Praksis-opslagAlle opslagÅbn i appen →
Værktøjer · Værktøjer & journal

Hjælpemidler & teknikker

Åbn «Hjælpemidler & teknikker» i Praksis-opslag →
Tekstudgave til søgning og læsning. Præparatkort, beregnere, tjeklister med journaltekst og krydslinks virker i appen. Til sundhedsprofessionelle — ikke patientinformation.
Hjælpemidler, teknikker og bevilling — plus de opslagskort der ikke hører til et bestemt organ. Tryk på et kort for at folde det ud. Blodprøvetolkning, undersøgelser i praksis, ortopædiske tests og terapiformer har hver deres eget opslag.
Apparater
InhalationsteknikHjemme-blodtryksmålingBlodsukkermåling & CGMPeak flow-målerCPAP ved søvnapnøEnuresisalarm

Enuresisalarm

den mest effektive behandling — men den kræver noget
Sådan virker den
Fugtsensor i trusse eller underlag udløser lyd/vibration ved de første dråber
Barnet skal vækkes helt, gå på toilettet og selv deltage i skift — det er selve læringen
Forældrene må regne med at vække barnet de første uger, indtil det vågner selv
Forventninger
Effekt hos ~2 ud af 3 · langtidseffekt bedre end desmopressin, som ofte recidiverer ved ophør
Der går typisk 2–4 uger før man ser effekt — mange opgiver for tidligt
Fortsæt til 14 tørre nætter i træk, derefter aftrapning
Ved manglende effekt efter 6–8 uger: revurder, hold pause og prøv evt. igen senere
Hvornår passer den ikke
Familier der ikke kan overskue afbrudt nattesøvn i flere uger — vælg desmopressin i stedet
Akutte behov (lejrskole, overnatning) — der er desmopressin bedre pga. hurtig effekt
Barnet skal være motiveret; enuresisalarm mod barnets vilje virker ikke
Praktisk
Fås til køb i handlen; kan i nogle kommuner bevilges som hjælpemiddel — spørg kommunen
Kombinér med basal blæretræning: regelmæssige toiletbesøg, normalt væskeindtag i dagtimerne, behandl obstipation
Afdramatisér over for barnet — ingen skyld eller straf; sengevædning er ikke barnets valg
Kildepaediatri.dk · ICCS · Lægehåndbogen · tjekket
Teknikker
Epley & Brandt-DaroffFingertip units (FTU)Ankel-arm-indeks (ABI)Tetanusprofylakse ved sårSuturfjernelse

Suturfjernelse

tider pr. lokalisation
Fjernelsestider
Ansigt4–5 dage (kosmetik — længere giver stiksporsar)
Hoved/hårbund7–10 dage
Hals5–7 dage
Truncus (bryst/mave/ryg)10–14 dage
Arm og hånd10–14 dage
Ben og fod12–14 dage
Over led (knæ, albue, knoer)14 dage — bevægelse belaster sårranden
Juster efter patienten
Forlæng ved: diabetes, systemisk steroid, immunsuppression, rygning, dårlig ernæring, høj alder, sår under spænding
Ved tvivl: fjern hver anden sutur først, vurder sårranden, og tag resten et par dage senere
Understøt med steristrips efter fjernelse ved sår under spænding eller kosmetisk følsomme områder
Praktisk
Klip suturen tæt ved huden på den ene side af knuden og træk mod såret — aldrig igennem huden fra den urene side
Informér om at arret modner over 6–12 måneder og først da er endeligt
Solbeskyttelse af nyt ar i mindst et år forebygger hyperpigmentering
KildeDSAM · Lægehåndbogen · tjekket
Bandager & ortoser
HåndledsskinneIndlæg & fodtøjKompressionsærme ved lymfødemKompressionsstrømper

