Praksis-opslagAlle opslagÅbn i appen →
Medicin · Nyrer & urinveje

Hypokaliæmi

Åbn «Hypokaliæmi» i Praksis-opslag →
Tekstudgave til søgning og læsning. Præparatkort, beregnere, tjeklister med journaltekst og krydslinks virker i appen. Til sundhedsprofessionelle — ikke patientinformation.
Disse præparater bruges her
1Digoxin
2Kaliumklorid, typisk 750–1.500 mg × 1–3 dgl., styret efter kontrolmålinger
Kort fortalt
  • Niveauet afgør hastigheden: 3,0–3,5 let, 2,5–3,0 moderat. Under 2,5 mmol/l, symptomer eller EKG-forandringer: indlæggelse.
  • Find kilden: thiazid og loop-diuretika, opkastning og diarré, laksantia, alkohol og glukokortikoid. Digoxinbehandlede: lav tærskel.
  • Peroral kaliumklorid er førstevalg; retter kalium sig ikke, mål magnesium. Genvurdér diuretikum frem for fast tilskud.
  • Med hypertension uden diuretikum: tænk primær aldosteronisme — aldosteron/renin-ratio. Spørg til lakrids.

Behandling

1 Hvor lavt — og hvem? niveauet afgør hastigheden
DigoxinKalium — for højt eller lavt
  • 3,0–3,5 mmol/l: let — oftest asymptomatisk og håndterbar i praksis.
  • 2,5–3,0 mmol/l: moderat — peroral substitution og kontrol inden for få dage; EKG ved symptomer.
  • Under 2,5 mmol/l, symptomer eller EKG-forandringer: indlæggelse — muskelsvaghed, paræstesier, arytmi.
  • Den digoxinbehandlede patient er en undtagelse, se trin 2.
De tre niveauer giver en brugbar tredeling, men de skal læses sammen med patienten: symptomer eller EKG-forandringer flytter uanset tallet.

Den lette hypokaliæmi er oftest asymptomatisk og håndterbar i praksis — find kilden, se trin 3.

Retter kaliummet sig ikke på substitutionen, måles magnesium, se trin 8 — kaliummet stiger først, når magnesium er rettet.
Kilde: Lægehåndbogen: Hypokaliæmi · pro.medicin.dk
2 Den digoxinbehandlede tåler ikke hypokaliæmi
  • Den digoxinbehandlede patient tåler ikke hypokaliæmi.
  • Selv let hypokaliæmi øger digoxintoksiciteten.
  • Lav tærskel for kontakt.
  • Tjek medicinlisten for digoxin, før et let lavt kalium afskrives som ubetydeligt.
Selv let hypokaliæmi øger digoxintoksiciteten, og det er baggrunden for forsigtigheden hos netop denne patient.

Det gør den lette hypokaliæmi til et andet fund hos netop denne patient — hold lav tærskel for kontakt.

Kombinationen af digoxin og et diuretikum er hyppig, se trin 3, og er dermed også den hyppigste anledning.
Kilde: Lægehåndbogen: Hypokaliæmi · pro.medicin.dk: digoxin
3 Find kilden diuretika og tab er de hyppigste
  • Thiazid og loop-diuretika.
  • Opkastning og diarré.
  • Laksantiaoverforbrug.
  • Alkoholoverforbrug og glukokortikoid.
Thiazid og loop-diuretika hører til de hyppigste årsager, og de er til at gøre noget ved, se trin 9.

Laksantiaoverforbrug står på listen og bør spørges til direkte.

Alkohol bidrager ad flere veje — dårlig kost, opkastning, diarré og samtidig magnesiummangel — og er derfor ofte forbundet med en hypokaliæmi, der er svær at rette.
4 Hypokaliæmi med hypertension tænk primær aldosteronisme
  • Hypokaliæmi MED hypertension uden diuretikum skal give mistanke om primær aldosteronisme.
  • Mål aldosteron/renin-ratio, helst efter korrektion af kaliummet.
  • Konferér om medicinpause før prøven.
  • Det er den ene fælde på kortet, og den findes kun ved at kombinere de to fund.
Kombinationen er nøglen: hverken hypertension eller hypokaliæmi er i sig selv usædvanlig, men sammen uden et diuretikum er de karakteristiske.

Prøven har betingelser — kaliummet skal helst være korrigeret først, og medicinpause bør konfereres, før prøven tages.

Lakrids giver det samme billede — store mængder giver et aldosteronlignende billede, se trin 5.
Kilde: Dansk Endokrinologisk Selskab (aldosteronisme) · Lægehåndbogen: Hypokaliæmi
5 Spørg til lakrids store mængder giver et aldosteronlignende billede
  • Spørg til lakrids.
  • Store mængder giver et aldosteronlignende billede — hypokaliæmi og hypertension.
  • Spørgsmålet er gratis og kan spare en aldosteronudredning.
Det er de store mængder, der gør det — ikke et enkelt stykke lakrids.

Spørgsmålet hører sammen med trin 4: det er den samme kliniske situation, og lakridsen er den langt billigere forklaring.
6 Beta-2-agonist og insulin de flytter kalium ind i cellerne
  • Beta-2-agonist og insulin flytter kalium ind i cellerne.
  • Relevant ved samtidig akut astmabehandling.
  • Det er en forskydning, ikke et tab, og totalkalium er uændret.
Skellet mellem forskydning og tab har praktisk betydning: beta-2-agonist og insulin flytter kalium ind i cellerne, og totalkalium er uændret.

