GERD / dyspepsi

Spørg til håndkøb, ikke kun til recepter. FMK viser recepterne, ikke pakken fra supermarkedet — og hos den ældre med epigastriske smerter er netop den ofte forklaringen.

Gigtsalve i store mængder giver systemisk optagelse og opfattes hverken af patient eller læge som NSAID-behandling.

Lånt medicin er hyppigere, end man tror, og bliver aldrig nævnt, medmindre der spørges direkte og uden løftet pegefinger.

Den manglende sammenhæng mellem symptomer og læsion har konsekvenser i begge retninger: en symptomfri risikopatient er ikke beskyttet, og en patient med dyspepsi skal ikke nødvendigvis skopieres.

Op mod halvdelen af dem, der udvikler NSAID-induceret ulcus, har ingen dyspepsi forinden — og omvendt har mange med dyspepsi ingen læsion.

Konsekvensen er, at beslutningen om profylakse træffes på risikoprofilen på trin 3, ikke på om patienten har ondt.

SSRI + NSAID er en almindelig og overset kombination i netop denne aldersgruppe.

Antikoagulantia ændrer ikke risikoen for læsionen, men konsekvensen af den — og det er derfor, kombinationen vejer så tungt.

Flere NSAID samtidig sker oftere end forventet, når et håndkøbspræparat lægges oven på et ordineret; det er en af grundene til, at trin 1 skal tages hver gang.

Profylaksen er ikke en fribillet til fortsat NSAID, men den rigtige beslutning, når præparatet ikke kan undværes. Spørgsmålet om, hvorvidt det kan, skal stilles først.

Lokalbehandling er et alternativ — men gigtsalve i store mængder tæller stadig med, se trin 1.

Tag stilling ved hver receptfornyelse — fornyelsen er anledningen.

Alginatets hurtige virkning er dets styrke — det virker på minutter og er godt ved lette eller lejlighedsvise gener.

Livsstilen: mindre måltider, undgå sene måltider, hæv hovedgærdet, vægttab, alkohol og tobak.

Hos gravide er rækkefølgen klar: alginat og antacida først, og PPI først, når de ikke rækker.

Indtagstidspunktet er ikke en detalje: PPI tages 30 min før morgenmad, og adhærens og indtagstidspunkt tjekkes før dosisøgning, se trin 7.

Basislistens fravalg handler om CYP2C19 og dermed om clopidogrel; det er en interaktion, der er let at undgå ved at vælge rigtigt fra begyndelsen.

Test-and-treat er alternativet til PPI-forsøget ved dyspepsi uden alarmsymptomer, og valget mellem dem afhænger af symptombilledet og af den lokale prævalens.

Tjek adhærens og indtagstidspunkt før dosisøgning — hvornår på dagen tages tabletten, og i forhold til hvilket måltid? PPI tages 30 min før morgenmad, se trin 6.

Nedtrap til laveste effektive dosis — ved gennembrudssymptomer kan alginat fortsættes ved behov oveni.

Progressionen er det, der gør dysfagien alarmerende — først for fast føde, senere for væske.

Dysfagi er fornemmelsen af, at maden sætter sig fast — odynofagi, smerter ved synkning, er noget andet, se trin 9.

De øvrige alarmsymptomer — vægttab, anæmi, GI-blødning, vedvarende opkast — fører ligeledes til gastroskopi eller henvisning.

Pilleøsofagitten hænger sammen med indtagelsesmåden: tabletter taget med for lidt vand eller i liggende stilling.

Spørg altid til medicin og indtagelsesmåde, før du kalder det reflux — doxycyclin, bisfosfonat, NSAID og kaliumtabletter.

Infektiøs øsofagit hos en immunsupprimeret er en anden situation og kræver udredning frem for et behandlingsforsøg.

Rækkefølgen: indtagstidspunkt og adhærens, medicinliste, diagnose — og først derefter skopi.

Medicingennemgangen er det trin, der oftest ændrer behandlingen: spørg til NSAID, acetylsalicylsyre og antikoagulantia — også i håndkøb, se trin 1.

Ved fortsat terapisvigt uden alarmsymptomer henvises til gastroskopi, se trin 8 — ved alarmsymptomer i kræftpakke.