Kompressionsstrømper

klasser, udmåling, tilskud og faldgruber
Kompressionsklasser (RAL — dansk/europæisk standard)
Klasse 1
18–21 mmHg
Trætte, tunge ben · lette ødemer · graviditet · forebyggelse ved stillesiddende/stående arbejde og lange flyrejser
Klasse 2
23–32 mmHg
Arbejdshesten i almen praksis. Kronisk venøs insufficiens, varicer, efter DVT, efter helet bensår, lymfødem, recidiverende erysipelas
Klasse 3
34–46 mmHg
Svært lymfødem, udtalt venøs insufficiens. Ofte svær at tage på selv — kræver hjælpemidler eller hjælp
Klasse 4
>49 mmHg
Svært lymfødem — specialistregi, sjældent i almen praksis
Før du ordinerer: tjek arterierne
Mål ankel-arm-indeks (ABI) før kompression — særligt ved diabetes, alder >60, rygning eller kendt karsygdom
ABI >0,8: fuld kompression kan anvendes
ABI 0,5–0,8: kun reduceret kompression (klasse 1) og med forsigtighed
ABI <0,5: kontraindiceret — henvis til karkirurgisk vurdering
OBS: ved diabetes og mediasklerose kan ABI være falsk forhøjet — vurdér klinisk (pulse, kapillærrespons, tåtryk)
Kontraindikationer og forsigtighed
Perifer arteriel insufficiens (se ABI ovenfor)
Dekompenseret hjertesvigt — pludselig mobilisering af væske kan overbelaste kredsløbet
Svær perifer neuropati og nedsat følesans — patienten mærker ikke trykskader
Væskende sår eller aktiv hudinfektion kræver egnet underlag/bandagering, ikke strømpe direkte på
Typer — vælg efter situationen
RundstrikketStandardstrømpen fra apotek/bandagist. Tyndere, kosmetisk pænere, fås i standardstørrelser. Rækker til de fleste venøse tilstande
FladstrikketMålsyet, stivere. Til lymfødem, hudfolder og uregelmæssig benform, hvor rundstrikket skærer ind
FlerlagsbandageAkut fase med kraftigt ødem eller sår — anlægges af sygeplejerske og skiftes løbende, indtil benet kan måles til strømpe
Antitrombose (TED)IKKE det samme. Lavt tryk, kun til sengeliggende som tromboseprofylakse — utilstrækkelig ved ødem/venøs insufficiens hos mobile
Praktisk — det der afgør om patienten bruger dem
Mål benet om morgenen, hvor ødemet er mindst — ellers bliver strømpen for stor
Knæhøj rækker næsten altid og bruges langt mere konsekvent end lårhøj
Tages på om morgenen FØR patienten står ud af sengen, tages af ved sengetid
Påtagningshjælpemiddel (fx strømpepåtager eller glidesok) — manglende hjælpemiddel er den hyppigste årsag til at folk opgiver. Spørg altid ved kontrol om de faktisk får dem på
Udskiftes hver 3.–6. måned; elasticiteten aftager. Udlevér 2 par, så der kan vaskes
Vask i hånden eller skånevask, ingen tørretumbler
Ved gigt i hænder eller nedsat kraft: overvej klasse 2 i to lag klasse 1 — nemmere at få på
Bevilling og betaling
Ved varigt behov kan strømper bevilges som hjælpemiddel af kommunen (servicelovens §112) — patienten kan søge via kommunen med lægelig dokumentation
Ved forbigående behov betaler patienten typisk selv
Udmåling foretages af bandagist eller uddannet personale — henvis frem for at gætte størrelse
KildeDansk Selskab for Sårheling · Lægehåndbogen · Sundhed.dk · tjekket
Bevilling & kommune
GanghjælpemidlerInkontinensmateriale & kateterHjælpemidler — §112 vs §113

Hjælpemidler — §112 vs §113

hvem betaler hvad, og hvad skal du skrive
De to paragraffer
§112
Hjælpemiddel
Fremstillet med henblik på at afhjælpe en varigt nedsat funktionsevne. Bevilges vederlagsfrit af kommunen. Fx kompressionsstrømper, ortopædisk fodtøj, rollator, inkontinensmateriale, høreapparat
§113
Forbrugsgode
Almindeligt indkøbt produkt som også bruges af raske. Kommunen betaler typisk 50% af prisen på et almindeligt standardprodukt. Fx visse cykler, hvidevarer, tablets
Grundbetingelserne — alle skal være opfyldt
Funktionsnedsættelsen skal være varig (ikke forbigående)
Hjælpemidlet skal i væsentlig grad afhjælpe følgerne, lette dagligdagen eller være nødvendigt for erhverv
Bevilges ikke hvis behovet kan dækkes efter anden lovgivning — fx behandlingsredskaber, der hører under sygehuset (regionen), ikke kommunen
Hjælpemiddel eller behandlingsredskab?
Behandlingsredskab = del af en igangværende behandling → sygehuset betaler (fx CPAP, insulinpumpe)
Hjælpemiddel = kompenserer for varig funktionsnedsættelse i hverdagen → kommunen betaler
Uklarhed her er den hyppigste årsag til at ansøgninger falder mellem to stole — nævn gerne i din attest hvilken kategori du mener det hører under
Hvad din dokumentation bør indeholde
Diagnosen og at tilstanden er varig/kronisk — brug ordet varig eksplicit
Den konkrete funktionsnedsættelse i hverdagen, ikke bare diagnosen ('kan ikke gå >100 m uden hvile')
Hvorfor netop dette hjælpemiddel afhjælper det, og hvad der er forsøgt først
Ansøgningen indgives af borgeren selv til kommunen; du leverer den lægelige dokumentation
KildeServiceloven §112/§113 · Ankestyrelsen · Sundhedsstyrelsen · tjekket
Medicin
Omregning til diazepamKnusning og deling af tabletter