Det er relevant ved samtidig akut astmabehandling — de egentlige tab står på trin 3.
Kilde: Lægehåndbogen: Hypokaliæmi · pro.medicin.dk
7 Peroral kaliumklorid førstevalg ved let til moderat
Kaliumklorid (Kaleorid)
  • Peroral kaliumklorid er førstevalg ved let til moderat hypokaliæmi.
  • Dosis efter niveau og kontrol.
  • Depottabletter tages til rigeligt væske og må ikke knuses.
  • Retter kaliummet sig ikke: mål magnesium, se trin 8.
Instruktionen om væske og om ikke at knuse er ikke en formalitet — depottabletterne tages til rigeligt væske og må ikke knuses.

Dosis skal følges op af en kontrol, ikke sættes fast — gentag kalium efter cirka en uge ved let hypokaliæmi, tidligere ved moderat.

Kaliumtilskud som varig løsning er sjældent det rigtige, se trin 9 — det behandler symptomet på en diuretikadosis, der kan justeres.
Kilde: Lægehåndbogen: Hypokaliæmi · pro.medicin.dk: kaliumklorid
8 Mål magnesium, når det driller kalium stiger først, når magnesium er rettet
  • Retter kaliummet sig ikke: mål magnesium.
  • Hypomagnesiæmi vedligeholder hypokaliæmien via renalt kaliumtab.
  • Kaliummet stiger først, når magnesium er substitueret.
  • Det er den klassiske grund til, at behandlingen ikke virker.
Situationen er genkendelig: der gives kalium, og værdien retter sig ikke — så skal magnesium måles.

Mekanismen er et renalt kaliumtab, der fortsætter, uanset hvor meget kalium der gives, indtil magnesium er rettet.

Det er den manglende effekt af kaliumsubstitutionen, der udløser magnesiummålingen, se trin 7 — ikke niveauet i sig selv.
Kilde: Lægehåndbogen: Hypokaliæmi · pro.medicin.dk
9 Genvurdér diuretikabehandlingen det er ofte den varige løsning
  • Dosisreduktion, skift eller tillæg af kaliumbesparende middel er ofte den varige løsning frem for fast kaliumtilskud.
  • Spørg, om diuretikaindikationen stadig er der, og i den dosis.
  • Fast kaliumtilskud ved siden af et diuretikum er sjældent den bedste konstruktion.
  • Kontrol: gentag kalium efter cirka en uge ved let hypokaliæmi, tidligere ved moderat.
Spørgsmålet er ikke, hvordan bivirkningen behandles, men om diuretikummet stadig skal gives, og i den dosis.

Ved thiazid med fast kaliumtilskud ved siden af er dosisreduktion, skift eller et kaliumbesparende middel ofte den varige løsning.

Tillægges et kaliumbesparende middel, ændres risikobilledet til det modsatte, se hyperkaliæmi-opslaget, og der skal kontrolleres.
Kilde: Lægehåndbogen: Hypokaliæmi · pro.medicin.dk

Henvisning

10 Hvornår videre lavt niveau, symptomer eller uafklaret årsag
  • Under 2,5 mmol/l, symptomer eller EKG-forandringer: indlæggelse, se trin 1.
  • Uafklaret hypokaliæmi: find kilden, se trin 3 — diuretika, tab, laksantia, alkohol og glukokortikoid.
  • Hypokaliæmi med hypertension henvises til endokrinologisk vurdering efter aldosteron/renin-ratio, se trin 4.
  • Mål magnesium først, se trin 8 — det forklarer en stor del af de behandlingsresistente.
Indlæg ved kalium under 2,5 mmol/l, ved symptomer som muskelsvaghed eller paræstesier, eller ved EKG-forandringer. Ved hypokaliæmi sammen med hypertension uden diuretikum måles aldosteron/renin-ratio, helst efter korrektion af kaliummet, og der henvises til endokrinologisk vurdering, se trin 4. Anfør kaliumværdier med datoer og forløbet over tid, magnesium og om det er substitueret, natrium, kreatinin og eGFR, syre-base-status hvis den foreligger, blodtryk, EKG-beskrivelse, symptomer, hele medicinlisten med diuretika, glukokortikoid, laksantia og beta-2-agonist fremhævet, alkohol- og lakridsforbrug, samt hvilken substitution der er givet og med hvilken effekt — magnesiumværdien og blodtrykket er de to, modtageren først kigger efter, fordi de peger på henholdsvis den behandlingsresistente og den aldosteronbetingede form. Anfør udtrykkeligt, om patienten er i digoxinbehandling.
Magnesium bør være målt, før der henvises — retter kaliummet sig ikke, er magnesium den prøve, der mangler, se trin 8.

Blodtrykket afgør, hvilket spor udredningen skal i, se trin 4: hypokaliæmi med hypertension er en anden situation end hypokaliæmi med normalt blodtryk.

Digoxinbehandlingen skal fremgå, fordi den ændrer både hastigheden og målniveauet.
Kilde: Lægehåndbogen: Hypokaliæmi · Dansk Endokrinologisk Selskab (aldosteronisme)

Patientinformation

  • Kaliumdepottabletter tages med rigeligt væske og må ikke knuses.
  • Ny blodprøve efter cirka en uge ved let hypokaliæmi, tidligere ved moderat.
  • Store mængder lakrids kan give lavt kalium og forhøjet blodtryk.

Baggrund

  • Hypomagnesiæmi vedligeholder hypokaliæmien via renalt kaliumtab — kalium stiger først, når magnesium er rettet.
  • Beta-2-agonist og insulin flytter kalium ind i cellerne — en forskydning, ikke et tab.

Kilder

Kilde: Lægehåndbogen: Hypokaliæmi · Dansk Endokrinologisk Selskab (aldosteronisme) · pro.medicin.dkgennemgået mod kilde 2026-08-18 — afventer gennemlæsning