvalme er den, der bliver til ingenting. Patienten er set flere gange, prøverne er normale, og hver kontakt begynder forfra. Det, der flytter forløbet, er at samle det: hvad er udelukket, hvornår, og hvad står tilbage.

Fælden ved «funktionel»: etiketten er rimelig efter en udredning og forkert som en forklaring på, at der ikke blev udredt. Skriv i journalen, hvad der ER udelukket — det er dét, næste behandler skal bruge for ikke at gentage det hele.

Cykliske opkastninger uden cannabisforbrug findes også som selvstændig tilstand og hører i gastroenterologisk regi.