Knusning og deling af tabletter

formuleringen afgør — ikke stoffet
Hovedreglen
Depot- og enteroformuleringer må ALDRIG knuses. Knusning ophæver den langsomme frigivelse, så hele døgndosis frigives på én gang, eller ødelægger syrekappen
Almindelige og filmovertrukne tabletter kan som regel knuses og opslæmmes i vand
Deling er ikke det samme som knusning. Nogle depottabletter må deles ved en godkendt delekærv, men aldrig knuses
Er du i tvivl, står svaret i produktresuméet eller på pro.medicin.dk under det enkelte præparat
Kendetegn på at den IKKE må knuses
Navnet indeholder depot, retard, uno, slow, CR, SR, XL eller entero
Enterotabletter — syrekappen skal beskytte stoffet mod mavesyren eller mavesækken mod stoffet
Osmotiske systemer (fx Adalat Oros) — tabletskallen udskilles uændret i afføringen, og det er normalt
Frysetørrede, smelte-, bruse-, sugetabletter og resoribletter hører ikke i knuseren — de har deres egen indtagelsesvej
Når patienten ikke kan synke
Spørg først om der findes en anden formulering — mikstur, granulat, dispergibel tablet, plaster eller suppositorie
Skift af formulering kan ændre dosis. Kontrollér ækvivalensen frem for at antage 1:1
Enkelte præparater må ikke knuses af hensyn til personalet frem for patienten — cytostatika og visse hormonpræparater
Særtilfælde hvor knusning ikke er problemet
Alendronat skal synkes hel med et helt glas vand, siddende eller stående, og patienten skal blive oprejst i 30 minutter — ellers øsofagitis
Kaliumklorid depot giver lokal slimhindeskade i tarmen hvis den knuses
Depotopioider (Contalgin, OxyContin) er den farligste: knusning frigiver hele døgndosis og kan give respirationsdepression
Kildepro.medicin.dk · Lægemiddelstyrelsen · tjekket
Luftveje
AIR og MARTInhalationssteroid — dosisniveauer

Inhalationssteroid — dosisniveauer

µg kan ikke sammenlignes på tværs af præparater
Ækvipotente doser i mikrogram pr. indgift
PræparatLav · Middel · Høj
Fluticasonpropionat, spray + spacer50 × 2 · 100–125 × 2 · 250 × 2
Fluticasonpropionat, pulver50 × 2 · 100 × 2 · 250 × 2
Fluticasonfuroat, pulver (fra 12 år)100 × 1 · — · 200 × 1
Budesonid, pulver100 × 2 · 200 × 2 · 400 × 2
Beclometason, standardpartikler100 × 2 · 200 × 2 · 400 × 2
Beclometason, ekstrafin (fra 5 år)50 × 2 · 100 × 2 · 250 × 2
Mometasonfuroat— · 200 × 1 · 200 × 2
Ciclesonid (fra 12 år)80 × 1 · 80 × 2 · 160 × 2
Ekstrafine partikler er dobbelt så potente som standardpartikler — 100 µg ekstrafin beclometason svarer til 200 µg standard. Derfor kan µg ikke overføres direkte ved præparatskift
Doserne er «measured dose». Nogle kombinationspræparater angives i «delivered dose», hvor fx 160 µg/dosis svarer til 200 µg/dosis
Børn under 5 år: ICS gives som spray via spacer med maske. Maksimal fluticasondosis i den aldersgruppe er 125 µg × 2
Voksne, budesonid døgndosis: lav 200–400 · middel 400–800 · høj over 800 µg, maks. 1.600 µg
Sådan bruges niveauerne
Øg først dosis efter 3–4 måneders behandling uden tilfredsstillende kontrol — og tjek teknik, adhærens og eksponeringer FØR du øger
Middel → høj dosis giver beskeden ekstra effekt og anbefales som hovedregel højst i 6 måneder
Trap altid ned til laveste effektive dosis. Hos børn under 5 år forsøges nedtrapning efter mindst 3 måneders symptomfrihed, hos større børn efter 6 måneder
Al forebyggende behandling hos børn under 5 år opstartes som behandlingsforsøg i 3–6 måneder med symptomregistrering — og seponeres derefter for at se om behovet består
KildeForløbsbeskrivelse Region Hovedstaden (astma hos børn under 5 år, rev. 2023) · pro.medicin.dk · Rationel Farmakoterapi · tjekket
Mave-tarm
Fæcesdyrkning ved diarréLav-FODMAP-kost

