Inflammatorisk tarmsygdom

De natlige symptomer er det stærkeste enkeltfund. Funktionelle tarmsymptomer vækker sjældent, og en patient, der står op om natten for at komme på toilettet, hører ikke i IBS-sporet uden videre.

De 10 % efter 50-årsalderen er værd at holde fast i: en debut sent i livet taler ikke imod inflammatorisk tarmsygdom, den taler kun imod det billede, diagnosen normalt beskrives med.

Diagnose og behandlingsvalg hører i gastroenterologisk regi. Almen praksis fornyer recepter, håndterer opblussen og varetager den langsigtede monitorering — det er dét, trin 4 til 9 handler om.

Calprotectins grænser og prøvebetingelser står på IBS-kortet — de er de samme her, og prøven er kun anvendelig, hvis betingelserne er overholdt.

Medicinlisten er den differentialdiagnose, der er hurtigst at afklare og oftest overses: metformin, protonpumpehæmmer, SSRI, magnesium og NSAID kan hver for sig forklare kronisk diarré, og de fjernes med en pause frem for med en udredning.

Fissurer uden for kl. 6 og 12 er det klassiske fund: den almindelige analfissur sidder i midtlinjen, mens en fissur andre steder rejser mistanken om Crohn.

Pyoderma gangrenosum må ikke revideres kirurgisk. Den debuterer ofte efter et bagatelagtigt traume, og kirurgi forværrer den — patergi. Det er den ene fejl, der er værd at kende, fordi såret ser ud som noget, der skal renses op.

Aftøs stomatit er hyppig og overses som «mundsår» — hos en ung med tarmsymptomer hører den med i billedet.

At den perifere artrit følger sygdomsaktiviteten, mens den aksiale ikke gør, har praktisk betydning: ryggenerne bliver ikke bedre af, at tarmen kommer i ro, og skal håndteres for sig.

Receptfornyelsen er den eneste faste kontakt, mange IBD-patienter har mellem ambulatoriebesøgene, og den er derfor det sted, hvor et selvvalgt ophør opdages. Et spørgsmål om, hvordan det går med at tage det, koster ingenting.

Cancerargumentet flytter mere end recidivargumentet hos den patient, der har det godt og ikke kan se meningen med at tage medicin.

Tre steroidkure på et år er ikke et velbehandlet forløb — det er en anledning til at skrive til gastroenterologen frem for at forny.

Tallet 10–12 uger for effektindtræden cirkulerer og ligger tæt på, men de danske kilder skriver 3–4 måneder. Forskellen har praktisk betydning netop i den periode, hvor patienten er mest tilbøjelig til at holde op.

Sig varigheden ved første fornyelse: at der går måneder, før det virker, og at der ikke er noget i vejen, hvis der ikke sker noget i uge fire. Det er den besked, der holder folk i behandlingen.

Femårssamtalen handler ikke om at stoppe, men om at tage stilling — hos en patient i stabil remission er det en reel afvejning, og hos en med recidiverende sygdom er svaret som regel at fortsætte.

TPMT-mangel: ca. 0,3 % af befolkningen har ingen enzymaktivitet og 11 % intermediær. Det er dem, der får svær knoglemarvsdepression, og derfor måles TPMT før opstart i specialistregi.

Hvorfor allopurinol-fælden er så let at gå i: de to ordinationer kommer fra hver sit sted og til hver sin sygdom, og gigtanfaldet behandles akut, mens thiopurinen har stået i årevis på listen. Kombinationen er ikke forbudt — den kræver en anden dosis.

Mesalazin-interaktionen er sjældnere farlig, men den er en af grundene til, at blodstatus skal følges tættere netop hos den, der får begge dele.

Feberbeskeden er den vigtigste sætning på trinnet. En patient i thiopurinbehandling med feber og ondt i halsen skal have taget blodstatus samme dag — ikke ved den planlagte kontrol om tre uger.

Ved pankreatit under azathioprin kan 6-mercaptopurin undertiden tåles bagefter; det er en specialistbeslutning, men det er værd at vide, at behandlingen ikke nødvendigvis er udelukket.

Huden nævnes sjældent i ambulatoriet, og det er derfor et af de steder, hvor almen praksis reelt tilføjer noget: solbeskyttelse som fast råd, og et kig på huden ved kontrollerne.

De tre spørgsmål ved en UC-patient på methotrexat: er diagnosen i virkeligheden Crohn, er der en ekstraintestinal indikation som artrit, eller er behandlingen blot blevet stående? Tag det op med gastroenterologen ved næste fornyelse frem for at antage det ene.

Studierne: METEOR undersøgte induktion, MERIT-UC vedligeholdelse; ingen af dem nåede sit primære endepunkt ved colitis ulcerosa.

Ugedagen skal stå i journalen og på recepten. Den daglige dosering opstår typisk ved et skift af journalsystem eller ved en indlæggelse, hvor doseringsteksten ikke følger med.

Infektion før intensivering er den rækkefølge, der er værd at holde fast i: symptomerne ved en opblussen og ved en tarminfektion er de samme, og mere immunsuppression til en infektion gør skade.

Vaccinationsstatus afklares bedst før behandlingsstart, men vinduet er kort — patienten er ofte allerede i behandling, når hun kommer forbi almen praksis. Så gælder det de ikke-levende vacciner.

Ferritin alene er ubrugelig hos den, der har inflammation. Transferrinmætningen er det, der afgør, om der er jernmangel bag anæmien.