Fluor & bakteriel vaginose

Forklaringen er behandlingen her, og den skal være konkret: udflåd varierer med cyklus, er klart til hvidligt og lugter ikke — og fravær af kløe, lugt og pH-afvigelse er dét, der gør det fysiologisk.

Skylning og sæbe i skeden er den hyppigste selvbehandling og forværrer dysbiosen — det er værd at spørge til, uanset hvilken af de fire tilstande der er tale om.

Fraværet af kløe og svie skiller BV fra candida, allerede før pH er målt.

Er der leukocytter i præparatet, skal noget andet overvejes ved siden af — cervicit, trichomonas eller candida. BV udelukker ikke en samtidig tilstand.

pH gør det meste af arbejdet med at skille de tre: normal pH med kløe peger på candida, forhøjet pH uden kløe på BV.

Rødme hører til candida og ikke til BV; det er værd at kigge efter frem for kun at spørge.

Skellet mod BV har konsekvenser ud over behandlingen: trichomonas udløser partnerbehandling og undersøgelse for øvrige seksuelt overførte infektioner, BV gør ingen af delene.

Det skummende udflåd er klassisk, men langtfra altid til stede, og en del kvinder er helt uden symptomer.

Den glemte tampon er ildelugtende og findes ved at kigge — den bør udelukkes, før en ildelugtende fluor behandles som BV.

Atrofisk vaginit hos den postmenopausale hører med blandt de ikke-infektiøse årsager; se også opslaget om postmenopausal blødning, hvis der er blod.

Blodigt fluor står for sig selv. Det er ikke et udflådsproblem, men et udredningskrav — postmenopausalt i kræftpakke, præmenopausalt efter det øvrige billede.

Uden mikroskop bærer de tre første langt: typisk udflåd, pH over 4,5 og positiv amintest hos en kvinde uden kløe er BV i praksis.

Tærsklen på tre af fire er det, der gør kriterierne brugbare, og den forudsætter, at det fjerde kriterium anvendes med sin egen tærskel, se trin 7 — ellers er det næsten altid opfyldt.

Tærsklen på 20 % er den detalje, der afgør, om mikroskopien tilføjer noget. Uden den er kriteriet reelt altid opfyldt, og de tre øvrige bærer alene diagnosen alligevel.

Vådpræparatet skal være friskt og med isotonisk saltvand.

Rigelige leukocytter i samme præparat er en oplysning i sig selv og peger væk fra ren BV, se trin 2.

De to fejlkilder ved pH-målingen: måling fra cervix i stedet for fornix eller vaginalvæg, og iblanding af blod eller sæd, som begge hæver pH falsk.

Dyrkningssvaret er den anden faldgrube: et positivt Gardnerella-svar er i sig selv hverken diagnose eller behandlingsindikation — Gardnerella kan dyrkes hos mange raske.

Diagnosen er klinisk og hviler på Amsel-kriterierne på trin 6 — ikke på et laboratoriesvar.

Ingen partnerbehandling ved BV — det er en dysbiose, ikke en SOI, og det er værd at sige til patienten.

Asymptomatisk BV behandles ikke som hovedregel; behandlingen retter sig mod generne, ikke mod fundet.

Undtagelsen fra hovedreglen er graviditeten hos kvinder med tidligere sen abort eller præterm fødsel, se trin 13.

Kildeforskel på begge metronidazol-regimer: det klassiske perorale regime er 500 mg × 2 i 7 dage, og vagitorierne angives andre steder i 7 dage mod Region Midtjylland 2025's 6.

Alle regimer er velafprøvede; vælg efter, hvad patienten kan gennemføre.

Tjek aktuel markedsføringsstatus på pro.medicin.dk — udbuddet af vaginale præparater har skiftet.

Kondomoplysningen gælder i op til fem døgn efter sidste dosis, ikke kun under behandlingen.

Alkoholsvaret afhænger af administrationsvejen: ved peroral behandling gælder disulfiram-forbeholdet, ved vaginal er den systemiske optagelse lav.

Formuleringen bør være tilbageholdende frem for kategorisk.

Forskellen fra BV er hele pointen på trinnet: samme stof, men en anden situation — partneren skal behandles, og der skal undersøges for øvrige seksuelt overførte infektioner.

Samtalen om partnere hører med — trichomonas overføres i modsætning til BV seksuelt.

Omfanget af SOI-undersøgelsen følger risikoen og bør drøftes frem for besluttes uden samtale.

Recidivfrekvensen bør siges ved den første behandling — op mod halvdelen får recidiv inden for et år.

Skylning og sæbe skal droppes — det forværrer dysbiosen.

Obstetrisk konference ved tidligere sen abort eller præterm fødsel er den ene situation, hvor screening og behandling kan komme på tale ud over symptomerne.