Lav-FODMAP-kost

hvad forkortelsen dækker, og hvordan den bruges
Hvad ordet betyder
Fermenterbare Oligosakkarider, Disakkarider, Monosakkarider And Polyoler
Fællesnævneren er kulhydrater der optages dårligt i tyndtarmen. De trækker vand ind i tarmen osmotisk og fermenteres af tarmbakterierne i tyktarmen med gasdannelse til følge
Det giver oppustethed, luft, smerter og ændret afføringsmønster — netop IBS-symptomerne. Kosten behandler ikke årsagen, men reducerer det der udløser generne
De fem grupper
O — oligosakkariderFruktaner og galaktaner: hvede, rug, løg, hvidløg, bælgfrugter
D — disakkariderLaktose: mælk, yoghurt, blød ost
M — monosakkariderFruktose i overskud af glukose: æble, pære, mango, honning, majssirup
P — polyolerSorbitol, mannitol, xylitol, maltitol: stenfrugter, svampe, sukkerfri tyggegummi og pastiller
Sådan bruges den — tre faser
1 · Eliminationsfase, 4–6 uger. Alle høj-FODMAP-fødevarer udelades. Er der ingen bedring efter 6 uger, er kosten ikke svaret — genoptag normal kost
2 · Genindførelse, 6–8 uger. Grupperne genindføres ÉN ad gangen i stigende mængde for at finde den enkeltes tærskel. Denne fase springes ofte over, og det er hovedfejlen
3 · Personlig kost. Kun de grupper der reelt giver symptomer holdes nede. Målet er den mest liberale kost der holder patienten symptomfri
Faldgruber
Den er ikke tænkt som en permanent eliminationsdiæt. Langvarig streng lav-FODMAP indsnævrer tarmfloraen og risikerer at give næringsstofmangler
Henvis til klinisk diætist hvor det er muligt — effekten er markant bedre med vejledning end med en liste fra internettet
Udeluk cøliaki FØR kosten påbegyndes. Lav-FODMAP fjerner hvede og kan gøre en efterfølgende cøliakiudredning falsk negativ
Ikke egnet ved samtidig spiseforstyrrelse eller ved undervægt
Effekten ses hos omkring halvdelen til to tredjedele med IBS — det er godt, men ikke alle
KildeDSAM (funktionelle mave-tarm-lidelser) · Lægehåndbogen · Monash University · tjekket
Hud
DermLoop og teledermatologi

DermLoop og teledermatologi

hvad der kan sendes hvorhen — og hvor lang tid det tager
Tidsforskellen er hele pointen
DermLoopSvar fra dermatolog på få dage — ingen ventetid for patienten. Svaret kommer som epikrise i journalen
Praktiserende hudlægeVentetid på op mod et halvt år flere steder i landet, med regionale forskelle
KræftpakkeVed klinisk oplagt melanom — gå direkte, ikke via DermLoop
Hvad DermLoop er
Digitalt værktøj hvor du optager dermatoskopiske billeder og sender dem til vurdering hos hospitalsdermatolog
Kræver iPhone dedikeret til formålet plus dermatoskop — Dermlite Handyscope eller Melatechs eget. Andre modeller giver ikke samme billedkvalitet
Login via journalsystemet, og svaret returneres som epikrise
Udrulles i alle regioner i løbet af 2025 og 2026
Hvad der må sendes hvorhen
DermLoop: pigmenterede læsioner og mistanke om hudkræft — det er netop dét den er lavet til
Almindelig teledermatologi (ydelse 4398) må IKKE bruges ved pigmenterede læsioner og altså ikke ved mistanke om malignitet. Den er til lettere hudsygdomme som eksem
Klinisk oplagt modermærkekræft går direkte i kræftpakkeforløb — brug ikke DermLoop til at bekræfte en mistanke der allerede er klar
Svært syge med akutte hudsygdomme hører ikke i noget telemedicinsk spor
Praktisk
Det skal være lægen der sender — praksispersonale kan hjælpe med processen, men afsenderen skal være den praktiserende læge
Patienten kan ikke selv sende billeder ind
Billederne skal tages med den iPhone hvor appen er installeret; ydelsen kan derfor ikke afregnes sammen med en telefonkonsultation
Honorering: ydelseskode 4910, 167,12 kr. pr. sag, afregnes sammen med konsultation eller sygebesøg · 6.000 kr. i opstartshonorar pr. ydernummer
Værd at vide
Ordningen har været fagligt omdiskuteret, blandt andet fordi opgaven er havnet hos hospitalsdermatologerne frem for de praktiserende hudlæger, og fordi appen ikke er CE-mærket som medicinsk udstyr
Den lave tærskel er både styrken og risikoen: hurtige svar er en gevinst for patienten, men gør det også let at sende mere end nødvendigt. Vurder som hidtil om der reelt er mistanke
Kildesundhed.dk (regionale praksisinformationer) · DermLoop rammeaftale · Ugeskrift for Læger · tjekket
Kvinde
MHT (menopausal hormonterapi) — fordele og risici i tal

MHT (menopausal hormonterapi) — fordele og risici i tal

det du skal kunne sige højt i konsultationen
Hvem kan trygt behandles
Ingen særlige overvejelser hos en kvinde der er under 60 år eller mindre end 10 år fra menopausen, er normalvægtig, fysisk aktiv, ikke ryger, har normalt blodtryk, ikke har haft DVT, ikke har eller er disponeret for mammacancer, og har SCORE2 under 5%
En rask kvinde i 50'erne: kombinationsbehandling i 5 år og ren østrogenbehandling i mindst 7 år uden nævneværdig øget risiko
Velbehandlet hypertension og dyslipidæmi er IKKE kontraindikationer
Overvægt og diabetes er ikke i sig selv kontraindikationer — men peroral behandling frarådes, og transdermalt anbefales
Brystkræft — 5 års behandling fra 50-årsalderen, forekomst målt over 20 år
Ingen MHT — baseline6,3 %
Kontinuerlig østrogen + gestagen8,3 % · 1 ekstra pr. 50 kvinder
Sekventiel behandling7,7 % · 1 ekstra pr. 70 kvinder
Ren østrogenbehandling6,8 % · 1 ekstra pr. 200 kvinder
Lokal vaginal behandlingIngen øget risiko
Tallene er samlet forekomst i hele aldersspændet 50–69 år — ikke risiko i de fem behandlingsår. Overskuddet dækker både behandlingsårene og de 15 år derefter. Uden den ramme lyder "1 pr. 50" langt større end det er
Sig baseline højt i konsultationen. Godt 6 ud af 100 kvinder får brystkræft i de tyve år uanset behandling. Spørgsmålet er, om det bliver 6 eller 8 — ikke om risikoen går fra nul
10 års behandling giver omtrent dobbelt så stort overskud som 5 år
Overvægt og MHT lægger sig ikke oveni hinanden. En kvinde med BMI over 30 uden MHT havde højere 20-års forekomst end en normalvægtig kvinde efter 5 års ren østrogenbehandling. Ren østrogen giver størst overskud hos slanke og næsten intet hos svært overvægtige
Gælder normalvægtige kvinder i vestlige lande, der starter ved 50-årsalderen
Blodprop
Peroral behandling fordobler risikoen for venøs tromboemboli — både ren østrogen og kombination. Størst i det første behandlingsår (RR 4–5), derefter aftagende
Transdermal behandling påvirker ikke koagulationsfaktorerne og øger IKKE risikoen — det er det stærkeste enkeltargument for plaster, gel eller spray
Den enkelte kvindes absolutte risiko er lav
Hjerte-kar
Timingen afgør retningen: østrogen virker beskyttende mod aterosklerose hos yngre kvinder, men kan hos ældre med etablerede karforandringer øge risikoen for plaqueruptur og trombedannelse
Startet inden for 10 år efter menopausen: nedsat risiko for hjerte-kar-sygdom
Kvinder over 60 kan bruge ren østrogen uden øget risiko, men kombinationsbehandling øger risikoen for AMI og pludselig død i de første tre år — derefter neutral
MHT forebygger ikke hjerte-kar-sygdom og er ikke indiceret til det formål
Det der taler FOR
Knogler: reducerer vertebrale frakturer med ca. 50% og hoftefrakturer med 25–30% i observationsstudier. Knogletabet genoptages efter seponering, og bisfosfonat har ikke additiv effekt under MHT
Nedsat risiko for tarmkræft (data dog inkonsistente)
I et dansk kohortestudie kunne der ikke påvises sammenhæng mellem MHT og dødelighed
Det man ofte glemmer at nævne
Galdestenssygdom: risikoen øges af både østrogen alene og kombination — muligvis mindre transdermalt
Ovariecancer: let øget risiko (RR 1,4)
Demens: uklart. Startet tidligt beskytter det muligvis; startet efter 65-årsalderen ØGER det risikoen
Om WHI-studierne — hvorfor tallene ofte misforstås
De store randomiserede studier er lavet på amerikanske kvinder med betydelig komorbiditet, gennemsnitsalder 65 år og UDEN vasomotoriske symptomer
Der blev brugt konjugerede ekvine østrogener, som ikke anvendes i Danmark, og kun peroral behandling
Som kritikerne formulerer det: de forkerte hormoner i forkert dosis hos de forkerte kvinder i en forkert alder — det forklarer hvorfor tallene ikke uden videre kan overføres til en 52-årig dansk kvinde på plaster
KildeLægehåndbogen (08.05.2026) · DSOG MHT-guideline (2026) · Collaborative Group on Hormonal Factors in Breast Cancer, Lancet 2019 · WHI · dansk kohortestudie (Holm et al., BJOG 2019) · tjekket
Overvægt
Vægtrelaterede følgesygdomme

Vægtrelaterede følgesygdomme

dem der flytter behandlingsindikationen
Hvorfor det betyder noget
Komorbiditet sænker BMI-grænsen for både medicinsk behandling og kirurgi: medicin fra BMI 30 — eller fra 27 med komorbiditet · kirurgi fra BMI 40 — eller fra 35 med komorbiditet
Det er derfor ikke ligegyldigt om de er afdækket: en oversete søvnapnø eller prædiabetes kan være forskellen på at patienten får tilbudt behandling eller ej
Metabolisk og kardiovaskulært
Type 2-diabetes eller prædiabetes — mål HbA1c
Hypertension
Dyslipidæmi
Iskæmisk hjertesygdom · hjertesvigt · atrieflimren
Respiratorisk
Obstruktiv søvnapnø — meget hyppig, systematisk underdiagnosticeret og let at screene for med STOP-BANG
Adipositas-hypoventilationssyndrom
Astma, ofte dårligere kontrolleret ved svær overvægt
Øvrige
Fedtlever (MASLD) — mål ALAT
Artrose, særligt knæ og hofte
PCOS og infertilitet · graviditetskomplikationer
Gastroøsofageal refluks · galdesten
Urininkontinens · depression og nedsat livskvalitet
Øget risiko for flere kræftformer
Screening i praksis
Vægt, højde, BMI og taljemål — taljemålet er et selvstændigt risikomål uafhængigt af BMI
Blodtryk · HbA1c · lipider · ALAT · TSH · kreatinin
STOP-BANG ved mistanke om søvnapnø
Screen for spiseforstyrrelse før vægttabsplan — overspisningsforstyrrelse er hyppig, og en almindelig diætplan kan forværre den
Gennemgå medicin der bidrager til vægtøgning: visse antipsykotika, antidepressiva, antiepileptika, insulin, sulfonylurinstof og steroid
KildeDSAM · Lægehåndbogen · Dansk Selskab for Adipositasforskning · tjekket
Børn
Børnedoseringer af flydende formuleringer

Børnedoseringer af flydende formuleringer

de fem miksturer og de tre fælder
Penicillin V — den nemmeste udregning i praksis
Styrke 50 mg/ml · døgndosis 50 mg/kg · fordeles på 3 doser.
Genvejen: ml pr. døgn = barnets vægt i kg. Et barn på 12 kg får 12 ml i døgnet, altså 4 ml × 3. Det gælder, fordi styrken og døgndosis er det samme tal — og det er værd at kunne i hovedet
Undtagelsen er pneumoni, hvor døgndosis er 37,5 mg/kg og ikke 50 — se penicillin V-kortet. Dér holder genvejen ikke
Præparater: Primcillin · Primve · Phenoxymethylpenicillin "EQL"
Amoxicillin med clavulansyre — to aldersregimer
Spektramox 50/12,5 mg/ml, fordeles på 3 doser.
Under 2 år: 40/10 mg/kg/døgn — 5 kg: 4 ml · 8 kg: 6,5 ml · 10 kg: 8 ml · 12 kg: 10 ml · 15 kg: 12 ml
2–12 år: 60/15 mg/kg/døgn — 10 kg: 12 ml · 12 kg: 14,5 ml · 15 kg: 18 ml · 20 kg: 24 ml · 25 kg: 30 ml · 30 kg: 36 ml
Hvorfor to regimer: det er clavulansyren, der sætter loftet — højst 5 mg/kg pr. dosis, og højst 10 mg/kg/døgn under 2 år mod 15 mg/kg/døgn i alderen 2–12 år
Clarithromycin — vælg styrken efter vægten
Døgndosis 15 mg/kg, fordeles på 2 doser.
Klacid 25 mg/ml bruges til de mindste — 5 kg: 3 ml · 8 kg: 5 ml · 10 kg: 6 ml · 12 kg: 7,5 ml
Klacid 50 mg/ml fra omkring 10 kg — 10 kg: 3 ml · 12 kg: 3,5 ml · 15 kg: 4,5 ml · 20 kg: 6 ml · 25 kg: 8 ml · 30 kg: 9 ml
Ved 10 og 12 kg kan begge styrker bruges — vælg efter hvad apoteket har, men skriv styrken på recepten, for ml-tallet er dobbelt så stort ved den svage
Enkeltdosis må ikke overstige 5 mg/kg; ved dosering over 10 mg/kg/døgn til børn under 2 år eller 15 mg/kg/døgn til børn 2–12 år bruges enten 25 eller 50 mg/ml
Trimethoprim
Trimopan 10 mg/ml · døgndosis 6 mg/kg · fordeles på 2 doser.
5 kg: 3 ml · 8 kg: 5 ml · 10 kg: 6 ml · 12 kg: 7,5 ml · 15 kg: 9 ml · 20 kg: 12 ml · 25 kg: 15 ml · 30 kg: 18 ml
De tre fælder
1 · Tallene er ml pr. DØGN, ikke pr. dosis. Divider med antal doser før du siger tallet højt til forælderen
2 · Styrken skal med på recepten. Det gælder især clarithromycin, hvor de to styrker giver dobbelt så stor volumenforskel — og amoxicillin med clavulansyre, hvor blandingsforholdet er fast
3 · Dicloxacillin findes ikke som mikstur. Skal barnet have en oral opløsning, skiftes til flucloxacillin eller til amoxicillin med clavulansyre — se de enkelte opslag
KildeInfektioner i almen praksis, Region Midtjylland 2025, tabel over børnedoseringer af flydende formuleringer · tjekket
Træning
BækkenbundstræningBalance- og styrketræning mod faldGradueret genoptagelse efter hjernerystelse

Gradueret genoptagelse efter hjernerystelse

Amsterdam-trappen — og de fire ting der er vendt på hovedet siden 2016
Sporttrappen — 6 trin, mindst 24 timer pr. trin
1Symptombegrænset hverdagsaktivitet. Må påbegyndes inden for 24 timer efter skaden
2ALet aerob træning op til ca. 55 % af maksimal puls — motionscykel, langsom til moderat gang (maksimal puls = 220 minus alder)
2BOp til ca. 70 % af maksimal puls · let styrketræning
3Individuelle sportsspecifikke øvelser — løb og drills uden risiko for hovedsammenstød
4Træningsøvelser uden kontakt, høj intensitet. Kræver fuld symptomfrihed og lægelig vurdering
5Fuld kontakttræning
6Normalt spil og kamp — skriftlig lægeerklæring før uindskrænket returnering
Regnestykket og symptomreglen
Mindst 24 timer pr. trin. Da trin 1 kan begynde det første døgn, tager trappen mindst ca. 6 dage — typisk op mod en måned før uindskrænket kamp
Acceptabel symptomforværring er kvantificeret: højst 2 point på en 0–10-skala i forhold til før aktiviteten, og den skal klinge af inden for 1 time
Ved mere end det på trin 1–3: bliv på SAMME trin og prøv igen næste dag — man går ikke et trin tilbage
Ved symptomer på trin 4–6: tilbage til trin 3, og der kræves fuld symptomfrihed under og efter udmattelse, før risikoaktivitet genoptages
De fire ting der er ændret siden Berlin 2016
1 · Trin 1–3 må gennemføres MED symptomer. Fuld symptomfrihed kræves først før trin 4. Tidligere skulle man være symptomfri, før trappen overhovedet begyndte — det er den hyppigste forældede instruks
2 · Symptomforværring er blevet et tal (2 point, 1 time) frem for en vurdering
3 · Lægelig vurdering rykket frem til før trin 4, hvor den før lå før fuld kontakt
4 · Vedvarende symptomer defineres nu som over 4 uger for ALLE aldre — den gamle grænse på 10–14 dage for voksne og 4 uger for børn er forladt
Vær opmærksom på en dansk kilde, der modsiger dette: Dansk Selskab for Sportsfysioterapis katalog om hjernerystelse er fra 2014, bygger på Zürich 2012 og kræver symptomfrihed fra trin 1. Det ligger fortsat tilgængeligt. Dansk Center for Hjernerystelses vidensrapport fra 2024 følger derimod Amsterdam-trappen ét til ét
Skole og arbejde — 4 trin, og de skal være i hus FØRST
1 · Hverdagsaktiviteter og relativ hvile i højst 24–48 timer, med reduceret skærmbrug
2 · Skoleaktiviteter — mød i skole så hurtigt som muligt. Der kræves ingen lægelig godkendelse for at gå i skole, og mere end en uges fuldt fravær frarådes
3 · Deltids- eller heldagsskole med tilpasninger — pauser, nedsat opgavemængde, udsatte prøver — som aftrappes gradvist
4 · Fuld skoledag uden tilpasninger
Fuld tilbagevenden til skole skal være opnået, før trin 4 i sporttrappen påbegyndes
Tallene at forvente: fuld tilbagevenden til skole i gennemsnit 8,3 dage, og 93 % inden 10 dage · symptomfrihed i gennemsnit 14 dage · fuld returnering til sport 19,8 dage
Den aktive del: aerob træning under symptomtærsklen
Dosis: ca. 20 minutter dagligt ved 80 % af den puls, hvor symptomerne forværres (bestemt ved Buffalo-løbebåndstesten), påbegyndt i gennemsnit 5 dage efter skaden
Effekt: restitution på median 13 dage mod 17 — og i replikationsstudiet 48 % lavere risiko for vedvarende symptomer (HR 0,52). Metaanalysen samler det til 4,6 dages kortere forløb
Kan du ikke lave en Buffalo-test i praksis, er den kliniske erstatning den samme regel som i trappen: en intensitet, hvor symptomerne højst stiger 2 point og er tilbage på udgangspunktet inden for en time
Amsterdam-formuleringen er, at træningen kan ordineres sikkert 2–10 dage efter skaden — ikke som noget man venter med
Det man IKKE længere gør
Relativ — ikke streng — hvile i op til de første 2 døgn. Hverdagsaktiviteter fortsætter
Streng hvile indtil symptomfrihed er ikke gavnligt. Det står ordret i konsensus
Reduceret skærmbrug de første 48 timer er begrundet — derefter formentlig virkningsløst
Mørkt værelse og afskærmning fra naturlige stimuli frarådes eksplicit: fravær af sansemæssig stimulering kan give overfølsomhed og på sigt symptomforværring
Ved svimmelhed, nakkesmerter eller hovedpine ud over 10 dage: cerviko-vestibulær rehabilitering. I det bærende studie var 73 % mod 7 % klar til sport inden for 8 uger med ugentlige sessioner
KildePatricios et al.: Amsterdam-konsensus, Br J Sports Med 2023 · Dansk Center for Hjernerystelse: Vidensrapport om let hovedtraume 2024 · Leddy et al., JAMA Pediatr 2019 og Lancet Child Adolesc Health 2021 · Putukian et al., BJSM 2023 · Schneider et al., BJSM 2014 · tjekket
Kilde: Se kilde på det enkelte kortgennemgået mod kilde 2026-08-18 — afventer gennemlæsning